Nogle virksomheder klarer sig godt i krisetider, mens andre klarer sig bedst, når verdensøkonomien kører på høj tryk. Økonomien arbejder i konjunkturer, og cykliske aktier er aktier, der har det rigtig godt, når økonomien buldrer derud af.
I denne artikel vil jeg gennemgå, hvad cykliske aktier og komme med nogle eksempler på forskellige aktier, der klarer sig godt i en højkonjunktur.
Hvad er en cyklisk aktie?
Kendetegnet ved en cykliske aktie er, at deres indtjening stiger, når økonomien i er i top. Derfor bliver de også hårdt påvirket, når økonomien er i nedgang. Modsætningen til disse er defensive aktier, der typisk ikke påvirket ret meget af verdensøkonomien.
De typiske aktiesektorer for disse aktier er flyselskaber, hoteller, bilproducenter som f.eks. el biler, banker og restauranter. Det er baseret på, at hvis økonomien halter, så er det disse poster, der bliver minimeret i forbruget. Generelt kan du kigge efter aktier, der er markeret med sektoren forbrugsgoder eller cyklisk forbrug. På engelsk kaldes denne for “Consumer Discretionary“.
Hvis du skal finde disse aktier, så bør du kigge efter aktier, der følger udviklingen i økonomien. Det svære ved disse aktier er dog, at du ikke kan vide, hvornår økonomien er på vej op, og hvornår den er på vej ned. Optimalt set så bør du købe en cyklisk aktie, mens økonomien er på randen af økonomisk fremgang. Efterfølgende bør du sælge den, når vi er på vej mod økonomisk krise. Faktum er dog, at det er meget svært at gætte sig til.
Eksempler på cykliske aktier
- Apple
- Boeing
- BMW
- Dow
- DSV
- General Motors
- Pandora
- Rockwool
Det er blot nogle eksempler, og der findes et utal af disse.
ETF med cykliske aktier?
En ETF er en udenlandsk investeringsforening, der giver dig mulighed for at købe en lille bid af en stor kage. På den måde får du en stor spredning uden at skulle have en stor portion penge at investere for.
Hvis du ønsker at investere i en ETF med fokus på cykliske aktier, så bør du kigge efter det engelske udtryk “Consumer Discretionary”, når du leder efter din nye investeringsforening. Det betyder forbrugsgoder, og det repræsenterer cykliske aktier.
Et eksempel kunne være ovenstående ETF, der hedder Vanguard Consumer Discretion ETF (VCR). Den tracker et indeks, der kaldes MSCI US Investable Market Index/Consumer Discretionary 25/50, der fokuserer på store, mellem og små virksomheder inden for cyklisk forbrug.
Inden du investerer i ETF’er skal du være opmærksom på, at det oftest er ufordelagtigt rent skattemæssigt. Du kan læse mere om ETF beskatning her.
Cykliske aktier i C25
Selvom det danske aktiemarked ikke er så stort igen, så findes der alligevel en lang række forskellige virksomheder. Der findes derfor også aktier, der er repræsenteret på C25-indekset.
Hvis man skal komme med nogle eksempler på danske aktier, der er cykliske, så er det virksomheder som DSV, FLSmidth, Rockwool og Mærsk. Det er alle virksomheder, der nyder godt af, når økonomien går godt.
DSV beskæftiger sig md transport og logistik, der ofte bliver hårdt ramt af økonomiske kriser. Mærsk er ligeledes i transportsektoren (dog med fokus på shipping), som også bliver ramt års af lavkonjunkturer. Fælles for FLSmidth og Rockwool er, at de beskæftiger sig med byggesektoren. Når der ikke er penge nok i økonomien, så er det ofte disse projekter, der bliver sat på pause.