Boligkøbsberegner – Hvad kan du realistisk købe bolig for?

Beregneren tager udgangspunkt i begrænsninger for rådighedsbeløb og gældsfaktor. Beregneren er ingen garanti for, hvad du kan låne. Den er baseret på mine egne erfaringer og Finanstilsynets retningslinjer for gældsfaktor og rådighedsbeløb.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget kan jeg låne til bolig?

Som tommelfingerregel kan du låne op til fire gange din husstandsindkomst før skat, hvis dit rådighedsbeløb kan bære ydelsen. Er din gældsfaktor over fire, ser banken nærmere på din økonomi, og over fem bliver det svært.

Hvor meget skal jeg have i udbetaling?

Mindst 5 procent af boligens pris. Oveni kommer købsomkostninger til tinglysning, rådgiver og eventuelt boligadvokat, og de skal også betales kontant.

Hvad er et realkreditlån, og hvor meget kan jeg få?

Realkreditlånet kan højst dække 80 procent af boligens værdi ved en ejerbolig. Resten skal komme fra udbetaling og eventuelt et banklån.

Tæller min SU-gæld med, når jeg skal købe bolig?

Ja. SU-gæld tæller både i gældsfaktoren og belaster dit rådighedsbeløb med en månedlig ydelse. Det samme gælder billån og forbrugslån.

Kan jeg låne til udbetalingen af mine forældre?

Ja, et familielån tæller som egne penge til udbetalingen. Til gengæld tæller det med i din gældsfaktor, så det påvirker stadig hvor meget du kan låne.

icon-angle icon-bars icon-times