Investeringsforeninger – Alt du bør vide om investering i investeringsforeninger

At investere igennem investeringsforeninger bliver kun mere og mere populært, og det er en god årsag til. Det er en god måde at investere på uden, at man står med en masse bøvl. I denne artikel vil jeg gennemgå, hvad en investeringsforening er, og hvorfor du sandsynligvis bør investere igennem en.

Hvad er en investeringsforening?

En investeringsforening er kort sagt en stor mængde af investorers penge. Andre ord for dette er investeringsfond, indeksfonde og ETF’er. Foreningen står for at investere denne gruppes penge på en given måde. Når du køber dig ind i en forening, så køber du i teorien en lille bid af alle de værdipapirer, som foreningen har investeret i. Ejer foreningen værdipapirer i 100 forskellige aktier, så kan du med et papir i investeringsforeningen købe en lille andel af alle disse aktier. På den måde opnår du en stor spredning på trods af, at du kun investerer et lille beløb.

Når du køber et bevis til en investeringsforening, så vil du typisk overtage et andet bevis eller købe et nyt investeringsbevis, som fonden udsteder. Rent praktisk fungerer det dog som, hvis du skulle købe en almindelig aktie.

Foreningerne giver mulighed for at investere i en række forskellige papirer, aktivklasser og geografiske områder.

Der findes tre typer af investeringsforeninger:

  • Aktiebaserede investeringsforeninger – kun aktier. Herunder er der underkategorier, der fokuserer på globale, regionale, small-cap, mid-cap, large-cap, sektorer eller specielle strategier som fx højt udbytte, value, growth eller andet
  • Obligationsbaserede investeringsforeninger – kun obligationer. herunder er der underkategorier, der fokuserer på statsobligationer, realkreditobligationer, højrenteobligationer eller virksomhedsobligationer både på regionalt og globalt plan
  • Blandede investeringsforeninger – der er ikke mange af disse, men de findes. De består af både aktier og obligationer

Omkostninger ved fonde

Der er selvfølgelig ikke noget, der er gratis, så derfor er der også omkostninger forbundet med at investere i investeringsforeninger.

Du vil komme ud for følgende omkostninger:

  • Løbende omkostninger – løbende administrationsomkostninger
  • Emissionstillæg – engangsomkostning, der betales ved indtrædelse
  • Indløsningsfradraget – engangsomkostning, der betales ved udtrædelse

Køber du et bevis i en forening, så vil du, når du køber, betale emissiontillæg. Løbende som du har papiret, så vil du betale de løbende omkostninger. Indløsningsfradraget betaler du, når du sælger dine papirer.

I praksis møder du dog ikke disse omkostninger, da de bliver indregnet automatisk i det papir, som du ejer. De løbende omkostninger er dog de primære, da de har stor indflydelse på dit afkast. Hvis foreningens underliggende papirer generer 7 % i afkast, mens løbende omkostning er på 2 %, så vil dit afkast kun blive 5 %. Derfor er det vigtigt, at man har fokus på disse omkostninger.

Du kan dog også kigge på ÅOP ved de forskellige investeringsforeninger. Det er et udtryk for, hvor stor en procentdel, som du betaler i omkostninger om året. Denne tager udgangspunkt i en investeringshorisont på 7 år, hvorfor der også er taget højde for ind- og udtrædelse. Du bør derfor “glemme” de enkelte omkostninger, men have fokus på ÅOP, da det giver det bedste billede af, hvor store omkostninger der er forbundet med den pågældende investeringsforening.

Derudover skal du også være opmærksom på, at der også er kurtage forbundet med at handle med disse papirer, som man kender det ved investering i aktier. Derfor bør du også sigte efter, at handle det sted, hvor du har lavest omkostninger. Her kan jeg anbefale min artikel, hvor jeg sammenligner de to danske børsmæglere, Saxo Bank og Nordnet, hvor jeg blandt andet kommer ind på kurtage.

Danske vs udenlandske investeringsforeninger – omkostninger

Hvis du begynder at undersøge mulighederne for at investere i foreninger, så vil du opleve, at der er forskel på danske og udenlandske afdelinger. En udenlandsk investeringsforening vil typisk bestå af en ETF. I forhold til de danske investeringsforeninger, så vil du opleve, at der er stor forskel på omkostningerne. Hvor de danske ligger mellem 0,5 % til til 2,5 %, så går de udenlandske ETF’er helt ned til 0,03 % i omkostninger.

Umiddelbart tænker du jo nok, at man så burde vælge en ETF, da der er lavere omkostninger. Dog har man fra statens side valgt at beskatte disse uattraktivt. Det fortæller jeg mere om længere nede, hvor jeg diskuterer skat.

Hvorfor bør du investere i en investeringsforening?

Den store årsag til, at du bør investere i investeringsforeninger er, at du opnår en helt anden spredning end hvis du investerer i enkelte aktier. I og med, at du med et investeringsbevis køber en lille andel af alle aktierne i foreningen, så kan du opnå langt større spredning med et meget lille beløb.

Uanset om du investerer 500 kr. eller 1.000.000. kr., så oplever du den samme risikospredning. Skal du have den samme spredning gennem enkelte aktier, så kræver det et langt større beløb.

Samtidig så opnår du stordriftsfordele igennem en forening. Hvis foreningen består af 100 aktier, så er der omkostninger forbundet med at købe disse. Da de kan købe langt større andele af gangen, så vil de også optimere på omkostningerne i forhold til, hvis du selv investerede.

Relateret indlæg  ETF investering - Invester i udenlandske investeringsforeninger

Samtidig så er det professionelle folk, der har ansvaret for porteføljen. Det gør, at du ikke skal bruge tid på at holde øje med noget, da de holder øje med papirerne for dig. Det kan være i forbindelse med en rebalancering, indkøb i nye selskaber eller andet.

Hvad kan du forvente af afkast på en investeringsforening?

Det er svært at sige, hvad du kan forvente af afkast i en investeringsforening. Der er rigtig mange parametre, der spiller ind, og derfor er det svært at komme med et konkret bud. Først og fremmest, så afhænger det af, hvilken forening du investerer i.

En forening vil typisk have et indeks / benchmark, som det ligger sig op ad. Målet er herefter, at foreningen enten skal slå dette benchmark eller komme så tæt på som muligt. Det fortæller jeg mere om i næste afsnit, hvor jeg kommer ind på aktiv vs passiv.

Aktiv vs passiv investeringsforening

Når du begynder at undersøge, hvilke foreninger som du kunne købe ind i, så vil du opleve, at der findes to typer.

  • Aktive investeringsforeninger
  • Passive investeringsforeninger

Den store forskel på disse to typer er deres strategi. En aktiv investeringsforening har en strategi, hvor de ønsker at slå markedet. Er den bundet op mod det danske indeks C25, og denne stiger 10 % et år, så vil den aktive foreningen sigte efter et afkast over 10 %.

Dette prøver de at opnå gennem aktiv forvaltning. Det betyder, at de løbende køber/sælger, så de hele tiden placere deres midler, hvor de tror de når højest afkast. Dette afspejler sig også i omkostninger, da det koster at købe og sælge hele tiden.

For den passive forening er strategien, at få det samme afkast som markedet (minus omkostninger) eller komme så tæt på som muligt. Stiger markedet med 10 % et år, så vil den passive forening sigte efter 10 % minus omkostninger. Har foreningen en løbende omkostning på 0,5 %, så er målet altså 9,5 %.

Strategien er her langt mere passiv. Teorien er her, at hvis man køber bredt op i det ønskede indeks, så må man forvente at få, hvad der svarer til markedsafkast. Er indekset C25, og foreningen har papirer i samtlige 25 aktier, så må man forvente, at man følger det pågældende indeks ret tæt.

Hvad bør du vælge?

I praksis er det rigtig svært at slå markedet. Det er dog mange aktive investeringsforeninger, der hævder, at de kan. Flere undersøgelser viser dog det modsatte.

En undersøgelse fra 1998 viser, at man bare ved at kaste tilfældige dartpile på en dartskive vil vinde over en aktiv investor i 40 % af tilfældene (link). Det er ret tankevækkende.

En undersøgelse fra 2015 viser desuden, at en portefølje billige indeksfonde statistisk set vil levere det samme afkast som de øverste 3 % af de aktivt investerede fonde (link).

Det vidner om, at den bedste metode for investeringsforeninger er den passivt forvaltede metode. Der er ihverfald en lille sandsynlig for, at den aktive investeringsforening, som du vælger, vil give dig et bedre afkast end en passiv. En af de store årsager til dette ligger i omkostningerne. En aktiv fond med 2 % i omkostninger kontra en passiv fond med 0,5 % i omkostninger, skal hvert år præstere et afkast, der er minimum 1,5% bedre end den passive.

Akkumulerende eller udbyttebetalende forening?

Efterhånden er det nok gået op for dig, at der er ret mange forskellige muligheder inden for investeringsforeninger. Der er dog en sidste ting, som du også skal være opmærksom på. Det handler om, hvorvidt foreningen er enten akkumulerende eller udbyttebetalende.

En forening kan opnå en gevinst gennem enten udbytte fra de investerede selskaber eller ved at sælge et papir, der er steget i værdi. Når de får denne gevinst, så er der to muligheder.

  • Udlodning af udbytte fra investeringsforeningen – udbyttebetalende
  • Beholde udbytte og derved øge afdelingens formue – akkumulerende

Som udgangspunkt vil det altid være mest optimalt at udskyde skatten så lang tid som muligt, så du kan opnå renters rente af den ubetalte skat. Dog er det ikke optimalt i Danmark, da du dermed bliver lagerbeskattet. Omvendt betaler du også skat af det udbytte, som du modtager.

Ved akkumulerende vil foreningen beholde udbyttet i foreningen, og dermed øge afdelingens formue og derved værdien af beviset. En udbyttebetalende vil også løbende øge dens formue, men ikke i samme grad, da noget af gevinsten vil blive udbetalt som udbytte.

Investeringsforeninger og skat

På tværs af de forskellige typer, som jeg har nævnt tidligere, så er der også forskellige måder at beskatte foreningerne på. Herunder vil jeg prøve at gennemgå de forskellige scenarier, som du vil blive udsat for.

Danske investeringsforeninger

Investerer du i danske investeringsforeninger, så er der to muligheder.

Investerer du i en akkumulerende fond, så vil du være lagerbeskattet som kapitalindkomst. I en udbyttebetalende fond vil du være realisationsbeskattet. Udbyttet bliver beskattet som aktieindkomst.

Du kan finde mere information om disse to beskatningsmetoder lidt længere nede.

Udenlandske investeringsforeninger

Investerer du i en ETF, så er der lidt andre regler. En ETF er altid lagerbeskattet uanset, om den betaler udbytte eller ej. Dog er der forskel på, om den beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst.

Investerer du i en aktiebaseret ETF, som er på SKATs liste (link), så vil den være beskattet som aktieindkomst. Det kræver dog, at fonden selv har kontaktet SKAT med henblik på at blive beskattet som aktieindkomst.

Relateret indlæg  Sådan kommer du nemt igang med investering

Er den pågældende ETF ikke på listen, så vil den blive beskattet som kapitalindkomst. Her afhænger skatten af din anden indkomst, men vil typisk være beskattet et sted mellem 30-42 %.

Overblik over skat af investeringsforeninger

  • Dansk investeringsforening (udbyttebetalende): Beskattes efter realisationsprincippet som aktieindkomst. Udbytte er ligeledes som aktieindkomst
  • Dansk investeringsforening (akkumulerende): Beskattes efter lagerbeskatningsprincippet som kapitalindkomst
  • ETF (aktiebaseret på SKATs liste): Beskattes efter lagerbeskatningsprincippet som aktieindkomst
  • ETF (ikke på SKATs liste): Beskattes efter lagerbeskatningsprincippet som kapitalindkomst

Realisationsbeskatning betyder, at du betaler skat, når du sælger dit papir (eller modtager udbytte). Lagerbeskatning betyder, at værdien af papiret gøres op hvert år, hvorefter du betaler skat af den eventuelle gevinst, der er. Du kan læse mere om realisationsbeskatning vs lagerbeskatning her.

Hvilket scenarie, der er mest optimalt for dig, afhænger af din skattesituation. Dog vil realisationsbeskatning være fordelagtigt for de fleste.

Satserne for aktieindkomst i 2020 er således:

  • Under 55.300 kr: 27 %
  • Over 55.300 kr: 42 %

Dette dækker både for lagerbeskatning og realisationsbeskatning.

Eksempler på investeringsforeninger

For at du har lidt at arbejde videre med, så vil jeg herunder komme med nogle eksempler på investeringsforeninger. Det er dog vigtigt for mig at pointere, at dette ikke er anbefalinger, men udelukkende eksempler på investeringsforeninger inden for forskellige kategorier. Vær opmærksom på, at det er en blanding af ETF’er og danske investeringsforeninger. Hvor der er danske muligheder, så er disse brugt.

Global investeringsforening

Investeringsforeninger med fokus på det globale marked.

  • Danske Invest Global Indeks KL – passiv, udbyttebetalende
  • Danske Invest Global StockPicking KL DKK – aktiv, akkumulerende
  • Danske Invest Global StockPicking KL DKk d – aktiv, udbyttebetalende
  • Sparinvest INDEX DJSI World KL – passiv, udbyttebetalende
  • Sparinvest INDEX Globale Akt Min Risiko KL – passiv, udbyttebetalende

Passive investeringsforeninger

Herunder finder du en liste med passive investeringsforeninger. Dette er danske foreninger, der følger et globalt indeks med fokus på aktier og er udbyttebetalende.

  • Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d – global, udbyttebetalende
  • Nordea Invest Globale Aktier Indeks KL – global, udbyttebetalende
  • Sparindex Dow Jones Sustainability World KL – global, udbyttebetalende
  • Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL – global, udbytttebetalende

C25 investeringsforening

Investeringsforeninger med fokus på det det danske C25 indeks.

  • Danske Invest Danmark Akk KL DKK – aktiv, akkumulerende
  • Danske Invest Danmark Indeks KL DKK d – passiv, udbyttebetalende
  • Maj Invest Danske Aktier – aktiv, udbyttebetalende
  • Nykredit Invest Danske Aktier – aktiv, udbyttebetalende
  • Sparinvest INDEX OMX C25 KL – passiv, udbyttebetalende

Danske investeringsforeninger

Herunder finder du eksempler på danske investeringsforeninger. Der er en del gengangere fra andre lister.

  • Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d – passiv, udbyttebetalende
  • Danske Invest Danmark Indeks KL DKK d – passiv, udbyttebetalende
  • Maj Invest Danske Aktier – aktiv, udbyttebetalende
  • Nordea Invest Globale Aktier Indeks KL – passiv, udbyttebetalende
  • Sparindex Dow Jones Sustainability World KL – passiv, udbyttebetalende
  • Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL – passiv, udbytttebetalende
  • Sparinvest INDEX OMX C25 KL – passiv, udbyttebetalende

Investeringsforening med fokus på guld

Hvis du er interesseret i investering i guld, så kan en investeringsforening være en god løsning.

  • GraniteShares Gold Trust (ETF) – passiv, akkumulerende
  • iShares Gold Trust (ETF) – passiv, akkumulerende

Value investeringsforeninger

Hvis du leder en investeringsforening med fokus på value investering, så er dette nogle muligheder.

  • Globale Stabile Aktier – aktiv, udbyttebetalende
  • Nordea Invest Stabile Aktier Udb – aktiv, udbyttebetalende

Investeringsforening med fokus på klima

Ønsker du en investeringsforening med fokus på klima-sektoren, så findes der blandt andet disse muligheder.

  • BNP Paribas Funds Global Environment I Capitalisation (ETF) – aktiv, akkumulerende
  • Nordea Invest Klima og Miljø Udb – aktiv, udbyttebetalende
  • Schroder International Selection Fund Global Climate Change Equity C Accumulation EUR (ETF) – aktiv, akkumulerende

Investeringsforeninger med højt udbytte

Leder du efter investeringsforeninger med højt udbytte, så er dette gode eksempler.

  • BankInvest Højt Udbytte Aktier A – aktiv, udbyttebetalende
  • BNY Mellon Global Funds PLC – BNY Mellon Global Equity Income Fund EUR W Inc (ETF) – aktiv, udbyttebetalende
  • Fidelity Funds – Global Dividend Fund A-MINCOME(G)-EUR (ETF) – aktiv, udbyttebetalende

Obligationsforening

  • Danske Invest Globale Lange Indeksobligationer DKK – aktiv, akkumulerende
  • Sparinvest Lange Obligationer KL A – aktiv, udbyttebetalende

Bedste investeringsforening?

Leder du efter den bedste investeringsforening, så afhænger det af, hvad du gerne vil investere i. Du bør altså beslutte, hvilken aktivklasse, du gerne vil investere i, og hvilken risiko- og tidshorisont, du har.

Personligt synes jeg, at Morningstar giver et godt overblik med deres værktøj, som du finder her.

Afrunding

Som du sikkert har gennemskuet, så er der rigtig mange forskellige muligheder. Det er dog klart, at der er store fordele ved at investeringsforeninger frem for enkelte aktier, såfremt du finder en passiv investeringsforening.

Derfor bør du også overveje, hvorvidt du ønsker at investere i noget, der sigter efter markedsafkast, og som ikke prøver at slå markedet. Det meste data peger som tidligere nævnt mod, at det ikke er muligt at slå markedet.

Det peger derfor imod, at du bør kigge efter en passiv, global investeringsforening, så du kan få noget, der minder om markedsafkast globalt set.

Jeg er fan af strategien, hvor du investerer i en global, passiv investeringsforening, hvor du løbende køber op i markedet. Det kunne være gennem Nordnets månedsopsparing (link til artikel), men der findes også andre gode muligheder.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så er du velkommen til at bidrage herunder.

5 kommentarer til “Investeringsforeninger – Alt du bør vide om investering i investeringsforeninger

  • Hej Frederik,

    Endnu god artikel.

    “Investerer du i en akkumulerende fond, så vil du være lagerbeskattet som aktieindkomst. I en udbyttebetalende fond vil du være realisationsbeskattet. Udbyttet bliver beskattet som aktieindkomst”.

    – Ift. beskatning af de akkumulerende fonde, så er det lagerbeskattet som kapitalindkomst du mener ikke?

    Joachim Max

    • Hej Joachim,

      Punktet er placeret under danske investeringsforeninger, hvor det skrevne gør sig gældende. Kapitalindkomst er kun relevant for udenlandske investeringsforeninger, der ikke er på SKATs liste.

      Bedste hilsner
      Frederik

      • Hej igen Joachim,

        Efter at have undersøgt det, så har du faktisk ret. En dansk investeringsforeninger, der er akkumulerende, er beskattet som kapitalindkomst, som du nævner.

        Det beklager jeg.

        Bedste hilsner
        Frederik

  • Hej, tusind tak for dine gode artikler de er meget lærerige!

    Lige et hurtigt spørgsmål, jeg håber du kan give lidt input til. ift. valg af investeringsforening.

    Jeg investerer løbende gennem månedsopsparingen, hvor min tidshorisont er +30 år. Mit spørgsmål er ift. Akkumulerende eller udbyttebetalende forening.
    Ift. skat, hvad vil så give det bedste afkast med den tidshorisont på nedenstående? Den med udbytte, hvor man så ville geninvesterer udbyttet eller blot vælge den akkumulerende?

    Når man kigger på afkastet, ser det umiddelbart ud til at de begge er nogenlunde ens.
    SparINDEX Globale Aktier Min. Risiko KL
    SparINDEX Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL

    Jeg håber du kan være med til at belyse dette 🙂

    • Hej Emil,

      Som jeg også skriver i afsnittet omkring skat, så vil det typisk være en dårlig idé at vælge den akkumulerende, da den er lagerbeskattet. Det gør, at du hvert år betaler skat af din gevinst. Dette er ligeledes beskattet som kapitalindkomst, som har for de fleste vil være en højere skattesats. Som udgangspunkt er det en fordel med akkumulerende aktier, men ikke som investeringsforeninger, da det ikke er attraktivt skattemæssigt.

      Konklusionen er derfor, at hvis du ikke opnår en fordel af kapitalindkomst / lagerbeskatning, så skal du vælge den udbyttebetalende.

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *