Investeringsforeninger [2022] – Alt du bør vide

Investeringsforeninger er efterhånden blivet en rigtig populær måde at investere på. Det er en simpel og nem måde at investere på, så populariteten er helt berettiget.

Det er en god måde at investere på, hvor du slipper for en masse besværligt arbejde. Du køber blot en investeringsforening, og så er der styr på det hele.

I denne artikel vil jeg gennemgå, hvad en investeringsforening er, hvilke omkostninger du skal være opmærksom på, og hvorfor du bør investere i investeringsfonde.

Du kan også se mine to andre artikler, hvor jeg går mere i dybden med indeksfonde og ETF’er.

Hvad er en investeringsforening?

En investeringsforening er består kort beskrevet som en forening af investorer. Der er en række investorer, der har lagt penge i en forening, som der bliver investeret. Det lyder som et koncept, der kun er for de rige, men det er altså basalt set sådan det foregår.

Andre ord for en investeringsforening er investeringsfond, indeksfond eller ETF.

Denne forening har en målsætning om at investere dine penge på en bestemt måde. Det kan være, at de spejler et indeks, en sektor eller et lands aktiemarked. Det kan også være en helt anden aktivklasse end aktier. Nogle investeringsforeninger har fokus på råvarer som guld eller obligationer. Det er meget forskelligt, og der findes utallige af såkalde benchmarks, som de læner sig op af.

Når du køber dig ind i en forening, så køber du i teorien en lille bid af alle de værdipapirer, som foreningen har investeret i. Ejer foreningen værdipapirer i 100 forskellige aktier, så kan du med et papir i investeringsforeningen købe en lille andel af alle disse 100 aktier. På den måde opnår du en stor spredning på trods af, at du kun investerer et lille beløb.

Der findes tre typer af investeringsfonde:

  • Aktiebaserede investeringsforeninger – kun aktier. Herunder er der underkategorier, der fokuserer på globale, regionale, small-cap, mid-cap, large-cap, sektorer eller specielle strategier som fx højt udbytte, value, growth eller andet
  • Obligationsbaserede investeringsforeninger – kun obligationer. herunder er der underkategorier, der fokuserer på statsobligationer, realkreditobligationer, højrenteobligationer eller virksomhedsobligationer både på regionalt og globalt plan
  • Blandede investeringsforeninger – der er ikke mange af disse, men de findes. De består af både aktier og obligationer

Herunder kan du se et udpluk af faktaarket fra investeringsforeningen Sparinvest INDEX Globale Aktier KL (SPVIGAKL). Du kan se hele faktaarket her.

Udpluk fra faktaark fra Sparinvest INDEX Globale Aktier KL.

SPVIGAKL er en populær investeringsforening. I faktaarket kan du blandt andet se info som benchmark, kategori, omkostninger m.m. Omkostninger kan du læse mere om længere nede.

Det interessante for os er antallet af positioner. Som du kan se på faktaarket, så indeholder SPVIGAKL 860 forskellige positioner. I skrivende stund koster ét enkelt investeringsbevis i denne forening 145 DKK. Du kan altså købe dig ind i over 800 forskellige aktier for lige knap 150 danske kroner. Det svarer til, at du har gennemsnitligt har købt under 20 øre i hver aktie.

Når du investerer i investeringsforeninger, så opnår du meget hurtigt en stor spredning for et lille beløb.

Når du køber et bevis til en investeringsforening på børsen, så vil du typisk overtage et andet bevis eller købe et nyt investeringsbevis, som fonden udsteder. Hvis en investeringsforening udsteder et nyt bevis, så vil foreningen reelt set gå ud og købe nye aktier tilsvarende til den værdi, du har investeret. Rent praktisk fungerer det dog som, hvis du skulle købe en almindelig aktie.

Omkostninger ved fonde

Der er selvfølgelig ikke noget, der er gratis, så derfor er der også omkostninger forbundet med at investere i investeringsforeninger.

Når vi taler om omkostninger og investeringsforeninger, så skal du være opmærksom på følgende:

  • Løbende omkostninger – løbende administrationsomkostninger
  • Emissionstillæg – engangsomkostning, der betales ved indtrædelse
  • Indløsningsfradraget – engangsomkostning, der betales ved udtrædelse

Køber du et bevis i en forening, så vil du, når du køber, betale emissiontillæg. Løbende som du har papiret, så vil du betale de løbende omkostninger. Indløsningsfradraget betaler du, når du sælger dine papirer.

I praksis møder du dog ikke disse omkostninger, da de bliver indregnet automatisk i den pris, som du betaler for værdipapiret. De løbende omkostninger er dog de primære, da det er disse, der har stor indflydelse på dit afkast. Hvis foreningens underliggende papirer generer et afkast på syv procent, mens de løbende omkostninger er på 2 procent, så vil dit afkast på investeringsforening kun være på 5 procent. Derfor er det vigtigt, at man har fokus på disse omkostninger, da det er en faktor, der kan har styr indflydelse på renters-rente effekten.

Jo lavere omkostninger, jo højere afkast og en forbedret renters rente over tid.

Du kan også kigge på ÅOP ved de forskellige investeringsforeninger. Det er et udtryk for hvor stor en procentdel, som du betaler i omkostninger om året. Denne tager udgangspunkt i en investeringshorisont på 7 år, hvorfor der også er taget højde for ind- og udtrædelse (emissionstillæg og indløsningsfradrag).

For at gøre det nemt at sammenligne investeringsforeninger på tværs, så bør du ikke kigge på de enkelte omkostninger, men blot forholde dig til ÅOP. ÅOP giver det bedste billede af hvor store omkostninger, der er forbundet med at investere i den pågældende investeringsfond.

Forklaring: ÅOP = årlige omkostninger i procent

Du skal også være opmærksom på, at du også betaler kurtage, når du handler med investeringsforeninger – som man kender det ved investering i aktier. Derfor bør du også sigte efter at handle det sted, hvor du kan få de laveste omkostninger. Her kan jeg anbefale at læse min artikel, hvor jeg sammenligner de to danske børsmæglere, Saxo Bank og Nordnet. Her kommer jeg blandt andet ind på kurtage.

Danske vs udenlandske investeringsforeninger – omkostninger

Hvis du begynder at undersøge mulighederne for at investere i foreninger, så vil du opleve, at der er forskel på danske og udenlandske afdelinger.

En udenlandsk investeringsforening vil typisk bestå af en ETF. I forhold til de danske investeringsforeninger, så er der stor forskel på omkostningerne. De danske ligger typisk mellem 0,5 procent til 2,5 procent i ÅOP, hvor de udenlandske ETF’er kan lægge så lavt som 0,03 procent i ÅOP.

  • Danske investeringsforeninger (aktier): Realisationsbeskattet
  • Danske investeringsforeninger (obligationer): Lagerbeskattet
  • Udenlandske investeringsforeninger (ETF’er): Lagerbeskattet

Jeg forstår godt, at du med det samme tænker, at du så bør vælge en udenlandsk ETF. Desværre så er disse beskattet meget uattraktivt i Danmark. Derfor er de ofte ikke den bedste løsning rent skattemæssigt. Jeg kommer mere ind på SKAT lidt længere nede.

Hvorfor bør du investere i en investeringsforening?

Den store årsag til, at du bør investere i investeringsforeninger er, at du opnår en helt anden spredning, end hvis du investerer i enkelte aktier. Når du køber ét enkelt investeringsbevis, så køber du i princippet en lille andel af alle de aktier, der er i forening. På den måde opnår du en meget stor spredning med et meget lille beløb.

Uanset om du investerer 500 kr. eller 1.000.000. kr., så har du den samme risikospredning. Skal du have den samme spredning i en portefølje med enkelte aktier, så kræver det et langt større beløb. Ellers vil dine investeringer blive spist op af omkostninger til kurtage og valutaveksling.

Fordele ved investeringsforeninger

  • Stor spredning – mange aktier for få penge
  • Stordriftsfordele – kurtage, valuta
  • Automatisk rebalancering og indkøb i nye selskaber

Igennem en forening opnår du også en række stordriftsfordele. Hvis foreningen består af 10.000 aktier, så betaler de stadig kurtage som almindeligt. Dog kan de købe langt større andele ad gangen, så på den måde har de mulighed for at optimere på deres omkostninger, så de holder dem så lavt som muligt.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Det er i øvrigt professionelle folk, der har ansvaret for de enkelte investeringsforeninger. Du fralægger dig altså en del af ansvaret, da de varetager det meste af arbejdet. Du skal primært bare sørge for at købe ind i investeringsforeningen.

Det gør også, at du ikke skal bruge tid på at holde øje med markedsudviklingen eller enkelte aktier, da de holder øje med papirerne for dig. De sørger blandt andet for rebalancering af porteføljen, indkøb i nye selskaber eller andet. Alt sammen sker i forhold til at holde sig op med det benchmark, som de sigter efter at ramme.

Hvad kan du forvente af afkast på en investeringsforening?

Det er svært at sige, hvad du kan forvente af afkast i en investeringsforening. Der er rigtig mange parametre, der spiller ind, og derfor er det svært at komme med et konkret bud. Først og fremmest, så afhænger det af, hvilken forening du vælger at investere i. Du kan eventuelt læse denne artikel om afkast på aktier for at få en idé om, hvad du kan forvente.

En forening vil typisk have et indeks eller benchmark, som sigter efter at ramme. Det kunne fx være det danske C25 indeks. Målsætningen for fonden vil så være at komme så tæt på det afkast, som C25 har haft, hele tiden. Hvis C25 det ene år stiger med 10 procent, så vil det være fondens målsætning at stige 10 procent (selvfølgelig nedjusteret efter omkostninger).

En forening vil altså forsøge at komme så tæt på det afkast, som det angivne benchmark har leveret. Det er deres målsætning. Der er også fonde, der forsøger at slå disse indeks. Det fortæller jeg mere om i næste afsnit.

Aktiv vs passiv investeringsforening

Når du begynder at undersøge, hvilke foreninger som du kan købe, så vil du opleve, at der findes to typer.

  • Aktive investeringsforeninger
  • Passive investeringsforeninger

Den store forskel på disse to typer er deres strategi. En aktiv investeringsforening har en strategi, hvor de ønsker at slå markedet. Er den bundet op mod det danske indeks C25, og denne stiger 10 procent et år, så vil den aktive foreningen sigte efter et afkast over 10 procent.

Det forsøger investeringsforeningerne at opnå gennem aktiv forvaltning af midlerne. Det betyder, at de løbende køber og sælger aktier, så de hele tiden placere deres midler, hvor de tror, at de kan få det højeste afkast. Dette afspejler sig også i omkostningerne, da det koster at købe og sælge hele tiden. Derfor vil en aktiv investeringsforening stort set altid have højere omkostninger end en tilsvarende forening, der er passiv.

For den passive forening er strategien at få det samme afkast som markedet (minus omkostninger), eller at komme så tæt på som muligt. Stiger markedet med 10 procent et år, så vil den passive forening sigte efter et afkast på 10 procent minus omkostninger. Har foreningen en løbende omkostning på 0,5 procent, så er målet for afkastet være på 9,5 procent.

Det kaldes en passiv tilgang til investering. Teorien er her, at hvis man køber bredt op i det ønskede indeks, så må man forvente at få, hvad der svarer til et markedsafkast. Er indekset det danske C25, og foreningen har papirer i samtlige 25 aktier, så må man forvente, at den følger det pågældende indeks ret tæt.

Hvorfor du ikke bør vælge aktiv forvaltning

I praksis er det rigtig svært at slå markedet år efter år. Det er dog mange aktive investeringsforeninger, der hævder, at de kan. Flere undersøgelser viser dog det modsatte. Det er dog muligt, at de over en årrække kan slå markedet, men kigger du på en lang tidshorisont, så er det ikke tilfældet.

En undersøgelse fra 1998 viser, at man ved at kaste tilfældige dartpile på en dartskive vil vinde over en aktiv investor i 40 % af tilfældene (link). Det er ret tankevækkende.

En undersøgelse fra 2015 viser desuden, at en portefølje med billige indeksfonde statistisk set vil levere det samme afkast som de øverste 3 % af de aktivt investerede fonde (link).

Det vidner om, at den bedste metode for at investere i investeringsforeninger er at investere i fonde med passiv forvaltning. Der er ihverfald en minimal sandsynlig for, at den aktive investeringsforening, som du vælger, vil give dig et bedre afkast end en passiv set over en lang tidshorisont.

En af de store årsager til, at de aktive har så svært ved at udkonkurrere de passive fonde, er omkostningerne. En aktiv fond med 2 procent i omkostninger kontra en passiv fond med 0,5 procent i omkostninger, skal hvert år præstere et afkast, der er minimum 1,5 procent bedre end den passive.

Akkumulerende eller udbyttebetalende forening?

Efterhånden er det nok gået op for dig, at der er ret mange forskellige produkter, som du kan investere i, når vi taler investeringsforeninger. Der er dog en sidste ting, som du også skal være opmærksom på. Det handler om, hvorvidt foreningen er enten akkumulerende eller udbyttebetalende.

En investeringsforening har to muligheder, hvor den kan opnå en gevinst. Det er enten gennem udbytte fra de selskaber, der er investeret i, eller ved at sælge et papir, der er steget i værdi. Når investeringsforeningen opnår denne gevinst, så er der to muligheder for uddele gevinsten til dig som investor:

  • Gennem udlodning af udbytte fra investeringsforeningen – udbyttebetalende
  • Ved at beholde udbytte og derved øge investeringsforeningens formue – akkumulerende

Den store ulempe ved, at en investeringsforening er udbyttebetalende, er at du skal betale skat løbende, som du modtager. Generelt set vil det være mest optimalt at udskyde skatten så lang tid som muligt, så du kan opnå renters rente af den ubetalte skat.

Derfor tyder det på, at den akkumulerende fond derfor må være mest interessant. Det er den dog desværre ikke. Der er nemlig forskel på beskatningen af de to typer af investeringsforeninger, som jeg fortæller mere om lidt længere nede.

Dog er det ikke optimalt i Danmark, da du dermed bliver lagerbeskattet. Omvendt betaler du også skat af det udbytte, som du modtager.

Investeringsforeninger og skat

På tværs af de forskellige typer, som jeg har nævnt tidligere, så er der forskellige måder, som foreningerne bliver beskattet på. Herunder vil jeg prøve at gennemgå de forskellige scenarier, som du vil blive udsat for – alt afhængig af hvilken type, som du vælger at investere i.

Danske investeringsforeninger

Investerer du i danske investeringsforeninger, så er der to muligheder.

Investerer du i en akkumulerende fond, så vil du være lagerbeskattet som kapitalindkomst.

I en udbyttebetalende fond vil du være realisationsbeskattet. Udbyttet bliver beskattet som aktieindkomst.

Du kan finde mere information om disse to beskatningsmetoder lidt længere nede.

Udenlandske investeringsforeninger

Investerer du i en udenlandsk ETF, så er der lidt andre regler. En ETF vil altid være lagerbeskattet uanset, om den betaler udbytte eller ej. Dog er der forskel på, om den beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst.

Investerer du i en aktiebaseret ETF, som er på SKATs liste (link), så vil den være beskattet som aktieindkomst. Det kræver dog, at fonden selv har kontaktet SKAT med henblik på at blive beskattet som aktieindkomst. Efterhånden er de fleste aktiebaserede ETF’er på listen, så det er mere reglen end undtagelse.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Er den pågældende ETF ikke på listen, så vil den blive beskattet som kapitalindkomst. Her afhænger skatten af din anden personlige indkomst, men den vil typisk være beskattet med en skatteprocent et sted mellem 30-42 procent.

Overblik over skat af investeringsforeninger

  • Dansk investeringsforening (udbyttebetalende): Beskattes efter realisationsprincippet som aktieindkomst. Udbytte er ligeledes som aktieindkomst
  • Dansk investeringsforening (akkumulerende): Beskattes efter lagerbeskatningsprincippet som kapitalindkomst
  • ETF (aktiebaseret på SKATs liste): Beskattes efter lagerbeskatningsprincippet som aktieindkomst
  • ETF (ikke på SKATs liste): Beskattes efter lagerbeskatningsprincippet som kapitalindkomst

Realisationsbeskatning betyder, at du betaler skat, når du sælger dit papir (eller modtager udbytte).

Lagerbeskatning betyder, at værdien af papiret gøres op hvert år, hvorefter du betaler skat af den eventuelle gevinst, der er.

Du kan læse mere om realisationsbeskatning vs lagerbeskatning her.

Hvilket scenarie der er mest optimalt for dig, afhænger af din skattesituation. Generelt set er realisationsbeskatningen det mest attraktive for de fleste.

Satserne for aktieindkomst i 2022 er således:

  • Under 57.200 kr: 27 procent
  • Over 57.200 kr: 42 procent

Aktieindkomst dækker både over værdipapirer beskattet efter lagerbeskatning- og realisationsbeskatningsprincippet. Herudover indgår øvrig aktieindkomst køb og salg af enkelte aktier samt udbytte.

Eksempler på investeringsforeninger

For at du har lidt at arbejde videre med, så har jeg herunder samlet en række eksempler på investeringsforeninger. Det er dog vigtigt for mig at pointere, at dette ikke er anbefalinger, men udelukkende eksempler på investeringsforeninger inden for forskellige kategorier og typer.

Du skal være opmærksom på, at bøde findes udenlandske ETF’er og danske investeringsforeninger på listen. Jeg har så vidt muligt forsøgt at finde danske alternativer, hvor det er muligt.

På listen har jeg angivet, hvorvidt foreningen er aktiv eller passiv samt udbyttebetalende eller akkumulerende.

Global investeringsforening

Investeringsforeninger med fokus på det globale marked.

  • Danske Invest Global Indeks KL – passiv, udbyttebetalende
  • Danske Invest Global StockPicking KL DKK – aktiv, akkumulerende
  • Danske Invest Global StockPicking KL DKk d – aktiv, udbyttebetalende
  • Sparinvest INDEX DJSI World KL – passiv, udbyttebetalende
  • Sparinvest INDEX Globale Akt Min Risiko KL – passiv, udbyttebetalende

Passive investeringsforeninger

Herunder finder du en liste med passive investeringsforeninger. Dette er danske foreninger, der følger et globalt indeks med fokus på aktier samt er udbyttebetalende.

  • Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d – global, udbyttebetalende
  • Nordea Invest Globale Aktier Indeks KL – global, udbyttebetalende
  • Sparindex Dow Jones Sustainability World KL – global, udbyttebetalende
  • Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL – global, udbytttebetalende

C25 investeringsforening

Investeringsforeninger med fokus på det største danske C25 indeks.

  • Danske Invest Danmark Akk KL DKK – aktiv, akkumulerende
  • Danske Invest Danmark Indeks KL DKK d – passiv, udbyttebetalende
  • Maj Invest Danske Aktier – aktiv, udbyttebetalende
  • Nykredit Invest Danske Aktier – aktiv, udbyttebetalende
  • Sparinvest INDEX OMX C25 KL – passiv, udbyttebetalende

Danske investeringsforeninger

Herunder finder du eksempler på danske investeringsforeninger. Der er en del gengangere fra andre lister.

  • Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d – passiv, udbyttebetalende
  • Danske Invest Danmark Indeks KL DKK d – passiv, udbyttebetalende
  • Maj Invest Danske Aktier – aktiv, udbyttebetalende
  • Nordea Invest Globale Aktier Indeks KL – passiv, udbyttebetalende
  • Sparindex Dow Jones Sustainability World KL – passiv, udbyttebetalende
  • Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL – passiv, udbytttebetalende
  • Sparinvest INDEX OMX C25 KL – passiv, udbyttebetalende

Investeringsforening med fokus på guld

Hvis du er interesseret i investering i guld, så kan en investeringsforening være en nem måde at investere i metallet på uden besværet. Du skal være opmærksom på, at begge investeringsforeninger falder under kapitalindkomst.

  • GraniteShares Gold Trust (ETF) – passiv, akkumulerende
  • iShares Gold Trust (ETF) – passiv, akkumulerende

Value investeringsforeninger

Hvis du leder en investeringsforening med fokus på value investering, så har jeg samlet et par muligheder herunder.

  • Globale Stabile Aktier – aktiv, udbyttebetalende
  • Nordea Invest Stabile Aktier Udb – aktiv, udbyttebetalende

Investeringsforening med fokus på klima

Ønsker du en investeringsforening med fokus på klima-sektoren, så findes der blandt andet disse muligheder.

  • BNP Paribas Funds Global Environment I Capitalisation (ETF) – aktiv, akkumulerende
  • Nordea Invest Klima og Miljø Udb – aktiv, udbyttebetalende
  • Schroder International Selection Fund Global Climate Change Equity C Accumulation EUR (ETF) – aktiv, akkumulerende

Investeringsforeninger med højt udbytte

Leder du efter investeringsforeninger med fokus på højt udbytte, så er der herunder et par gode eksempler.

  • BankInvest Højt Udbytte Aktier A – aktiv, udbyttebetalende
  • BNY Mellon Global Funds PLC – BNY Mellon Global Equity Income Fund EUR W Inc (ETF) – aktiv, udbyttebetalende
  • Fidelity Funds – Global Dividend Fund A-MINCOME(G)-EUR (ETF) – aktiv, udbyttebetalende

Obligationsforening

Hvis du er på udkig efter en investeringsforening, der investerer i obligationer, så har jeg fundet et par eksempler herunder til inspiration.

  • Danske Invest Globale Lange Indeksobligationer DKK – aktiv, akkumulerende
  • Sparinvest Lange Obligationer KL A – aktiv, udbyttebetalende

Bedste investeringsforening?

Leder du efter den bedste investeringsforening, så afhænger det af, hvad du gerne vil investere i. Det findes der ikke et entydigt svar på. Du skal altså beslutte, hvilken aktivklasse du gerne vil investere i, og hvilken risiko- og tidshorisont du har. Efterfølgende kan du så tage et kig på de muligheder, der falder inden for disse vilkår.

Jeg kan varmt anbefale at tage et kig på Morningstars værktøj her. Den giver dig mulighed for at søge og sortere i rigtig mange forskellige fonde, så du kan finde en, der passer til dit behov.

Afrunding

Alt i alt så findes der utallige muligheder med investeringsforeninger. Du har mulighed for at investere i en lang række forskellige aktivklasser på en nem måde.

Hvis vi kigger på investering i aktier, så er det klart, at der r store fordele ved at investeringsforeninger frem for enkelte aktier. Det kræver dog, at du finder en passiv investeringsforening, der statistisk set har større chance for at følge markedet over tid.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Derfor bør du også overveje, hvorvidt du ønsker at investere i noget, der sigter efter markedsafkast, og som ikke prøver at slå markedet. Det meste data peger som tidligere nævnt mod, at det ikke er muligt at slå markedet.

Derimod så peger statistikken på, at du bør kigge efter en passiv, global investeringsforening, som forhåbentlig kan give dig et afkast svarende til markedet set over en lang årrække.

Jeg er tilhænger af en strategi, hvor du løbende hver måned investerer i en global, passiv investeringsforening. Det kunne være gennem Nordnets månedsopsparing (link til artikel), men der findes også andre gode muligheder. På den måde sikrer du, at du løbende får investere dine penge samtidig med, at du ikke forsøger at time markedet – noget som mange har brændt fingrene på.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så er du velkommen til at bidrage herunder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder det, at en investeringsforening er udbyttebetalende?

En udbyttebetalende investeringsforening betaler udbytte. Udbyttet kommer fx fra gevinster fra salg af værdipapirer i fonden. Det resterende afkast i fonden akkumuleres og indregnes i kursen.

Hvad betyder det, at en investeringsforening er akkumulerende?

En akkumulerende investeringsforening udbetaler ikke udbytte, men afkastet i fonden akkumuleres. Dermed indregnes overskuddet i foreningens kurs.

Hvad koster en investeringsforening?

Det er meget forskelligt hvor store omkostninger, der er forbundet med investering i investeringsforeninger. Det kan svinge fra 0,03 procent og helt op til 3-4 procent afhængig af, hvad der investeres i.

Hvem ejer en investeringsforening?

En investeringsforening er ejet af de investorer, som har købt sig ind i foreningen. Omkostning, tab og afkast fordeles på alle foreningens medlemmer.

Hvad er en investeringsforening?

En investeringsforening er en stor samling af værdipapirer, som du har mulighed for at investere i.

Hvad er fordelene ved en investeringsforening?

Den store fordel ved en investeringsforening er, at du kan opnå en stor spredning med et lille beløb. Du køber i princippet en lille del af en masse selskaber.

Hvad er fordelen ved danske investeringsforeninger?

Den store fordel ved danske investeringsforeninger er beskatningen. Det kræver dog, at de er udbyttebetalende.

Hvad betyder KL i en investeringsforening?

KL betyder, at den pågældende forening har mulighed for oprettelse af andelsklasser. Andelsklasser er beviser, der har forskellige rettigheder.

Hvad betyder Akk i en investeringforening?

Akk i en investeringsforening betyder, at den er akkumulerende og dermed lagerbeskattet.

Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra denne side om online-lån.

Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
36 kommentarer til “Investeringsforeninger [2022] – Alt du bør vide
  • DanJeg kan ikke gennemskue forskellen på “Danske Inv Global Indeks, kl DKK d” og “Danske Inv Glob Indeks – Akk, kl DKK h.”
    Kan du forklare det?

    • Hej Anne

      Dene ene investeringsforening er akkumulerende, mens den anden er udbyttebetalende. Det har indflydelse på, hvordan beskatningen af afkastet foregår.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej Frederik,

    Hvis man primært investere i investeringsfonde er der så en risiko for at det er svært at sælge beviserne igen om fx 20/30 år, grundet populariteten for investeringsfonde falder?

    Ved godt det er lidt et hypotetisk spørgsmål, men håber du vil give det en kommentar og dine tanker om det

    Mvh Eskild

    • Hej Eskild

      Ja og nej. Jeg er dog ikke helt stærk på området, så du skal tage mit svar med gran salt. Som jeg forstår det, så er der forskel på, om du køber en fond, der indeholder en række beviser, eller om du køber en fond, der så køber nogle beviser efterfølgende (og derved indeholder dem). Det er altså forskellen på, om fondens værdi “kun” afspejler den beholdning, som fonden ejer, eller om fonden afspejler den pris, som markedet vil give.

      Som jeg forstår det, så afspejler de danske fonde den reelle værdi, mens det andet kan være tilfældet ved ETF’er. I det første tilfælde (med de danske) vil du ikke blive påvirket af popularitet, mens det vil være tilfældet i det andet eksempel.

      Giver det mening?

      Bedste hilser
      Frederik

  • Hej,

    Først og fremmest – SUPER fed blog, med utrolig brugbar information.

    Jeg er ny i gamet og havde tænkt at smide 100.000 dkk efter investeringsforeninger via Sparinvest.
    Perioden på investeringen var tiltænkt 5 år.

    Min bankrådgiver er desværre ret inkompentent og skal konstant “spørge eksperter”, om hvordan tingene fungere.

    Jeg er interesseret i at afkast/udbyttet skal geninvesteres automatisk og har fået en laaaaang liste med gebyrer osv.
    Har du nogen erfaring med, hvilke banker der er bedst og billigst ift. at håndtere investeringsforeninger? Og dertil også en bank der kan give god rådgivning hertil.
    Og måske du kan oplyse om gebyrer osv. er helt urimelige hos min bank – Se http://www.sparnord.dk/investeringsinfo

    Håber du kan hjælpe en ung og uerfaren med ovenstående. 🙂

    Alt det bedste

    • Hej Emil

      Mange tak for din kommentar – jeg er super glad for, at du kan bruge mit indhold.

      Som jeg ser det, så er der to muligheder. Enten så åbner du en aktiesparekonto (læs mere her) hos Saxo Bank, hvor du investerer i en akkumulerende ETF – op til ≈100.000 kr. Ellers så åbner du en konto hus Nordnet, hvor du benytter dig af Nordnets månedsopsparing (læs mere her), hvor du kan investere kurtagefrit. På den måde kan dit udbytte også automatisk geninvesteres.

      Der er desværre ikke nogle af de traditionelle banker, der kan følge med Saxo Bank og Nordnet, når det handler om investering. Derfor ville jeg vælge en af de to platforme.

      Du er altid velkommen til at stille yderligere spørgsmål.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej

    Tak for brugbart indslag.
    Kan du komme med nogle bud på passive investeringsforeninger som har fokus på Value-investeringer gerne primært på bankaktier og gerne europæiske eller amerikanske bankaktier? Meget gerne danske investeringsforeninger hvis muligt?
    Dem du har nævnt er nemlig aktive investeringsforeninger, og jeg er personligt kun interesseret i de passive.
    Gerne udbyttebetalende alternativt akkumulerende.
    Kender du mon en passiv fond der sælger græske bankaktier?

    På forhånd tak.

    Mvh Majbritt

    • Hej Majbritt

      Tak for din kommentar.

      Det er en meget specifik investeringsforening du er ude efter. Jeg tvivler på, at det findes – også selvom du kigger efter udenlandske foreninger. Jeg vil anbefale dig at prøve ETF screeneren hos Morningstar. Der har du mulighed for sortere og filtrere i en lang række investeringsforeninger.

      Jeg tror dog, at du får svært ved at finde passive investeringsforeninger målrettet value investering, da value investering er baseret på aktiv investering.

      Giver det mening?

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.