Investering i råvarer [2024] – Stor guide

Der er mange forskellige muligheder inden for investering og råvarer er en af dem. Der er et stort udvalg af råvarer, som svinger fra ædelmetaller til afgrøder.

Flere af disse aktivklasser stiger i værdi op til krisetider, da mange antager det for en sikker havn, når der er økonomisk nedgang. Du kender måske til investering i guld, men der findes også råvarer som sølv, bomuld, hvede og olie.

Du kan også se følgende underartikler.

I denne artikel vil jeg give et overblik over dine muligheder inden for investering i råvarer.

Hvordan kommer jeg i gang?

Der findes flere muligheder, hvis du vil i gang med at investere i råvarer. Den mest håndgribelige er, at man køber råvarerne fysisk og efterfølgende opbevarer. Det er fx en mulighed ved investering i sølv, da det ikke fylder specielt meget, og det ikke bliver dårligt. Det har ingen holdbarhed, så du risikerer ikke, at din investering er rådnet bort.

Den store problematik ved dette er, at det kan være dyrt at opbevare sikkert. Det er meget værdifuldt, og det kan ikke anbefales, at du opbevarer det i dit eget hjem. Skal du have det opbevaret i en bank eller lignende, så kan der vær store omkostninger forbundet med dette.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Hvis du i stedet vil investere i fx hvede, så kan det ligeledes være svært at opbevare. Det er ikke lige så værdifuldt, men det fylder derimod rigtig meget. Samtidig kan du have et problem med, at det vil gå i fordærvelse på et tidspunkt, hvis du ikke kommer af med det.

Det mest optimale er derfor, at du investere igennem en råvare ETF. Det er en type af udenlandske investeringsforeninger, der kan bestå af mange forskellige ting. Her har du mulighed for at finde en ETF, der afspejler prisen på den råvarer, som du ønsker at investere i. Den store fordel ved dette er, at de kan opnå stordriftsfordele til en procentdel af, hvad du kan gøre det for. På den måde kan du følge prisudviklingen på råvarer uden besværet.

Her skal du være opmærksom på, at disse ETF’er med fokus på råvarer er lagerbeskattet. Du kan læse mere om beskatning af ETF’er her.

Hvilke typer af råvarer kan jeg investere i?

Der findes utallige muligheder for investering i råvarer igennem børsen, hvor du slipper for at opbevare dem fysisk. Herunder har jeg samlet en liste over forskellige typer af råvarer, som du kan investere i.

  • Ædelmetaller: Det omfatter guld, palladium, platin, rhodium og sølv.
  • Metaller: De omfatter metaller som aluminium, bly, jern, kobber, kobolt, lithium, nikkel og zink.
  • Landbrugsprodukter: Det omfatter afgrøder som bomuld, cannabis, hvede, kaffe, kakao, korn, sukker, soja, vin og træ.
  • Energi: De omfatter råvarer som brint, el, ethanol, olie, naturgas, propan, uran og kul.

En anden råvarer, der dog ikke kan handles på samme måde som de andre på listen, er diamanter.

Bør du investere i råvarer?

En ting som du skal være specielt opmærksom på er, at priserne kan være meget volatile, når vi taler om råvarer. De svinger op og ned, og derfor er det også meget risikofyldt at investere i råvarer.

Prisen er styret af udbud og efterspørgslen samt de psykologiske faktorer i markedet. Der hvor det skiller sig ud i forhold til fx investering i aktier er, at de ikke producerer noget. Råvarer producerer ikke værdi, men de indgår i en produktion, der omfatter bearbejdning af materialet.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Da kursen er meget volatil, så er det ofte et interessant marked for daytrading. Det er folk, der lever af at forudsige kursudvikligen på enkelte aktier som fx råvarepriser.

Da risikoen er så høj, så bør denne type af investeringer ikke fylde ret meget af din portefølje. Du kan have det i porteføljen til krisetider, men for de fleste mennesker vil det ikke være en god investering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan investerer jeg i råvarer?

Du kan investere i råvarer ved at invester i værdipapirer, der er direkte eksponeret mod råvarer, aktier inden for området eller ETF’er med fokus på råvarer.

Kan man købe råvarer på Nordnet?

Hos Nordnet kan du købe råvarer gennem aktier, ETF’er eller certifikater.

Kan man købe råvarer hos Saxo Bank?

Saxo Bank tilbyder mulighed for at købe råvarer gennem enkelte aktier, ETF’er eller certifikater.

Bør du investere i råvarer?

Råvarepriserne kan være meget volatile, og derfor kan det være risikofyldt at investere i råvarer. For almindelige investorer bruges råvarer kun i tider med økonomisk nedgang.

Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra denne side om markets.com

Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
3 kommentarer til “Investering i råvarer [2024] – Stor guide
  • Hejsa

    Fin artikel, men jeg vil dog ikke kalde kobber, nikkel og zink ædelmetaller. Derimod rhodium og palladium.
    Og synes nu sølv fylder en del og en stor risiko at have liggende hjemme.
    I disse tider med uro handler jeg med stor succes guld, sølv og uran aktier – og hertil kan jeg varmt anbefale at få hjælp af Jesper på insiderinvest.dk – da det som du skriver er meget risikobetonet, hvis man ikke selv har fingeren på pulsen.
    Derigennem har jeg også lært om digitalt guld og sølv, så jeg nu i stedet for at opbevare det hjemme har det et sikkert sted.

    Venligst,

    Nicolai

    • Hej Nicolai

      Det er selvfølgelig korrekt – jeg skulle vist have fulgt mere med i fysik. Jeg skriver, at det er risikobebetonet, men mener ikke, at det nødvendigvis gør en forskel, at du har “fingeren på pulsen”.

      Jeg kender ikke siden, som du henviser, og der er i det hele taget ikke meget information. Jeg kan være i tvivl om din kommentar i virkeligheden er en reklame, da du henviser til et kursus til en pris på 9.000 kr. om året. Et kursus, der baserer sig på aktiv investering, hvor du som minimum skal tjene de første 9.000 kr. om året i afkast for at gå i nul. Det virker meget mærkværdiget.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Jo mere risikobetonet en investering, jo vigtigere synes jeg nu det er at have fingeren på pulsen, eller få hjælp fra nogen der har, ellers tænker jeg da hurtigt at man kan tabe en masse, det har jeg i hvert fald selv bitter erfaring med 🙁
    Også derfor jeg nævnte siden, da jeg efter jeg fik hjælp gennem insiderinvest af en der i hvert fald har fingeren på pulsen fik vendt negativt afkast til positivt. Reklame, så vil jeg gerne have penge for det 🙂 – nej, deler bare gerne ud af positive erfaringer, ligesom jeg også synes du har en super god side med en masse gode artikler og info! – som jeg også gerne deler med andre 🙂

    Enig, der er ikke helt vildt meget info på siden, men synes nu der står meget klart og tydeligt hvad man får som medlem på sitet. Ja, hvis man kun har tænkt sig at investere et mindre beløb f.eks. 10-20 tusinde, så er 9000 da en høj pris at betale, men er du blot oppe på 50 eller 100.000 f.eks. for at gøre det nemt – så er det jo kun 9 procent du skal tjene hjem før dit medlemskab er betalt, og det er jo noget man kan tjene på en dag eller to på de meget volatile råvarer markeder med guld, sølv mv… Jeg synes i hvert fald ikke der er noget mærkværdigt ved det. Personligt ville jeg nok ikke købe et medlemskab, hvis jeg kun havde 20 af investere for, men rammer man de rigtige aktier, så taler vi jo flere hundrede, nogle gange tusinde procent i disse voldsomme aktier på nogle gange få uger eller måneder.

    Som jeg ser det, og selv har oplevet, vil jeg hellere betale for at få de rigtige aktietips i stedet for at tabe penge som jeg gjorde før, men igen, det er jo nok ikke 2000 kroner man så skal investere for i uran og guld aktier uanset investering i aktieanbefalinger eller ej – men igen, synes da i hvert fald ikke der er noget mærkværdigt ved det – tværtimod, som jeg nok giver udtryk for 🙂

    Nå, men ikke mere om det – Investerer du selv i aktier i sølv, guld, uran, kobber og/eller andre metaller og ressourcer?

    Rigtigt god dag!

    Nico

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *