Anmeldelse af Lunar [2024]

Lunar er en bank, der er udelukkende opererer digitalt. Det er et dansk startup, der prøver at gøre op med det traditionelle bankmarked i Danmark.

Lunar hed tidligere Lunar Way, men har senere skiftet navn.

I praksis er Lunar en helt almindelig bank, hvor du også har en reel bankkonto. De samarbejder med Nykredit, som er den underlæggende bank for deres services. Banken består dog ikke af andet end deres app, som de tilbyder til både iOS og Android.

D. 6 maj 2021 offentliggjorte Lunar, at de nu tilbyder 0,5 % i rente på de første 50.000 kr. i banken. Det kræver ikke flytning af NemKonto. Ydermere er deres grænse på negativ rente på 250.000 kr.

Fakta om Lunar

Lunar (oprindeligt Lunar Way) blev grundlagt i 2015 i Danmark. De har +150 medarbejdere fordelt i hele Skandinavien. I 2019 fik de deres egen banklicens, som gør, at de er dækket af indskydergarantifonden. Det betyder, at dine penge er sikret op til cirka 750.000 kr. (100.000 €). De har over 150.000 brugere fordelt på Danmark, Norge og Sverige. De har i alt modtaget over 500 millioner i investeringer.

De tilbyder en bank, der udelukkende er digital. De har altså ingen fysiske filialer og ingen netbank. Samtidig har de heller ingen rådgivere. Det gør, at de kan holde deres omkostninger nede. Appen er dog ikke bare som en traditionel bankapp. Den er langt mere intuitiv, og du har langt flere funktioner, end du er vant til.

Derfor er der hverken oprettelsesgebyr eller årsgebyr hos Lunar Bank. De har dog forskellige andre gebyrer, som du skal være opmærksom på, som jeg vil komme ind på lidt længere nede.

Lunar har fire forskellige modeller.

  • Standard – 0 kr.
  • Premium – 69 kr. om måneden
  • Pro – 119 kr. om måneden
  • Lunar 15-17 år – 0 kr.

Lunar 15-17 år er en model målrettet 15-17 årige, der giver dem mulighed for at få en Lunar-konto med et tilknyttet debetkort.

Lidt længere nede vil jeg gennemgå de forskellige modeller hos Lunar, så du kan få et overblik over, om det er noget for dig.

Fordele ved Lunar
  • Gratis konto
  • Gratis kort
  • Gratis overførsler
  • God opsparingsfunktion
  • Automatisk budget
  • 100 % digital
Opret en konto nu

Standard, Premium eller Pro?

Herunder har jeg sammenlignet de forskellige modeller, som Lunar tilbyder.

Det får du med Lunar Standard:

  • En gratis konto med tilknyttet Visa-kort (herefter 9 kr. pr. måned pr. konto uden kort)
  • Gratis betalinger og straksoverførsler
  • Apple Pay og Google Pay
  • Virtuelt kort (1 stk)

Det får du med Lunar Premium (foruden ovenstående) til 69 kr. om måneden:

  • Op til tre konti med tilknyttet Visa-kort i valgfri farve
  • Tre virtuelle kort
  • Rejse- og bagageforsikring
  • Ingen hæve- og valutagebyrer
  • Abonnementsoverblik

Det får du med Lunar Pro (foruden ovenstående) til 119 kr. om måneden:

  • Et gratis metalkort med indgravering
  • Op til seks konti og to ekstra Visa-kort i valgfri farve

Som du nok kan se på ovenstående, så er der klart mest at hente ved Lunar Standard, hvis du kan nøjes med en enkelt konto. Denne konto kan ovenikøbet bruges som NemKonto. Inden du beslutter dig for, hvilken version som du går med, så bør du overveje, om funktionerne i betalingsmodellerne er nødvendige.

Den store fordel ved betalingsversionerne er, at du kan spare valutagebyrerne. Med Lunar Standard koster det 1 %, når du bruger dit kort i udlandet. Med betalingsversionerne sparer du også hævegebyret på 9 kr i DKK/EUR inden for EU, samt 19 kr. i hævegebyr på hævningerne i andre valutaer end DKK/EUR. Det koster også 19 kr. at hæve uden for EU uanset valuta. Du skal dog hæve kontanter ret ofte, hvis det skal give mening.

Et andet sted, hvor du kan spare på gebyret, er ved erstatningskort. Som Standard-kunde koster et erstatningskort 99 kr., mens de er gratis for både Premium (op til 3 kort om året) og Pro (op til 5 kort om året). Mister du metalkortet, så koster det 450 kr.

Af andre gebyrer så er det værd at nævne, at en top-up (indbetaling til ens konto med kort) koster 4 kr. pr. top-up. Den første er dog gebyrfri. Du kan finde alle deres gebyrer her.

Lunar Bank har også en indlånsrente på -0,6 % på over 250.000 kr og en overtræksrente på 20 %.

Lunar-appen

Som tidligere nævnt så fungerer Lunar udelukkende igennem deres app. I appen findes der utallige funktioner, som jeg vil prøve at skabe et overblik over.

På forsiden i appen har du mulighed for at overblik over dine konti, dine seneste transaktioner, dine kommende udgifter og dit forbrug i denne måned. Den giver et fint overblik over, hvordan din økonomi ser ud lige nu.

Under “Forbrug” har du mulighed for at mere detaljeret, hvordan dine udgifter fordeler sig. Den registrerer automatisk hvilken kategori, som dine udgifter passer i. Her har du ligeledes mulighed for at sætte et budget, som du skal prøve at overholde. Det fungerer ret godt til at kunne holde øje med, om man bruger for mange penge i en kategori.

I appen har du også mulighed for at inddele en række mål, som du kan overføre til. Det fungerer som en opsparingskonto, der ligger “under” din normale konto. Det gør det nemt og overskueligt at sætte penge af til mål. Samtidig er det også nemt at få et overblik over, hvor meget du mangler for at være i mål.

Appen kan også mange andre ting foruden disse funktioner. Senest har de gjort det muligt at investere i aktier gennem deres app. Det koster 19 kr. pr. handel samt gebyr for valutaomkostninger.

Derudover er det også muligt at låne op til 250.000 kr. igennem platformen. Du har også mulighed for at tegne rejseforsikring igennem appen. De tilbyder løbende nye funktioner, så det er værd at holde sig opdateret.

Bør du vælge Lunar?

Så kommer det store spørgsmål, om du bør skifte til Lunar? I dette afsnit prøver jeg at komme med mine tanker på, hvornår du bør overveje at skifte.

Selvom alle tre modellerne ser gode ud ved første øjekast, så er det vigtigt at sammenligne med andre muligheder. Du bør derfor kigge på, hvordan din nuværende banksituation er. Hvad betaler du for, og hvad betaler du ikke for?

D. 6 maj 2021 offentliggjorte Lunar, at de nu tilbyder 0,5 % i rente på de første 50.000 kr. i banken. Det kræver ikke flytning af NemKonto. Ydermere er deres grænse på negativ rente på 250.000 kr.

Fordele ved Lunar
  • Gratis konto
  • Gratis kort
  • Gratis overførsler
  • God opsparingsfunktion
  • Automatisk budget
  • 100 % digital
Opret en konto nu

Jeg ser helt klart størst værdi i Standard-modellen, der er gratis. Her får du et gratis kort, og du kan lave gratis overførsler. Du kan derfor bruge den som en ekstra konto ved siden af din nuværende bank.

Årsagen til, at jeg ikke ser den store værdi i de betalte versioner er, at du skal have et specielt behov for, at det kan betale sig. Du skal have rigtig mange både ind- og udenlandske hævninger, før det giver mening. Til en pris på 9 kr. pr. hævning, så skal du hæve over otte gange om måneden i en dansk bank (eller i EU i DKK/EUR) før, at abonnementet har betalt sig hjem. Du sparer selvfølgelig også 1 % på vekslingen, men det er et ret stort beløb, som du skal hæve hver måned før, at det giver mening.

Lunar giver dog til gengæld god mening til dig, der bare vil have en simpel bankløsning, der ikke koster dig noget. Hæver du ikke penge ret ofte, så er det en god mulighed for en simpel og overskuelig bank.

Jeg har blandt andet brugt min Lunar-konto til vores bødekasse for mit fodboldhold. Den kan sættes op på MobilePay, og jeg har samtidig tilknyttet et kort til, så jeg har det væk fra min egen økonomi.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Lunar?

Lunar er en dansk online-bank. Her får du en gratis konto med et tilknyttet hævekort.

Hvornår blev Lunar grundlagt?

Lunar blev grundlagt i 2015 i Århus, Danmark. De er et dansk startup med +150 medarbejdere fordelt i Skandinavien.

Kan man bruge MobilePay med Lunar?

Med Lunar får du helt almindeligt kort, som kan registreres med MobilePay.

Kan man bruge med Apple Pay og Google Pay med Lunar?

Ja. Lunar er både kompatibel med Apple Pay og Google Pay.

Hvem ejer Lunar?

Bag Lunar står blandt andet it-iværksætter Ken Villum Klausen, tidligere koncerndirektør hos Nykredit Henning Kruse Petersen og forhenværende formand for Finansiel Stabilitet Tuva Palm.

Er Lunar dækket af indskydergarantifonden?

I tilfælde af konkurs er Lunar dækket af indskydergarantifonden, og du er dermed beskyttet med op til 750.000 kr.

Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra Gaeldsraadgivning.dk

Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
47 kommentarer til “Anmeldelse af Lunar [2024]
  • Super dårlig kundeservice ved Lunar

    Dog en dejlig app, som var noget særligt da Lunar blev lanceret, heldigvis har de fleste andre danske banker opdateret deres apps og hjemmesider siden og idag er Lunars app ikke noget særligt og har ikke nogle funktioner som ikke fåes mange andre steder – dog er der mange mangler ved Lunars app, funktioner som er ved alle andre danske banker.

    Jeg anbefaler en eller flere af følgende Fintech banker, N26, Wise, Revolut. Sammen med en rigtig dansk bank er det en super kombi.

    • Hej Daniel

      Jeg er ked af at høre, at du har haft en dårlig oplevelse ved Lunar. Vil du dele, hvad årsagen er til, at du synes, at Lunar har dårlig kundeservice? Så kan andre forhåbentlig få gavn af din oplevelse.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Super dårligt bank .Rigtig dårligt kunderservice. Alt i alt vil jeg aldrig anbefale folk til den bank.

  • Hej. Nu er artiklen lidt gammel, men stadig brugbar. Jeg forstår virkelig ikke det med gebyrer ved top-up betaling. Jeg har en konto ved lunar, og danske bank. Derudover har min mand også sin egen lunar konto. Hvad koster det hvis jeg overfører penge til min mands konto via min app eller til min egen konto på danske bank? Mvh Sara

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *