Investerer du i udenlandske udbytteaktier eller udbyttebetalende investeringsforeninger, så har du sikkert oplevet, at skatten kan være ret svær at finde ud af. I denne artikel vil jeg prøve at klarlægge, hvad du skal være opmærksom på, herunder skattesatser og hvordan du tilbagesøger udbytteskat i udlandet.

Indholdsfortegnelse
Udbytteskat i Danmark
Selvom artiklen handler om beskatning af udenlandske aktier, vil jeg lige kortlægge, hvordan det fungerer i Danmark.
I Danmark har vi en kildeskat på aktier på 27 procent. Modtager du udbytte fra et dansk selskab, vil selskabet automatisk tilbageholde 27 procent i skat. Overstiger dine samlede aktieindtægter progressionsgrænsen, skal du selv indbetale det resterende beløb op til 42 procent.
Dobbeltbeskatningsaftaler
For at have et fast grundlag for beskatning af udbytte har OECD udarbejdet en model, der kaldes dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne model bygger på en regel om, at aktieudbytte må beskattes med 15 procent i kildelandet. Denne model følger stort set alle OECD-landene.
Denne aftale gør, at du i Danmark kan få nedslag for udbytteskatten i udlandet. Konkret betyder det, at du betaler 15 procent af din udbytteskat i udlandet, mens den resterende del betales i Danmark.
Udbytteskatten i Danmark ser i 2025 således ud:
- Op til 67.500 kr: 27 procent
- Over 67.500 kr: 42 procent
Herunder kan du se, hvordan progressionsgrænsen har udviklet sig de sidste par år.
- Udbytteskat i 2024 – 61.000 kr.
- Udbytteskat i 2023 – 58.900 kr.
- Udbytteskat i 2022 – 57.200 kr.
- Udbytteskat i 2021 – 56.500 kr.
- Udbytteskat i 2020 – 55.300 kr.
Dette betyder dog ikke, at der kun bliver trukket 15 procent i skat. Trækker det udenlandske selskab mere end 15 procent i kildeskat på aktier, er du nødt til at tilbagesøge den ekstra skat. Læs mere om det længere nede.
Skattesatser for udbytte i udlandet
Herunder ser du en liste over hvordan beskatning af udenlandske aktier og udbytte foregår i de forskellige lande. Dette gælder både for lande, der er en del af dobbeltbeskatningsaftalen ,og lande, der ikke er. Jeg har ligeledes tilføjet links til de forskellige steder, hvor du kan søge refusion.
- Australien: 30 procent
- Canada: 15/25 procent*
- Danmark: 27 procent
- Finland: 35 procent (senest ændret 1. januar 2021)*
- Frankrig: 30 procent
- Færøerne: 35 procent
- Grønland: 42 procent
- Holland: 15 procent
- Hong Kong: 0 procent
- Italien: 26 procent
- Indien: 20 procent
- Irland: 25 procent (senest ændret 1. januar 2020)
- Japan: 20,42 procent (15,315 procent for obligationer)
- Kina: 10 procent
- Norge: 25 procent (senest ændret 1. januar 2019)
- Portugal: 25 procent
- Schweiz: 35 procent
- Singapore: 0 procent
- Spanien: 19 procent
- Storbritannien: 0 procent
- Sverige: 15/30 procent***
- Sydkorea: 22 procent
- Tyskland: 26,375 procent
- USA: 15 procent
- Østrig: 25 procent
* Som udgangspunkt trækker Finland 35 procent i udbytteskat. Nordnet tilbagesøger automatisk udbytteskat i Finland, så der kun tilbageholdes 15 procent.
** Som udgangspunkt trækker Canada 25 procent i udbytteskat. Nordnet tilbagesøger automatisk udbytteskat i Canada, så der kun tilbageholdes 15 procent.
***Som udgangspunkt trækker Sverige 30 procent i udbytteskat. Nogle platforme, som Saxo Bank og Nordnet, har dog refusionsaftaler, så kun tilbageholdes blot 15 procent.
Det er et roderi at finde rundt i de forskellige skattesatser i de forskellige lande, så tag udelukkende dette som en vejledning. Jeg tager forbehold for, at der kan være fejl i oversigten. Dette er udtryk for de informationer, jeg har kunnet finde, samt de erfaringer, jeg har gjort mig.
Tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat
Står du i den situation, at du har udbytteaktier i udlandet, som der trækkes over 15 procent på, så har du mulighed for at tilbagesøge skatten. Processen med at søge refusion af udbytteskat kan være besværlig, men kort fortalt består den af følgende trin:
- Indhent blanket fra det pågældende land
- Udfyld blanketten
- Send blanketten til SKAT til påtegning af skattepligt i Danmark
- Vedlæg relevante transaktioner/bilag som dokumentation for det udbetalte udbytte
- Få blanketten retur fra SKAT og send videre til den udenlandske skattemyndighed
Der kan forekomme ekspeditionstid, da der er flere processer, du skal igennem. Dog skulle det danske skattevæsen være forholdsvis hurtige til at returnere. I udlandet kan det dog tage meget lang tid, så regn med alt fra 3 måneder til 1 år.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Du kan i visse tilfælde vælge at samle din tilbagesøgning over et par år. De fleste krav forældes efter 5 år, så derfor kan du med fordel samle dem, så du slipper for processen årligt. Det er dog vigtigt, at du selv læser op på, hvordan de forskellige lande håndterer dette (og eventuelt forældelsesfrister).
Selvom processen i sig selv er forholdsvis simpel, kan den stadig opleves som besværlig.
Det store problem kan være at finde de forskellige blanketter til at tilbagesøge udbytteskat i udlandet. Herunder vil jeg linke til dem, jeg selv har fundet indtil videre.
Tilbagesøgning af udbytteskat i Tyskland
Hvis du har tyske udbytteaktier, så må du hellere forberede dig på, at det er rigtig besværligt at tilbagesøge udbytteskat.
Sådan gør du:
- Download formularen her
- Udfyld formularen med dine oplysninger samt udbyttet og den tilbageholdte skat
- Få bekræftelse på din skattepligt i Danmark – evt. med årsopgørelse
- Indsend den til den tyske skattemyndighed
Du skal være opmærksom på, at der typisk går minimum 1 år før, at udbyttet er tilbagebetalt. Du skal tilbagesøge udbytte fra Tyskland inden for 4 år.
Tilbagesøgning af udbytteskat i Norge
Ejer du norske udbytteaktier, så er processen faktisk ikke så besværlig, som den kunne være. Du kan nemlig vedlægge dokumentation online.
Sådan gør du:
- Gå til de norske skattemyndigheders hjemmeside her
- Opret en bruger på Altinn
- Udfyld med dine personlige oplysninger, udbyttebeløb og tilbageholdt skat
- Vedhæft dokumentation for bekræftelse af din skattepligt i Danmark
- Upload ansøgningen via online-portalen
Behandlingstiden er typisk 6–9 måneder, og du kan kun søge tilbagebetaling for de sidste 3 år.
Tilbagesøgning af udbytteskat i Sverige
Hvis du vil tilbagesøge udbytteskat i Sverige, så er processen forholdsvis besværlig. Her er det nødvendigt at udfylde en blanket, som du er nødsaget til at sende med posten.
Sådan gør du:
- Download blanketten her
- Udfyld med dine personlige oplysninger, udbyttebeløb og tilbageholdt skat
- Vedhæft dokumentation for bekræftelse af din skattepligt i Danmark
- Send den udfyldte blanket til de svenske skattemyndigheder
Du kan finde guiden på de svenske skattemyndigheders hjemmeside her. Du kan kun kræve tilbagebetaling for de sidste 3 år, og behandlingstiden er typisk 6 måneder. Bruger du Saxo Bank eller Nordnet, så sørger de for, at der ikke bliver tilbageholdt mere end 15 procent på dine svenske aktier.
Tilbagesøgning af udbytteskat i Finland
De finske skattemyndigheder har en rigtig fin guide (link), som du kan følge. Du kan finde guiden her, og du finder adgang til materialet, der skal udfyldes her.
Bruger du Nordnet til dine finske aktier, så behøver du ikke tilbagesøge, da de sørger for, at der ikke bliver trukket mere end 14 procent.
Sagsbehandling tager omkring 6 måneder, og krav kan kun gælde for de sidste 3 år. Du skal være opmærksom på, at hvis det tilbageholdte udbytte udgør mindre end 10 €, så udbetales de ikke. Er dine finske aktier på et depot hos Nordnet, så tilbagesøger de automatisk den tilbageholdte udbytteskat.
Tilbagesøgning af udbytteskat i USA
Bruger du Saxo Bank eller Nordnet til dine amerikanske aktier, så sørger de automatisk for, at der ikke tilbageholdes mere end 15 procent. Dog kan der godt opstå situationer, hvor der skal tilbagesøges udbytteskat.
Sådan tilbagesøger du udbytteskat i USA:
- Udfyld IRS Form W‑8BEN – du kan finde den her
- Herefter skal du udfylde form 843 for tilbagebetaling af SKAT (link)*
- Vedhæft dokumentation for bekræftelse af din skattepligt i Danmark
- Send blanketten til de amerikanske skattemyndigheder efter instruktionerne på formularen
* Udbytte vil typisk falde ind under “Abatement or refund of tax that can’t be claimed on any form except Form 843“
Du kan læse mere om form 843 her. Behandling kan vare 8–12 måneder, og du kan kun kræve tilbagebetaling for de sidste 3 år.
Tilbagesøgning af udbytteskat i andre lande
- Canada – Link
- Danmark – Link (hvis du bor i udlandet)
- Frankrig – Link
- Færøerne – Link
- Italien – Link
- Portugal – Link – Mod. 22 – RFI
Har du kendskab til andre, så skal du være velkommen til at smide en kommentar.
Hvad bør du gøre?
Hvis du mangler inspiration til nye udbytteaktier til din portefølje, så har jeg lavet følgende oversigter (åbner i en ny fane):
- Amerikanske udbytteaktier
- Danske udbytteaktier
- Europæiske udbytteaktier
- Finske udbytteaktier
- Nordiske udbytteaktier
- Norske udbytteaktier
- Svenske udbytteaktier
- Tyske udbytteaktier
Det nemmeste ville selvfølgelig være, hvis du kunne placere alle dine midler i et land, hvor der tilbageholdes mindre end 15 procent i udbytteskat.
Dog er virkeligheden desværre ikke sådan, så derfor er det selvfølgelig noget, man skal tage højde for, når man investerer sine midler.
Jeg bruger blandt andet Saxo Bank til at handle mine aktier. Du kan oprette en gratis konto her.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Du kan også læse min artikel, hvor jeg sammenligner de to mest populære platforme i Danmark: Saxo Bank vs Nordnet
Personligt vælger jeg at undgå de lande, hvor der tilbageholdes for meget skat. Jeg gider ikke bøvlet med at skulle tilbagesøge udbytteskatten. Jeg har dog stadig aktier i Norge, som jeg købte inden ændringen.
Disse har jeg ikke planer om at sælge, så derfor æder jeg pt. den ekstra skatteomkostning. Rent praktisk er der tale om små 100 kr på årsbasis, og det gider jeg ikke besværet for.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan beskattes udenlandsk udbytte?
Hvornår betales der udenlandsk udbytteskat?
Hvordan tilbagesøger man udenlandsk udbytteskat?
Hvad er udbytteskatten i Sverige?
Hvad er udbytteskatten i Norge?
Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra Moneybanker.dk
Nice block, du ved ikke tilfældigvis hvordan det forholder sig med en udlandske aktier i USA. Har en aktie der betaler dividende på den Amerikanske børs, men som egentligt er et Israelsk firma som tilbage holder 25 %.
Kan se at Israel er OECD land. Men det er lidt uoverskueligt om jeg kan få trukket de 10 % fra?
Mv Jens
Hej Jens
Det er selskabet hjemmehørende land, der styrer beskatningsforholdene. Du burde kunne tilbagesøge de 10 procent i forskel, men jeg ville overveje, om det er besværet værd.
Bedste hilsner
Frederik
Hej Frederik,
Jeg har Nordea Aktier og skal have udbytteref. Jeg har været i egen bank og hr var ingen hjælp at hente
(Lån og Spar) har kontaktet Nordea og får dem flyttet hertil, men stadig, ingen hjælp. Så jeg skal selv igang.
Har været inde via dit fine link, men ak for mig det rene volapyk.
Har du evt. et bud på hvem som kan hjælpe mig her – tak
VH Helle
Hej Helle
I stedet for at flytte aktierne, så kan det give bedre mening blot at sælge dem hos Lån & Spar, og så købe nye aktier hos Nordea.
Jeg har ikke selv været igennem processen for finsk udbytteskat, da jeg ikke har haft tilstrækkeligt udbytte til gode til, at det giver mening. Er der blot tale om nogle få aktier, så ville jeg overveje, om det er besværet værd at tilbagesøge udbyttet.
Bedste hilsner
Frederik
Hej.
Hvordan finder jeg ud af hvor jeg skal sender bilagene til den Udlandske myndighed?
Hej Ronnie
For nogle lande har jeg vedlagt et link til formularen. De lande, der ikke er nævnt i artiklen, der må jeg desværre være dig svar skyldig.
Bedste hilsner
Frederik
Er det korrekt at Saxo Bank har dog refusionsaftale, så der tilbageholdes blot 15 procent. Kan godt læse mig til at Nordnet her, men kan ikke finde noget som helst tekst om det vedr. Saxo Bank udover det opslag. Kan du be eller afkræfte at der kun trækkes 15 procent på svenske aktier på Saxo Bank jf. https://ungmedpenge.dk/udenlandsk-udbytteskat/
Hej Frederik
Tak for din gode vejledning om udenlandske aktieudbytter og refusion. Jeg er i gang med at udfylde skema for udbytte fra norske aktier – bl.a. FLEX LNG, som jeg har i en ratepension i Nordnet. I skemaet beder man om VPS (CSD) account number ud for den enkelte aktie. Jeg er i tvivl om hvad det er. Kan du hjælpe?
Hej Knud
Det lader til, at det er et nummer, som du skal have fat i Nordnet for at finde. Det er beskrevet i fodnoten på side 2 i skemaet.
Bedste hilsner
Frederik
I guiden står at Frankrig trækker 30% i udbytteskat, er det stadig gældende, eller er der kommet nye regler fra 2023? Synes jeg har læst om det, men kan ikke gennemskue om det er trådt i kraft.
Hej Lise
Jeg må indrømme, at jeg ligeledes har svært ved at gennemskue det. Jeg må prøve at se, når jeg får udbytte næste gang fra mine franske aktier.
Bedste hilsner
Frederik