Aktiemarkedets sektorer

På aktiemarkedet er aktier, der minder om hinanden, grupperet efter forskellige sektorer. Der findes i alt 11 sektorer, når du følger det mest brugte sektorsystem kaldet GICS. GICS står for Global Industri Classification Standard, og det varetages af MSCI.

Den primære årsag til, at aktier kategoriseres efter sektorer er for at gøre det nemmere at sammenligne aktier, der minder om hinanden. Foruden en overordnet sektoropdeling, så underopdeler GICS yderligere aktier yderligere i industri-grupper, industrier og sub-industrier.

Ejendomme

Kommunikation

Forsyning

Industri

Materialer

Oversigten over de enkelte sektorer på aktiemarkedet er ved at blive udarbejdet, så derfor er det ikke alle ikoner, der virker.

Investering i aktiesektorer

De 11 GICS-sektorer på aktiemarkedet defineret af MSCI er:

  1. Ejendomme
  2. Kommunikation
  3. Informationsteknologi (IT)
  4. Forbrugsgoder
  5. Konsumentvarer
  6. Finans
  7. Sundhed
  8. Forsyning
  9. Industri
  10. Energi
  11. Materialer

1. Ejendomssektor

Ejendomssektoren deles overordnet op i to industrier. Den ene omfatter selskaber, der fokuserer på at at udvikle nye ejendomsprojekter samt administration og udlejning af ejendomme.

Den anden type omfatter såkaldt REITs, der er en virksomhedstype, der har visse skattefordele. Disse selskaber fokuserer primært på drift af ejendomme.

Nogle af de mest velkendte aktier i denne sektor er American Tower Corporation (Ticker: AMT) og Jeudan A/S (Ticker: JDAN).

Relevante artikler: Investering i REITs

2. Kommunikationsektoren

Kommunikationssektoren består af to industrier kaldet telekommunikation samt medie og underholdning. Telekommunikation omhandler teleselskaber inden for trådløst netværk, men også mere traditionelle udbydere af faste forbindelser.

Medie og underholdning består af selskaber som radio, tv og kommunikation over internettet. Det kan også være selskaber, der arbejder med fysisk underholdning som f.eks. fodboldklubber.

Du har formentlig stødt på aktier som Alphabet (Ticker: GOOGL), der ejer Google, Meta Platforms (Ticker: FB), der ejer Facebook og Gyldendal (Ticker: GYLD-B), der alle har det til fælles, at de er placeret i kommunikationssektoren.

Relevante artikler: Fodboldaktier

3. IT-sektoren

IT-sektoren (eller informationsteknologi) er en sektor, der fokuserer på teknologisk innovation. Denne sektor er delt op i tre industrigrupper. Det omfatter blandt andet selskaber med fokus på software og tjenester.

Inden for denne sektor findes også selskaber med fokus på produktion af teknologisk hardware og udstyr. Den sidste industrigruppe består af selskaber, der producerer chips og halvledere eller udstyr til produktion af disse.

De største aktier i denne sektor er Apple (Ticker: AAPL) og Microsoft (Ticker: MSFT), som du formentlig allerede kender.

Relevante artikler: Teknologi aktier

4. Forbrugsgoder-sektoren

Forbrugsgoder er en sektor, der indeholder selskaber, der leverer varer og tjenester, som forbrugere har behov for uanset, hvordan den økonomiske situation ser ud. Af den årsag kaldes aktier i denne sektor også for defensive aktier.

I denne sektor finder du virksomheder med fokus på detailhandel, men også virksomheder, der producerer varer som mad og andre basale produkter, som du finder i detailhandlen. Her deles det op i mad, drikke og tobak samt produkter inden for husholdning og personlige produkter.

Et par gode eksempler på selskaber i denne branche er Carlsberg (Ticker: CARL-B), Walmart (Ticker: WMT) og Coca Cola (Ticker: KO).

Relevante artikler: Defensive aktier

5. Konsumentvarer-sektoren

Sektoren for konsumentvarer er modparten til forbrugsgoder. Det omfatter selskaber, der leverer varer og tjenester, som i høj grad afhænger af den økonomiske situation. Det er selskaber, der nyder godt af økonomiske opsving. Af den årsag kaldes aktier i denne sektor også for cykliske aktier.

Konsumentvarer spænder rigtig bredt, og sektoren omfatter industrigrupper som biler, beklædning, hoteller og fritid samt detailhandlen, der ikke omfatter basale varer, der ligger under forbrugsgoder.

I denne sektor finder du nogle store spillere som Amazon.com (Ticker: AMZN), Tesla (Ticker: TSLA) og Nike (Ticker: NKE).

Relevante artikler: Cykliske aktier

6. Finanssektoren

Finanssektoren er en sektor, der indeholder selskaber, der primært relaterer sig til håndtering af kapital. Sektoren deles overordnet op i tre forskellige grupper bestående af banker, forsikring og diversificeret finans.

De første to industrigrupper giver sig selv, da de består af henholdsvis banker og forsikringsselskaber. Diversificeret finans er mere bred, og den indeholder reelt set alt andet finans-relateret, der ikke passer ind i de første to grupper. Det er blandt kaldet forskellige finansielle tjenester og kapitalmarkeder.

Et par eksempler på aktier i denne sektor er JPMorgan Chase (Ticker: JPM), Danske Bank (Ticker: Danske) og Tryg (Ticker: TRYG).

Relevante artikler: Bankaktier

7. Sundhedssektoren

Sundhedssektoren består af to generelle grupper. Den ene gruppe består af selskaber, der udvikler lægemidler og behandlinger med udgangspunkt i bioteknologi. I samme gruppe findes også selskaber, der udvikler analytiske redskaber og hjælpemidler til disse behandlinger.

I den anden del af sektoren findes virksomheder, der fokuserer på at udvikle og producere sundhedsudstyr og tjenester, hvilket blandt andet omfatter kirugiske forsyninger, hjælpemidler til udredning og sundhedsforsikring.

Danmark har et par velkendte selskaber i denne sektor i blandt andet Novo Nordisk (Ticker: NOVO-B) og Genmab (Ticker: GMAB). På verdensplan er Johnson & Johnson (Ticker: JNJ) en af de største aktier inden for denne sektor.

Relevante artikler: Biotek aktier

8. Forsyningssektoren

Forsyningssektoren er en bred sektor bestående af selskaber, der fokuserer på mange forskellige typer af forsyning. Sektoren består af en enkelt industrigruppe, men er underopdelt i fem forskellige industrier.

Selskaberne opdeles i deres primære fokusområde, der omfatter el, gas og vand. En fjerde type af industri består af selskaber med fokus på vedvarende energi. Herudover findes en femte gruppe, der består af virksomheder med en kombination af de fire førnævnte industrier.

Som dansker er den mest velkendte aktie i denne sektor formentlig Ørsted (Ticker: ORSTED). På internationalt plan er de største aktier NextEra Energy (Ticker: NEE) og Duke Energy (Ticker: DUK).

Relevante artikler: Grønne aktier

9. Industrisektoren

Sektoren for industri omfatter typisk selskaber, der beskæftiger sig med tungt udstyr. Sektoren opdeles i tre industrigrupper med fokus på kapitalgoder, kommercielle og professionnelle tjenester samt transport.

Kapitalgoder er virksomheder, der arbejder med forsvarsudstyr, byggeri, maskiner og elektrisk udstyr. Kommercielle og professionnelle tjenester omfatter blandt andet selskaber med fokus på affaldshåndtering, sikkerhed, rengøring, HR-aktiviteter og meget andet.

Industrigruppen transport er selskaber, der arbejder med logistik, lufthavne, flyselskaber, infrastruktur og togtrafik.

Nogle eksempler på velkendte aktier i industrisektoren er Caterpillar (Ticker: CAT), 3M (Ticker: MMM) og Mærsk (Ticker: MAERSK-B).

Relevanter artikler: Vindenergi aktier

10. Energisektoren

Energisektoren omfatter virksomheder, der arbejder med olie og naturgas. Det omfatter både udforskning og produktion af olie og naturgas, men også kul og ethanol.

I denne sektor findes også relaterede selskaber, der udvikler og producerer udstyr til olie- og naturgasselskaberne.

Du finder blandt andet Shell (Ticker: SHEL), ExxonMobil (Ticker: XOM) og Equinor (Ticker: EQNR) i denne sektor.

Relevante artikler: Energi aktier

11. Materialesektoren

I materialesektoren findes en bred vifte af forskellige selskaber, der alle har det til fælles, at de producerer diverse varer, der indgår i produktion eller til andre anvendelser.

Det er blandt andet selskaber, der producerer kemikalier, byggematerialer og indpakning. I denne sektor finder du også virksomheder, der arbejder med mine- og skovdrift samt produktion af træbaserede materialer.

I Danmark er det blandt andet virksomhed som H+H (Ticker: HH), Flügger (Ticker: FLUG-B) og Novozymes (Ticker: NZYM-B).

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke sektorer kan man investere i?

Der findes i alt 11 forskellige sektorer, der omfatter alt fra industri til energi til sundhedssektoren.

Hvad er stabilt forbrug?

Sektoren kaldes også for konsumentvarer og består af aktier, der producerer varer, der er nødvendige i dagligdagen. Det omfatter typisk mad, husholdningsprodukter og drikkevarer.
Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
2 kommentarer til “Aktiemarkedets sektorer
  • Hej Frederik

    Fin beskriveles af sektorerne – jeg høre nu ikke til “de unge investoren” men lytter tit til Millionærklubben – hvor der tit tale om sektorrotationer – finder der steder hvor man kan se sammen disse “penge strømme” fra sektor fra sektor

    På forhånd TAK

    • Hej Flemming

      Uden at være helt skarp på emnet, så tror jeg ikke, at du kan finde en opgørelse over pengestrømmene fra en sektor til en anden. Generelt tror jeg det handler om, at når økonomien er i opsving, så investeres der mere i cykliske aktiver, mens der ved en økonomisk nedtur investeres mere i defensive aktier.

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *