Hvad er Dollar Cost Averaging?

DCA (Dollar Cost Averaging) er en investeringsstrategi, hvor man som investor deler sit samlede investeringsbeløb op i periodiske køb. Det gør man for at reducere volatiliteten i sin investering.

DCA er specielt ved, at fjerner muligheden for at kunne time markedet. Aktiemarkeder bevæger sig som bekendt op og ned, og man forholder sig konstant til hvorvidt markederne skal op eller ned inden for den næste periode. Det slipper man for her.

Ved at sprede sine køb over flere perioder, så opnår man en gennemsnitspris. Selvom markeder stiger med 10 % den ene måned og falder det samme måneden efter, så kan du her sikre, at du får en gennemsnitlig pris.

Det fjerner noget af risikoen for, at du investerer et stort beløb som kort tid efter falder kraftigt. Det kan godt ske alligevel, men da du så køber op løbende, så vil du også købe ind billigere. Derfor har det ikke indflydelse, om markederne er på vej op eller ned. På den måde fjerner du også det psykologiske aspekt af investering, da du lægger dig fast på, hvornår du handler. Du kommer derfor ikke til at panikkøbe eller sælge, da du har en fast strategi.

Dollar Cost Averaging bruges ofte i forbindelse med index investering, ETF investering og indkøb af investeringsforeninger. Det kan også bruges som en aktie strategi, men det er ikke så ofte, at det er tilfældet.

Relevante artikler: Nordnet månedsopsparing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *