Copytrading for begyndere: Den store guide [2024]

Copytrading er et investeringskoncept, der har vundet stort indpas over de seneste år, hvor du får mulighed for at kopiere andre investorers handler. På den måde kan du uden foretage handler, der matcher mere erfarne investorer, uden at røre en finger.

Konceptet gør det nemt for den nye investor at komme i gang med at investere. Selvom det lyder fordelagtigt, så er der både fordele og ulemper, som der er vigtige at tage højde, inde du springer ud i det.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad copytrading er, hvordan du kommer i gang samt fordele og ulemper.

Hvad er copytrading?

Copytrading er et investeringskoncept, hvor du har mulighed for at kopiere andre investorers handler. Du spejler dermed automatisk en anden investors køb og salg af værdipapirer. Når vedkommende køber en aktie, så køber du den også, og når vedkommende sælger, så gør du det samme.

Du vælger selv, hvem du vil kopiere, og hvor meget kapital som du ønske at investere ad gangen. Det sker ofte som en procentdel af en portefølje. Hvis investoren, som du kopierer, investerer 10 procent af sin portefølje, så vil du også investere 10 procent af dine midler i samme handel.

Du kan frit vælge mellem forskellige investorer, som du kan kopiere. De har forskellige investeringsstrategier, så du kan finde en investor, der passer ind i din egen strategi.

Copytrading fungerer i princippet på samme måde, som du hvis du følger en aktieanalytiker og vedkommendes handler. Med copytrading-konceptet er det blot automatiseret, så du automatisk kopierer handlerne, der foretages.

Sådan kommer du i gang med copytrading

En af de største platforme inden for copytrading er eToro. Her har du mulighed for at kopiere investorer, der handler med valuta, aktier, ETF’er, råvarer og kryptovaluta. Der er dermed rigtig gode muligheder for at finde en copytrader, der passer ind i din investeringsstrategi.

eToro er en af de mest populære platforme til copytrading.

Du kan nemt komme i gang med copytrading med tre simple trin:

  1. Opret en profil på eToro
  2. Find en investor, som du ønsker at kopiere
  3. Vælg et beløb som du vil investere

Når du er startet med at kopiere en investor, så vil platformen begynde at kopiere investorens handler med det allokerede beløb. Du kan læse min anmeldelse af eToro her.

Hvordan fungerer copytrading?

Simpelt fortalt så handler copytrading om at kopiere en anden investors handler. Det foregår automatisk, og du har nem adgang til at følge en mere erfaren investors handler. Konceptet baserer sig på aktiv investering, der minder om daytrading. Der investeres dog primært kortsigtet.

Nogle investorer fokuserer kun på aktier, mens andre kun fokuserer på valutahandel. Det er også meget normalt, at investorer blander forskellige aktivklasser, som de handler med. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på hvilke omkostninger, der er forbundet med at handle de forskellige aktiver, da det kan variere. Når du kopierer en investor, betaler du også selv kurtage.

eToro opgøres de enkelte investorer med en tilhørende risikoprofil, så du har mulighed for at kopiere en anden investor, der passer inde din strategi. Det er dog baseret på historiske data, så det giver blot en fornemmelse af risikoprofilen.

eToro er en af de mest populære platforme inden for copytrading.

Du kan så spørge dig selv, hvad en erfaren investor får ud af at lade andre investorer kopiere ens handler. Det er sådan, at platformene betaler investorer alt efter hvor mange, der kopierer ens handler. Samtidig får de selvfølgelig også den profit, som de selv skaber igennem deres handler.

Årsagen til, at copytrading er interessant for platformen er, at de kan tjene penge på de handler, som brugerne laver. Når du kopierer en anden investor, så handler du som normalt, og du betaler dermed stadig handelsomkostninger, som platformen tjener penge på.

Fordele ved copytrading

En af de primære fordele ved copytrading er, at du kan komme i gang uden at have den store viden. Du finder blot en investor, der passer ind i dine præferencer, og så er du i gang. Du har rig mulighed for at tilpasse investeringen, så den matcher det, som du gerne vil.

Du slipper også for at bruge en masse tid på at investere, da platformen handler automatisk for dig. Du vælger blot at allokere en del af din portefølje, og så skal du ellers ikke røre en finger. Samtidig får du også direkte adgang til, hvordan mere erfarne investorer handler.

Derudover så kan der også argumenteres for, at copytrading spreder din investeringer yderligere med diversificering. Afhængig af hvordan din resterende portefølje ser ud, så vil der formentlig være aktivklasser som aktier, ETF’er, valuta, råvarer eller andet i en copytrading-portefølje, som du ikke er eksponeret mod i forvejen. Det vil gøre, at du er mindre udsat for udsving, og din risiko vil dermed være lavere.

Ulemper ved copytrading

Den store ulempe ved copytrading er, at du ikke har kontrol over de investeringer, der bliver foretaget. Da du kopierer en anden investor, så ved du ikke, hvad eller hvornår der bliver handlet. Du har dog altid mulighed for at stoppe med at kopiere.

Som med alt andet investering, så er der heller ingen garanterede resultater. Historisk data er ingen garanti for fremtiden, og det er ikke sikkert, at en investors investeringer vil være lige så vellykket i fremtiden.

Det kan også være svært at vurdere, om det er en reelle historisk, som du kan se på en investor. Det er muligt at lukke en konto med en dårlig historik, så der er en potentiel risiko for, at du blot har mulighed for at kopiere de investorer, der endnu ikke har leveret dårlige resultater.

Afrunding

Copytrading er et nyt og interessant koncept, der har vundet stort indpas blandt private investorer. Det skyldes specielt en stor markedsføringsindsats fra blandt andet eToro.

Konceptet er enkelt, og det giver mulighed for nemt at komme i gang at investere. Samtidig har du mulighed for at vælge en investor, der passer ind i din strategi.

Dog skal du være opmærksom på, at copytrading er aktiv investering. Der er rigtig meget data, der peger på, at aktiv investering over en lang tidshorisont ikke er mere attraktivt end passiv investering. Der er enkelte investorer, der kontinuerligt præsterer bedre end markedsafkastet, men der er også rigtig mange, der ikke gør.

Samtidig investerer copytradere ofte i aktivklasser som råvarer og forex (valuta), der normalt er forbeholdt professionelle investorer. Det er der flere grunde til, men det handler blandt andet om, at det er enormt kompliceret og meget volatilt.

Af de årsager bør du overveje, om det ikke giver mere mening blot at investere i en passiv investeringsforening, der genererer et markedsafkast. Selvom copytrading virker rigtig attraktivt, så er der ingen garanti for, at det vil være bedre end markedsafkast – tværtimod.

Dog kan det sagtens fungere som en mindre del af ens portefølje, som du kan afsætte til mere risikable investeringer. Du skal dog være påpasselig, inden du springer ud i at investere en større del af din portefølje i copytrading.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er copytrading?

Copytrading er et koncept, der giver dig mulighed for at kopiere en mere erfarens investors handler.

Er copytrading en god investering?

Copytrading kan være en god investering, hvis du følger en investor, der laver profil. Der er dog ingen garantier for, at det vil være en god investering.
Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *