Investering i vin: Sådan kommer du i gang [2024]

Før i tiden var vin en luksus, der var forbeholdt den sociale elite. I dag er vin tilgængeligt for stort set alle sociale klasser.

For mange er vin en passion. Investering i vin kan bidrage til en øget diversifikation i din portefølje, og derved hjælper det med at sprede din investeringsrisiko. Modsat traditionelle investeringsformer, så er investering i vin i mindre grad påvirket af faktorer som renter og udviklingen i samfundsøkonomien.

Vin bliver derimod påvirket af udbud og efterspørgsel, hvor faktorer som vejr, høstudbytte og forbrugertendenser spiller ind. Det er faktorer, der ikke relaterer sig til traditionelle investeringsformer, og investering i vin giver derfor en mulighed for at diversificere sine investeringer.

I denne artikel kan du læse om fordele og ulemper ved investering i vin, og hvordan du kommer i gang med at investere i vin.

Sådan køber du vin som investering

Der er tre overordnede muligheder for at investere i vin:

  • Køb, opbevar og sælg individuelle flasker
  • Brug en service, der administrerer, opbevarer og forsikrer vinen for dig som fx RareWine Invest
  • Investér i aktier, der er involveret i vinindustrien

Hvorfor bør du overveje at investere i vin?

Vin er en interessant alternativ investeringsmulighed, da den ikke bunden op på de samme økonomiske faktorer som de traditionelle investeringsformer som aktier er. Af den årsag kan de bidrage med diversifikation i en traditionel portefølje.

I nogle tilfælde kan afkastet være rigtig højt, mens det i andre tilfælde kan være det modsatte. Årsagen til, at vin stiger i værdi er, at udbuddet stille og roligt mindskes. Flasker bliver drukket, forsvinder eller går til. Jo mindre udbud, jo højere pris. Vin i investeringsklassen er ofte med et begrænset udbud, og derfor vil prisen stille og roligt stige over tid, såfremt efterspørgslen fastholdes.

Fordele ved vin investering

For mange er vin en passion. Her kan der være en naturlig glæde ved at holde en vinsamling, der samtidig er en investering. For den mere rationelle investor, så er der en række generelle fordele ved at investere i vin:

  • Diversifikation: Ved at investere i alternative investeringer som vin, så skaber du en bredere portefølje, der ikke har korrelation med traditionelle investeringsformer.
  • Volatilitet: Historisk flukturerer vinpriser ikke på samme måde som andre investeringsklasser.
  • Risiko: Investering i vin kan bidrage til at sprede din investeringsrisiko.

Ulemper ved vin investering

Der kan være ret mange udfordringer ved at investere i vin i forhold til mere traditionelle investeringsformer. Nogle af udfordringer omfatter blandt andet:

  • Høj indgangsbarriere: For at det giver mening at investere i opbevaring m.v., så kræver det en høj minimumsinvestering for, at det kan betale sig.
  • Fragtomkostninger: Som bekendt er vin fysisk, og der vil derfor være fragtomkostninger ved køb og salg.
  • Opbevaring: Vin skal opbevares i et kontrolleret miljø, hvilket stiller større krav til opbevaring. Den nødvendige plads afhænger af størrelsen på vinsamlinger. Et forkert opbevaringsmiljø kan skade din investering.
  • Forsikring: En vinsamling bør forsikres, så du sikrer dig mod tyveri og skade.
  • Tidshorisont: Du bør som minimum holde din vinflasker i 5-10 år før, at det giver mening at sælge dem. Det stiller krav til din tidshorisont. Samtidig kan det være et begrænset vindue, hvor du kan sælge til den mest optimale pris.

Investering i vin aktier

En alternativ måde at investere i vin på er gennem aktier. Ved at investere i aktier, der har fokus på vin, så kan du også blive eksponeret mod markedet for vin. Som andre producenter af drikkevarer, så finder du dog ikke mange selskaber, der udelukkende fokuserer på vin.

SelskabLandMarkedsværdiSektorEPSPE
LVMH MOET HENNESSY VUITTON SE A
LVMUY
Frankrig431.35BForbrugsgoder6.50N/A
Constellation Brands, Inc.
STZ
USA47.58BKonsumentvarer9.4017.21
SVB Financial Group
SIVB
0.00000.00N/A
TREASURY WINE ESTATES LTD SPON
TSRYY
Australien6.39BKonsumentvarer0.20N/A
The Duckhorn Portfolio, Inc.
NAPA
USA968.28MKonsumentvarer0.5712.16
Vintage Wine Estates, Inc.
VWE
USA11.98MKonsumentvarer2.11-0.87

Flere af disse aktier har et bredere fokus end blot vin. Dog er der selskaber som Treasury Wine Estates (Ticker: TSRYY), der er en af Australiens producenter af vin. Samtidig er der også et selskab som The Duckhorn Portfolio (Ticker: NAPA), der er en virksomhed baseret i Californien med fokus på produktion af vin.

Som med andre fødevareproducenter, så er vin ikke en hurtig voksende industri. Et selskab kan sagtens vækst, men der er ikke de samme vækstmuligheder, som du finder i andre sektorer. En voksende middelklasse spiller dog ind, og det forventes også, at det kommer til at have en positiv indflydelse på vinselskaberne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan investerer man i vin?

Overordnet set findes der tre metoder. Du kan købe vinflasker selv og opbevare, købe aktier med fokus på industrien eller bruge en service, der investerer i vin for dig.

Er vin en god investering?

Vin er en alternativ investering, der kan bruges til at risikosprede din portefølje, så den er mere robust. Specielt eksklusive vine kan være en god investering, hvis du formår at købe de rigtige flasker.

Hvorfor bør man investere i vin?

Den primære årsag til, at vin investering er interessant er, fordi det er en investering, der udvikler sig anderledes en mere traditionelle investeringer som aktier og ejendom. På den måde spreder du din risiko yderligere.
Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *