Aktier for begyndere – lær at handle med aktier

Når de fleste tænker på investering, så falder tankerne på aktier. Der findes en række andre typer af investeringer, men i denne artikel vil jeg fokusere på, hvad der nok må betragtes som at være den mest populære – nemlig investering i aktier.

Denne artikel er skræddersyet til dig, der gerne vil lære mere om aktiehandel for begyndere. I denne artikel kommer jeg ind på, hvad en aktie er, hvorfor du bør investere i aktie, hvordan du bør forhold dig til aktie investering og meget mere. Alt i alt en god introduktion til investering i aktiehandel for begyndere. Her vil jeg gerne pointere, at jeg ikke er professionel rådgiver, men bare en helt almindelig studerende, der deler ud af sine erfaringer.

Artiklen er ret lang, så du skal være velkommen til at benytte dig af indholdsfortegnelsen ude til venstre.

Hvad er en aktie?

Oversigt alle selskaberne i det danske C25-indeks.

For at kunne investere i aktier, så er det klart, at du bør vide, hvad en aktie er. En aktie er en lille del af aktieselskab, som du køber ind i. Man kan altså sige, at du bliver medejer af en virksomhed, når du ejer en aktie.

Et selskab noteres på en børs, hvor du skal have mulighed for at handle på denne børs, før du kan købe aktier i det pågældende selskab. I Danmark findes der flere børser og i alt 138 børsnoterede selskaber. Det største indeks hedder C25 (tidligere C20) og består af de 25 største selskaber – målt på børsværdi – i Danmark.

Det primære- og sekundære marked

Aktiehandel deles op i 2 markeder. Det ene marked er det primære marked, hvor selskabet sælger sine aktier i første omgang. Det andet marked er det sekundære marked, hvor aktierne efterfølgende handles mellem forskellige investorer.

Det er også på det primære marked, at en børsnotering foregår. Det samme gør sig gældende, hvis der bliver udstedt nye aktier. Årsagen til at udstede nye aktier eller lade sig børsnotere er, at man ønsker at finansiering i virksomheden. Det kan være et alternativ til at låne penge i banken eller udstede virksomhedsobligationer. Her fastsættes en kurs af selskabet, som du køber ind til. Når du efterfølgende vil sælge denne aktie, så sælges den på det sekundære marked.

Det sekundære marked er hvor majoriteten af al handel foregår. Det er også det marked, der har indflydelse på kursen, da den efterfølgende handel ikke har indflydelse på virksomheden.

Børsværdi og antal aktier

Børsværdien af et selskab gøres op i antal aktier ganget med kursen på aktien. Da kursen går op og ned hele tiden, så vil børsværdien løbende svinge frem og tilbage.

Antallet af aktier i et selskab har altså kun indirekte indflydelse på, hvor meget selskabet er værd. Bare fordi et selskab har udstedt mange aktier er ikke ensbetydende med, at der er en høj børsværdi.

A- og B aktier

A.P. Møller – Mærsk er et godt eksempel på et selskab, der har både A- og B-aktier.

I nogle selskaber vil du opleve, at der findes A- og B-aktier. Der kan være forskel på, hvilke rettigheder de forskellige typer, men der er nogle generelle træk.

Som udgangspunkt så har du med en A-aktie ret til at stemme til en generalforsamling. Som aktioner med en B-aktie vil du typisk ikke have nogen stemmeret. Du har samme ret til udbytte ved begge typer, men der kan være forskel på likviditeten i de to typer. Der kan være forskel på, hvor meget de to typer handles, og det kan have indflydelse på kursen. Derfor vil du opleve, at der vil være forskel på de to typer aktier i samme virksomhed.

Hvorfor investere i aktier?

Aktiekursen for Genmab A/S de sidste 10 år

En af årsagerne til, at man kan begynde at investere i aktier er, at kan undgå at tabe penge til inflation. Inflation er et udtryk for den prisstigning, der sker i et samfund. Det siges, at en sund økonomi ligger på omkring 2 % i inflation hvert år. For dig betyder det, at købekraften for dine penge hvert år falder i takt med at inflationen stiger. Har du derfor dine penge stående på kontoen, så vil dine penge løbende blive mere værd.

Ved at investere i aktier, så kan du (hvis du formår at lave et afkast) begrænse inflationen og måske endda gøre, at du har endnu flere penge til rådighed. Som udgangspunkt er det grundlaget for al investering – at få sine penge til at vokse.

Generelt set er der to måder at få et afkast på med aktier. Der er den mest traditionelle, hvor du køber en aktie til fx 200 kr. og sælger den igen til 350 kr. Her vil du have et afkast på 150 kr. (før skat)

En anden måde er få udbytte fra forskellige aktier. I daglig tale kaldes disse for udbytte aktier. Når du modtager udbytte fra et selskab, så er det fordi de deler ud af deres overskud. Her vil du modtage løbende udbytte sammen med en eventuel kursgevinst, hvis aktien stiger.

Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilken strategi de har. Med disse kan de enten vælge at beholde pengene og geninvestere i selskabet eller udbetale noget af overskuddet. Typisk vil det være mere veletableret virksomheder, der betaler udbytte, mens det er overvejende vækstvirksomheder, der ikke udbetaler udbytte.

Hvordan investerer jeg i aktier?

Nordnet og Saxo Bank er de to største danske mæglere.

Hvor aktiehandel førhen var besværligt og langsomt, da det foregik over telefonen, så er det i dag blevet langt mere moderne. Aktiehandel foregår igennem en børsmægler. De to største i Danmark er Saxo Bank og Nordnet, som jeg har lavet en sammenligning af her: Saxo Bank vs Nordnet

Du kan enten vælge at finde en online platform som Nordnet eller benytte dig af din egen bank. Her bør du være opmærksom på, at der kan være ret mange gebyrer forbundet med at investere i aktier gennem din egen bank. Har du en særaftale, så kan det være anderledes, men ellers vil det typisk være billigste at vælge enten Saxo Bank eller Nordnet.

Det er også en mulighed at kombinere flere platforme. Jeg benytter begge to, hvor jeg blandt benytter mig af Saxo Banks aktiesparekonto og Nordnets månedsopsparing.

Din første aktie

Herunder vil jeg prøve at vise dig processen for at købe din første aktie. I eksemplet tager jeg udgangspunkt i Nordnets platform, og at du allerede har fundet en aktie. Lidt længere nede fortæller jeg mere om, hvilke strategier du kan bruge til at udvælge aktier.

Når du har udvalgt en aktie og fundet en platform at investere igennem, så er næste skridt at få overført penge til platformen. Processen for dette er lidt forskellig, men det omfatter typisk enten en bankoverførsel eller indbetaling med kort.

Når du har fået indbetalt penge til platformen, så skal du have fundet din aktie. De fleste steder har et søgefelt, hvor du har mulighed for at søge efter det værdipapir, du er interesseret i. I eksemplet herunder vil jeg prøve at finde Novo Nordisk A/S.

I dette tilfælde vælger jeg den nederste aktie med tickeren NOVO B. En aktie kan godt være noteret på flere børser, hvilket er tilfældet med Novo Nordisk.

Trykker jeg ind på aktien, så får jeg nu dette overblik hos Nordnet. Her kan jeg blandt andet se kursen det sidste stykke tid, udviklingen i dag, ordredybder, seneste nyheder og meget andet. Hvis jeg vil i gang med at købe, så trykker jeg simpelthen bare på køb oppe i hjørnet.

Trykker jeg på køb, så kan jeg efterfølgende taste, hvor mange aktier jeg ønsker at købe. Her er det klart, at der skal være nok penge på din konto før, at du kan købe. I dette tilfælde vil jeg købe 2 aktier til 410,5 kr. pr. stk. + 29 kr. i kurtage, hvilket giver 850 kr. i alt. Trykker jeg køb, så vil 2 stk. Novo Nordisk-aktier blive tilføjet til mit køb, når der er fundet en sælger.

Relateret indlæg  Sådan ville jeg investere 1 million kroner

Hvad er kurtage?

Kurtage er noget, du betaler hver gang du enten køber eller sælger en aktie. De fleste steder er der en minimumskurtage og en efterfølgende procentsats, men det afhænger meget af, hvor du vælger at investere. I eksemplet ovenover fra Nordnet, så er kurtagen 0,10 % eller minimum 29 kr. for danske aktier. Det er en omkostning, som du bør være opmærksom på. Der kan specielt være meget høje omkostninger ved kurtage i de normale banker.

Derfor kan det blive hurtigt blive dyrt, hvis du handler for små beløb af gangen. Handler du for 1.000 kr. af gangen, så vil kurtagen (med udgangspunkt i Nordnets satser) udgøre 29 kr. eller 2,9 %. Derfor skal din aktie stige med knap 6 %, før du laver overskud, da du også betaler, når du sælger.

Passiv eller aktiv investor

Inden du begynder at planlægge din strategi, så er det vigtigt, at du finder ud af, hvor meget tid du ønsker at bruge på aktieinvestering. Typisk så skelner man mellem to typer:

  • Den aktive investor: Køber og sælger ofte og følger meget med i, hvad der sker i markedet.
  • Den passive investor: Køber og sælger sjældent og følger ikke meget med i, hvad der sker i markedet.

Skal du følge meget med i markedet, så skal du vide, at det kan du bruge rigtig meget tid på. Selvom der kan være flere penge at hente, hvis du er en god aktiv investor, så går der også rigtig meget tid med det. Derudover så vil der også være større omkostninger forbundet med at være aktiv investor, da du stadig har omkostninger til kurtage.

Hvad er diversificering og hvorfor er det vigtigt?

Spred din risiko – læg ikke alle dine æg i den samme kurv

Inden du skynder dig ud og køber din første aktie, så er det vigtigt for mig, at jeg gør dig opmærksom på emnet diversificering.

Diversificering handler om, at du spreder dine midler på tværs af både selskaber, sektorer, lande og ikke mindst andre investeringsformer. Det giver sig selv, at hvis 100 % af din portefølje er placeret i én aktie, så er du eksponeret tungt mod denne aktie. Falder den, så falder hele din portefølje, mens det omvendte gør sig gældende, hvis den stiger. Dermed får du meget svært ved at lave et stabilt afkast, da du er tungt eksponeret mod én aktie.

Vælger du derimod at købe 10 aktier, så spreder du din risiko ved at diversificere din portefølje. På den måde vil et kursfald i én aktie ikke have lige så stor betydning som i det første eksempel.

Det er derfor vigtigt, at du spreder dine midler. Det er også vigtigt, at du ikke kun spreder dem på tværs af selskaber, men også sektorer og lande.

Portefølje #1:

  • 20 % Danske Bank
  • 20 % Nordea
  • 20 % Spar Nord
  • 20 % Jyske Bank
  • 20 % Sydbank

Portefølje #2:

  • 20 % Danske Bank
  • 20 % Novo Nordisk
  • 20 % Coca Cola
  • 20 % Maersk
  • 20 % McDonalds

Dette er kun eksempler. I en rigtig situation vil man sigte efter at flere aktier og en mindre fordeling.

Hvilken af de to porteføljer tror du, at der er bedst diversificeret? Jeg er sikker på, at selvom du ikke kender alle selskaberne i portefølje #2, så vil dit gæt lande her.

Med portefølje #1 vil du være hårdt ramt, hvis det går dårligt for banksektoren, men omvendt vil du opleve et godt afkast, hvis banksektoren blomstrer op.

Med portefølje #2 vil du være bedre eksponeret generelt, da du har lidt af det hele. Bliver banksektoren hårdt ramt, så består den heldigvis kun af 20 %.

Med portefølje #2 vil du altså gå glip af et stort afkast, hvis banksektoren blomstrer. Omvendt vil du dog stå langt bedre, hvis banksektoren går dårligt. Ved hjælp af diversificering kan du altså sikre, at risikoen generelt vil være lavere, end hvis du kun var eksponeret mod en eller få aktier. Dog kræver en god sprednings oftest, at du har en større pose penge til rådighed, da du ellers kan have svært ved at købe nok forskellige aktier.

Strategier til at udvælge aktier

Når du skal til at vælge en strategi, så vil jeg anbefale dig, at du finder en strategi, som du ved, at du kan holde dig til. Holder du dig ikke til din strategi, så risikerer du panik, hvis markederne pludselig falder. Her er det vigtigt, at man har en klar og defineret strategi for, hvad man gør i de forskellige tilfælde. På den måde er man bedre polstret til at handle rationelt i disse situationer.

Herunder vil jeg gennemgå nogle af de overordnede strategier indenfor investering i aktier. Hvis det har interesse, så kan jeg på et senere tidspunkt gennemgå de forskellige strategier i dybden.

Fundamental analyse

Fundamental analyse handler om, at du kigger på virksomhedens nøgletal. Her kigger man på, hvor godt virksomheden klarer sig, og hvordan man forventer, at den vil klare sig i fremtiden.

Generelt set så kigger du ikke på, hvad der er sket før, men hvad der kommer til at ske i fremtiden. Hvilke muligheder kunne der være i fremtiden, som dette selskab kunne udnytte?

Derudover så kigger man rigtig meget på nøgletal. Hvordan performer virksomheden i forhold til andre virksomheder i sektoren? Her kigger man blandt andet på parametre som:

  • Direkte udbytte – Udbytte ift. kursen
  • DPS – Udbytte pr. aktie
  • EPS – Resultat efter skat pr. aktie
  • EBIT-margin
  • Payout-ratio – Hvor stor en andel af selskabets overskud bliver udbetalt som udbytte?
  • ROE – Forrentningen af egenkapitalen

Disse nøgletal kan analyseres sammen med tal fra regnskabet for at få et overblik over den finansielle situation i virksomheden. I kombination med dette bør man ligeledes analysere markedet, sektoren og selve selskabet overordnet for at finde ud af, om det er en god idé at investere i selskabet.

Eksempel på relevante finansielle tal for Carlsberg A/S, som kunne bruges i en fundamental analyse.

Som udgangspunkt handler det altså om, at du tager disse nøgletal samtidig med, at du kigger på, hvordan virkeligheden ser ud. Investerer du med baggrund i fundamental analyse, så vil dine positioner typisk være af længerevarende karakter. Tidsforbruget afhænger af, hvor meget du vil gå i dybden med dine analyser. Som udgangspunkt så kan du nøjes med at analysere hver gang, du ønsker at tilføje et nyt papir til porteføljen. Du vil dog nyde godt af at have en generel forståelse for markedet.

Relateret indlæg  Investering i guld - Sådan kommer du i gang

Hvad der må beregnes som grundlæggeren af value investering som fundamental analyse understøtter, Benjamin Graham, har skrevet bogen The Intelligent Investor, som du helt sikkert kan få meget ud af.

Teknisk analyse

Teknisk analyse er mange gange det, som folk forbinder med at være daytrader. En daytradere er en person, der lever af at købe og sælge aktier med fokus på kortsigtede investeringer. Når du arbejder med teknisk analyse, så prøver du på at forudsige kursbevægelser i fremtiden. Her analyserer du på udbud og efterspørgsel med udgangspunkt i historiske kursbevægelser.

Kursbevægelserne er overordnet set styret af forholdet mellem køber og sælger. Et overskud af købere vil få efterspørgslen til at sige, som vil medføre en prisstigning. Et overskud af sælgere vil få udbuddet til at stige, som medfører et fald i priserne.

Teknisk analyse handler meget om trends, glidende gennemsnit og meget mere.

Her handler det om, at du analyserer de mønstre, trends og formationer som kursbevægelserne danner. Disse mønstre gentager sig over tid, hvorfor man med udgangspunkt historiske kurser og en masse teorier kan prøve at forudsige, hvor kurset er på vej hen. Generelt set er disse mønstre og trends baseret på det psykologiske aspekt i markedet. Dette gør også, at du typisk kun har korte positioner i markedet, da du er hurtigt ude af markedet igen.

Som du nok kan regne ud, så kræver teknisk analyse rigtig meget tid, da du både skal være klar til at købe samtidig med, at du skal være klar til at sælge igen. Som investor med udgangspunkt i teknisk analyse, så vil du falde i kategorien aktiv investor.

Har du interesse i teknisk analyse, så er jeg blevet anbefalet Daytrader af Christian Kongsted. Jeg har desværre endnu ikke selv fået læst den.

Investeringsforeninger

En anden strategi er også at investere i aktier igennem investeringsforeninger/investeringsfonde. På den måde investerer du ikke direkte i aktier, men i større papirer, der har samlet en række aktier under sig. Kort fortalt så er det en stor bunke af aktier, du køber ind i.

Med en investeringsforening har du mulighed for at opnå stor spredning, selvom du ikke investerer for et stort beløb. I realiteten køber du et udsnit af de aktier, som foreningen har investeret i.

Et eksempel kunne være, hvis du investererede i en investeringsfond, som tager udgangspunkt i den danske liste C25. Ved at købe et papir i denne fond, så vil du blive eksponeret mod hele C25. Skal du selv have denne eksponering mod C25, så kræver det, at du køber rigtig mange forskellige aktier i indekset.

Investeringsforeninger deles generelt op i 2 grupper:

  • Akkumulerende: Disse betaler ikke udbytte, men overskuddet akkumuleres i fonden. Disse er som udgangspunkt lagerbeskattet. Generelt set vil det være en dårlig løsning, men det afhænger af din skattesituation.
  • Udbyttebetalende: Fonden akkumulerer ikke deres afkast, men udbetaler derimod udbytte. Dette gør, at fonden er realisationsbeskattet, hvilket som oftest vil være at foretrække.

De kan ligeledes opdeles i aktive og passive investeringsforeninger:

  • Aktiv investeringsforening: Handler aktivt. Målet er typisk at opnå et afkast i niveau eller bedre end det pågældende indeks
  • Passiv investeringsforening: Handler passivt. Rebalancerer papirerne i fonden (typisk årligt). Målet er et at opnå et markedsafkast tilsvarende til det pågældende indeks minus omkostninger
Eksempel: SPIGLAMRIKL er en global, passiv investeringsforening udbudt af Sparinvest, der følger markedsindekset MSCI World.

Overordnet set så er investeringsforeninger en god gør-det-selv-investering, hvor du får en god spredning på dine midler. Samtidig er det billig måde at investere ligesom de professionelle.

Det skal dog også nævnes, at der findes udenlandske ETF’er, som er det samme koncept som investeringsforeninger herhjemme. Disse har typisk langt lavere omkostninger, men de beskattes dog alle som lagerbeskatning. De fleste beskattes som kapitalindkomst, men nogle aktiebaserede ETF’er er overgået til at blive beskattet som aktieindkomst. Denne liste finder du hos Skat her.

Omkostninger, når du investerer i investeringsforeninger

Når du investerer i investeringsforeninger, så skal du være særligt opmærksom på omkostningerne. Disse opgøres i ÅOP, og kan variere alt fra 0,05 % til 2-3 %. Årsagen til, at du skal være opmærksom på dette er, at det vil blive fratrukket i det afkast, som du kan forvente. Der skal en investeringsforening med 2 % i ÅOP performe 1,5 % bedre hvert år end en forening med 0,5 % i ÅOP.

Her vil du opleve, at de udenlandske ETF’er vil være de billigste. For den typiske dansker er disse dog uattraktive grundet lagerbeskatning samt, at de beskattes som kapitalindkomst.

I Danmark er alternativerne de passive og aktive investeringsforeninger. Her er de aktive klart de dyreste, hvor ÅOP godt kan ligge omkring 2-3 %. I modsatte ende har vi de passive, der ligger omkring 0,5-1 % i ÅOP.

Ønsker du at investere i investeringsforeninger, så anbefaler jeg Nordnets månedsopsparing, som du kan læse mere om her.

Hvor kan jeg læse mere?

Hvis du er interesseret i at læse mere, så har jeg samlet en række ressourcer herunder:

Har du interesse for udbytte aktier, så har jeg disse lister, som du måske kan finde interessante:

Hvad gør jeg selv?

Hver måned laver jeg en opdatering af min portefølje, hvor du er velkommen til at følge med.

Efter du har læst artiklen, så synes du sikkert det er interessant at høre, hvordan jeg selv investerer mine penge. Jeg er en 23-årig studerende, der blandt andet bruger min tid på at skrive om investering.

Først og fremmest så investerer jeg i flere forskellige typer. Primært er min portefølje (se den her) fordelt på crowdlending, udbytteaktier og investeringsforening. Crowdlending-delen vil jeg ikke kommentere på her, så den kan du læse mere om under min portefølje ovenover.

I starten var min strategi at fokusere på investeringsforeninger, hvor jeg primært investerede i SPIGLMARIKL. Det er en forening udbudt af Sparinvest med lave omkostning. Det er ligeledes en global, passiv investeringsforening, der betaler udbytte. Den er stadig i min portefølje, og det har jeg planer om, at det den skal være noget tid endnu. Denne købte jeg op med Nordnets Månedsopsparing løbende hver måned.

Efterfølgende fik jeg en stor interesse for udbytte aktier. Her er jeg i gang med at opbygge en bred portefølje på blandt andet min aktiesparekonto. Disse aktier vælger jeg med udgangspunkt i fundamental analyse. Det meste består af solide udbytte aktier, hvilket hænger rigtig godt sammen med konceptet bag fundamental analyse.

Årsagen til dette er, at jeg ikke har tiden til at være aktiv investor med udgangspunkt i teknisk analyse. Der går rigtig meget tid med det, og man skal være rigtig dygtig for at tjene penge på dette.

Derimod har jeg det fint med et markedsafkast baseret på en veldiversificeret portefølje. Det ville være en bedre løsning for mig at investere i en investeringsforening, men enkeltaktierne giver mere motivation.

Artiklen er hele tiden under opbygning, så skulle du ligge inde med spørgsmål eller lignende, så smid gerne en kommentar eller kontakt mig. Jeg udvider hele tiden artiklen med nye emner som folk efterspørger.

1 kommentarer til “Aktier for begyndere – lær at handle med aktier

  • Jeg vil bare sige tak for en fin artikel 🙂
    Den skaber et godt overblik og en super god basal forståelse for en kommende aktiekøber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *