Opdatering af porteføljen – Juli 2022

Optimismen på aktiemarkedet er vendt, og det kan afspejles i værdien i porteføljen, der tager et pænt skridt i den rigtige retning. Jeg får dermed indhentet noget af det tabte fra de sidste par måneder.

I denne måned er der blevet tilføjet lidt alternative investeringer til porteføljen i form af kryptovaluta. Hvorfor jeg har gjort det, kan du læse mere om i opdateringen.

Mine overvejelser, tanker og meget andet kan du læse mere om i opdateringen for juli 2022.

Opdatering: Juli 2022

Totalværdi

626.128 kr.

+37.440 kr.

Afkast

+4,4 %

+25.940 kr.

Delmål #1

907.143 kr.

69 %

Delmål #1

69 %

Porteføljens udvikling

I januar 2022 satte jeg et mål for 2022 på 730.000 kr. Det vil kræve en forøgelse af porteføljen på 15.000 kr. om måneden. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.

Aktivfordeling

Udviklingen de sidste 5 måneder

juli 2022juni 2022maj 2022april 2022marts 2022
Kontanter10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.
Nordnet 166.889 kr. 155.223 kr. 166.292 kr. 157.915 kr. 150.272 kr.
Aktiesparekonto 137.587 kr. 128.439 kr. 135.407 kr. 133.400 kr. 131.015 kr.
Saxo Bank 270.804 kr. 244.908 kr.247.372 kr. 246.838 kr. 248.115 kr.
Mintos 21.662 kr. 27.028 kr. 26.920 kr. 26.810 kr. 26.696 kr.
IuvoN/AN/AN/AN/A 491 kr.
Fast Invest 10.478 kr. 10.478 kr. 10.478 kr. 10.478 kr. 10.478 kr.
The Many 0 kr. 3.915 kr. 10.104 kr. 10.104 kr. 10.104 kr.
Kameo 2.108 kr. 2.097 kr. 2.085 kr. 2.072 kr. 2.060 kr.
Ethereum3.400 kr.N/AN/AN/AN/A
Bitcoin3.200 kr.N/AN/AN/AN/A
Samlet 619.528 kr. 582.088 kr. 608.658 kr. 597.617 kr. 589.231 kr.

Afkast de sidste 5 måneder

juli 2022juni 2022maj 2022april 2022marts 2022
Aktier6,0 %-6,9%-0,6 %0,0 %6,4 %
Alt. investeringer0,3 %2,0 %-0,2 %-0,7 %0,5 %
Samlet4,4 %-6,1 %-0,5 %-0,1 %5,7 %

Indbetalinger

Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, crowdlending eller andet. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.

I juli 2022 blev der indbetalt 12.100 kr. til porteføljen.

Jeg kan desværre ikke undgå, at der nogle måneder bliver brugt flere penge end andre. Større engangskøb kan jeg ikke rigtig budgettere mig ud af, så jeg må leve med, at der er nogle udsving.

I denne måned er jeg rigtig tilfreds med niveauet, da jeg rammer min målsætning om at indbetale 11-12.000 kr. om måneden.

Tilføjede midler de sidste 12 måneder

Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.

Aktier

Størstedelen af min portefølje består af aktier. Jeg investerer primært i solide udbytteaktier med fokus på at ramme en fordeling, der matcher verdensindekset MSCI ACWI. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.

Sektorfordeling

Landefordeling

Valutafordeling

Afkast

I tabellen herunder kan du se afkastet på mine aktiebeholdninger de sidste fem måneder. Afkastet er opgjort fratrukket min månedlige indbetaling.

juli 2022juni 2022maj 2022april 2022marts 2022
Aktiesparekonto7,1 %-5,1%1,5 %1,8 %5,9 %
Saxo Bank6,9 %-8,1%-1,4 %-0,5 %6,3 %
Nordnet3,7 %-6,7%-1,0 %-0,9 %6,9 %
Samlet6,0 %-6,9%-0,6 %0,0 %6,4 %

Tallene er fordelt på mit almindelige aktiedepot hos Nordnet, min aktiesparekonto hos Saxo Bank og mit almindelige aktiedepot hos Saxo Bank.

Efter en god nedtur i sidste måned, så er der sket det stik modsatte i juli 2022. Usikkerheden på aktiemarkederne virker til at være aftaget en smule, og jeg glæder mig over, at min portefølje er på vej i den rigtige retning igen.

Jeg er dog bevidst om, at det blot er et øjebliksbillede, og at det kan se meget anderledes ud i næste måned.

I denne måned er min aktiesparekonto hos Saxo Bank højdespringeren, hvor jeg lander på et afkast på 7,1 %. Herefter følger mit almindelige depot hos Saxo Bank, hvor afkastet er en smule lavere på 6,9 %. I bunden kommer mit Nordnet-depot ind med et afkast på 3,7 %.

Det samlede afkast for mine aktier i juli 2022 lander på 6,0 %.

Relevante artikler: Aktier for begyndere

Som altid så benchmarker jeg min portefølje op mod verdensindekset MSCI ACWI. I samme periode er MSCI ACWI steget med cirka 5 procent, hvilket betyder, at jeg overperformer MSCI ACWI med 1,0 procentpoint.

Årsagen til forskellen i udviklingen skyldtes formentlig, at dollarkursen i samme periode er steget med lidt over 2 procent, hvilket påvirker min portefølje positivt med cirka 1,5 procent. Lidt over 60 procent af min portefølje er eksponeret i USD.

Det er et mål for mig, at min valutaspredning bliver øget, så jeg ikke er så udsat for udsving i dollarkursen – både positivt og negativt.

Mine aktiebeholdninger

SelskabSektorLandValuta1md.Værdi Vægt
Cincinnati Financial CorporationFinansUSAUSD-18,84%kr 10.6891,86%
Dow IncMaterialerUSAUSD1,18%kr 17.1702,99%
Altria GroupKonsumentvarerUSAUSD4,14%kr 7.0621,23%
Caterpillar IncIndustriUSAUSD5,36%kr 10.9631,91%
Nokian TyresForbrugsgoderFinlandEUR9,75%kr 5.7010,99%
Siemens AGIndustriTysklandEUR12,08%kr 8.8131,53%
Intel CorpITUSAUSD9,27%kr 6.0841,06%
SamsungITSydkoreaUSD10,44%kr 8.6091,50%
VerizonKommunikationUSAUSD-11,79%kr 14.9542,60%
Archer-Daniels-Midland CoKonsumentvarerUSAUSD3,85%kr 19.1043,32%
PRO REAL ESTATEEjendommeCanadaCAD3,23%kr 7.3881,29%
Shell plcEnergiStorbritannienGBP1,06%kr 9.1231,59%
Danske BankFinansDanmarkDKK1,30%kr 5.3870,94%
Walgreens Boots Alliance Inc.SundhedsplejeUSAUSD2,28%kr 7.1931,25%
Telephone and Data SystemsKommunikationUSAUSD-1,68%kr 5.7601,00%
Taiwan SemiconductorITTaiwanUSD15,08%kr 6.4651,12%
Lockheed Martin CorporationIndustriUSAUSD-6,33%kr 11.8502,06%
IBM Common StockITUSAUSD-8,43%kr 14.1412,46%
JP MorganFinansUSAEUR4,09%kr 10.8901,89%
VF CorpForbrugsgoderUSAUSD10,06%kr 11.3391,97%
3MIndustriUSAUSD9,25%kr 5.1200,89%
Exxon Mobil CorporationEnergiUSAUSD5,81%kr 11.4902,00%
Linde plcMaterialerIrlandEUR7,27%kr 8.6771,51%
Best Buy Co IncForbrugsgoderUSAUSD16,80%kr 7.9661,39%
ASSA Abloy ABIndustriSverigeSEK9,02%kr 8.6481,50%
SAP SEITTysklandEUR4,08%kr 9.4071,64%
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETFIndeksfondEUR2,73%kr 16.5872,89%
Johnson & JohnsonSundhedsplejeUSAUSD-2,96%kr 17.7923,10%
Texas InstrumentsITUSAUSD18,32%kr 6.4111,12%
Cisco Systems IncITUSAUSD7,09%kr 8.6531,51%
Consol EdisonForsyningUSAUSD1,28%kr 7.9031,38%
Coca-Cola CoKonsumentvarerUSAUSD-0,50%kr 6.0761,06%
Black Hills CorpForsyningUSAUSD1,08%kr 15.6092,72%
SampoFinansFinlandEUR0,05%kr 5.6460,98%
AbbVieSundhedsplejeUSAUSD-2,63%kr 22.9433,99%
Leggett PlattForbrugsgoderUSAUSD14,01%kr 8.1961,43%
NordeaFinansSverigeDKK14,02%kr 15.1142,63%
ASML HoldingITHollandEUR26,86%kr 8.1471,42%
TrygFinansDanmarkDKK4,73%kr 5.4760,95%
Apple IncITUSAUSD13,26%kr 13.7752,40%
Pepsi CoKonsumentvarerUSAUSD3,22%kr 7.6531,33%
McDonaldsForbrugsgoderUSAUSD4,15%kr 9.6101,67%
Sage Group PLCITStorbritannienGBP11,67%kr 10.1101,76%
Cardinal Health IncSundhedsplejeUSAUSD10,89%kr 15.8942,77%
UnileverKonsumentvarerStorbritannienEUR8,24%kr 11.6812,03%
Sparindex Emerging MarketsIndeksfondDKKN/Akr 30.8935,38%
Sparindex GlobaleIndeksfondDKKN/Akr 10.9631,91%
Sparindex Globale Min. RiskIndeksfondDKKN/Akr 19.9033,46%
AT&TKommunikationUSAUSD-12,81%kr 3.2530,57%
Cogeco Communications IncKommunikationCanadaCAD-6,19%kr 8.0901,41%
EPR PropertiesEjendommeUSAUSD11,94%kr 11.6552,03%
MicrosoftITUSAUSD6,48%kr 8.0661,40%
ToyotaForbrugsgoderJapanUSD2,60%kr 9.3101,62%
VisaFinansUSAUSD6,11%kr 9.2521,61%

Værdierne er opdateret d. 29. juli 2022. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 54 forskellige værdipapirer.

Tabere i denne måned

Der er heldigvis ikke mange aktier, der trækker i den negative retning i denne måned, men der er nu alligevel et par stykker. I bunden finder vi Cincinnati Financial, der er faldet med 19 procent. Herudover er de to teleselskaber AT&T og Verizon faldet med henholdsvis 13 og 12 procent.

Vindere i denne måned

Min andel i IT-sektoren er steget markant i denne måned, og det skyldtes, at der er flere af mine IT-aktier, der er steget markant. Højdespringeren er ASML, der er steget med 27 procent. Derudover er IT-aktier som Texas Instruments, Taiwan Semiconductor og Apple steget med henholdsvis 18, 15 og 13 procent.

Herudover er det også værd at nævne, at Best Buy er steget med 17 procent, mens Nordea og Leggett Platt begge er steget med 14 procent.

Handler

Det er efterhånden blevet en vane, at jeg sælger en aktie en gang imellem. Det er ikke min strategi, men det sker af og til, når en aktie ikke passer ind længere. Der kan være flere årsager, men det skyldtes ofte diversificering, spredning og skatteforhold.

I denne måned har jeg solgt min lille andel i Pioneer Property Group. Det er en af de første udbytteaktier, som jeg anskaffede mig, så det var lidt vemodigt at skille sig af med den. Årsagen er her, at aktien var placeret i ejendomssektoren, hvor jeg har været for højt eksponeret i lang tid. Samtidig bliver udbyttet i Norge dobbeltbeskattet, hvis jeg ikke tilbagesøger udbytteskatten.

Disse midler (+ lidt ekstra) har jeg brugt til at købe Sparindex Globale Aktier på min Nordnet-depot. Det er en indeksfond, der matcher MSCI ACWI, og den indeholder dermed både MSCI World og MSCI Emerging Markets.

Indeksfonde giver en rigtig bred eksponering, og derfor er også tanken, at de skal være en del af min portefølje i en mindre grad. Jeg kender ikke mit ønskede niveau endnu, men 15-20 procent af min portefølje er nok ikke urealistisk.

Relevant artikel: Udbytte aktier

Der er selvfølgelig også blevet tilføjet en ny aktie til porteføljen i denne måned. Jeg ville gerne have tilføjet AIA Group, der er noteret i Hong Kong, til min portefølje, men det var desværre ikke muligt for mig. Jeg har ikke været opmærksom på, at de opererer med minimumskøb på deres børs. Derfor ville det kræve et køb på 16-17k, hvilket jeg ikke havde planer om.

Jeg måtte derfor sadle om og finde en anden finans-aktie til porteføljen. Derfor faldt valget på den (måske) største bank i verdenen, JPMorgan Chase. Jeg har valgt at købe aktien, der er noteret på den tyske børs, så jeg ikke bliver yderligere eksponeret mod den amerikanske dollar, men i stedet euroen.

Efterskrift: Flere læsere har gjort mig opmærksom på, at aktiekursen blot vil følge med valutakursen, da den oprindelige aktie er noteret i USD. Det øger derfor ikke min valutaspredning.

Det er ikke en aktie, der er kendt for en solid udbyttehistorik, men de har trods alt betalt stigende udbytte i 11 år. Jeg har ikke en forventning om at udbyttebetalinger holder ved under en økonomisk nedgang, men det må jeg leve med.

OBS: Mine køb skal ikke anses som en anbefaling til at købe disse aktier. Det er blot til inspiration.

Fordeling iht. MSCI ACWI

Handlerne i denne måned har haft en meget positiv indvirkning på spredningen i porteføljen. Den har faktisk aldrig været bedre, end den er lige nu. Samtidig har den markante stigning i IT-sektoren også bevirket, at jeg nærmer mig en korrekt spredning for denne sektor.

Jeg beregner min spredning i forhold til MSCI ACWI-indekset med en beregning af standardafvigelsen. Fra juni 2022 til juli 2022 er standardafvigelsen i forhold til MSCI ACWI-indekset reduceret fra 28,65 procent til 21,63 procent.

Min fordeling i juli 2022 i forhold til MSCI ACWI-indekset.

Det er en markant forbedring, og det skyldtes blandt andet salget af Pioneer Property Group, der lå under ejendomssektoren, hvor jeg har været for højt eksponeret i lang tid. Eksponeringen er stadig for høj, men den er blevet væsentlig bedre.

Samtidig har jeg købt ind i den amerikanske bank-aktie JPMorgan Chase, der øger min eksponering i finans-sektoren. Den er pt. min hæmsko, hvor jeg stadig mangler at allokere omkring 9k for at være i mål. Det udvikler sig dog hele tiden, så det er blot et øjebliksbillede.

Energi-sektoren begynder også at falde lidt efter, hvorfor det kunne være relevant med en ny aktie her. Her kigger jeg blandt andet i retning af franske Totalenergies, der vil bidrage med et nyt land til aktieporteføljen. Det kunne dog også være i retning af finans, IT, industri eller kommunikation.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.

Udbytter

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra 12 forskellige selskaber. Sammenligner jeg med juli 2021, så er det en stigning på 2 selskaber. Siden sidste år er Cincinatti Financial, EPR Properties og Taiwan Semiconductor kommet til. Ocean Yield indgik i juli 2021, men er siden blevet solgt fra.

Det glidende gennemsnit for udbytte over de sidste 12 måneder tager et lille nyk opad med +19 DKK om måneden. Det er ikke meget, men sommerperioden er notorisk ikke ret præget af udbytter.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 15.447 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.287 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat i, reelt set kan arbejde 8,58 timer mindre om måneden.

Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytteprocent efter skat på 2,69 procent set over de sidste 12 måneder i forhold til den nuværende værdi af min aktieportefølje.

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.

  • Altria Group: 123 DKK
  • Best Buy Co Inc: 76 DKK
  • Cardinal Health Inc: 115 DKK
  • Cincinnati Financial Corporation: 65 DKK
  • Cisco Systems Inc: 61 DKK
  • Coca-Cola Co: 35 DKK
  • EPR Properties: 52 DKK
  • Leggett Platt: 78 DKK
  • Pioneer Property Group: 87 DKK
  • PRO REAL ESTATE: 36 DKK
  • Taiwan Semiconductor: 27 DKK
  • Tryg: 38 DKK

Samlet: 793 DKK

De sidste måneders udbytte ser således ud:

Udbytte de sidste 12 måneder

Udbyttet er efter skat.

Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit. Den stigende tendens skulle gerne fortsætte fremadrettet, som jeg køber yderligere aktier.

Alternative investeringer

En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Til dels risikospreder jeg mine investeringer yderligere, og så vil jeg også gerne udforske og blive klogere på andre typer af investering.

Fordeling af alternative investeringer

I juli 2022 er der blevet tilføje to forskellige slags kryptovaluta til porteføljen. Jeg har flyttet nogle midler fra Mintos til Bitcoin og Ethereum for at sprede min investering yderligere. Kryptovaluta er et interessant koncept, men det er ikke et typisk investeringsaktiv.

Crowdlending

Min portefølje rummer i øjeblikket tre forskellige platforme inden for crowdlending.

I tabellen herunder kan du se mit afkast på crowdlending i min portefølje for de sidste fem måneder.

juli 2022juni 2022maj 2022april 2022marts 2022
Mintos0,5 %0,4 %0,4 %0,4 %0,5 %
Fast Invest0,0 %0,0 %0,0 %0,0 %0,0 %
The ManyN/A8,8 %0,0 %0,0 %1,3 %
Kameo0,5 %0,6 %0,6 %0,6 %0,4 %
Samlet0,3 %2,0 %0,2 %-0,7 %0,5 %

I juli 2022 lander afkastet på samlet 2,0 procent, hvilket er exceptionelt højt, men det skyldes som nævnt også en unik omstændighed. Det er rigtig flot, når man tager i betragtning, at mine midler hos Fast Invest stadig er fastfrosset.

Mintos

Mintos har jeg haft problemer med, at jeg ikke har været fuldt investeret. Samtidig er der blevet trukket lidt penge ud af platformen. Jeg kan rigtig godt lide platformen, men jeg skal have fundet ud af, hvor stor en andel af min portefølje, som jeg ønsker, at det fylder.

Pt. er 1/3-del af mine midler In Recovery.

Fast Invest

Der er fortsat intet nyt fra Fast Invest. Mine midler er stadig indefrosset.

The Many

De resterende midler fra The Many er blevet indløst, og jeg har derfor pt. ikke flere midler stående på platformen. Jeg har overvejet deres seneste projekt, RegEnergy, der ser rigtig interessant ud. Dog hæfter jeg mig ved en investeringsperiode på 10 år, hvilket er for lang tid for mig. Jeg vil helst ikke låse mine penge meget længere end 1-2 år.

Jeg kunne sagtens forestille mig at investere på platformen igen, men det kræver, at der kommer projekter, der er mere likvide, end det er tilfældet.

Kameo

Kameo ser endnu engang fornuftigt ud, men desværre er afkastet desværre dalende. Årsagen er, at jeg ikke er fuldt investeret på platformen. Den store ulempe ved Kameo er, at der er massiv efterspørgsel efter projekterne. Det gør, at de bliver fuldt tegnet ekstremt hurtigt.

Derfor har jeg åbnet en svensk konto, så jeg kan investere i svenske projekter også. På den måde håber jeg på, at jeg har større chance for at komme med på projekterne.

Kryptovaluta

I tabellen herunder kan du se mit afkast på kryptovaluta i min portefølje for de sidste fem måneder.

juli 2022juni 2022maj 2022april 2022marts 2022
EthereumN/AN/AN/AN/AN/A
BitcoinN/AN/AN/AN/AN/A
SamletN/AN/AN/AN/AN/A

Som noget nyt, så er der blevet tilføjet lidt kryptovaluta til porteføjen. Jeg har investeret i to forskellige kryptovaluta – Bitcoin (BTC) og Ethereum (ETH). Jeg har købt min krypto gennem Coinbase.

Den primære årsag til, at jeg har allokeret en mindre del af min portefølje i denne type af investering, er, fordi jeg gerne vil øge min risikospredning yderligere. Kryptovaluta følger ikke helt den samme udvikling som aktiemarkedet, og derfor er det en interessant måde at diversificere sin investering på.

Generelt er jeg ikke tilhænger af aktiver, der ikke producerer noget, men jeg vil også gerne være med på udviklingen. Det har også været en overvejelse at tilføje guld til porteføljen i stedet, men her har jeg valgt at være lidt mere risikovillig i stedet.

For mig er det også en fordel, at der er ingen, der kan røre ved disse penge. På den måde ser jeg det også som en opsparing, der kan fungere som en sikkerhed uden for de traditionelle systemer. Jeg har en tanke om, at kryptovaluta godt kan komme til at fylde 2-5 % af porteføljen i fremtiden.

Der er ingen oversigt over afkast for kryptovaluta i denne måned – den kommer i næste måned.

Nyt på bloggen

I juli 2022 er der blevet udgivet følgende artikler:

Selvom jeg ikke har afholdt så meget ferie i her i juli måned, så er der alligevel blevet skrevet en del artikler til siden. Det er altid sjovt, når der kommer en stor bunke artikler over disken.

I denne måned har emnerne været lidt blandede, men med et ekstra fokus på alternative investeringsmuligheder. Jeg har i lang tid været eksponeret i crowdlending som en alternativ investering, men jeg er også begyndt at kigge lidt bredere.

Denne nysgerrighed har medført, at jeg har undersøgt forskellige emner, som har resulteret i ovenstående artikler.

Som altid er jeg altid meget interesseret i feedback, så hvis du oplever noget, der ikke fungerer, eller som du mangler, så lad mig endelig høre.

Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.

Personlig udvikling

Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.

Bøger

Læsning er en af mine faste daglige vaner. Jeg gad godt finde tid til at læse mere end jeg gør nu, men jeg har fundet et niveau på omkring 20 minutters daglig læsning, som jeg har kunne implementere fast i min dagligdag. 

I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.

The Personal MBA

The Personal MBA” (link) af Josh Kaufmann er en håndbog til forretningsverdenen med udgangspunkt i en koncepter fra en traditionel MBA-uddannelse.

Bogen kommer rundt om centrale emner i erhvervslivet som salg, marketing, finans og værdiskabelse. Den fungerer rigtig godt som et opslagsværk, men den kan også nemt læses kronologisk.

Bogen har også nogle kapitler om emner, der relaterer sig til personlig udvikling med fokus på psykologi, samarbejde og hvordan du arbejder med dig selv. Der bliver ikke dykket specielt meget ned i de enkelte emner, men du får et overordnet kendskab, som du kan bygge videre på.

En af de ting, som jeg tager med fra bogen, er, hvordan du kan arbejde med din krop i stedet for imod den. Det handler om at lære dine mønstre, udnytte dine bedste tidspunkter og at tage en pause, når du har dine dårlige tidspunkter.

Et andet koncept, som jeg er blevet bekendt med gennem bogen, er begrebet den hedoniske trædemølle (på engelsk: Hedonic Treadmill). Det handler om, hvordan vi tilpasser os til vores succes inden for kort tid, og dermed ikke stiller os tilfreds for ret lang tid ad gangen. Bogen kommer med flere råd til, hvordan du kan begrænse dette, men det handler i høj grad om at sætte oplevelser for materialistiske goder. Det er bestemt også relevant i forhold til den økonomiske rejse, som jeg er på.

Den kan klart anbefales til alle, der er interesseret i at blive klogere på, hvordan du driver en forretning. Den giver et godt kendskab til begreber og mekanismer, der sikrer en bred forretningsforståelse.

Køb af robotstøvsuger

Det er nok at strække personlig udvikling lidt langt, men jeg vælger alligevel at placere emnet her. For mig er tid en værdifuld valuta, og de tidsbesparende tiltag, jeg gør mig, falder derfor også ind under personlig udvikling.

En robotstøvsuger kan være ret omkostningsfuld at købe ind, så lad os starte med det rationelle i købet.

  • Indkøbspris: 3.000 kr. (vi har købt en Roborock S6 MaxV)
  • Forventet levetid: 2 år (som minimum – 3-4 år er nok mere realistisk)
  • Driftsomkostninger: 300 kr./år (filter, moppe, børste m.v.)
  • Forventet tidsbesparelse: 30 min/uge

For mig er regnestykket derfor således: 3.000 kr. + 2 * 300 kr. / 52 timer (30 min/uge * 2 år) = 70 kr. pr. sparet time

Vi har købt en Roborock S6 MaxV.

Det vil sige, at med ovenstående forudsætninger, så betaler jeg 70 kr. pr. time, som jeg sparer. Normalt vurderer jeg min tid til 150 DKK efter skat i timen, så det må vurderes at være en god forretning trods en konservativ beregning.

Herudover er der fordele som, at vores hjem generelt er mere rent end tidligere, og at den angiveligt skulle bruge væsentlig mindre strøm end en traditionel støvsuger. Vi kan ikke helt undgå almindelig støvsuger, men det er bestemt reduceret til et minimum. Den har også en moppe-funktion, så det er blot en ekstra fordel.

Foruden de rationelle argumenter, så synes jeg bestemt også, at det er en fed gadget. Der går noget tid med at sætte støvsugeren op og klargøre hjemmet til drift, men for mig har det blot været sjovt, så den tid tæller jeg ikke med i regnestykket.

Afrunding

Jeg kan ikke være utilfreds, når månedens resultat er så positivt. Samtidig er indbetalingerne til porteføljen fortsat høje, hvilket jeg er rigtig tilfreds med.

Det bliver spændende at se, hvordan den nye investering i kryptovaluta kommer til at påvirke porteføljen i næste måned. Det er langt mere volatilt, end jeg er vant til, så det er lidt spændende at følge med i.

Som altid må du meget gerne dele, hvordan din måned er gået herunder. Har du spørgsmål eller kommentarer, så smider du dem selvfølgelig bare herunder i kommentarfeltet.


12 kommentarer til “Opdatering af porteføljen – Juli 2022
  • Tak for endnu et indlæg, altid spændende at følge med i udviklingen.

    Jeg har dog en undren. Du skriver at du ved at købe JPmorgan på den tyske børs ikke er eksponeret overfor dollar kursen da den handles i euro på tysk børs, men er det nu helt rigtigt? Kursen på den tyske JPmorgan må alt andet lige blive reguleret, hvis dollaren går op og ned da der ellers er mulighed for arbitrage, hvilket det effektive market hurtigt vil eliminere.

    Dette er blot min logik og hvad jeg lige husker fra de første år på CBS.

    Umiddelbart er den bedste måde at dække valutarisiko på igennem derivater. Men det er så også et større arbejde 🙂

    • Hej Gustav

      Ja, det lader du til at have ret i. Jeg krydsede ellers lige fingre for, at det kunne forbedre min valutaspredning. Derivater er en mulighed, ja, men som du selv nævner, så er det væsentlig mere kompliceret.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Tak for et interessant nyhedsbrev.
    Jeg har dog en enkelt kommentar til juli opdateringen. Du skriver: ” Jeg har valgt at købe aktien, der er noteret på den tyske børs, så jeg ikke bliver yderligere eksponeret mod den amerikanske dollar, men i stedet euroen.”
    Da det er den samme aktie, der handles i USA og i Tyskland, vil prisen være den samme begge steder. Såfremt USD falder i værdi i forhold til EUR, vil prisen i EUR falde, selvom aktieprisen i USD er uændret. Hvis det ikke var tilfældet, ville der opstå en arbitragegevinst ved at flytte aktier mellem de to børser. Så jo, du er stadig eksponeret mod USD selv om afregningen sker i EUR.
    Mvh
    Søren

  • Hej Frederik
    Jeg modtager dit nyhedsbrev og læser med på din blog, når et emne, der interesserer mig, dukker op. Jeg har især været glad for dine overvejelser om udbytteaktier, og de har fået mig til i nogen grad at sadle om i forhold til egne investeringer.
    Du skriver i dette indlæg, at du er sprunget ud i krypto-markedet. Det undrer mig lidt, at du, som er generationen yngre end mig, har købt bitcoins, der på kryptomarkedet er en MEGET “sort” valuta, der kræver vanvittigt meget energi at handle (i Kroatien er det blevet forbudt at mine den, fordi processen sluger så meget strøm). Har du overvejet Tagions? Udviklingen er stadig i gang, men teknologien bag er “grønt” tænkt. Valutaen er endnu ikke launchet, men det er muligt at købe for minimum €1.000, og det forventes, at valutaen er klar til at blive sat i søen indenfor et år (processen blev forhalet, da udviklingsteamet sad i Ukraine og i al hast skulle hjælpes til Danmark i marts).
    Mvh. Camilla

    • Hej Camilla

      Det glæder mig, at du kan bruge mit indhold.

      Ja, det er selvfølgelig klart, at der er et miljøperspektiv, der bør overvejes. I mit tilfælde er det lille en investering, at jeg nok ikke rykker ret meget i forhold til den dagsorden. Min tanke har blot været, at jeg ønsker at blive eksponeret mod udviklingen på kryptomarkedet, og det får jeg med disse to.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej Frederik
    Jeg har et spørgsmål omkring Nordnet.
    Jeg er helt med på beskatning af gevinst og modregningsregler af tab, men mit spørgsmål er om Nordnet sørger for indberetningen til SKAT eller man selv skal lave regnskab til indberetning ?

    • Hej Cita

      Nordnet indberetter automatisk til SKAT. Du hænger dog selv på den, hvis der er fejl i opgørelsen. Jeg har dog kun oplevet en enkelt gang, at der var en fejl grundet nogle aktier, der blev konverteret.

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *