Investering i lithium: Sådan kommer du i gang [2024]

Lithium er et alsidigt materiale, der i de seneste år er blevet ekstremt eftertragtet i forbindelse med, at lithium-batterier bliver en større og større del af den grønne omstilling. Af den årsag kan det være rigtig interessant at investere i lithium grundet fremtidens behov.

Lithium har dog også en række andre anvendelsesformål, og det bruges blandt andet også til medicinalvarer, fedt, smøremidler og varme-resistent glas.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du køber lithium som investering og hvorfor du bør overveje at investere i lithium.

Sådan køber du lithium som investering

Overordnet set er der tre muligheder for at investere i lithium:

  1. Investér i lithium-CFD’er
  2. Investér i aktier, der er involveret i lithium-industrien
  3. Investér i ETF’er med fokus på lithium

Investering i lithium aktier

En af de nemmeste metoder til at investere i lithium er ved at købe aktier i en virksomhed, der beskæftiger sig med udvinding eller bearbejdning af lithium. Ved andre råvarer har du mulighed for at købe råvarer som guld og sølv, men det er ikke muligt med lithium.

Ved at invester i denne type af selskaber, så bliver du også eksponeret imod udviklingen i lithium. Det er klart, at jo mere eftertragtet lithium er, jo bedre ser fremtiden ud for disse firmaer.

I nedenstående tabel finder du en oversigt over eksempler på forskellige aktier, som der arbejder med lithium som en del af deres primære forretning.

SelskabLandSektorPEEPS
TIANQI LITHIUM COR
002466.SZ
KinaMaterialer21.823,96
GANFENG LITHIUM GR
002460.SZ
KinaMaterialer27.740,84
Albemarle Corporation
ALB
USAMaterialer56.5116.76
Sociedad Quimica y Minera S.A.
SQM
ChileMaterialer10.061.13
PILBARAMIN FPO [PLS]
PLS.AX
AustralienMaterialer25.220,08

Ovenstående liste bør ikke ses som anbefalinger, men derimod blot eksempler.

Det er også muligt at købe ETF’er, der samler flere af disse selskaber under en investeringsforening. To eksempler på ETF’er med fokus på lithium er Global X Lithium & Battery Tech ETF og Amplify Lithium & Battery Technology ETF.

Hvorfor bør du overveje at investere i lithium?

Der er ingen tvivl om, at lithium kommer til at spille en essentiel rolle i den bæredygtige omstilling. Lithium bliver i høj grad brugt til produktion af batterier, der blandt andet indgår elbiler. Af samme årsag har lithium også oplevet en enorm interesse over de seneste år på grund af store forventninger til efterspørgslen på materialet.

Der er dog ingen garantier for fremtiden, men det vil uden tvivl være en attraktiv investering, såfremt det bliver endnu mere relevant med batterier. Dog er der også alternative brændstoffer i spil som hydrogen, der potentielt kan gøre et batteri unødvendigt.

Du skal samtidig også være opmærksom på, at der i øjeblikket arbejdes på at finde mere bæredygtige metoder til at udvinde lithium. De nuværende metoder gør ofte stor skade på nærmiljøet, hvorfor det i nogle geografiske områder møder stor modstand.

Produktionen af alternative brændstoffer er dog lang tid undervejs, og det lader på nuværende tidspunkt til, at batterier kommer til at skulle løse den grønne omstilling på den korte bane. Af den årsag er priserne på lithium også steget enormt de seneste år, og derfor skal du være varsom, inden du begynder at investere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan investerer man i lithium?

Du kan enten investere i lithium gennem aktier, lithium-ETF’er eller CFD’er.

Hvad er lithium?

Lithium er et grundsoft, der blandt andet bruges til produktion af batterier, medicinalvarer og smøremidler

Er lithium en god investering?

Lithium spiller allerede en stor rolle i den bæredygtige omstilling. Der er ingen tvivl, om hvis batterier er en stor del af vores fremtid, så vil lithium være en god investering. Der er dog ingen garantier.
Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *