REIT – Investering i ejendomsselskaber

REITs er bestemt interessante, hvis man gerne vil eksponere sin portefølje mod fast ejendom. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad en REIT er, og hvorvidt du bør investere i disse ejendomsselskaber.

Hvad er REIT?

REIT står for Real Estate Investment Trust. Generelt findes der to typer af REITs. Den ene type ejer fast ejendom (Equity-REITs) og den anden finansiere fast ejendom (mREITs). Hvis man er interesseret i at blive eksponeret med ejendomsinvestering, så skal man holde sig til REITs, der investerer i fast ejendom. Det er ligeledes disse typer, som denne artikel beskæftiger sig med.

En REIT er et ejendomsselskab, der ejer fast ejendom inden for forskellige områder. Det kan være kontorbygninger, hoteller, lejlighedskomplekser, hospitaler, shoppingcentre, lagerbygninger og meget andet.

I de fleste lande er der en række skattefordele for disse selskaber, hvis de overholder en række krav. USA er det primære land, hvor disse hører til, men de findes foruden også i en lang række andre lande.

Den store fordel ved at investere i disse selskaber er, at du kan blive eksponeret mod fast ejendom uden besværet. Samtidig opnår du en høj likviditet, da du hurtigt kan sælge den igen som enhver anden aktie. På den måde kan du diversificere din portefølje uden det store besvær. I modsætning til at købe enkelte udlejningsejendomme, så bliver du bredt eksponeret til flere ejendomme, da du køber dig ind i en stor ejendomsportefølje.

Dog opnår du ikke den store fordel ved almindelig ejendomsinvestering, hvor du har mulighed for at geare din investering.

Liste med eksempler på forskellige REIT aktier

Hvis du er interesseret i inspiration, så har jeg herunder samlet en række forskellige aktier, som du kan kigge nærmere på. De er allesammen kategoriseret som en REIT.

SelskabSektorIndustriMarkedsværdiEPSPEUdb. (pct)
American Tower Corporation (REI
AMT
EjendommeREIT - Specialty83.18B3.1924.43.60%
AvalonBay Communities, Inc.
AVB
EjendommeREIT - Residential25.70B6.5634.033.59%
Crown Castle Inc.
CCI
EjendommeREIT - Specialty41.56B3.4636.656.47%
Equinix, Inc.
EQIX
EjendommeREIT - Specialty70.62B10.3455.321.90%
Equity Residential
EQR
EjendommeREIT - Residential23.02B2.1337.214.30%
Prologis, Inc.
PLD
EjendommeREIT - Industrial107.11B3.2938.472.92%
Public Storage
PSA
EjendommeREIT - Industrial46.82B11.0624.094.41%
SBA Communications Corporation
SBAC
EjendommeREIT - Specialty21.59B4.6232.181.68%
Simon Property Group, Inc.
SPG
EjendommeREIT - Retail53.34B6.9822.65.14%
Welltower Inc.
WELL
EjendommeREIT - Healthcare Facilities52.66B0.6952.722.72%
Realty Income Corporation
O
EjendommeREIT - Retail44.48B1.2631.115.88%

Listen skal udelukkende ses som inspiration og er ikke en anbefaling af aktiekøb.

Hvad er kravene til REIT?

Der findes forskellige regler for, hvornår et selskab kan blive et betragtet som REIT. I USA er kravene listet herunder.

  • Selskabet skal mindst investere 75 % af selskabets totale aktiver i fast ejendom
  • Minimum 75 % af bruttoindtægten skal skal komme fra lejeindtægter, renteindtægter fra finansiering af fast ejendom eller fra salg af fast ejendom
  • Selskabet skal udbetale mindst 90 % af overskuddet som udbytte hvert år
  • Selskabet skal være en enhed der er skattepligtig som en virksomhed
  • Selskabet skal være udstyret med en bestyrelse
  • Selskabet skal have minimum 100 aktionærer
  • Maksimalt 50 % af aktierne i selskabet må ejes af 5 eller færre personer

Af andre populære nationer med disse selskaber kan blandt andet nævnes Canada. Her gælder ikke de samme krav foruden, at en stor del af overskuddet skal udloddes til aktionærerne.

Det generelle billede er dog, at kravene i de forskellige lande minder ret meget om de amerikanske.

Bør du investere i REITs?

Med REITs får du muligheden får at blive eksponeret mod ejendomsmarkedet uden alt besværet. På den måde kan du ret nemt tilføje en aktivklasse mere til din portefølje.

Grundet kravene til udbyttebetaling, så betaler de fleste selskaber ofte et stort udbytte. Hvor normale udbytteaktier betaler udbytte kvartalsvis eller årligt, så udbetaler de fleste REITs kvartalsvis og nogle også månedligt. Det regelmæssige udbytte gør, at du løbende opnår et afkast på din investering. Dog skal du være opmærksom på, at der ikke altid er den store kursudvikling i disse selskaber. Det sker pga. den store udbyttebetaling, hvorfor det er begrænset, hvor meget selskabet kan vækste.

Det store alternativ til REITs er virksomheder som Brickshare, der kan betegnes som den danske udgave af disse ejendomsselskaber. De har dog ingen skattefordele som sådan, men giver dig ligeledes muligheden for at investere nemt i fast ejendom.

Alternativt så kan du selv overveje at investere i ejendomme. Risikoen er større, men afkastet vil formentlig også være højere. Der har du samtidig mulighed for selv at påvirke din investering.

Hvorvidt du bør investere i disse selskaber afhænger af, hvordan din portefølje er bygget op. Vil du eksponeres mod fast ejendom, men gider ikke besværet med selv at investere i ejendomme, så kan der være en stor fordel i at investere i REITs. Omvendt kan der være et større afkast ved at gøre det selv, men så vil der være en øget risiko samt et større krav til tidsforbrug på din investering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er REIT?

REIT står for Real Estate Investment Trust og er en type af selskab, der har deres primære funktion inden for fast ejendom.
Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
7 kommentarer til “REIT – Investering i ejendomsselskaber
  • Hej frederik.

    Jeg syntes at have læst noget om, at prisen for at købe en amerikansk aktie er anderledes, hvis aktien koster over 10 USD kontra hvis den koster under 10USD? ved du om der er hold i det?
    jeg går nemlig med tanken om at udvide min portefølje, og smide nogle REIT´S ind i den.

  • Hej igen.

    Jeg bruger saxo investor lige pt.
    Hvor finder jeg den artikel? for så vil jeg lige læse den igennem 🙂

    Super god blog du har fået stablet op her, har fulgt den de sidste par måneder, og det har hjulpet en del, med de spørgsmål der nu engang dukker op!

    Rasmus.

  • Hej Frederik
    Din liste over REIT selskaber inkluderer vist ikke de canadiske. Har du eksempler på canadiske REIT selskaber?
    vh. Anette Allerslev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *