Passiv indkomst – Skab en ekstra passiv indtægt

Vil du have en indkomst, der løbende kommer ind uden, at du skal arbejde for den, så taler vi om en passiv indkomst. Det er meget attraktivt, da du har nogle aktier, der genererer en indkomst for dig. Det kan både være din primære indtægt, men også en ekstra indtægt, så den fungerer som et bijob.

Hvis du gerne vil opbygge en passiv indkomst, så kræver det enten tid eller penge. Har du penge, så kan du købe et aktiv, der kan give dig en passiv indkomst. Det kræver dog ofte en stor pose penge før, at det giver noget, der kan mærkes. Har du tid til overs, så har du mulighed for at opbygge et aktiv, der kan skabe dig en indkomst. Selvom din timeløn formentlig vil være dårlig det første lange stykke tid, så bør du på lang sigt kunne opbygge en solid indkomst, som du ikke skal arbejde for.

Herunder har jeg samlet en liste over forskellige idéer til passiv indkomst. Listen omhandler både idéer, hvor du kan bruge dine penge og tid.

💸 Invester i udbytteaktier

Du har sikkert altid forestillet dig, at det du skal have rigtig mange penge for at kunne investere i aktier. Det er dog ikke hele sandheden.

Udbytteaktier er aktier, der betaler udbytte. Normalvis tjener du først penge på aktier, når du sælger den. Når et selskab har et overskud, så kan den vælge at udbetale et udbytte til dens aktionærer. Finder du selskaber, der gør dette hvert år, så har du skabt dig en passiv indkomst, som du ikke skal arbejde for.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Der er dog en vis usikkerhed omkring, hvorvidt selskaber fortsætter deres udbyttebetaling, hvis det begynder at gå dårligt. Derfor bør man sprede sine investeringer, så man ikke har alle sine æg i en kurv.

Nødvendig opstartskapital: 1.000 kr.

Estimereret indtjening: 2 % i udbytte af investeret beløb (ekskl. kursstigning) (kilde)

Relevante artikler: Aktier for begyndere, danske udbytteaktier, amerikanske udbytteaktier & Saxo Bank vs Nordnet

📈 Invester i investeringsforeninger

Hvis du har overvejet at investere i aktier, men finder det for uoverskueligt at finde de enkelte selskaber, så er der også en nemmere muligheder.

Investeringsforeninger er i princippet samling af en masse investorer, hvor formuen investeres sammen. Det gør, at selvom du kun har et mindre beløb at investere for, så kan du opnå en stor spredning. Når du køber et investeringsbevis i en forening, så køber du en lille del af en lang række selskaber. På den måde bliver du ikke eksponeret mod enkelte aktier.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Vær opmærksom på, at der findes en masse forskellige investeringsforeninger. Den eneste ulempe der er ved dette er, at de er dårlige beskattet en almindelige aktier. Samtidig betaler du også en omkostning for at de administrere fonden. Ofte kan det dog godt betale sig pga. den spredning, som du opnår. Jeg vil anbefale dig at læse de relevante artikler herunder.

Nødvendig opstartskapital: 500 kr.

Estimereret indtjening: 2 % i udbytte af investeret beløb (ekskl. kursstigning) (kilde)

Relevante artikler: Investeringsforeninger & Nordnets Månedsopsparing

🏢 Invester i udlejningsejendomme

Du forbinder nok ejendomsinvestering med en masse arbejde, men det er slet ikke sikkert. Vælger du at købe udlejningsejendomme, så kan du få et administrationsselskab til at stå for alt bøvlet, så du slipper for det.

Det koster nogle penge, men det kan gøre det til en passiv indkomst for dig. Der ligger dog selvfølgelig stadig noget indledende arbejde i at finde en ejendom at købe. Her bør man fokusere på at have overskud på driften, så eventuelle værdistigninger på ejendommen bliver en bonus.

Det er dog ikke lige til, da det kræver noget erfaring og kapital at komme i gang med. Det kan dog være rigtig rentabelt, hvis man finder de rigtige boliger.

Nødvendig opstartskapital: 150-200.000 kr.

Estimeret indtjening: 3-15 % af det investerede beløb

Relevante artikler: Ejendomsinvestering

📖 Skriv en fysisk bog

Har du ikke de helt store penge til at opbygge en passiv indkomst med, så er der heldigvis også andre muligheder.

Er du god til det skriftlige, så kan du overveje, om du bør skrive en fysisk bog. Det er ikke noget, som du bliver rig af, men det er noget, som kan give dig en mindre passiv indtægt, som du kan supplere op med andet.

En ekspert (link) mener, at cirka 80 % af alle bøger i Danmark sælger under 1.000 eksemplarer. Lidt hovedregning viser, at hvis du tjener 50 kr. pr. bog og sælger 500 stk., så kan du tjene 25.000 kr. Til 150 kr. i timen før skat må du altså maksimum bruge 166 timer på at skrive bogen.

Det giver derfor ikke ret meget mening i dansk regi medmindre, at man kan skrive en bog, der er tidsløs (og derfor ikke kræver de store opdateringer). Desuden skulle du gerne sælge mere end 500 stk., hvis det skal give mening.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Jeg har selv skrevet en fysisk bog omkring ung økonomi, som lader til at blive en fin passiv indkomst, så det kan godt lade sig gøre på det danske marked. Det kræver dog ofte, at du har en stor følgerskare eller et netværk, der kan bidrage med salg.

Du kan også vælge at kigge mod det engelske marked. Det stiller større krav til dine skriftlige evner, men det åbner også muligheden for et langt større publikum. Dog er konkurrencen også det hårdere.

Nødvendig opstartskapital: 10-15.000 kr. (til produktion af bog)

Estimeret indtjening: 30-70 kr. pr. bog

⌨️ Skriv en e-bog

Lidt i samme boldgade som det tidligere punkt, så kan du vælge at skrive en e-bog.

Den store fordel ved en e-bog er, at du kan holde omkostningerne meget lave. Kan du lave opsætningen og det grafiske arbejde selv, så kan du i princippet nøjes med nul udgifter. Samtidig er det også meget nemmere at håndtere rent praktisk, da du ikke skal sende bøger ud til folk.

Dog kræver det stadig, at du har det skriftlige på plads. Konkurrencen vokser også hele tiden inden for e-bøger, så det kræver mere markedsføring. Derfor kan det ikke undgåes, at der skal bruges omkostninger til dette, men heldigvis er de fleste afregnet pr. bog. Det betyder, at du ikke skal have penge op af lommen, før at der er solgt noget.

Nødvendig opstartskapital: 0-5.000 kr. (til opsætning/grafisk arbejde)

Estimeret indtjening: 50-200 kr. pr. bog

🏫 Lav et online kursus

Du har formentlig stødt på en masse reklamer på YouTube og andre platforme, hvor du har mulighed for at købe et kursus. Og det er ikke uden årsag – det kan der være rigtig mange penge i.

Dette punkt kræver noget teknisk snilde og en viden, som du kan sælge til andre. Har du en unik viden på et område, så se om det ikke giver mening at strikke det sammen til et kursus, som du kan sælge.

Jeg ser flere af disse kurser, som bliver solgt til mellem 200 og 10.000 kr. Selvom der er en del arbejde i at producere disse kurser, så er det ret mange penge, der er tale om.

Ligesom med e-bogen, så kræver dit kursus sandsynligvis også, at det bliver markedsført. Det er desværre ikke gratis, så det vil kræve nogle penge. Formår du at lykkedes med markedsføringen, så kan der være en god passiv indkomst i at sælge kurser.

Nødvendig opstartskapital: 5-25.000 kr (videokamera, platform til kursus m.m.)

Estimeret indtjening: 2.000 – 100.000 kr om måneden

📸 Sælg billeder

Er du god til at tage billeder, så kan der også være mulighed for at opbygge en passiv indkomst her. Der findes masser af forskellige platforme, hvor du kan sælge billeder, som du selv har rettighederne til. En simpel Google-søgning vil vise dig, at der er utallige muligheder.

Når du sælger dine billeder har du mulighed for at tjene flere gange på det samme billede. Typisk så betaler man pr. brug, så hvis der er 10 forskellige personer, der vil benytte dit billede, så får du kommision alle gangene.

Det kræver dog, at du er god til at tage billeder, og at du har et kamera i en god kvalitet. Dog er det ikke noget, som du bliver rig på, men det kan være en mulighed for at kombinere en hobby med en passiv indkomst.

Nødvendig opstartskapital: 5-10.000 kr (kamera)

Estimeret indtjening: 1-2 kr. om måneden pr. billede (kilde)

💻 Start en blog

Har du et skrifligt talent og lidt teknisk snilde, så kan du vælge at starte en blog op. Det kræver dog, at folk gider følge med i, hvad du skriver. Det kræver dog et stort arbejde at blive populær nok til, at der kan være penge i det.

Når du har opbygget en følgerskare, så har du mulighed for at tjene penge på sponsorater, reklamer og meget andet. Selvom du er en lille blogger, så kan der godt være en rigtig fin passiv indtægt i det. Det er dog ikke noget, som du bliver rig af.

Nødvendig opstartskapital: 500-1.000 kr. (domæne, webhost og design)

Estimeret indtjening: 200-5.000 kr. (afhængig af popularitet)

🔗 Start en hjemmeside

I samme boldgade som bloggen, så har du mulighed for at starte en hjemmeside. I stedet for at skrive om dig selv, så kan du vælge et emne, som du gerne vil fokusere på. Her vil det være nærliggende at vælge et emne, som du allerede kender til.

Jeg har f.eks. startet denne side om økonomi, da jeg havde en stor passion for investering. Det har gjort det meget nemmere for mig at udgive en masse indhold om emnet. Hjemmesiden blev dog startet udelukkende pga. interesse, men der er potentiale for, at den på sigt kan give en rigtig fin indkomst.

Man tjener dog ikke penge på en hjemmeside uden trafik. Den billigste måde at få trafik på er igennem søgemaskineoptimering, som handler om at komme op i Google. Når man er begyndt at få trafik, så kan man tjene penge på de besøgende igennem reklamer. Det kan f.eks. være igennem affiliate marketing, der handler om, at man tjener penge, når besøgende køber noget igennem ens link. Det kræver en masse arbejde, men der er i princippet ikke noget loft på, hvor højt indkomsten kan være.

Nødvendig opstartskapital: 500-1.000 kr. (domæne, webhost og design)

Estimeret indtjening: 200-100.000 kr. om måneden

📹 Start en YouTube-kanal

Er du en kreativ sjæl, der er god foran et kamera, så er YouTube også en mulighed for en passiv indkomst.

De seneste par år er interessen for YouTube vokset enormt, og der er flere og flere kanaler, der starter op. Annoncering på YouTube kræver minimum 1.000 subscribers samt 4.000 timers visning det seneste år. Det kræver derfor en masse tid at komme i gang, men omvendt så kan du også opnå en stor passiv indtægt på lang sigt.

Ikke nok med, at du kan bruge reklamer på YouTube, så har du også mulighed for sponsorater, affiliate marketing og meget andet.

Nødvendig startkapital: 5-10.000 kr. (kamera)

Estimeret indtjening: 200-100.000 kr om måneden

Hvad er passiv indkomst?

En passiv indkomst er en indkomst, som der ikke er direkte forbundet med det antal af timer, som der bliver smidt i. Har du investeret dine penge, så er det noget andet, da dine penge arbejder for dig. Typisk så vil du bruge rigtig mange timer i starten på at opbygge en passiv indtægt. Når indtægten er der, så kan du efterfølgende bruge tid på vedligeholdelse, men ofte vil det passe sig selv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en passiv indkomst?

En passiv indkomst er en indkomst, som der ikke er direkte forbundet med det arbejde, som du udfører.

Hvad er eksempler på passiv indkomstkilder?

Nogle eksempler på indkomstkilder, der er passive, kunne være udbytteaktier, et online-kursus eller salg af fysiske bøger.

Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra kviklånoversigt.dk

Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *