Udbytteaktier 2025: Din guide til investering og stabil indkomst

Foto af Frederik Askov StormFrederik Askov StormIkon for dato

Den typiske måde at tjene penge på aktier er gennem kursstigninger over tid. En anden tilgang, som du mange overser, er, at nogle selskaber også betaler udbytte. Udbytte er en del af virksomhedens overskud, der bliver udbetalt til aktionærerne. På engelsk kaldes udbytte for dividend, og nogle danskere bruger derfor også ordet dividende aktier om disse typer af aktier.

Det er ikke alle selskaber, der betaler udbytte, da det fjerner likviditet, som kunne være brugt til vækst. Når et selskab har overskud, kan det enten vælge at geninvestere overskuddet eller udbetale det som udbytte til aktionærerne.

Er du på udkig efter en oversigt over udbytteaktier, har jeg en lang række udbyttelister, som du vil finde interessante. På disse lister kan du finde inspiration til nye udbytte aktier til din portefølje.

Jeg har også samlet en liste med europæiske udbytteaktier eller nordiske udbytteaktier. Længere nede finder du en oversigt over månedlige udbytteaktier.

Hvad er udbytteaktier, og hvordan fungerer de?

Inden du begynder at investere i udbytteaktier, er der nogle basale ting, du bør kende til. De elementære betegnelser for en udbytteinvestor er:

  • Udbetalt udbytte (DPS – Dividend per aktie): Udbytte per aktie
  • Udbytteprocent (Dividend Yield): Udbytte per aktie i procent. Kaldes også direkte afkast
  • Payout-ratio: Udbytte i forhold til indtjening – hvor stor en andel af overskuddet udbetales
  • X-dato: Den første dag, hvor aktien handles uden udbytte. Du skal handle aktien før denne dato for at modtage det pågældende udbytte
  • Udbetalingsdato: Den dato, hvor udbyttet udbetales til din konto

Der er ingen tommelfingerregler for, hvad en god udbytteprocent er, eller hvor høj en payout-ratio bør være. Du skal dog være opmærksom på, at hvis et selskab har en payout-ratio over 100 %, udbetaler virksomheden mere i udbytte, end hvad virksomheden tjener. Her vil selskabet ofte finansiere udbyttet med de beholdninger, der er i virksomheden. Det er dog ikke en sund situation på sigt, men selskaberne vil ofte gå langt for at fastholde deres udbyttehistorik.

Eksempel: Hvis en aktie koster 100 kr., og selskabet udbetaler 5 kr. (DPS) i årligt udbytte, vil udbytteprocenten være på 5 procent.

Derfor bør du investere i udbytte aktier

Der er flere årsager til, at du bør investere i udbytteaktier. Den største årsag er, at det ofte er solide selskaber, der betaler udbytte. Det er ofte store, veletablerede selskaber med store markedsandele. Nogle vil betragte dem som kedelige, da det ikke er aktieraketter. Dog giver det en vis stabilitet til din portefølje, da de ikke vil have lige så store udsving som andre aktier. På den måde kan du bruge dem til at diversificere din portefølje, så du spreder din risiko.

Anbefalet af mig Start din investering med SaxoInvestor Opret dig her →

Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.

SaxoInvestor

En anden årsag til at investere i udbytteaktier er, at du får et løbende afkast gennem udbytte. Det gør, at du ikke behøver at sælge dine aktier for at få et afkast på dem. Det kan være en fordel, hvis du gerne vil trække udbyttet ud og leve af udbyttet. Samtidig giver det også mulighed for at udnytte den lavere skattesats på aktier hvert år.

Skattesatser for aktieindkomst (2025) – herunder udbytte

  • Under 67.500 kr. (2025)- 27 procent
  • Over 67.500 kr. (2025) – 42 procent

Som du kan se, stiger skattesatsen for aktieindkomst med 15 procent, når du kommer over progressionsgrænsen på 67.500 kr. (2025). Denne progressionsgrænse gælder kun for det pågældende år, og kan ikke overføres til kommende år.

Dermed kan du med udbytte løbende udnytte den lave skattesats. Ved aktier uden udbytte vil det være nødvendigt at realisere en større portion ad gangen, og her kan du risikere at komme over progressionsgrænsen afhængigt af beløbets størrelse.

Vigtige risici og faldgruber ved udbytteaktier

Selvom disse aktier antages for at være mere stabile end almindelige aktier, så er det ingen garanti. Du bør stadig foretage en grundig vurdering, inden du blot investerer i et selskab. Det er altså ikke nok bare at kigge på de tre faktorer, som jeg præsenterede tidligere – udbetalt udbytte, udbytteprocent og payout-ratio.

Generelt bør du også forholde dig til elementer som

  • Diversificering på tværs af sektorer: Undgå overeksponering i én sektor for at minimere risikoen
  • Spredning mellem selskaber: Invester i flere selskaber på tværs af sektorer for at reducere afhængighed af enkeltaktier
  • Selskabets størrelse: Større selskaber tilbyder ofte et mere stabilt og pålideligt udbytte
  • Fremtidig indtjeningsevne: Vurder, om selskabet realistisk kan øge sin indtjening over tid
  • Udbyttepolitik og historik: Undersøg selskabets prioritering af udbyttebetalinger og tidligere udbytteudbetalinger
  • Tilbageholdelse af udbytteskat: Vær opmærksom på udenlandsk udbytteskat og muligheden for tilbagesøgning*

*Inden du investerer i en udbytteaktie, bør du også se på hvilket land, aktien er børsnoteret i. Der er nemlig nogle lande, der tilbageholder for meget udbytteskat, som du selv skal tilbagesøge. Jeg har en artikel om tilbagesøgning af udbytteskat, hvor du kan blive klogere på det.

Du skal også være opmærksom på, at når du modtager udbytte, betaler du skat af det. Det kan være mindre fordelagtigt, da du ikke udnytter renters rente på samme måde. I mange situationer er det dog ikke en ulempe, da du som nævnt ovenover kan udnytte den lave skattesats på aktieindkomst. Du bliver også beskattet af dit udbytte, selvom du geninvesterer udbyttet i selskabet.

Anbefalet af mig Start din investering med SaxoInvestor Opret dig her →

Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.

SaxoInvestor

Top udbytteaktier med højt afkast i 2025

Herunder kan du finde en række eksempler på forskellige udbytteaktier. Du vil formentlig bemærke, at der er en del kendte selskaber på listen, som historisk set har haft et solidt udbytte.

Hvorvidt nedenstående aktier er de bedste udbytte aktier, kan ingen vide med sikkerhed, men listen kan bruges som inspiration for dig, der ønsker at investere i aktier med et højt og stabilt udbytte.

Hvis du leder efter gode udbytte aktier, er det altid en god idé at undersøge selskabernes udbyttehistorik og payout-ratio, så du investerer i de bedste udbytte aktier til din strategi.

SelskabUdb. (pct)LandSektorPayout (pct)X-dato
Novo Nordisk B A/S
NOVO-B.CO
3,75%DanmarkSundhed43.75 %2025-03-28
Tryg A/S
TRYG.CO
5,41%DanmarkFinans94.32 %2025-04-14
Danske Bank A/S
DANSKE.CO
8,69%DanmarkFinans53.96 %2025-03-21
Nordea Bank Abp
NDA-FI.HE
8,30%FinlandFinans66.67 %2025-03-21
Coca-Cola Company (The)
KO
2.79%USAKonsumentvarer78.86 %2025-03-14
Johnson & Johnson
JNJ
3.30%USASundhed55.17 %2025-02-18
Colgate-Palmolive Company
CL
2.18%USAKonsumentvarer56.41 %2025-04-17
Pepsico, Inc.
PEP
3.79%USAKonsumentvarer76.69 %2025-03-07
McDonald's Corporation
MCD
2.27%USAForbrugsgoder59.53 %2025-03-03
Nokian Tyres Plc
TYRES.HE
3,85%FinlandForbrugsgoder1375 %2025-05-08
SIEMENS AG N
SIE.DE
2,78%TysklandIndustri50.43 %2025-02-14
ASSA ABLOY AB ser. B
ASSA-B.ST
2,14%SverigeIndustri38.35 %2025-11-10
Exxon Mobil Corporation
XOM
3.70%USAEnergi48.98 %2025-02-12
Sampo Plc A
SAMPO.HE
3,85%FinlandFinans71.11 %2025-04-24
SHELL PLC ORD EUR0.07
SHEL.L
4,56%StorbritannienEnergi54.19 %2024-05-16
UNILEVER PLC
UNA.AS
3,14%StorbritannienKonsumentvarer75.67 %2025-02-27
Altria Group, Inc.
MO
7.02%USAKonsumentvarer61.16 %2025-03-25
AT&T Inc.
T
4.09%USAKommunikation74.5 %2025-04-10

Liste med månedlige udbytteaktier

Aktier med månedligt udbytte kan være en fordel, hvis du ønsker at bruge dit udbytte som en passiv indkomst og modtage en jævn strøm af betalinger.

Nedenstående aktier betaler udbytte hver måned. Du skal være opmærksom på, at disse aktier primært er placeret i ejendomssektoren. De har ofte en høj payout-ratio, hvilket betyder, at en stor del af deres indtjening udbetales til investorer.

SelskabUdb. (pct)LandSektorPayout (pct)X-dato
EPR Properties
EPR
7.18%USAEjendomme212.5 %2025-03-31
ARMOUR Residential REIT, Inc.
ARR
20.14%USAEjendomme110.34 %2025-04-15
AGNC Investment Corp.
AGNC
17.27%USAEjendomme154.84 %2025-03-31
Ellington Financial Inc.
EFC
12.80%USAEjendomme117.65 %2025-03-31
Apple Hospitality REIT, Inc.
APLE
8.08%USAEjendomme107.87 %2025-03-31
Realty Income Corporation
O
5.52%USAEjendomme319.69 %2025-04-01
Main Street Capital Corporation
MAIN
7.88%USAFinans70.43 %2025-04-08
Stag Industrial, Inc.
STAG
4.49%USAEjendomme142.31 %2025-03-31
Coca-Cola Company (The)
KO
2.79%USAKonsumentvarer78.86 %2025-03-14
Pembina Pipeline Corp.
PBA
5.00%CanadaEnergi91.25 %2024-09-16
Prospect Capital Corporation
PSEC
14.63%USAFinans211.76 %2025-03-27
Gladstone Investment Corporatio
GAIN
6.87%USAFinans50.26 %2025-04-21
Gladstone Commercial Corporatio
GOOD
8.50%USAEjendomme444.44 %2025-04-21
Gladstone Capital Corporation
GLAD
7.79%USAFinans42.67 %2025-04-21

Min personlige strategi

Hvis du har fulgt med i min løbende portefølje, så har du helt sikkert bemærket, at en stor andel af min portefølje er placeret i udbytteaktier. Jeg har omkring 60 procent placeret i udbytteaktier med en værdi på lidt over 450.000 kr. Det er fordelt på mit depot hos Nordnet, min aktiesparekonto hos Saxo Bank og mit almindelige depot hos Saxo Bank.

Min målsætning er, at jeg på sigt kommer til at have en andel på 30-40 procent af min portefølje i aktier, der udbetaler udbytte. I øjeblikket fylder det en større del, da jeg er i gang med at opbygge min portefølje. Jeg vil gerne i gang med ejendomsinvestering på et senere tidspunkt, hvor andelen i udbytteaktier vil blive minimeret.

Som det ser ud lige nu, så er mit første delmål med investering i udbytte aktier på 907.143 kr. Her er jeg over halvvejs i processen. Målet er sat med udgangspunkt i skattesystemet i Danmark. Hvis du gerne vil læse mere om mine økonomiske mål, så kan du gøre det her.

I starten investerede jeg i en udbyttebetalende investeringsforening gennem Nordnet månedsopsparing. Denne strategi er klart den mest fornuftige. Denne tilgang er jeg dog gået væk fra for i stedet at opbygge en bred portefølje af udbytteaktier. Mit mål er at afspejle et indeks som MSCI ACWI, så jeg opnår den samme spredning som et verdensindeks. Strategien er ret ny, så derfor er min fordeling ikke helt på plads endnu.

Sektorfordeling

Min fordeling i forhold til MSCI ACWI.

Strategien for udbytteaktier er ret simpel. Jeg er ikke ligeglad med kursen, men den er ikke altafgørende for mig. Selskabets økonomiske situation samt evnen til i fremtiden at kunne betale udbytte er vigtige for mig. Her kigger jeg blandt andet på udbyttehistorik, hvor jeg er stor fan af “Dividend Aristocrats” (selskaber, der har øget deres udbytte mindst 25 år i træk) og “Dividend Kings” (selskaber, der har øget udbyttet i mindst 50 år) fra det amerikanske aktiemarked. Der er dog nogle sektorer, der er så nye, at der er begrænset udvalg af selskaber med en god udbyttepolitik. Her må jeg nogle gange gå på kompromis med udbyttehistorikken, så jeg opnår den bredere spredning.

Jeg køber mine udbytteaktier via Nordnet og Saxo Bank. Jeg har også lavet en sammenligning af disse to platforme, som du kan læse her: Saxo Bank vs Nordnet

Herunder kan du se min portefølje af udbytteaktier, mens du lidt længere nede finder en oversigt over mine udbyttebetalinger det seneste stykke tid.

Hvilke udbytteaktier investerer jeg i?

Her kan du få et indblik i de udbytteaktier, jeg selv har valgt til min portefølje.

SelskabTickerSektorLandValuta1 md.Værdi Vægt
3MMMMIndustriUSAUSD5%kr 4.6580,82%
AbbVieABBVSundhedsplejeUSAUSD13%kr 20.6323,61%
Alphabet AGOOGLKommunikationUSAUSD4%kr 15.2032,66%
AmazonAMZNForbrugsgoderUSAUSD3%kr 4.9480,87%
Apple IncAAPLITUSAUSD4%kr 15.7022,75%
ASML HoldingAMS:ASMLITHollandEUR5%kr 9.0521,58%
ASSA Abloy ABASSA-BIndustriSverigeSEK10%kr 10.4571,83%
AT&TTKommunikationUSAUSD3%kr 4.3250,76%
Caterpillar IncCATIndustriUSAUSD10%kr 8.5601,50%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarerUSAUSD0%kr 6.1331,07%
Consol EdisonEDForsyningUSAUSD0%kr 7.9351,39%
Danske BankDANSKEFinansDanmarkDKK20%kr 12.9272,26%
Danske Invest Global IndeksDKIGIIndeksfondDKKN/Akr 29.4215,15%
Dow IncDOWMaterialerUSAUSD7%kr 4.8480,85%
EPR PropertiesEPREjendommeUSAUSD6%kr 9.8851,73%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergiUSAUSD3%kr 4.7620,83%
IBM Common StockIBMITUSAUSD4%kr 24.5664,30%
Intel CorpINTCITUSAUSD4%kr 2.8250,49%
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETFIS3NIndeksfondEURN/Akr 33.0735,79%
iShares Core MSCI World UCITS ETFEUNLIndeksfondEURN/Akr 15.7052,75%
Johnson & JohnsonJNJSundhedsplejeUSAUSD3%kr 14.2912,50%
JP MorganETR:CMCFinansUSAUSD9%kr 21.6773,79%
Leggett PlattLEGForbrugsgoderUSAUSD39%kr 1.7460,31%
Linde plcFRA:LINMaterialerIrlandEUR1%kr 5.9881,05%
LVMHEPA:MCForbrugsgoderFrankrigEUR-5%kr 7.3511,29%
McDonaldsMCDForbrugsgoderUSAUSD1%kr 10.3761,82%
MicrosoftMSFTITUSAUSD12%kr 23.0514,03%
NordeaNDA-DKFinansSverigeDKK17%kr 19.5723,43%
Novo NordiskCPH:NOVO-BSundhedsplejeDanmarkDKK8%kr 3.6730,64%
Pepsi CoPEPKonsumentvarerUSAUSD-7%kr 5.2440,92%
SampoSAMPOFinansFinlandEUR6%kr 1.2120,21%
SamsungLON:BC94ITSydkoreaKRW1%kr 6.3381,11%
SAP SEETR:SAPITTysklandEUR18%kr 13.9472,44%
Shell plcLON:SHELEnergiStorbritannienGBP8%kr 10.4661,83%
Siemens AGETR:SIEIndustriTysklandEUR16%kr 17.3573,04%
Sparindex Emerging MarketsSPIEMIKLIndeksfondDKKN/Akr 31.5335,52%
Sparindex GlobaleSPVIGAKLIndeksfondDKKN/Akr 29.4775,16%
Sparindex Globale Min. RiskSPIGLAMRIKLIndeksfondDKKN/Akr 29.1305,10%
Taiwan SemiconductorNYSE:TSMITTaiwanUSD14%kr 11.7062,05%
Tesla IncTSLAForbrugsgoderUSAUSD14%kr 7.2961,28%
Texas InstrumentsTXNITUSAUSD11%kr 5.3880,94%
TotalEnergies SEEPA:TTEEnergiFrankrigEUR4%kr 4.5330,79%
ToyotaTMForbrugsgoderJapanJPY13%kr 10.1561,78%
UnileverUNAKonsumentvarerStorbritannienEUR4%kr 7.5281,32%
VerizonVZKommunikationUSAUSD0%kr 12.8692,25%
VisaVFinansUSAUSD4%kr 13.8262,42%

Værdierne er opdateret d. 5. maj 2025. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 46 forskellige værdipapirer.

Mine seneste udbyttebetalinger

Jeg holder løbende styr på, hvad jeg modtager af udbytte. Med disse data laver jeg hver måned en opgørelse over det samlede udbytte, og hvordan udviklingen ser ud.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 16.565 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.380 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat, reelt set kan arbejde 9,2 timer mindre om måneden.

Udbytte de sidste 12 måneder

Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.

Anbefalet af mig Start din investering med SaxoInvestor Opret dig her →

Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.

SaxoInvestor

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er udbytteaktier?

En udbytteaktie er en aktie, der betaler udbytte. Det er virksomheden, der vælger at udbetale en andel af deres overskud til deres aktionærer.

Hvornår modtager jeg udbytte?

Det afhænger af hvilken aktie, der er tale om. En normal udbytteaktie udbetaler årligt, men der findes også aktier, der udbetaler både kvartalsvis og månedligt. Du kan se på selskabernes hjemmeside, hvornår det bliver udbetalt.

Hvilke aktier betaler udbytte?

Rigtig mange aktier betaler udbytte. Det er blandt andet selskaber som Coca Cola og McDonalds. Du kan se en mere fyldestgørelse liste her på siden.

Bør jeg investere i udbytteaktier?

Udbytteaktier kan være en god måde at sprede din risiko på i sin portefølje. Samtidig kan du også udnytte den lave progressionsgrænse for aktieindkomst, når du løbende modtager udbytte.

Hvilken platform skal jeg bruge til at købe udbytteaktier?

Det afhænger af hvilken aktie, som du gerne vil købe. Generelt set er Saxo Bank og Nordnet gode bud på en platform til udbytteaktier.

Hvad er de bedste udbytteaktier i 2025?

Det afhænger af markedet og din investeringsstrategi. Et godt udgangspunkt vil være en stabil udbyttehistorik og lav payout-ratio.

Hvad er gode udbytteaktier?

En god udbytte aktier er et selskab med en god økonomi, stabil udbyttehistorik og en fornuftig payout-ratio.

Kan man leve af udbytteaktier?

Det er muligt at leve af udbytteaktier. Det kræver blot en stor nok portefølje til, at udbyttet kan dække omkostningerne.

Hvad er X-dag?

X-dag er den dag, hvor en aktie handles uden ret til det kommende udbytte, hvilket betyder, at du skal eje aktien dagen før X-dagen for at få udbetalt udbytte.

72 kommentarer til “Udbytteaktier 2025: Din guide til investering og stabil indkomst
  • Hej,
    Hvilken konto på nordnet vil være bedst, at have hvis jeg vil investere i udbytte for det mest? ved en månedopsparing låser jeg med 4 pr depot?

  • Hej og god blog.

    Jeg er lidt forvirret ift. udbytte beskatning.

    Eksempelvis, når jeg får udbytte på Nordnet, får jeg tilføjet 500kr og derefter trukket 15% på mit depot.
    Er disse 15% kildeskat ?
    Jeg mente at have læst, at virksomhederne, eks. i USA, trækker deres udbytte skat FØR de sender pengene afsted. Hvis dette er korrekt, hvorfor er det så Nordnet som trækker dem ?

    Det kan jo ikke være den danske udbytte skat, da jeg skal betale yderligere 12% til dansk SKAT. Samlet 27% såfremt jeg er under progressions grænsen.

    Mange tak.

  • Hej Frederik,
    Jeg vil gerne oprettet en ask hos Saxo for at udnytte skat fordelen.
    Er du sød at forklar mig hvad er det bedste at invester I ask? Har jeg forstået rigtigt at det bedste valg at investere i ask er ETE’er og enkelte udbyttende aktier?
    Er det bedste at de udbyttende aktier er Danske fremfor udlandenske pga valutaer gebyrer?
    Hvilke aktier har du på det nuværende tidspunkt på din ask?
    Mvh Antonio

    • Hej Antonio

      Jeg ved ikke, hvad det “bedste” er, men jeg har nogle generelle betragtninger. Enten kan du vælge at kigge efter en ETF’er med lave omkostninger, men her skal du være opmærksom på valutagebyrer. Alternativt kan du tage et kig på en dansk investeringsforening, da du her kan spare valutagebyret.

      Jeg har pt. cirka 20 forskellige udbytte aktier på min ASK. Det vil dog ikke give mening i dag, da Saxo Bank nu har indført minimumskurtage.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej Frederik.
    Stor respekt herfra, og tak for din måde og forklare på 😉
    Må man “låne” dit Excel ark, du bruger til og holde styr på udbytte?
    Mvh. John

    • Hej John

      Hvis du følger med på nyhedsbrevet, så deler jeg forhåbentlig snart mit regneark, hvor jeg holder styr på min portefølje, herunder udbytte.

      Jeg har desværre ikke et endnu, der er offentligt tilgængeligt.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej Frederik

    Tak for en god blog. Jeg har et spørgsmål til SKAT på udbytte aktier på SAXO. I udbytteopgørelserne man kan hente som PDF, ligner det ikke at der er betalt SKAT af udbyttet. Jeg ved at SAXO indberetter alt, men er det en god idé at notere det modtagede udbytte i sin forskudsopgørelse? For man får vel en regning på skatten, hvis man ikke har noteret det?

    • Hej Marc

      I de opgørelse, som jeg henter ned fra Saxo Bank, der er noteret tilbageholdt skat. Det er klart, at du skal betale den manglende skat ved årsskiftet, medmindre du har indarbejdet det i din forskudsopgørelse. For udenlandske vil det typisk være skatten over de tilbageholdte 15 %, og ved danske aktier skulle de gerne tilbageholde 27 %.

      Giver det mening?

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *