Obligationer for begyndere [2022]

Når aktiemarkedet buldrer derudaf, så er der ikke mange, der spekulerer over, at markedet pludselig kan stikke nedad igen. Da det er uundgåeligt, at det vil ske på et tidspunkt, så er det rigtig fornuftigt at minimere sin risiko i sin portefølje.

En af måderne at gøre dette på er ved at tilføje obligationer til sin portefølje. Mange kender godt obligationer, men de ved egentlig ikke, hvad det består af.

I denne artikel gennemgår jeg obligationer – hvad er obligationer, risiko, skat og om du bør investere i obligationer. Alt i alt en omfattende guide til investering i obligationer for begyndere.

Hvad er obligationer?

En obligation er i praksis et gældsbrev, hvor du låner en given udbyder penge. Hvem du låner penge til afhænger af, hvilken type obligation der er tale om. Der findes forskellige typer af obligationer. De opdeles i statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer. Dem gennemgår jeg lidt længere nede i artiklen.

Som privat investor så handles obligationer normalt igennem investeringsforeninger, da det er klart det nemmeste.

Et væsentligt begreb, når vi taler om obligationer er kuponrente. Denne kaldes også for obligationsrente. Det er den rente, der gives for en pågældende obligation, og den bruges til at beregne rente, afdrag og ydelser. Kuponrenten er i praksis din løbende betaling for, når du ejer obligationen.

Løbetiden er også altid fastlagt, når obligationen udstedes. Det spænder typisk fra 1 til 30 år. Investerer du igennem en investeringsforening vil du dog ikke forholde dig til dette. Her skal du blot forholde dig til, om du vil investere i korte (1-5 år) eller lange (typisk 5-10 år) obligationer, og så forholder de sig til resten.

Du bør også kende til begrebet kurs. Hvor renteniveauet altid vil være det samme, så kan kursen ændre sig over obligationens løbetid. Kursen varierer alt efter renteniveauet. Det er klart, at hvis du har en obligation til 2 procent, men renteniveauet efterfølgende ændrer sig, så nye obligationer udstedes til 5 procent, så er din obligation ikke så attraktiv mere. Står du i en situation, hvor du vil sælge den, så vil kursen være faldet, og din obligation vil ikke være så meget værd. Det omvendte kan dog også ske.

Obligationstyper

Der findes en række forskellige obligationstyper. Herunder kan du læse om de overordnede typer.

Statsobligationer: En stat sælger obligationer – det kan være for at finansiere underskud i den offentlige sektor. Afkastet for en given obligation afhænger af hvor stærk økonomien i landet er. Afkastet afspejler dermed risikoen. I et land som Danmark er risikoen og afkastet lavt, mens afkastet og risikoen i et land som Grækenland er høj.

Realkreditobligationer: Selskaber udsteder realkreditobligationer, der lånes videre til finansiering af ejerbolig. Her er risikoen lav, da der gives sikkerhed i fast ejendom.

Virksomhedsobligationer: Det fungerer reelt på samme måde som statsobligationer blot med et højere afkast, da risikoen er højere ved virksomheder.

Risiko ved obligationer

Inden du påbegynder din investeringsrejse, så skal du gøre dig bekendt med risiko. Risiko hænger som oftest sammen med afkastet på din investering. Risikoen ved en obligation bestemmes ved i hvor høj grad, det vurderes, at den pågældende udsteder kan tilbagebetale obligationen.

Investerer du i statsobligationer, så kan du både eksponeres med lille eller middelhøj risiko. Det afhænger helt af, hvordan det pågældendes lands økonomi ser ud.

Invester du i realkreditobligationer, så er vil risikoen også afspejle det land, som du vælger at købe ind i. I Danmark er risikoen næsten lige så lav som statsobligationer.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Investerer du i virksomhedsobligationer, så vil risikoen afspejles af, hvilken type af virksomheder, som der investeres i. Virksomhederne deles op i forskellige kreditratings alt efter virksomhedens vurderede tilbagebetalingsevne. Det afhænger derfor ikke så meget af land, men den pågældende virksomhed.

Generelt set er risikoen en del lavere end ved investering i aktier. Det kan dog også ses i afkastet. Den effektive rente for en dansk statsobligation har de sidste 10 år ikke været over 3 procent, mens den de sidste 5 år ikke har været over 0,5 procent.

Til sammenligning viser historikken, at aktiemarkedet giver 7-8 procent i gennemsnit om året. Risikoen ved aktieinvestering er dog højere, og det er slet ikke lige så sikkert som investering i obligationer.

Obligationer og skat

Inden du påbegynder investering i obligationer, så er det også essentielt, at du er opmærksom på, hvordan beskatningen er.

Investerer du direkte i obligationer på et reguleret marked, så kan du selv vælge, om du ønsker at blive beskattet efter lagerbeskatningsprincippet eller som realisationsbeskatning. Vælger du lagerprincippet, så skal det anvendes for alle dine obligationer, der er købt på et reguleret marked

Afkast fra obligationer beskattes som kapitalindkomst. Skattesatsen for kapitalindkomst vil normalt svinge mellem 30 til et maksimum på 42 procent.

Investerer du i obligationer gennem en investeringsforening, så vil du i langt de fleste tilfælde blive beskattet ved salg (realisationsbeskatning). Betaler investeringsforeningen ikke udbytte, så vil den dog være beskattet efter lagerbeskatningsprincippet.

Hvilken beskatningsprincip der bedst kan betale sig for din afhænger af din skattesituation.

Investeringsforeninger med obligationer

Det klart nemmeste for dig, hvis du gerne vil investere i obligationer, er at investere igennem en investeringsforening. For privatpersoner vil det være den bedste måde at investere i obligationer på. I daglig tale kaldes disse også for obligationsfonde.

Det kan være meget indviklet at handle med obligationer. En investeringsforening varetager direkte opkøb af obligationer, og de sørger for at balancere risikoen, så den passer til det valgte niveau. På den måde skal du blot købe et enkelt værdipapir, og så sørger fonden for det resterende arbejde.

Obligationsfonde er en nem måde at investere i obligationer på.

Du vil opleve, at de forskellige fonde er opdelt på markeder, risiko, tidshorisont og type. Du kan fx finde obligationsfonde med danske statsobligationer (kort eller lang tidshorisont) eller virksomhedsobligationer fra et givent risikoniveau. Der er mange muligheder, og det afhænger af, hvad der passer ind i din portefølje.

Du bør være opmærksom på, at der er omkostninger forbundet med at investere igennem en investeringsforening med fokus på obligationer. Over en lang tidshorisont, så kan omkostninger betyde meget for dit afkast, og derfor er det essentielt, at du vægter lave omkostninger højt. Det bør være realistisk at finde obligationsfonde i niveau på 0,1 til 0,5 procent i årlige omkostninger (ÅOP).

Er du interesseret i at læse mere om investeringsforeninger, så har jeg en artikel om emnet her.

Bør du investere i obligationer?

Det store spørgsmål er, om du bør investere i obligationer. Som med mange andre ting, så er der desværre ikke et entydigt svar.

Investerer du i aktier, så vil obligationer være en god måde, at du kan bringe din risiko ned for din portefølje. Det afhænger dog alt sammen af din tidshorisont, samt hvor meget risiko du er villig til tage.

En tommelfingerregel siger, at “100 minus din alder” er den andel af din portefølje, der bør bestå af aktier.

Det er dog en gammel tommelfingerregel, og der er meget, der peger på, at det giver for høj andel i obligationer. Nogle kører med “110 minus din alder” eller “120 minus din alder”.

Faktum er dog, at jo tættere du kommer på, at du vil bruge dine penge, jo mindre risikovillig bør din investerede kapital være. Her kan du bruge obligationer til at minimere dine risiko vel vidende, at dit potentielle afkast ikke vil være lige så højt, som du hvis du fx investerede i aktier. Omvendt så vil der også være større chance for, at du ikke har tabt penge, når du står og skal bruge dem. Derfor er det en balance, som den enkelte person må gøre op med sig selv.

Personligt investerer jeg alle mine midler i aktier. Det gør jeg fordi jeg har en lang tidshorisont, og jeg forventer ikke at skulle bruge pengene før om meget lang tid. Derfor kan jeg også tillade mig at køre med en højere risiko, end hvis jeg skulle bruge pengene inden for en kort årrække.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er obligationer?

En obligation er i praksis et gældsbrev, hvor du låner en given udbyder penge. Hvem du låner penge til afhænger af, hvilken type obligation der er tale om.

Er obligationer en god idé?

Obligationer bruges af mange investorer til at sænke risikoniveauet for ens portefølje.

Hvordan køber jeg obligationer?

Du kan godt købe obligationer direkte, men den nemmeste måde at købe investere i obligationer gennem investeringsforeninger.

Hvor kan jeg købe obligationer?

Du kan købe obligationer gennem de fleste platforme. Jeg anbefaler enten Saxo Bank eller Nordnet.
Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.