Udbytteaktier – Investering i aktier med udbytte

Foto af Frederik Askov StormFrederik Askov StormIkon for dato

Den typiske måde at tjene penge på aktier er gennem kursstigninger over tid. En anden tilgang, som man nogle gange glemmer, er, at nogle selskaber også betaler udbytte. Udbytte er en del af virksomhedens overskud, der bliver udbetalt til aktionærerne. På engelsk kaldes udbytte for dividend, og nogle danskere bruger derfor også ordet dividende om udbytte.

Det er ikke alle selskaber, der betaler udbytte. Den primære årsag til, at et selskab ikke betaler udbytte, er, at det fjerner likviditet fra selskabet. Når et selskab har overskud, kan det enten vælge at geninvestere overskuddet eller udbetale det som udbytte til aktionærerne.

Er du på udkig efter en oversigt over udbytteaktier, så har jeg en lang række udbyttelister, som du vil finde interessant. På disse lister kan du finde inspiration til nye udbytte aktier til din portefølje.

Jeg har også samlet en liste med europæiske udbytteaktier eller nordiske udbytteaktier, som du kan finde her. Lidt længere nede kan du også finde en liste med månedlige udbytteaktier.

Inden du begynder at investere i udbytteaktier, er der nogle basale ting, du bør kende til. De elementære betegnelser for en udbytteinvestor er:

  • Udbetalt udbytte (DPS – Dividend per aktie): Udbytte per aktie
  • Udbytteprocent (Dividend Yield): Udbytte per aktie i procent. Kaldes også for direkte afkast
  • Payout-ratio: Udbytte i forhold til indtjening – hvor stor en andel af overskuddet udbetales
  • X-dato: Den første dag, hvor aktien handles uden udbytte. Du skal handle aktien før denne dato for at modtage det pågældende udbytte
  • Udbetalingsdato: Den dato, hvor udbyttet udbetales til din konto

Der er ingen tommelfingerregler for, hvad en god udbytteprocent er, eller hvor høj en payout-ratio bør være. Du skal dog være opmærksom på, at hvis et selskab har en payout-ratio over 100 %, udbetaler virksomheden mere i udbytte, end hvad overskuddet kan være. Her vil selskabet ofte finansiere udbyttet med de beholdninger, der er i virksomheden. Det er dog ikke en sund situation på sigt, men selskaberne vil ofte gå langt for at fastholde deres udbyttehistorik.

Hvorfor bør du investere i udbytte aktier?

Der er flere årsager til, at du bør investere i udbytteaktier. Den største årsag er, at ofte er solide selskaber, der betaler udbytte. Det er ofte store, veletablerede selskaber med store markedsandele. Nogle vil betragte dem som kedelige, da det ikke er aktieraketter. Dog giver det en vis stabilitet til din portefølje, da de ikke vil have lige så store udsving som andre aktier. På den måde kan du bruge dem til at diversificere din portefølje, så du spreder din risiko.

Anbefalet af mig Start din investering med SaxoInvestor Opret dig her →

Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.

SaxoInvestor

En anden årsag til at investere i udbytteaktier er, at du får et løbende afkast gennem udbytte. Det gør, at du ikke behøves at sælge dine aktier for at få et afkast på dem. Det kan være en fordel, hvis du gerne vil trække udbyttet ud og leve af dem. Samtidig giver det også mulighed for at udnytte den lavere skattesats på aktier hvert år.

Skattesater for aktieindkomst (2025) – herunder udbytte

  • Under 67.500 kr. (2025)- 27 procent
  • Over 67.500 kr. (2025) – 42 procent

Som du kan se, så stiger skattesatsen for aktieindkomst med 15 procent, når du kommer over progressionsgrænsen på 67.500 kr. (2025). Denne progressionsgrænse gælder kun for det pågældende år, og den kan ikke bruges i fremtiden.

Dermed kan du med udbytte løbende udnytte den lave skattesats. Ved aktier uden udbytte, så vil det være nødvendigt at realisere en større portion ad gangen, og her kan du risikere at komme over progressionsgrænsen alt afhængig af beløb.

Hvad skal du være opmærksom på?

Selvom disse aktier antages for at være mere stabile end almindelige aktier, så er det ingen garanti. Du bør stadig tænke dig om, inden du blot investerer i et selskab. Det er altså ikke nok bare at kigge på de tre faktorer, som jeg præsenterede tidligere – udbetalt udbytte, udbytteprocent og payout-ratio.

Generelt så bør du også forholde dig til elementer som

  • Diversificering – sektor: Du bør ikke være overeksponeret for nogle sektorer, da du dermed vil pådrage en unødvendig risiko
  • Diversificering – selskaber: Du bør ikke lægge alle dine æg i én kurv inden for en enkelt sektor. Spred dine investeringer over flere selskaber på tværs af forskellige sektorer
  • Selskabets størrelse: Typisk finder du et mere solidt udbytte i de større selskaber
  • Fremtidig indtjeningsevne: Kan selskabet blive ved med at øge deres indtjening i fremtiden?
  • Udbyttepolitik: I hvor høj grad prioriterer selskabet at udbetale udbytte? Hvordan er udbyttehistorikken?
  • Tilbageholdelse af udbytteskat*

*Inden du investerer i en udbytteaktie, så bør du også tage et kig på hvilket land, at aktien er børsnoteret i. Der er nemlig nogle lande, der tilbageholder for meget udbytteskat, som du skal selv skal tilbagesøge. Jeg har en artikel om tilbagesøgning af udbytteskat, hvor du kan blive klogere på det.

Du skal også være opmærksom på, at når du modtager udbytte, så betaler du skat af det. Det er ikke altid lige så fordelagtigt, som hvis du ikke modtager udbytte, da du ikke kan udnytte renters rente på samme måde. I mange situationer er det dog ikke en ulempe, da du som nævnt ovenover kan udnytte den lave skattesats på aktieindkomst. Du bliver også beskattet af dit udbytte, selvom du geninvesterer udbyttet i selskabet.

Anbefalet af mig Start din investering med SaxoInvestor Opret dig her →

Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.

SaxoInvestor

Liste med eksempler på udbytteaktier med højt udbytte [2025]

Herunder kan du finde en række eksempler på forskellige udbytteaktier. Du vil formentlig bemærke, at der er en del kendte selskaber på listen, som historisk set har haft et solidt udbytte.

Hvorvidt nedenstående aktier er de bedste udbytte aktier er der ingen, der ved, men listen kan bruges som inspiration for dig, der ønsker at investere i aktier med et højt og stabilt udbytte.

Hvis du leder efter gode udbytte aktier, er det altid en god idé at undersøge selskabernes udbyttehistorik og payout-ratio, så du sikrer dig, at du investerer i de bedste udbytte aktier til din strategi.

SelskabUdb. (pct)LandSektorPayout (pct)X-dato
Novo Nordisk B A/S
NOVO-B.CO
3,75%DanmarkSundhed43.75 %2025-03-28
Tryg A/S
TRYG.CO
5,41%DanmarkFinans94.32 %2025-04-14
Danske Bank A/S
DANSKE.CO
8,69%DanmarkFinans53.96 %2025-03-21
Nordea Bank Abp
NDA-FI.HE
8,30%FinlandFinans66.67 %2025-03-21
Coca-Cola Company (The)
KO
2.79%USAKonsumentvarer78.86 %2025-03-14
Johnson & Johnson
JNJ
3.30%USASundhed55.17 %2025-02-18
Colgate-Palmolive Company
CL
2.18%USAKonsumentvarer56.41 %2025-04-17
Pepsico, Inc.
PEP
3.79%USAKonsumentvarer76.69 %2025-03-07
McDonald's Corporation
MCD
2.27%USAForbrugsgoder59.53 %2025-03-03
Nokian Tyres Plc
TYRES.HE
3,85%FinlandForbrugsgoder1375 %2025-05-08
SIEMENS AG N
SIE.DE
2,78%TysklandIndustri50.43 %2025-02-14
ASSA ABLOY AB ser. B
ASSA-B.ST
2,14%SverigeIndustri38.35 %2025-11-10
Exxon Mobil Corporation
XOM
3.70%USAEnergi48.98 %2025-02-12
Sampo Plc A
SAMPO.HE
3,85%FinlandFinans71.11 %2024-04-26
SHELL PLC ORD EUR0.07
SHEL.L
4,56%StorbritannienEnergi54.19 %2025-02-13
UNILEVER PLC
UNA.AS
3,14%StorbritannienKonsumentvarer75.67 %2025-02-27

Liste med månedlige udbytteaktier

Aktier med månedligt udbytte kan være en fordel, hvis du ønsker at bruge dit udbytte som en passiv indkomst og modtage en jævn strøm af betalinger.

Nedenstående aktier betaler udbytte hver måned. Du skal være opmærksom på, at disse aktier primært er placeret i ejendomssektoren. Disse aktiere har ofte en høj payout-ratio, hvilket betyder, at en stor del af deres indtjening udbetales til investorer.

SelskabUdb. (pct)LandSektorPayout (pct)X-dato
EPR Properties
EPR
7.18%USAEjendomme212.5 %2025-03-31
ARMOUR Residential REIT, Inc.
ARR
20.14%USAEjendomme110.34 %2025-04-15
AGNC Investment Corp.
AGNC
17.27%USAEjendomme154.84 %2025-03-31
Ellington Financial Inc.
EFC
12.80%USAEjendomme117.65 %2025-03-31
Apple Hospitality REIT, Inc.
APLE
8.08%USAEjendomme107.87 %2025-03-31
Realty Income Corporation
O
5.52%USAEjendomme319.69 %2025-04-01
Main Street Capital Corporation
MAIN
7.88%USAFinans70.43 %2025-04-08
SL Green Realty Corp
SLG
5.90%USAEjendomme3759.38 %2025-03-31
Stag Industrial, Inc.
STAG
4.49%USAEjendomme142.31 %2025-03-31

Min strategi

Hvis du har fulgt med i min løbende portefølje, så har du helt sikkert bemærket, at en stor andel af min portefølje er placeret i udbytteaktier. Jeg har omkring 60 procent placeret i udbytteaktier med en værdi på lidt over 450.000 kr. Det er fordelt mit depot hos Nordnet, min aktiesparekonto hos Saxo Bank og mit almindelige depot hos Saxo Bank.

Min målsætning er, at jeg på sigt kommer til at have en større andel (30-40 procent) af min portefølje i aktier, der udbetaler udbytte. I øjeblikket fylder det en større del, da jeg er i gang med at opbygge min portefølje. Jeg vil gerne i gang med ejendomsinvestering på et senere tidspunkt, hvor andelen i udbytteaktier vil blive minimeret.

Som det ser ud lige nu, så er mit første delmål på med investering i udbytte aktier på 907.143 kr. Her er jeg over halvvejs i processen. Målet er sat med udgangspunkt i skattesystemet i Danmark. Hvis du gerne vil læse mere om mine økonomiske mål, så kan du gøre det her.

I starten investerede jeg i en udbyttebetalende investeringsforening gennem Nordnet månedsopsparing. Denne strategi er klart den mest fornuftige. Den strategi er jeg dog gået væk fra, hvor jeg nu arbejder imod at samle en bred portefølje af udbytteaktier. Mit mål er at afspejle et indeks som MSCI ACWI, så jeg opnår den samme spredning som et verdensindeks. Strategien er ret ny, så derfor er min fordeling ikke helt på plads endnu.

Sektorfordeling

Min fordeling i forhold til MSCI ACWI.

Strategien for udbytteaktier er ret simpel. Jeg er ikke ligeglad med kursen, men den er ikke altafgørende for mig. Selskabets økonomiske situation samt evnen til i fremtiden at kunne betale udbytte er vigtigt for mig. Her kigger jeg blandt andet på udbyttehistorik, hvor jeg er stor fan af “Dividend Aristocrats” og “Dividend Kings” fra det amerikanske aktiemarked. Der er dog nogle sektorer, der er så nye, at der er begrænset udvalg af selskaber med en god udbyttepolitik. Her må jeg nogle gange gå på kompromis med udbyttehistorikken, så jeg opnår den bredere spredning.

Jeg køber mine udbytteaktier igennem Nordnet og Saxo Bank. Jeg har også lavet en sammenligning af disse 2 platforme, som du kan læse her: Saxo Bank vs Nordnet

Herunder kan du se min portefølje af udbytteaktier, mens du lidt længere nede finder en oversigt over mine udbyttebetalinger det seneste stykke tid.

Mine udbytteaktier

SelskabTickerSektorLand1 md.Værdi Vægt
3MMMMIndustriUSA-7%kr 4.4700,87%
AbbVieABBVSundhedsplejeUSA-18%kr 18.4173,57%
Alphabet AGOOGLKommunikationUSA-10%kr 14.4662,81%
AmazonAMZNForbrugsgoderUSA-7%kr 4.8630,94%
Apple IncAAPLITUSA-17%kr 15.6353,03%
ASML HoldingAMS:ASMLITHolland-13%kr 8.6211,67%
ASSA Abloy ABASSA-BIndustriSverige-19%kr 9.3741,82%
AT&TTKommunikationUSA-1%kr 4.2280,82%
Caterpillar IncCATIndustriUSA-16%kr 7.7181,50%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarerUSA0%kr 6.1061,18%
Consol EdisonEDForsyningUSA6%kr 7.9451,54%
Danske BankDANSKEFinansDanmark-16%kr 10.7592,09%
Danske Invest Global IndeksDKIGIIndeksfondN/Akr 15.8593,08%
Dow IncDOWMaterialerUSA-24%kr 4.6740,91%
EPR PropertiesEPREjendommeUSA-11%kr 9.3171,81%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergiUSA-5%kr 4.7470,92%
IBM Common StockIBMITUSA-10%kr 23.2264,51%
Intel CorpINTCITUSA-4%kr 2.7260,53%
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETFIS3NIndeksfondN/Akr 29.8325,79%
iShares Core MSCI World UCITS ETFEUNLIndeksfondN/Akr 14.4432,80%
Johnson & JohnsonJNJSundhedsplejeUSA-9%kr 13.9682,71%
JP MorganETR:CMCFinansUSA-8%kr 19.8303,85%
Leggett PlattLEGForbrugsgoderUSA-21%kr 1.2590,24%
Linde plcFRA:LINMaterialerIrland-8%kr 5.9221,15%
LVMHEPA:MCForbrugsgoderFrankrig-17%kr 7.8311,52%
McDonaldsMCDForbrugsgoderUSA-4%kr 10.1891,98%
MicrosoftMSFTITUSA-1%kr 20.4343,96%
NordeaNDA-DKFinansSverige-20%kr 16.6903,24%
Novo NordiskCPH:NOVO-BSundhedsplejeDanmark-30%kr 3.3620,65%
Pepsi CoPEPKonsumentvarerUSA-6%kr 5.6981,11%
SampoSAMPOFinansFinland-1%kr 1.1400,22%
SamsungLON:BC94ITSydkorea4%kr 6.2831,22%
SAP SEETR:SAPITTyskland-12%kr 11.7492,28%
Shell plcLON:SHELEnergiStorbritannien-10%kr 9.4801,84%
Siemens AGETR:SIEIndustriTyskland-23%kr 14.8392,88%
Sparindex Emerging MarketsSPIEMIKLIndeksfondN/Akr 28.9505,62%
Sparindex GlobaleSPVIGAKLIndeksfondN/Akr 27.0575,25%
Sparindex Globale Min. RiskSPIGLAMRIKLIndeksfondN/Akr 24.9904,85%
Taiwan SemiconductorNYSE:TSMITTaiwan-11%kr 10.3292,00%
Tesla IncTSLAForbrugsgoderUSA-4%kr 6.6351,29%
Texas InstrumentsTXNITUSA-23%kr 4.8530,94%
TotalEnergies SEEPA:TTEEnergiFrankrig-14%kr 4.3610,85%
ToyotaTMForbrugsgoderJapan-11%kr 8.9121,73%
UnileverUNAKonsumentvarerStorbritannien-2%kr 7.2441,41%
VerizonVZKommunikationUSA-5%kr 12.9402,51%
VisaVFinansUSA-3%kr 13.1542,55%

Værdierne er opdateret d. 11. april 2025. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 46 forskellige værdipapirer.

Udbyttebetalinger

Jeg holder løbende styr på, hvad jeg modtager af udbytte. Med denne data laver jeg hver måned en opgørelse over det samlede udbytte, og hvordan udviklingen ser ud.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 18.060 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.505 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat, reelt set kan arbejde 10,03 timer mindre om måneden.

Udbytte de sidste 12 måneder

Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.

Anbefalet af mig Start din investering med SaxoInvestor Opret dig her →

Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.

SaxoInvestor

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er udbytteaktier?

En udbytteaktie er en aktie, der betaler udbytte. Det er virksomheden, der vælger at udbetale en andel af deres overskud til deres aktionærer.

Hvornår modtager jeg udbytte?

Det afhænger af hvilken aktie, der er tale om. En normal udbytteaktie udbetaler årligt, men der findes også aktier, der udbetaler både kvartalsvis og månedligt. Du kan se på selskabernes hjemmeside, hvornår det bliver udbetalt.

Hvilke aktier betaler udbytte?

Rigtig mange aktier betaler udbytte. Det er blandt andet selskaber som Coca Cola og McDonalds. Du kan se en mere fyldestgørelse liste her på siden.

Bør jeg investere i udbytteaktier?

Udbytteaktier kan være en god måde at sprede din risiko på i sin portefølje. Samtidig kan du også udnytte den lave progressionsgrænse for aktieindkomst, når du løbende modtager udbytte.

Hvilken platform skal jeg bruge til at købe udbytteaktier?

Det afhænger af hvilken aktie, som du gerne vil købe. Generelt set er Saxo Bank og Nordnet gode bud på en platform til udbytteaktier.

Hvad er de bedste udbytteaktier i [2025]?

Det afhænger af markedet og din investeringsstrategi. Et godt udgangspunkt vil være en stabil udbyttehistorik og lav payout-ratio.

Hvad er gode udbytteaktier?

En god udbytte aktier er et selskab med en god økonomi, stabil udbyttehistorik og en fornuftig payout-ratio.

Kan man leve af udbytteaktier?

Det er muligt at leve af udbytteaktier. Det kræver blot en stor nok portefølje til, at udbyttet kan dække omkostningerne.

72 kommentarer til “Udbytteaktier – Investering i aktier med udbytte
  • Endnu en gang tak for at dele dine tanker 🙂
    Da jeg er en “gammel” kone men gerne vil i gang med at investerer lidt, har jeg skrevet lidt forskellige spørgsmål til dig, for bedre at kunne forstå det hele, og her kommer altså et mere: Har du en anbefaling i forhold til, at jeg nok kun vil være på markedet de næste 6-8 år i forhold til Nordnets månedsopsparing/ Saxos udbytte aktier…aktier kontra obligationer…eller måske et mere konkret råd til os lidt gamle, men nye på markedet. På forhånd tak 🙂

    • Hej Helene,

      Jeg ville være påpasselig med så “kort” en tidshorisont. Jeg har altid de lange briller på, så jeg har ikke den store viden omkring investering inden for denne tidshorisont.

      Jeg vil dog forvente, at det vil være nødvendigt med en stor andel af obligationer, hvis det overhovedet giver mening. Det afhænger også af, hvad din risikoprofil er.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej Frederik,

    Super spændende tanker du gør dig, og tak for det. Jeg har godt lagt mærke til at du ikke ligefrem ANBEFALER nogle aktier, men jeg føler alligevel en trang til at spørge om hvordan/hvorfor du udvælger dine udbytteaktier ?
    Jeg har kigget lidt i sømmene på de Amerikanske aktier (da jeg har en forventning om at markedet vil stige når præsidentvalget er overstået). Samtidigt, vil jeg gerne investere på længere sigt, så jeg kigger, som du gør, efter aktier med et vist udbytte.
    Her slår det mig at nogle af de virksomheder som der kommer med på din liste er virksomheder der ser ud til at være i (kursmæssig) modvind. Eks. Exxon, der har tabt omkring 50-60% af deres markedsværdi igennem de sidste par år. Johnson og Johnson, hvis aktiekurs har stagneret igennem noget tid….
    Tager du evt kurstab ved senere frasalg med i dine tanker når du investerer i udbytteaktier ? Eller hvad er din exit strategi i forhold til dine investeringer i aktier ?

    • Hej,

      Kursudviklingen er ikke så essentiel for mig. I princippet ønsker jeg at opbygge min egen globale investeringsforening, som er eksponeret som MSCI ACWI mod forskellige sektorer. Derfor køber jeg løbende op i de sektorer, som jeg er undereksponeret i.

      Det gør derfor udvalget meget mere mindre – specielt med tanke på, at jeg har fokus på udbytte. Jeg fokuserer meget på deres udbyttehistorie, payout-ratio, P/E-værdi, fordelingen af gæld vs aktier og en masse andre ting. Jeg vil hellere gå lidt på kompromis med udbytteprocenten, hvis det er nødvendigt.

      Generelt er det dog primært manglende eksponering, der vægter højest.

      Jeg har ikke planer om at sælge ud af mine aktier – derfor heller ingen exit-strategi.

      Bedste hilsner
      Frederik

      • Undskyld jeg måske nævner det… Men det lyder da farligt ?
        Dit delmål er, så vidt jeg kan se, at få 7% i udbytte fra dine aktier. Aktier giver, sådan helt generelt et afkast på 6-8% om året i snit. Men det afkast er jo inklusive kursgevinster. Det er langt fra alt der bliver udbetalt som udbytte. Og du kan jo ikke regne med kun at investere i selskaber der bliver opkøbt til overpris og derfor udbetaler større udbytter.
        Ligeledes vil der være dårlige år, uanset om du diversificerer, så vil der ikke være brancher der er 100% resistente overfor eksterne faktorer. Nogle ting påvirker bare så bredt at dine investeringer VIL falde i værdi…
        Dermed vil der ALTID være år hvor du bliver nødt til at kapitalisere i form af frasalg, hvis du vil bevare indtægten, eller perioder og betingelser der gør at du bliver nødt til at rokere rundt på dine investeringer, hvis de ikke længere er profitable.
        For 200 år siden var det sikkert en rigtigt god ide at investere i et karetmageri, for 100 år siden var tøjfabrikker en god ide, og for 50 år siden var det skrivemaskiner og bordtelefoner. Pointen er at alle de investeringer vil være tæt på værdiløse i dag, selvom de gav fantastiske udbytter da de var på toppen…. Det samme gør sig gældende for olieindustrien. Det boom der var for 80 år siden, det er væk. Olie forsvinder ikke, nej. Men vækstbetingelserne er dårlige, og dermed bliver overvurderede selskaber nu udsat for kursfald som følge af dårligere fremtidsudsigter, vigende salg, stigende konkurrence, dårligere markedsvilkår, eller gud forbyde det – regulering af markedet.
        Disse faktorer kan gøre at man bliver nødt til at sælge…. Uanset om vi taler om næste år eller om 20 år….
        Og ethvert frasalg fordrer en exit strategi: Hvornår har jeg råd til at sælge mine aktier, og hvornår har jeg ikke råd til at beholde dem.

        Jeg forstår fuldt ud at du regner med at blive dækket ind af “markedsindex”. Men som sagt, nogle brancher er dem man sælger ud af (de forsvinder jo også fra C25 eller S&P eller hvad du nu måler imod). Dermed skal du også tænke på hvordan du planlægger at få dine 7%, hvis det er penge du vil have i hånden en dag, for så skal man jo helst sælge dem der er på vej ned, og ikke dem der er på vej op. Og det er den tanke jeg gerne vil høre din ide om, da det virker underligt for mig, at investere i teknologier der er på vej ud. Det svarer til at købe aktier i Saxo, i stedet for Amazon. Det kan man godt, men jeg ved godt hvor jeg regner med at der er størst chance for overlevelse og 7% på længere sigt

        mvh

        • Hej Hasse,

          Tak for din omfattende kommentar.

          Som jeg også nævner i mit delmål, så er det et udgangspunkt med gunstige vilkår. Delmål #2 bliver formentlig samme scenarie, men med udgangspunkt i mere realistiske afkast. Det er dog heller ikke min forventning, at alt afkast skal komme fra udbetalt udbytte, men at jeg i et givent scenarie også vil gøre brug af kursgevinster.

          Min overordnede strategi er, at jeg vil afspejle et markedsindeks som MSCI ACWI. Jeg er et stykke fra på nuværende tidspunkt, men det er planen, at jeg løbende vil rebalancere, så jeg afspejler indekset hele tiden. På nuværende tidspunkt kan jeg regulere dette med løbende indbetalinger, men på et tidspunkt, når porteføljen (forhåbentlig) en størrelse, hvor det er ikke er muligt. I den situation vil frasalg være nødvendigt for at kunne rebalancere, men den proces har jeg ikke gjort nok overvejelser om endnu.

          Jeg er bevidst om, at jeg ikke bør forvente, at alle sektorer klarer sig lige godt. Derfor holder jeg mig til strategien om at følge et indeks, da jeg så vil lade indekset styre, hvilken fordeling jeg bør have i min portefølje.

          Håber det giver mening.

          Bedste hilsner
          Frederik

          • Det giver fint mening…

            Jeg glæder mig til at høre om dine overvejelser, når du kommer dertil.
            mvh

  • Hej Frederik,

    Jeg kan læse mig til, du handler udbyttebetalende, amerikanske aktier fra din ASK for at udnytte den lavere beskatning på 17%.
    Jeg tumler lidt med at gøre det samme, men er godt nok usikker på, om det er det smarteste at gøre ift. gebyrer osv.
    Både ved køb og salg af udenlandske aktier betales for at veksle, ligeledes når der modtages udbytte i anden valuta. Har du gjort dig nogle tanker om dette og evt. lavet nogle udregninger på om det kan svare sig?
    Alternativt overvejer jeg, om jeg skal lave en underkonto i eksempelvis USD og handle mine amerikanske udbytteaktier her for at spare vekselgebyrerne. Til gengæld har jeg så en dyrere skat her.. Hvad er mon klogest, tænker du?

    Ligeledes har jeg læst mig til, det giver god mening at handle ETF’er på sin ASK, da disse i forvejen lagerbeskattes.
    Giver dette mening? I så fald kender du til nogle ETF’er, der er globalt funderet, som er udbyttebetalende og i den ideelle verden handles i danske kroner?

    På forhånd mange tak for din tid og for din hjemmeside med en masse god og relevant information. Det er virkelig spændende læsning for en investeringsnovice som mig 🙂

    Venligst Connie

    • Hej Connie,

      Ja, det er korrekt, at du kan optimere på din aktiesparekonto ved at undgå gebyrerne. For mig vægter det dog højere, at jeg har en højere spredning (læs: ikke danske aktier) end, om gebyrerne er helt optimeret. Det er ofte også dyrere at købe udenlandske aktier end danske aktier – det holder mig dog ikke fra det.

      Aktiesparekontoen giver mening at udnytte uanset hvad. Som du dog selv lidt er inde på, så ville den bedste situation dog være, hvis man kunne holde sine danske aktier på aktiesparekontoen, og så have de udenlandske på et almindeligt depot. På den måde ville man optimere på flere parametre som fx valutagebyrer.

      En ETF kan helt sikkert give mening, da du jo uanset hvad sparer minimum 10 % på skatten. Husk dog, at du kun kan placere aktiebaserede ETF’er (godkendt af SKAT) på aktiesparekontoen. Du kan eventuelt benytte dig af Morningstar.dk til at se, om du kan finde en investeringsforening, der passer dine behov.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej Frederik.
    Måske du kan hjælpe med et opklarende spørgsmål… Jeg har googlet og søgt vidt og bredt.. og kan ikke gennemskue, hvordan I ser, at en fond er udbyttebetalende.
    Jeg forstår, at det står på morningstar.. MEN altså jeg kan ikke gennemskue HVOR det står..
    Når jeg søger en fond på saxo eller Nordnet, hvordan ser jeg så, at den betaler udbytte?

    PÅ forhånd tak for hjælpen 🙂

    • Hej Lotte,

      Tak for din kommentar.

      På Morningstar kan du finde det ved at gå lidt ned på siden, når du er inde på en investeringsforening. Her skal du kigge efter “12 mdrs. udbytte i pct”. Hvis der er angivet en procent her, så er den udbyttebetalende. Alternativt kan du også se det på Nordnet, hvor det vil være angivet under “Direkte afkast”.

      Spørg endelig, hvis det ikke besvarede dit spørgsmål.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej Frederik.

    Tak for alt det du deler.

    Vil gerne forstå begrebet payout ratio. Når der fx på Danske Bank aktien er opgivet en payout ratio på 0,54, så er det ganske godt eller? Jo lavere payout ratio, jo bedre – samtidig med at udbytteprocenten er høj. Er det sådan jeg skal forstå det?

    Pft.

    Mvh Maybritt

    • Hej Maybritt,

      En sund payout-ratio vægter jeg rigtig højt. Et udbytte er ikke holdbart, hvis den er over 100 %. Der er dog ikke en tommelfingerregel, da det afhænger meget af branche samt det enkelte selskab for, hvad der er “godt”. Jeg ser helst, at de holder sig under 70 % (medmindre det er en REIT).

      En høj udbytteprocent er at foretrække, men så bliver du også nødt til at vurdere usikkerheden. Hvad er årsagen til, at udbytteprocenten er så høj? Jeg vil hellere gå på kompromis med et lavere, men solidt udbytte.

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *