Anmeldelse af eToro [2024]

En af de mest voksende platforme i øjeblikket er eToro. Platformen har opnået en stor popularitet grundet blandt andet lav kurtage og copytrading. Det lyder rigtig fint, men er platformen den rigtige for dig?

I denne anmeldelse af eToro gennemgår jeg fordele og ulemper for platformen, og så kommer jeg med mit bud på, om du bør vælge eToro som din nye aktie platform.

Hvad er eToro?

eToro er en udenlandsk platform, hvor du har mulighed for at investere i en masse forskellige aktiver som aktier, ETF’er, indeksfonde, kryptovaluta og råvarer. Platformen er også blevet rigtig populær gennem konceptet kaldet copytrading, hvor du kan spejle en anden investors handler.

Platformen er oprindeligt startet i Israel i 2007, og de har siden oplevet en stor vækst, og de er nu repræsenteret i over 200 lande med over 20 millioner brugere. De store parametre, som platformen promoverer sig på er, at de ikke har kurtage på aktiehandel, og at det er en social investeringsplatform.

Inden du springer ud i at investere på eToro, så har jeg herunder samlet en række fordele og ulemper, som du bør være opmærksom på.

Fordele ved eToro

Den store fordel på platformen, at du ikke betaler kurtage på aktiehandel. Kurtage er den omkostning, som du betaler til din mægler, når du køber eller sælger et værdipapir. Hvis du handler ofte, så kan det hurtigt løbe op – specielt hvis du handler med små beløb.

Derudover så giver eToro adgang til en masse forskellige typer af aktiver. Du kan handle traditionelle værdipapirer som aktier og investeringsforeninger, men du kan også handle råvarer, kryptovaluta og CFD’er. Det er lidt mere komplicerede investeringsformer, som eToro har gjort det nemt at handle.

  • Lav kurtage
  • Bitcoin, Ethereum m.m.
  • Invester i forskellige kryptovalutaer
Investering i kryptovaluta er ureguleret i visse EU-lande og Storbritannien. Når du handler kryptovaluta, har du ingen EU investor-garanti. Investering sker for egen risiko.

På platformen har du også mulighed for at investere igennem copytrading. Copytrading er et koncept, som eToro er rigtig stort inden for. Her har du mulighed for at kopiere en andens investors handler, så du i princippet følger efter i hans fodspor, når vedkommende handler.

Rent praktisk fungerer det sådan, at du allokerer en del af din portefølje, som matcher en given investors handler. Enhver handel som denne investor laver, vil du også foretage. Køber vedkommende fx en aktie for 10 % af sin portefølje, så vil du også købe for 10 % af det beløb, som du har sat af.

En anden fordel ved eToro er, at du har mulighed for at oprette en demokonto. På den måde kan du prøve platformen af, inden du hopper ud i en investering.

Ulemper ved eToro

Der findes også en række ulemper på platformen, som du bør være opmærksom på.

  • Mindre udvalg af aktier: Platformen har ikke det samme udvalg af børser som fx Saxo Bank. Du har dog mulighed for at handle på de mest gængse børser i Europa og Nordamerika.
  • Gebyrer: eToro har både et hævningsgebyr på 5 USD samt et inaktivitetsgebyr efter 12 måneder på 10 USD pr. md.
  • Ingen indberetning til SKAT: Hvis du køber aktier igennem en dansk platform, så indberetter de automatisk gevinst/tab samt indestående til SKAT. Det skal du selv gøre for dine handler på eToro.

Derudover så skal du være opmærksom på, at selvom eToro ikke har kurtage på aktiehandel, så er der gebyrer på handel med kryptovaluta, råvarer og CFD’er. Det kan du læse mere om i afsnittet om kurtage længere nede. CFD-handel er et koncept, hvor du køber et værdipapir, men uden at eje det underliggende aktiv. Det er ret kompliceret, men i praksis gør det ikke den store forskel. I nogle tilfælde kan du købe værdipapirer på eToro, som du ikke ejer.

Relevant artikel: Hvor er det bedste sted at handle aktier?

Indbetaler du i DKK til platform, så er der også en omkostning til valutaveksling. Du betaler 1,5 procent i omkostninger, hvis du indbetaler i DKK, og så betaler du 0,5 procent i omkostninger, når pengene skal hæves igen. Du kan dog vælge at bruge en platform som Revolut, og så indbetale direkte i USD til platformen.

Kurtage

Selvom eToro ikke har kurtage på handel med aktier og ETF’er, så er det ikke gældende for indeksfonde, valutahandel, råvarer og kryptovaluta. Her er det straks mere kompliceret, og jeg vil forsøge at skabe et overblik over de omkostninger, som du kan forvente på platform.

Generelt set så viser eToro dine omkostninger, inden du handler, men herunder kan du få en idé om, hvad du kan forvente at betale i kurtage.

Kurtage for kryptovaluta

Hvis du ønsker at handle kryptovaluta, så kan du se en oversigt over eToros kurtage her.

TypeKurtage
BTC0,75 %
ETH1,90 %
BCH1,90 %
XRP2,45 %
DASH2,90 %
LTC1,90 %
ETC1,90 %
ADA2,90 %
MIOTA4,5 %
XLM2,45 %
EOS2,90 %
NEO1,90 %
TRX3,5 %
ZEC3,5 %
BNB2,45 %
XTZ3,9 %
DOT2,9 %
MKR4,9 %
COMP3,9 %
LINK3,9 %
UNI3,9 %
YFI2,9 %
DOGE2,9 %
AAVE3,9 %
FIL2,9 %
ALGO3,9 %
ATOM2,9 %
MANA4,9 %
ENJ3,9 %
BAT3,9 %
MATIC2,9 %
CHZ3,9 %
SOL2,9 %
GRT2,9 %
1INCH2,9 %
CRV3,9 %
REN4,9 %
SNX4,9 %
CELO3,9 %
SUSHI3,9 %
QNT4,9 %
FET4,9 %
SHIBxM2,9 %
AXS2,9 %
SAND3,9 %

Kurtage for råvarehandel

Hvis du gerne vil investere i råvarer gennem eToro, så er det også en mulighed. Prisen på platformen opgøres i pips. 1 pip svarer til 0,01 %, mens 100 pips svarer til 1,0 %.

Kurtagen svinger meget alt afhængig af hvilken råvarer, som du gerne vil handle. Guld, sølv, kobber og olie ligger i spændet 2-45 pips, mens kakao, aluminium, bomuld og nikkel spænder fra 650-3200 pips.

Kurtage for valutahandel

På eToro har du mulighed for at handle en masse forskellige typer af valuta op imod den amerikanske dollar eller euroen. Her opgøres omkostninger også i pips.

De mere typiske valutaer som EUR, JPY, USD, CAD og GBP ligger i spændet fra 1-2,5 pips. I den anden ende af skalaen finder du valutaer som NOK, SEK, TRY og PLN, der ligger i spændet fra 20-50 pips. Herunder finder du en masse andre valutaer, der ligger i mellem de to prislejer.

Bør du vælge eToro som platform?

eToro er platforme med en god blanding af fordele og ulemper. Den store fordel ved platformen er, at der ingen kurtage er på aktiehandel. Det betyder, at du kan handle for små beløb og af mange omgange uden, at det koster dig noget.

  • Lav kurtage
  • Bitcoin, Ethereum m.m.
  • Invester i forskellige kryptovalutaer
Investering i kryptovaluta er ureguleret i visse EU-lande og Storbritannien. Når du handler kryptovaluta, har du ingen EU investor-garanti. Investering sker for egen risiko.

Det er dog også en ulempe, da du selv skal stå for indberetningen til SKAT. Dermed skal du selv gøre dine gevinster og tab op hos SKAT. Det kan være en tidsrøver.

Til aktiehandel og ETF’er kan platformen være ganske fornuftig, hvis du ikke har noget imod at lave indberetningen selv. Du har adgang til en lang række af de mest populære markeder, så kan handle en del forskellige aktier.

Relevant artikel: eToro vs Nordnet – Hvilken platform bør du vælge?

For mig er det dog en afgørende faktor, at der ikke er automatisk indberetning, da jeg hellere vil betale lidt mere i omkostninger, og så slippe for bøvlet med indberetningen.

Ønsker du at handle andre aktiver end aktier og ETF’er, så er omkostningsstrukturen ganske uoverskuelig. Derudover skal du være særligt opmærksom på, om du handler igennem CFD’er, da der kan være ekstra omkostninger forbundet hermed.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er fordelene ved eToro?

De primære fordele ved eToro er, at der ikke er kurtage på aktiehandel, du har mulighed for copytrading samt mulighed for at oprette en demokonto.

Hvad er ulemperne ved eToro?

De primære ulemper ved eToro er et begrænset udvalg af aktier, ingen automatisk indberetning til SKAT samt skjulte gebyrer.
Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
2 kommentarer til “Anmeldelse af eToro [2024]
  • Hvordan kommer Etoro frem til stigninger eller fald i beløb og %, på feks. aktieliste daily for danske aktier pt 23 aktier.
    Når jeg sammenligner Nordnet live kurser, eller Saxo med 15 min forsinkelse, er det ikke på nogen måde sammenligneligt.
    Det synes jeg er lidt mærkværdigt. Måske har jeg overset noget.
    På forhånd tak, for en eventuel opklaring.
    Mick

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *