Indeksfonde – Stor guide til index investering

Index investering er inden for de sidste par år blevet rigtig populært. Flere og flere almindelige investorer får øjnene op for, hvor nemt investering kan være, hvis du vælger at investere i indeksfonde.

En indeksfond er en type af investeringsforeninger, der forsøger at følge givent aktieindeks. Det kunne fx være det danske C25-indeks. Indexfondens målsætning er at afspejle det pågældende indeks udvikling.

I denne artikel vil jeg gennemgå hvad en indeksfond er og hvorfor du bør vælge en passiv indexfond. Samtidig gør jeg dig også klogere på, hvordan du kommer i gang med at investere i dem.

Index investering - Kom i gang med indeksfonde

Hvad er en indexfond?

Som beskrevet ovenover så er en indeksfond en type af investeringsforening. De forsøger at afspejle udvikling i et givent aktieindeks gennem passiv investering.

Går du i banken og beder dem om at hjælpe dig med at investere dine penge, så vil de ofte foreslå en investeringsforening. I de fleste tilfælde vil de foreslå en aktiv forening. Det betyder, at investeringsforening forsøger at opnå et højere eller tilsvarende afkast på et givent aktieindeks.

Bag en aktiv investeringsforening sidder der en række professionelle investorer, der på grund af hyppig aktiehandel resulterer i, at omkostningerne ofte er meget høje.

For nogle investeringsfonde kan de årlige omkostninger være helt op til 2-3 procent. Det lyder nok ikke af meget, men det bliver det i længden, når du tager renters rente i betragtning.

Statistikker viser også, at i størstedelen af tilfældene, der opnår de aktive investeringsforening ikke det samme afkast som det givne aktieindeks. De kan typisk godt præstere over benchmark, men når afkastet renses for omkostninger, så er de under markedskast.

Derfor virker det også mærkeligt, at bankerne vælger at anbefale de aktive foreninger. Årsagen skal formentlig findes i, at bankerne i mange tilfælde modtager en økonomisk bonus for at henvise forbrugere til en given investeringsforening. Dermed er det attraktivt for bankerne at anbefale de dyre investeringsforeninger.

  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Til sammenligning er traditionel index investering rigtig interessant – blandt andet grundet lave omkostninger. Kort fortalt så fungerer det på den måde, at en forening køber bredt op i et indeks.

  • Foreningen har en stor sum penge grundet en masse investorer
  • De køber bredt op i et indeks svarende til fordelingen, så de køber mange forskellige aktier
  • Du (som ejer af investeringsforening) ejer dermed indirekte en lille del af en masse aktier i det pågældende indeks

Den brede fordeling, der afspejler fordelingen i indekset, gør, at hvis indekset stiger med 2 procent, så vil foreningen følge denne udvikling, da dens aktier repræsenterer nogenlunde samme fordeling som indekset.

Der vil være forskel på afkastet i et givent indeks og en investeringsforening, der følger dette, da de ikke altid kan ramme fordelingen 100 procent. Det er ikke altid 1-til-1, men investeringsforeningen vil oftest følge indekset udvikling meget tæt.

På den måde kan du opnå et gennemsnitligt afkast på dine investering i forhold det afkast, som det givne indeks har genereret. Hvis du ejer en C25-indeksfond, så vil du opnå et gennemsnitligt afkast i forhold til C25.

Det er også populært at følge andre aktieindeks som fx det største amerikanske aktieindeks kaldet S&P500. Det indeholder de 500 største selskaber i USA. Du kan også finde et verdensindeks som fx MSCI ACWI, der afspejler udviklingen i aktiemarkedet på tværs af 50 forskellige lande. Der er mange muligheder, og det handler om hvilket aktieindeks, som du gerne vil følge.

Index investering – hvorfor?

En af de primære årsager til, at index investering bliver mere og mere populært er, at det er super nemt. Du køber blot en passiv fond, der afspejler et givent indeks, og så behøves du ikke at gøre ret meget mere. Du skal ikke forholde dig til løbende køb og salg, da foreningen selv sørger for hele tiden at rebalancere de aktier, som den ejer, så den afspejler indekset.

De store fordele ved at investere i indeksfonde er

  • Spredning: Med indexfonde opnår du en stor spredning i forhold til at investere i enkelte aktier i det pågældende indeks.
  • Det er nemt: Du skal ikke købe op i flere forskellige beviser, men kan holde dig til en.
  • Du fjerner dig selv fra ligningen: Du sparer tid, du skal ikke holde dig opdateret og du slipper for at træffe dårlige beslutninger.

Du kan vælge at købe løbende op i et indeks, men du har kan også vælge at købe op en gang i mellem, når du har penge på lommen. Det er svært at sige, hvad der er bedst, men så længe du er langsigtet, så er det underordnet.

Statistikken peger på, at det kan give bedst mening at smide mest muligt ind på én gang, men det øger også din risiko, såfremt der skulle ske en korrektion i aktiemarkedet.

Hvad skal du være opmærksom på?

Inden du springer direkte ud i index investering, så er der en række ting, som du skal være opmærksom på. Selvom det er utroligt nemt, så er der nogle faldgruber, som du bør overveje.

Din tidshorisont

Det er vigtigt, at du er langsigtet, når du investerer i indeksfonde. Aktiemarkederne går op og ned hele tiden. Hvis du investerer med en kort tidshorisont, så kan du risikere, at dine penge har tabt værdi, når du trækker dem ud.

Har du en langsigtet tidshorisont, så peger al historik på, at aktiemarkedet altid vil gå op. Der vil dog være udfald på vejen, men det kan du gardere dig imod ved at være langsigtet.

Fokus på omkostninger

Det er også vigtigt, at du vælger en passiv indeksfond. Den har klart de laveste omkostninger, og det har stor betydning for renters rente over tid.

Lad mig komme et eksempel. Lad os sige, at der er to forskellige investeringsforeninger.

Den ene (fond 1) har en ÅOP på 0,5 procent, og den anden (fond 2) har en ÅOP på 2,0 procent.

Aktive investeringsforeninger er som oftest væsentlige dyre end passive investeringsforeninger.

Det interessante er her, at fond 2 hvert år skal opnå et afkast, der er 1,5 procent højere end fond 1 for at præstere det samme.

  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Det kan godt være, at det i nogle scenarier kan betale sig, men de historiske data indikerer, at aktive fonde har svært ved at udkonkurrere de passive fonde, da de skal være så meget bedre (afkast som indeks + højere omkostninger).

Du slipper desværre ikke for omkostninger, men kan du holde dem på 0,5 procent eller under, så er det rigtig fornuftigt. Det er i hvert fald billigt sluppet for så stor en spredning, som du opnår igennem en fond.

Spredning

Du bør også overveje hvor stor en spredning, som du gerne vil have. Vælger du en fond, der afspejler C25, så har du som udgangspunkt en fin spredning. Dog er du kun eksponeret mod Danmark. Hvis det pludselig går dårligt for Danmark, så vil det også afspejles i indekset.

Samtidig så er det ikke alle sektorer, der er repræsenteret i det det største aktieindeks C25. Du øger derfor din risiko ved kun at investere i Danmark, da det er et lille geografisk område samtidig med, at der er begrænset eksponering mod forskellige sektorer.

Jeg vil derfor klart anbefale, at du kigger efter bredere indeks. Jeg forsøger selv at afspejle verdensindekset MSCI ACWI i min portefølje med udbytteaktier. Det gør jeg for, at jeg er så bredt eksponeret som muligt.

Hvis jeg skulle investere i en indeksfond, så ville jeg placere 70-80 procent af mine midler i et verdensindeks, og så eventuelt vælge at fordele de sidste procenter i C25 eller et andet indeks, som jeg finder interessant. Den store fordel ved at investere i et verdensindeks er, at du opnår en enorm spredning samtidig med, at du er garanteret et markedsafkast set over hele verden.

Hvordan kommer du i gang med indeksfonde?

Inden du begiver dig ud i indeks investering, så skal du have lagt dig en investeringsstrategi. Den skal hjælpe dig med at sikre, at du kommer sikkert i mål.

  • Tidshoriont: Hvornår skal du bruge pengene igen? Er der indenfor 1-5 år, så ville jeg være påpasselig med at investere dem.
  • Risiko: I hvor høj grad har du brug for pengene? Generelt så kan du påtage dig højere risiko, hvis du har en længere tidshorisont.
  • Er det fornuftigt? Har du gæld, som du burde afdrage på? Har du råd til at investere dine penge? Giver det overhovedet mening?

Det er blot nogle af punkterne, som du bør overveje, inden du går i gang.

Der er flere forskellige muligheder for at komme i gang. Som platform så vil jeg anbefale, at du vælger enten Nordnet eller Saxo Bank. Det er to største danske mæglere, og jeg synes, at de tilbyder klart det bedste produkt på markedet.

Nordnet tilbyder blandt andet deres månedsopsparing, hvor du har mulighed for at købe op løbende uden omkostninger. Du overfører blot til Nordnet, og så sørger den for resten. Saxo Bank har generelt lave omkostninger samtidig med, at de tilbyder muligheden for en aktiesparekonto. Det er aktiekonto med en beskatning på 17 % – det fortæller jeg mere om i næste afsnit.

Der er forskellige fordele og ulemper ved de forskellige platforme, og du bør sætte dig ind i den pågældende platform, før du investerer. Det kan godt variere, hvad der er det bedste valg for den enkelte person.

Beskatning af indeksfonde

Når vi er bosat i Danmark, så kan vi ikke komme udenom beskatning. Det er desværre ikke helt lige til. I det danske skattesystem kan de beskattes efter lagerbeskatningsprincippet eller realisationsbeskatningsprincippet.

Ved lagerbeskatning betaler du skat af årets gevinst hvert år, selvom du ikke har solgt. Samtidig får også fradrag hvert år for tab.

Ved realisationsbeskatning betaler du skat af din gevinst, når du sælger dine investeringsbeviser. Du vil ligeledes først få fradrag, når du har solgt.

Generelt så skelnes der mellem aktive/passive, akkumulerende/udbyttebetalende og danske/udenlandske fonde – det skal ikke være nemt.

  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Hvorvidt fonden er aktiv eller passiv har ikke indflydelse på beskatningen. Det er blot omkostningerne, som du være opmærksom på.

Hvis du vælger at kigge på udenlandske investeringsforeninger, så bør du læse denne artikel om ETF investering. De er som udgangspunkt altid beskattet ved lagerbeskatning. Er den aktiebaseret (som de fleste indeksfonde er), så vil den være beskattet som aktieindkomst. Er den ikke, så vil være beskattet som kapitalindkomst. Det er blot en hovedregel.

For danske indeksfonde så afhænger beskatningen af, om fonden er udbyttebetalende eller akkumulerende. Betaler fonden ikke udbytte, så vil den være beskattet efter lagerbeskatningsprincippet. Er der tale om en aktiebaseret fond, så vil den være beskattet som aktieindkomst – er den ikke, så vil det være kapitalindkomst.

Er den derimod udbyttebetalende, så vil den være beskattet efter realisationsprincippet. Her vil den være beskattet som aktieindkomst. Her skal du dog løbende betale skat af det udbytte, som du modtager.

Konklusion

Generelt set så vil de fleste indeksfonde for aktier være beskattet som aktieindkomst. En udenlandsk fond vil som hovedregel være beskattet efter lagerbeskatningsprincippet. Det samme gør sig gældende for en dansk fond, hvis den er akkumulerende. Er den udbyttebetalende, så vil det være efter realisationsbeskatning.

For den almene dansker vil det være realisationsbeskatning være at foretrække, da du på den måde kan opnå et afkast af den udskudte skat. Aktieindkomst vil også være at foretrække, da beskatningen oftest er lavere end for kapitalindkomst. Her er skattesatsen 27 % op til 56.500 kr (2021), hvorefter den stiger til 42 %.

En anden mulighed er aktiesparekontoen (læs mere her), der er lagerbeskattet med skatteprocent på 17 %. Her kan du dog kun placere fonde, der er beskattet som aktieindkomst. Den vil for de fleste være at foretrække, da den lave skattesats gør den meget attraktiv.

Afrunding

Index investering er bestemt en fornuftig metode at investere sine penge på. Du slipper for besværet samtidig med, at du opnår et markedsafkast uden de store omkostninger. Det må siges at være meget attraktivt.

Har du spørgsmål eller kommentarer til investering i indeksfonde, så skal du være meget velkommen til at smide en kommentar herunder.

9 kommentarer til “Indeksfonde – Stor guide til index investering
  • Kære Frederik
    Jeg er helt ny og vil starte en månedsopsparing hos nordnets og vil høre dig hvad forskellen er på nordnets sparindex omx c 25 kl og nordnets indeksfonde og hvad er fordele og ulemper med begge dele?
    Jeg har prøvet at finde noget om det, men bliver blot mere forvirret.
    På forhånd tak.
    Mange hilsner
    Britt Henriksen

  • Hej Frederik

    Hvis man ønsker at spare penge op til f.eks, en bolig, burde man så købe Indexfonde eller burde man bruge noget som Nordea Nora eller June eller nordnets månedsopsparing?

    Amir

  • Hej Frederik
    Kender du til udbyttebetalende fonde der for eksempel følger S&P 500 og som er realisationsbeskattede? Kan læse mig frem til at de skal være udbyttebetalende desværre. Typisk.

    Med venlig hilsen
    Christian

    • Hej Christian

      Du kan tage et kig på Danske Invest USA KL DKK d. Den dækker MSCI USA, der lægger sig ret tæt op ad S&P 500. Ellers må du desværre kigge efter en udenlandsk ETF.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej Frederik

    Hvordan finder man ud af om en investeringsfond er udbyttebetalene eller for den sags skyld en aktie. Er der en hjemmeside hvor man kan læse sig frem til det?

    Mvh Rene

    • Hej Rene

      En tommelfingerregel er, at det står i navnet på foreningen. Ofte så hedder de danske foreninger noget med “Akk.” eller “Akkumulerende”, hvis de ikke betaler udbytte. Foreninger der ikke er markeret med dette er ofte udbyttebetalende. Du kan dog dobbelttjekke det på foreningens hjemmeside eller fx Morningstar.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hvordan giver en fond afkast? Er det udelukkende stigning i fondens værdi, som så først realiseres, når man sælger?
    Jeg har penge i June fra Danske Bank, som er lagerbeskattet. Vil det være bedre for mig at investere direkte i indeksfonde med hensyn til skat? Tror de fleste fx Sparindex fonde med aktier er realisationsbeskattede.

    • Hej Peter

      En fond kan give afkast på to måder. Enten gennem stigning i fondens værdi (prisen) eller ved udbytte. Begge dele kan godt foregå samtidig.

      Generelt set er lagerbeskatning mindre attraktivt end almindelig realisationsbeskatning. Det kan derfor være mere fordelagtigt for dig at investere i fonde som fx Sparinvest. Du vil også kunne spare lidt på dine omkostninger hertil, hvis du fx benytter dig af Nordnets månedsopsparing.

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *