Den typiske måde at tjene penge på aktier er gennem kursstigninger over tid. En anden tilgang, som man nogle gange glemmer, er, at nogle selskaber også betaler udbytte. Udbytte er en del af virksomhedens overskud, der bliver udbetalt til aktionærerne. På engelsk kaldes udbytte for dividend, og nogle danskere bruger derfor også ordet dividende om udbytte.
Det er ikke alle selskaber, der betaler udbytte. Den primære årsag til, at et selskab ikke betaler udbytte, er, at det fjerner likviditet fra selskabet. Når et selskab har overskud, kan det enten vælge at geninvestere overskuddet eller udbetale det som udbytte til aktionærerne.
Er du på udkig efter en oversigt over udbytteaktier, så har jeg en lang række udbyttelister, som du vil finde interessant. På disse lister kan du finde inspiration til nye udbytte aktier til din portefølje.
Jeg har også samlet en liste med europæiske udbytteaktier eller nordiske udbytteaktier, som du kan finde her. Lidt længere nede kan du også finde en liste med månedlige udbytteaktier.
Inden du begynder at investere i udbytteaktier, er der nogle basale ting, du bør kende til. De elementære betegnelser for en udbytteinvestor er:
- Udbetalt udbytte (DPS – Dividend per aktie): Udbytte per aktie
- Udbytteprocent (Dividend Yield): Udbytte per aktie i procent. Kaldes også for direkte afkast
- Payout-ratio: Udbytte i forhold til indtjening – hvor stor en andel af overskuddet udbetales
- X-dato: Den første dag, hvor aktien handles uden udbytte. Du skal handle aktien før denne dato for at modtage det pågældende udbytte
- Udbetalingsdato: Den dato, hvor udbyttet udbetales til din konto
Der er ingen tommelfingerregler for, hvad en god udbytteprocent er, eller hvor høj en payout-ratio bør være. Du skal dog være opmærksom på, at hvis et selskab har en payout-ratio over 100 %, udbetaler virksomheden mere i udbytte, end hvad overskuddet kan være. Her vil selskabet ofte finansiere udbyttet med de beholdninger, der er i virksomheden. Det er dog ikke en sund situation på sigt, men selskaberne vil ofte gå langt for at fastholde deres udbyttehistorik.
Indholdsfortegnelse
- Hvorfor bør du investere i udbytte aktier?
- Start din investering med SaxoInvestor
- Hvad skal du være opmærksom på?
- Start din investering med SaxoInvestor
- Liste med eksempler på udbytteaktier med højt udbytte [2025]
- Liste med månedlige udbytteaktier
- Min strategi
- Mine udbytteaktier
- Udbyttebetalinger
- Start din investering med SaxoInvestor
Hvorfor bør du investere i udbytte aktier?
Der er flere årsager til, at du bør investere i udbytteaktier. Den største årsag er, at ofte er solide selskaber, der betaler udbytte. Det er ofte store, veletablerede selskaber med store markedsandele. Nogle vil betragte dem som kedelige, da det ikke er aktieraketter. Dog giver det en vis stabilitet til din portefølje, da de ikke vil have lige så store udsving som andre aktier. På den måde kan du bruge dem til at diversificere din portefølje, så du spreder din risiko.
Start din investering med SaxoInvestor
Opret dig her →Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
En anden årsag til at investere i udbytteaktier er, at du får et løbende afkast gennem udbytte. Det gør, at du ikke behøves at sælge dine aktier for at få et afkast på dem. Det kan være en fordel, hvis du gerne vil trække udbyttet ud og leve af dem. Samtidig giver det også mulighed for at udnytte den lavere skattesats på aktier hvert år.
Skattesater for aktieindkomst (2025) – herunder udbytte
- Under 67.500 kr. (2025)- 27 procent
- Over 67.500 kr. (2025) – 42 procent
Som du kan se, så stiger skattesatsen for aktieindkomst med 15 procent, når du kommer over progressionsgrænsen på 67.500 kr. (2025). Denne progressionsgrænse gælder kun for det pågældende år, og den kan ikke bruges i fremtiden.
Dermed kan du med udbytte løbende udnytte den lave skattesats. Ved aktier uden udbytte, så vil det være nødvendigt at realisere en større portion ad gangen, og her kan du risikere at komme over progressionsgrænsen alt afhængig af beløb.
Hvad skal du være opmærksom på?
Selvom disse aktier antages for at være mere stabile end almindelige aktier, så er det ingen garanti. Du bør stadig tænke dig om, inden du blot investerer i et selskab. Det er altså ikke nok bare at kigge på de tre faktorer, som jeg præsenterede tidligere – udbetalt udbytte, udbytteprocent og payout-ratio.
Generelt så bør du også forholde dig til elementer som
- Diversificering – sektor: Du bør ikke være overeksponeret for nogle sektorer, da du dermed vil pådrage en unødvendig risiko
- Diversificering – selskaber: Du bør ikke lægge alle dine æg i én kurv inden for en enkelt sektor. Spred dine investeringer over flere selskaber på tværs af forskellige sektorer
- Selskabets størrelse: Typisk finder du et mere solidt udbytte i de større selskaber
- Fremtidig indtjeningsevne: Kan selskabet blive ved med at øge deres indtjening i fremtiden?
- Udbyttepolitik: I hvor høj grad prioriterer selskabet at udbetale udbytte? Hvordan er udbyttehistorikken?
- Tilbageholdelse af udbytteskat*
*Inden du investerer i en udbytteaktie, så bør du også tage et kig på hvilket land, at aktien er børsnoteret i. Der er nemlig nogle lande, der tilbageholder for meget udbytteskat, som du skal selv skal tilbagesøge. Jeg har en artikel om tilbagesøgning af udbytteskat, hvor du kan blive klogere på det.
Du skal også være opmærksom på, at når du modtager udbytte, så betaler du skat af det. Det er ikke altid lige så fordelagtigt, som hvis du ikke modtager udbytte, da du ikke kan udnytte renters rente på samme måde. I mange situationer er det dog ikke en ulempe, da du som nævnt ovenover kan udnytte den lave skattesats på aktieindkomst. Du bliver også beskattet af dit udbytte, selvom du geninvesterer udbyttet i selskabet.
Start din investering med SaxoInvestor
Opret dig her →Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Liste med eksempler på udbytteaktier med højt udbytte [2025]
Herunder kan du finde en række eksempler på forskellige udbytteaktier. Du vil formentlig bemærke, at der er en del kendte selskaber på listen, som historisk set har haft et solidt udbytte.
Hvorvidt nedenstående aktier er de bedste udbytte aktier er der ingen, der ved, men listen kan bruges som inspiration for dig, der ønsker at investere i aktier med et højt og stabilt udbytte.
Hvis du leder efter gode udbytte aktier, er det altid en god idé at undersøge selskabernes udbyttehistorik og payout-ratio, så du sikrer dig, at du investerer i de bedste udbytte aktier til din strategi.
Selskab | Udb. (pct) | Land | Sektor | Payout (pct) | X-dato |
---|---|---|---|---|---|
Novo Nordisk B A/S NOVO-B.CO | 1,65% | Danmark | Sundhed | 46.7 % | 2024-08-15 |
Tryg A/S TRYG.CO | 4,86% | Danmark | Finans | 92.12 % | 2025-01-24 |
Danske Bank A/S DANSKE.CO | 7,11% | Danmark | Finans | 54.74 % | 2024-12-09 |
Nordea Bank Abp NDA-FI.HE | 7,94% | Finland | Finans | 64.79 % | 2024-03-22 |
Coca-Cola Company (The) KO | 3.06% | USA | Konsumentvarer | 79.46 % | 2024-11-29 |
Johnson & Johnson JNJ | 3.35% | USA | Sundhed | 80.33 % | 2024-11-26 |
Colgate-Palmolive Company CL | 2.20% | USA | Konsumentvarer | 56.32 % | 2025-01-21 |
Pepsico, Inc. PEP | 3.61% | USA | Konsumentvarer | 77.29 % | 2024-12-06 |
McDonald's Corporation MCD | 2.44% | USA | Forbrugsgoder | 58.65 % | 2024-12-02 |
Nokian Tyres Plc TYRES.HE | 6,90% | Finland | Forbrugsgoder | 1375 % | 2024-10-30 |
SIEMENS AG N SIE.DE | 2,51% | Tyskland | Industri | 47.14 % | 2025-02-14 |
ASSA ABLOY AB ser. B ASSA-B.ST | 1,63% | Sverige | Industri | 36.98 % | 2024-11-08 |
Exxon Mobil Corporation XOM | 3.61% | USA | Energi | 47.32 % | 2024-11-14 |
Sampo Plc A SAMPO.HE | 4,04% | Finland | Finans | 64.52 % | 2024-04-26 |
SHELL PLC ORD EUR0.07 SHEL.L | 4,17% | Storbritannien | Energi | 55.32 % | 2025-02-13 |
UNILEVER PLC UNA.AS | 3,10% | Storbritannien | Konsumentvarer | 64.91 % | 2024-11-07 |
Liste med månedlige udbytteaktier
Aktier med månedligt udbytte kan være en fordel, hvis du ønsker at bruge dit udbytte som en passiv indkomst og modtage en jævn strøm af betalinger.
Nedenstående aktier betaler udbytte hver måned. Du skal være opmærksom på, at disse aktier primært er placeret i ejendomssektoren. Disse aktiere har ofte en høj payout-ratio, hvilket betyder, at en stor del af deres indtjening udbetales til investorer.
Selskab | Udb. (pct) | Land | Sektor | Payout (pct) | X-dato |
---|---|---|---|---|---|
EPR Properties EPR | 7.42% | USA | Ejendomme | 145.26 % | 2025-01-31 |
ARMOUR Residential REIT, Inc. ARR | 15.36% | USA | Ejendomme | 110.34 % | 2025-01-15 |
AGNC Investment Corp. AGNC | 14.88% | USA | Ejendomme | 96.64 % | 2025-01-31 |
Ellington Financial Inc. EFC | 12.46% | USA | Ejendomme | 128.68 % | 2025-01-31 |
Apple Hospitality REIT, Inc. APLE | 6.26% | USA | Ejendomme | 112.94 % | 2025-01-31 |
Realty Income Corporation O | 5.81% | USA | Ejendomme | 296.24 % | 2025-02-03 |
Main Street Capital Corporation MAIN | 6.70% | USA | Finans | 73.51 % | 2025-01-08 |
SL Green Realty Corp SLG | 4.60% | USA | Ejendomme | 87.43 % | 2025-01-31 |
Stag Industrial, Inc. STAG | 4.41% | USA | Ejendomme | 149.24 % | 2025-01-31 |
Min strategi
Hvis du har fulgt med i min løbende portefølje, så har du helt sikkert bemærket, at en stor andel af min portefølje er placeret i udbytteaktier. Jeg har omkring 60 procent placeret i udbytteaktier med en værdi på lidt over 450.000 kr. Det er fordelt mit depot hos Nordnet, min aktiesparekonto hos Saxo Bank og mit almindelige depot hos Saxo Bank.
Min målsætning er, at jeg på sigt kommer til at have en større andel (30-40 procent) af min portefølje i aktier, der udbetaler udbytte. I øjeblikket fylder det en større del, da jeg er i gang med at opbygge min portefølje. Jeg vil gerne i gang med ejendomsinvestering på et senere tidspunkt, hvor andelen i udbytteaktier vil blive minimeret.
Som det ser ud lige nu, så er mit første delmål på med investering i udbytte aktier på 907.143 kr. Her er jeg over halvvejs i processen. Målet er sat med udgangspunkt i skattesystemet i Danmark. Hvis du gerne vil læse mere om mine økonomiske mål, så kan du gøre det her.
I starten investerede jeg i en udbyttebetalende investeringsforening gennem Nordnet månedsopsparing. Denne strategi er klart den mest fornuftige. Den strategi er jeg dog gået væk fra, hvor jeg nu arbejder imod at samle en bred portefølje af udbytteaktier. Mit mål er at afspejle et indeks som MSCI ACWI, så jeg opnår den samme spredning som et verdensindeks. Strategien er ret ny, så derfor er min fordeling ikke helt på plads endnu.
Sektorfordeling

Strategien for udbytteaktier er ret simpel. Jeg er ikke ligeglad med kursen, men den er ikke altafgørende for mig. Selskabets økonomiske situation samt evnen til i fremtiden at kunne betale udbytte er vigtigt for mig. Her kigger jeg blandt andet på udbyttehistorik, hvor jeg er stor fan af “Dividend Aristocrats” og “Dividend Kings” fra det amerikanske aktiemarked. Der er dog nogle sektorer, der er så nye, at der er begrænset udvalg af selskaber med en god udbyttepolitik. Her må jeg nogle gange gå på kompromis med udbyttehistorikken, så jeg opnår den bredere spredning.
Jeg køber mine udbytteaktier igennem Nordnet og Saxo Bank. Jeg har også lavet en sammenligning af disse 2 platforme, som du kan læse her: Saxo Bank vs Nordnet
Herunder kan du se min portefølje af udbytteaktier, mens du lidt længere nede finder en oversigt over mine udbyttebetalinger det seneste stykke tid.
Mine udbytteaktier
Selskab | Ticker | Sektor | Land | Antal | Valuta | 1 md. | Afkast | Værdi | Vægt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
3M | MMM | Industri | USA | 5 | USD | -2% | -7,8% | kr 5.096 | 0,89% |
AbbVie | ABBV | Sundhedspleje | USA | 16 | USD | 12% | 149,7% | kr 23.993 | 4,19% |
Alphabet A | GOOGL | Kommunikation | USA | 14 | USD | -6% | 12,0% | kr 15.929 | 2,78% |
Amazon | AMZN | Forbrugsgoder | USA | 4 | USD | -13% | -13,2% | kr 5.304 | 0,93% |
Apple Inc | AAPL | IT | USA | 12 | USD | 5% | 69,3% | kr 18.647 | 3,26% |
ASML Holding | AMS:ASML | IT | Holland | 2 | EUR | -5% | 17,4% | kr 9.417 | 1,64% |
ASSA Abloy AB | ASSA-B | Industri | Sverige | 51 | SEK | 3% | 34,9% | kr 11.521 | 2,01% |
AT&T | T | Kommunikation | USA | 24 | USD | 11% | -7,6% | kr 4.483 | 0,78% |
Caterpillar Inc | CAT | Industri | USA | 4 | USD | -4% | 84,9% | kr 9.626 | 1,68% |
Coca-Cola Co | KO | Konsumentvarer | USA | 13 | USD | 12% | 57,4% | kr 6.545 | 1,14% |
Consol Edison | ED | Forsyning | USA | 11 | USD | 8% | 44,4% | kr 8.135 | 1,42% |
Danske Bank | DANSKE | Finans | Danmark | 53 | DKK | 2% | 151,4% | kr 12.413 | 2,17% |
Danske Invest Global Indeks | DKIGI | Indeksfond | 30 | DKK | N/A | -10,0% | kr 4.500 | 0,79% | |
Dow Inc | DOW | Materialer | USA | 25 | USD | -3% | -22,4% | kr 6.585 | 1,15% |
EPR Properties | EPR | Ejendomme | USA | 30 | USD | 12% | 129,4% | kr 11.182 | 1,95% |
Exxon Mobil Corporation | XOM | Energi | USA | 7 | USD | 0% | 153,2% | kr 5.419 | 0,95% |
IBM Common Stock | IBM | IT | USA | 15 | USD | 4% | 96,0% | kr 27.339 | 4,77% |
Intel Corp | INTC | IT | USA | 21 | USD | 8% | -58,5% | kr 2.898 | 0,51% |
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETF | IS3N | Indeksfond | 137 | EUR | N/A | 3,0% | kr 32.796 | 5,73% | |
iShares Core MSCI World UCITS ETF | EUNL | Indeksfond | 22 | EUR | N/A | 35,0% | kr 16.149 | 2,82% | |
Johnson & Johnson | JNJ | Sundhedspleje | USA | 14 | USD | 9% | 2,6% | kr 16.291 | 2,85% |
JP Morgan | ETR:CMC | Finans | USA | 13 | USD | -17% | 90,0% | kr 20.837 | 3,64% |
Leggett Platt | LEG | Forbrugsgoder | USA | 28 | USD | -14% | -75,4% | kr 1.634 | 0,29% |
Linde plc | FRA:LIN | Materialer | Irland | 2 | EUR | -2% | 58,5% | kr 6.429 | 1,12% |
LVMH | EPA:MC | Forbrugsgoder | Frankrig | 2 | EUR | -7% | 3,9% | kr 9.341 | 1,63% |
McDonalds | MCD | Forbrugsgoder | USA | 5 | USD | 9% | 76,3% | kr 11.174 | 1,95% |
Microsoft | MSFT | IT | USA | 8 | USD | -4% | 73,1% | kr 20.964 | 3,66% |
Nordea | NDA-DK | Finans | Sverige | 211 | DKK | 14% | 64,7% | kr 20.610 | 3,60% |
Novo Nordisk | CPH:NOVO-B | Sundhedspleje | Danmark | 8 | DKK | -5% | -49,0% | kr 4.345 | 0,76% |
Pepsi Co | PEP | Konsumentvarer | USA | 6 | USD | 7% | 16,8% | kr 6.591 | 1,15% |
Sampo | SAMPO | Finans | Finland | 18 | EUR | 5% | -76,5% | kr 1.147 | 0,20% |
Samsung | LON:BC94 | IT | Sydkorea | 1 | KRW | 0% | -43,9% | kr 6.253 | 1,09% |
SAP SE | ETR:SAP | IT | Tyskland | 7 | EUR | -6% | 180,6% | kr 12.702 | 2,22% |
Shell plc | LON:SHEL | Energi | Storbritannien | 48 | GBP | -3% | 7,1% | kr 11.008 | 1,92% |
Siemens AG | ETR:SIE | Industri | Tyskland | 11 | EUR | 13% | 83,3% | kr 18.423 | 3,22% |
Sparindex Emerging Markets | SPIEMIKL | Indeksfond | 237 | DKK | N/A | -4,9% | kr 32.315 | 5,64% | |
Sparindex Globale | SPVIGAKL | Indeksfond | 184 | DKK | N/A | 18,9% | kr 30.286 | 5,29% | |
Sparindex Globale Min. Risk | SPIGLAMRIKL | Indeksfond | 200 | DKK | N/A | -0,7% | kr 27.560 | 4,81% | |
Taiwan Semiconductor | NYSE:TSM | IT | Taiwan | 10 | USD | -14% | 40,4% | kr 11.687 | 2,04% |
Tesla Inc | TSLA | Forbrugsgoder | USA | 4 | USD | -27% | -43,1% | kr 6.613 | 1,15% |
Texas Instruments | TXN | IT | USA | 5 | USD | 6% | 38,4% | kr 6.490 | 1,13% |
TotalEnergies SE | EPA:TTE | Energi | Frankrig | 12 | EUR | -4% | 20,0% | kr 5.082 | 0,89% |
Toyota | TM | Forbrugsgoder | Japan | 8 | JPY | 3% | 7,7% | kr 10.447 | 1,82% |
Unilever | UNA | Konsumentvarer | Storbritannien | 18 | EUR | -3% | 15,4% | kr 7.569 | 1,32% |
Verizon | VZ | Kommunikation | USA | 45 | USD | 15% | -15,2% | kr 14.561 | 2,54% |
Visa | V | Finans | USA | 6 | USD | -1% | 57,5% | kr 14.226 | 2,48% |
Værdierne er opdateret d. 10. marts 2025. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 46 forskellige værdipapirer.
Udbyttebetalinger
Jeg holder løbende styr på, hvad jeg modtager af udbytte. Med denne data laver jeg hver måned en opgørelse over det samlede udbytte, og hvordan udviklingen ser ud.
De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 16.357 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.363 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat i, reelt set kan arbejde 8,41 timer mindre om måneden.
Udbytte de sidste 12 måneder
Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.
Start din investering med SaxoInvestor
Opret dig her →Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Ofte stillede spørgsmål
Hej Frederik,
Tak for din gode hjemmeside.
Jeg vil lige høre om du vil afsløre hvilket API, du bruger til at hente information omkring fx udbytteaktier?
Hej Patrick
Det sker igennem et WordPress-plugin, der henter fra Yahoo Finances API.
Bedste hilsner
Frederik
Er det bedst at have udbytte aktier på en aktiesparekonto eller aktiedepot??
Hej Kristian
Min anbefaling vil være at have udbytteaktier på et almindeligt depot, da du har nemmere ved at begrænse dine omkostninger til reinvestering, da du kan supplere med yderliger midler. Da aktiesparekontoen er begrænset kan det være nødvendigt med handler af små beløb.
Bedste hilsner
Frederik
Hej
Hvor kigger du efter hvilke sektorer aktier inddeles i? Når jeg ser på kommunikation som sektor siger MCSI, at Alphabet A er communikation service, men når jeg kigger på Investing.com, så fremgår det som teknologi. Fx ville jeg mene at Telenor er communikation service, men sektoren fremgår som teknologi.
Hilsen MC