Mine økonomiske mål

Uanset hvad man agter at foretage sig, så er jeg stor fortaler for, at man sætter målsætninger op. Det vigtige er, at man har mulighed for at måle på disse tal således, at man kan få en fornemmelse af, hvor langt man er væk. Heldigvis består økonomi af tal, og det er derfor relativt nemt at gå til.

Jeg vil fremover referere til mine økonomiske mål, når jeg laver opdateringer på porteføljen fremover. På den måde giver det mig et meget bedre billede af, hvor langt jeg har endnu. Disse mål vil løbende blive tilpasset og specielt hovedmålet vil sandsynligvis ændre sig meget med tiden. Såfremt du er interesseret i, hvordan min portefølje ser ud lige nu, så kan du se den her.

I og med, at jeg er ung, så kigger jeg langt ud i fremtiden. Derfor har jeg opdelt mine mål i mindre delmål, så de er nemmere at overskue indenfor en årrække. Jeg vil løbende uddybe tal m.m, så det hele giver mening. Herunder kan du finde mine nuværende mål mod at blive økonomisk uafhængig.

Delmål #1

907.143 kr.

Det er beløbet for det (nye) delmål #1. Som du nok kan vurdere, så er det meget lavt. Det er dog også et scenarie, der tager udgangspunkt i, at jeg stadig arbejder. Derfor er det også et meget realistisk mål.

Dette vil give mig et afkast, der ser således ud:

96.275 kr. om året

eller

8.023 kr. om måneden

Delmål #1 – Fordeling af porteføljen

Delmål #1 tager udgangspunkt i følgende tal.

Denne fordeling betyder dog, at det stadig vil være nødvendigt at arbejde. I princippet så har jeg ingen planer om ikke at arbejde, men jeg synes det er ret motiverende at sætte disse scenarier op. Som mit budget ser ud for 2021, så vil det også være realistisk med denne indkomst.

Delmålet er bygget op med udgangspunkt i det danske skattesytem. Det udnytter grænserne for aktieindkomst, personfradraget og aktiesparekontoen. Regnestykket er derfor kommet til ved at regne baglæns fra disse satser.

Med 200 kr. i timen før skat, så vil det være nødvendigt at arbejde cirka 22 timer om måneden. Det er altså meget begrænset, og det må siges at være til at overskue.

Det er dog vigtigt at pointere, at dette scenarie alligevel ikke er helt realistisk. Jeg har forudsat 7 % i afkast på aktierne hvert år, hvilket bestemt er realistisk over en lang tidshorisont, men år-til-år så ser det sjældent sådan ud. Derfor er det også blot et delmål.

Delmål #2

1.206.429 kr.

1.296.310 kr.

Dette var tidligere delmål #1. I november 2020 blev dette delmål #2.

1.206.429 kr virker som et lavt tal og et meget præcist tal. Det bunder i en udregning med udgangspunkt i skatteforholdene i Danmark, og det vil optimalt set give mig et afkast, der kun bliver beskattet med lidt under 15 %.

Dette vil optimalt give mig et afkast efter skat på

103.700 kr. om året

110.200 kr. om året

eller

7.377 kr. om måneden

7.813 kr. om måneden

Delmål #2: Fordeling af portefølje

Delmål #2 tager udgangspunkt i følgende tal.

Denne fordeling vil altså give mig 7.813 kr hver måned, hvilket jeg godt kunne klare mig for, hvis det var nødvendigt. Mit budget for 2021 ligger i forvejen i dette leje, så det er ikke urealistisk. Ligeledes ville det også kunne give fine muligheder for at kunne rykke teltpælene op og smutte til udlandet et stykke tid, hvis behovet skulle være for det.

Beregningen tager udgangspunkt i gunstige vilkår, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt. Der er dog udelukkende tale om et delmål, og det vil ikke være realistisk at trække sig tilbage på baggrund af dette. Det ville dog være en mulighed, såfremt betingelserne er på plads.

Selvom afkastet er lavere end delmål #1, så skal man huske, at jeg ikke er tvunget til at arbejde i dette scenarie.

Den lave skattesats kommer sig af, at kapitalindkomst kan trækkes fra i personfradraget. I tabellen er der taget udgangspunkt i, at kapitalindkomsten kommer fra crowdlending. Ligeledes tager udbyttet udgangspunkt i den lavere skattesats på 27 %. Aktiesparekontoen er der primært, da det kun er 17 % i beskatning. Jo højere grænsen bliver, jo mere attraktivt er det ligeledes.

Hovedmål #1

Hovedmålet er meget svært at definere. Jeg ved ikke, hvilken levestandard, jeg ønsker endnu. Ligeledes afhænger det også af, hvor travlt jeg har med at komme væk fra arbejdsmarkedet. Det er klart, at jo længere tid, jeg er på arbejdsmarkedet, jo mere kan jeg investerer.

Umiddelbart vil jeg vurdere mit hovedmål til på nuværende tidspunkt at være

25.000 udbetalt om måneden

Dette beløb tager udgangspunkt i det, jeg umiddelbart vil have som fuldtidsansat med min nuværende uddannelse efter 4-5 års anciennitet. Dette beløb vil sikre, at jeg kan gøre, som jeg har lyst til. Det er som udgangspunkt mit hovedmål, men det kan ændre sig undervejs.

Hvordan fordelingen af porteføljen forlyder i sådan et scenarie afhænger af mange ting. Med baggrund i en hurtig udregning vil jeg vurdere den nødvendige portefølje til at have en størrelse på:

12.000.000 kr

Dette ville fordele sig primært i aktier, men derudover også udnytte de muligheder, som der benyttes i delmål #1. Afhængig af, hvad fremtiden bringer, så kunne det også være, at en større del af denne porteføljen vil være repræsenteret gennem ejendomsinvestering. Det er i hvert fald min plan, at en større del af min portefølje kommer til at bestå af ejendomme. Det er et meget højt tal, men det er udgangspunkt jeg arbejder efter. Når målet bliver mere veldefineret vil jeg uddybe målet.

Jeg vil løbende opdatere denne side, når jeg finder flere veldefinerede mål. 

29 kommentarer til “Mine økonomiske mål
  • Hej Frederik, først og fremmest tak for din indsigt og åbenhed. Mit spørgsmål til dig, er der sat nogen tidsramme på dine delmål? Synes ikke jeg kan læse det nogen steder (eller også er jeg bare halvt blind).

    • Hej Anders

      Jeg tror ikke, at jeg har sat en tidsramme på endnu. Et bud på en tidshorisont på delmål #1 er 2-3 år afhængig af, hvordan mine investeringer udvikler sig.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej Frederik, altid interessant, at læse om andres økonomiske målsætninger.

    Hvis ikke du allerede har overvejet det, så bør du indtænke inflation i dine mål, for 25.000 kr. er måske fint i dag, men med en finanspolitik om, at holde inflationen omkring de 2 procent, så er din købekraft halveret om 35 år.

    En anden ting er bolig. Det vil jeg umiddelbart tro, er en af de største udgifter for folk. Her spiller boligformen og placeringen dog en væsentlig rolle. Jeg tænker ikke, at der i de 25.000 kr. er planer om en ejerlejlighed i København, samtidig har ejerboliger dog for rigtig mange været en ret god (skattefri) investering, så I målet om økonomisk uafhængighed, ville jeg nok indtænke en ejerlejlighed, også fordi, at man så har en rimelig sikkerhed for, at man kan fremskrive sine boligudgifter med rimelig høj sikkerhed.

    • Hej Allan

      Tak for din kommentar.

      Jeg er bekendt med inflation, og de 25.000 skal ses som et udtryk for, hvilken købekraft jeg gerne vil have i den nuværende økonomi. Det skal selvfølgelig skaleres op med inflationen.

      Boligform er jeg ikke fast besluttet på. Lejebolig giver langt større frihed, og i nogle tilfælde, så kan det være billigere at bo til leje end at eje. Fremtiden vil vise, hvad jeg ender ud med. Jeg kommer dog ikke til at købe en ejerbolig, hvor jeg vil forvente prisstigninger – det holder jeg mig fra.

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *