Indeksfonde – Stor guide til index investering

Index investering bliver i øjeblikket mere og mere populært. Flere og flere almindelige investorer får øjnene op for hvor nemt investering kan være, hvis du blot vælger at investere i indexfonde.

En indeksfond er en type af investeringsforeninger, der følger et givent aktieindeks. Det kunne fx være det danske C25-indeks. Indexfondens målsætning er at afspejle det pågældende indeks udvikling.

I denne artikel vil jeg gennemgå hvad en indeksfond er, hvorfor de er passive og hvordan du kommer i gang med at investere i dem.

Index investering - Kom i gang med indeksfonde

Hvad er en indexfond?

Som beskrevet ovenover så er en indeksfond en type af investeringsforening. De forsøger at afspejle et aktieindeks udviklingen gennem passiv investering.

Går du i banken og beder dem om at hjælpe dig med at investere dine penge, så vil du ofte blive tilbudt en investeringsforening. Det vil ofte være en aktiv forening, hvilket ofte betyder, at foreningen håber på at opnå et højere eller tilsvarende afkast end et givent indeks.

Her sidder der en række professionelle investorer, der køber og handler ofte, hvilket gør, at omkostningerne ofte er meget høje. Det kan være helt op til 2-3 %. Det lyder nok ikke af meget, men det bliver det i længden. Statistikker viser også, at i størstedelen af tilfældene, der kan de aktive investeringsforeninger ikke opnå det samme afkast som indekset. Årsagen til at bankerne ofte anbefaler disse er, at de i mange tilfælde modtager en bonus for at henvise forbrugere til en given investeringsforening.

  • Lav kurtage
  • Aktiesparekonto
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er

Her er index investering rigtig interessant. Kort fortalt så fungerer det på den måde, at en forening køber bredt op i et indeks. De køber lidt af alle selskaber, så de har den samme vægtning som det pågældende indeks. Det betyder, at hvis indekset stiger 2 %, så vil foreningen også stige 2 %, da de fonden har den samme fordeling som indekset. Det er blot kort fortalt, og der vil være udsving. Det er ikke altid 1-til-1.

På den måde kan du opnå et gennemsnitligt afkast på dine investering. Hvis du ejer en C25-indeksfond, så vil du opnå et gennemsnitligt afkast i forhold til C25 i forhold til fordelingen af markedsværdi. Det er ligeledes muligt for en masse andre indeks som fx det største amerikanske S&P500. Det indeholder de 500 største selskaber i USA. Du kan også finde et verdensindeks som fx MSCI ACWI, der afspejler udviklingen i aktiemarkedet på tværs af 50 forskellige lande.

Index investering – hvorfor?

En af de primære årsager til, at index investering vinder frem er, at det er super nemt. Du køber blot en passiv fond, der afspejler et givent indeks, og så behøves du ikke at gøre ret meget mere. Så vil den pågældende forening sørge for at rebalancere, så den hele tiden afspejler indekset korrekt.

Du kan vælge at købe løbende op, men du har også mulighed for at købe op en gang i mellem, når du har penge på lommen. Det er svært at sige, hvad der er bedst, men så længe du er langsigtet, så er det underordnet.

Herunder har blot listet nogle af fordelene ved index investering.

  • Spredning: Med indexfonde opnår du en stor spredning i forhold til at investere i enkelte aktier i det pågældende indeks.
  • Det er nemt: Du skal ikke købe op i flere forskellige beviser, men kan holde dig til en.
  • Du fjerner dig selv fra ligningen: Du sparer tid, du skal ikke holde dig opdateret og du slipper for at træffe dårlige beslutninger.

Hvad skal du være opmærksom på?

Det er vigtigt, at du er langsigtet, når du investerer i indeksfonde. Aktiemarkederne går op og ned hele tiden. Hvis du investerer på den korte bane, så kan du risikere, at dine penge har tabt værdi, når du trækker dem ud.

Har du en langsigtet tidshorisont, så peger al historik på, at aktiemarkedet altid vil gå op. Der vil dog være udfald på vejen, men det kan du gardere dig imod ved at være langsigtet.

Derudover så er det vigtigt, at du finder en passiv indeksfond. Den har klart de laveste omkostninger, og det har stor betydning for renters rente. Lad mig komme et eksempel. Lad os sige, at der er to investeringsforeninger. Den ene (fond 1) har en ÅOP på 0,5 %, og den anden (fond 2) har en ÅOP på 2,0 %. Ofte vil passive fonde være i den lave ende, mens aktive fonde vil være i den høje ende. Det interessante er her, at fond 2 hvert år skal opnå et afkast, der er 1,5 % højere end fond 1 for at præstere det samme.

  • Lav kurtage
  • Aktiesparekonto
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er

Det kan godt være, at det i nogle scenarier kan betale sig, men historikken peger på, at aktive fonde ikke kan betale sig i længden, da de skal være så meget bedre (som minimum 1,5 % bedre i eksemplet).

Du slipper desværre ikke for omkostninger, men kan du holde dem på 0,5 % eller under, så vil jeg mene, at det er rigtig fornuftigt. Det er i hvert fald værd at betale for at få den store spredning, som de giver.

Du bør ligeledes overveje hvor stor en spredning, som du vælger at have. Vælger du en fond, der afspejler C25, så har du som udgangspunkt en fin spredning. Dog er du kun eksponeret mod Danmark. Hvis det pludselig går dårligt for Danmark, så vil det også afspejles i indekset.

Jeg vil derfor klart anbefale, at man kigger bredere. Jeg forsøger at afspejle verdensindekset MSCI ACWI i min portefølje med udbytteaktier. Det gør jeg for, at jeg er så bredt eksponeret som muligt. Jeg ville holde 70-80 % af ens midler i et verdensindeks, og så kan du eventuelt vælge at fordele de sidste procenter i C25 eller et andet indeks, som du finder interessant.

Hvordan kommer du i gang med indeksfonde?

Inden du begiver dig ud i indeks investering, så skal du have lagt dig en investeringsstrategi. Den skal hjælpe dig med at sikre, at du kommer sikkert i mål.

  • Tidshoriont: Hvornår skal du bruge pengene igen? Er der indenfor 1-5 år, så ville jeg være påpasselig med at investere dem.
  • Risiko: I hvor høj grad har du brug for pengene? Generelt så kan du påtage dig højere risiko, hvis du har en længere tidshorisont.
  • Er det fornuftigt? Har du gæld, som du burde afdrage på? Har du råd til at investere dine penge? Giver det overhovedet mening?

Det er blot nogle af punkterne, som du bør overveje, inden du går i gang.

Der er flere forskellige muligheder for at komme i gang. Som platform så vil jeg anbefale, at du vælger enten Nordnet eller Saxo Bank. Det er to største danske mæglere, og jeg synes, at de tilbyder klart det bedste produkt på markedet.

Nordnet tilbyder blandt andet deres månedsopsparing, hvor du har mulighed for at købe op løbende uden omkostninger. Du overfører blot til Nordnet, og så sørger den for resten. Saxo Bank har generelt lave omkostninger samtidig med, at de tilbyder muligheden for en aktiesparekonto. Det er aktiekonto med en beskatning på 17 % – det fortæller jeg mere om i næste afsnit.

Der er forskellige fordele og ulemper ved de forskellige platforme, og du bør sætte dig ind i den pågældende platform, før du investerer. Det kan godt variere, hvad der er det bedste valg for den enkelte person.

Beskatning af indeksfonde

Når vi er bosat i Danmark, så kan vi ikke komme udenom beskatning. Det er desværre ikke helt lige til. I det danske skattesystem kan de beskattes efter lagerbeskatningsprincippet eller realisationsbeskatningsprincippet.

Ved lagerbeskatning betaler du skat af årets gevinst hvert år, selvom du ikke har solgt. Samtidig får også fradrag hvert år for tab.

Ved realisationsbeskatning betaler du skat af din gevinst, når du sælger dine investeringsbeviser. Du vil ligeledes først få fradrag, når du har solgt.

Generelt så skelnes der mellem aktive/passive, akkumulerende/udbyttebetalende og danske/udenlandske fonde – det skal ikke være nemt.

  • Lav kurtage
  • Aktiesparekonto
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er

Hvorvidt fonden er aktiv eller passiv har ikke indflydelse på beskatningen. Det er blot omkostningerne, som du være opmærksom på.

Hvis du vælger at kigge på udenlandske investeringsforeninger, så bør du læse denne artikel om ETF investering. De er som udgangspunkt altid beskattet ved lagerbeskatning. Er den aktiebaseret (som de fleste indeksfonde er), så vil den være beskattet som aktieindkomst. Er den ikke, så vil være beskattet som kapitalindkomst. Det er blot en hovedregel.

For danske indeksfonde så afhænger beskatningen af, om fonden er udbyttebetalende eller akkumulerende. Betaler fonden ikke udbytte, så vil den være beskattet efter lagerbeskatningsprincippet. Er der tale om en aktiebaseret fond, så vil den være beskattet som aktieindkomst – er den ikke, så vil det være kapitalindkomst.

Er den derimod udbyttebetalende, så vil den være beskattet efter realisationsprincippet. Her vil den være beskattet som aktieindkomst. Her skal du dog løbende betale skat af det udbytte, som du modtager.

Konklusion

Generelt set så vil de fleste indeksfonde for aktier være beskattet som aktieindkomst. En udenlandsk fond vil som hovedregel være beskattet efter lagerbeskatningsprincippet. Det samme gør sig gældende for en dansk fond, hvis den er akkumulerende. Er den udbyttebetalende, så vil det være efter realisationsbeskatning.

For den almene dansker vil det være realisationsbeskatning være at foretrække, da du på den måde kan opnå et afkast af den udskudte skat. Aktieindkomst vil også være at foretrække, da beskatningen oftest er lavere end for kapitalindkomst. Her er skattesatsen 27 % op til 56.500 kr (2021), hvorefter den stiger til 42 %.

En anden mulighed er aktiesparekontoen (læs mere her), der er lagerbeskattet med skatteprocent på 17 %. Her kan du dog kun placere fonde, der er beskattet som aktieindkomst. Den vil for de fleste være at foretrække, da den lave skattesats gør den meget attraktiv.

Afrunding

Index investering er bestemt en fornuftig metode at investere sine penge på. Du slipper for besværet samtidig med, at du opnår et markedsafkast uden de store omkostninger. Det må siges at være meget attraktivt.

Har du spørgsmål eller kommentarer til investering i indeksfonde, så skal du være meget velkommen til at smide en kommentar herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *