Opdatering af porteføljen – Oktober 2021

Endelig runder porteføljen 500.000 kr. Det er en stor milepæl, som jeg er meget glad for at have opnået.

I denne måned bliver porteføljen yderligere diversificeret – jeg tilføjer nemlig en investeringsforening til min portefølje. Det er et ønske, der har været længe undervejs, og det er nu blevet en realitet.

Derudover er der sket lidt forbedringer hist og pist på siden samtidig med, at der er sket lidt nyt på hjemmefronten.

Opdatering: Oktober 2021

Totalværdi

513.554 kr.

+15.415 kr.

Afkast

1,5 %

+7.415 kr

Delmål #1

57 %

907.143 kr.

Delmål #1

57 %

Udviklingen i den totale værdi

I januar 2021 satte jeg mig et mål, der lød på en samlet porteføje på 470.000 kr. ved udgangen af 2021. Senere opjusterede jeg dette mål til 530.000 kr svarende til 15.000 kr. hver måned. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.

Fordeling af midler

Fordeling af aktier

Udviklingen i porteføljen de sidste 5 måneder

oktober 2021september 2021august 2021juli 2021juni 2021
Studiekonto10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.34.500 kr.
Nordnet134.935 kr.128.415 kr.133.106 kr.131.105 kr.130.392 kr.
Aktiesparekonto123.570 kr.120.952 kr.122.061 kr.122.528 kr.123.249 kr.
Saxo Bank195.344 kr. 182.540 kr.173.075 kr.154.882 kr.120.929 kr.
Mintos25.937 kr. 32.485 kr.32.354 kr.32.226 kr.31.965 kr.
Bondora796 kr. 810 kr.914 kr.937 kr.974 kr.
Iuvo491 kr. 491 kr.491 kr.490 kr.490 kr.
Fast Invest10.450 kr. 10.450 kr.10.448 kr.10.448 kr.11.035 kr.
The Many10.014 kr. 9.982 kr.9.898 kr.9.866 kr.9.940 kr.
Kameo2.017 kr. 2.014 kr.2.011 kr.2.011 kr.2.005 kr.
Samlet515.554 kr. 498.139 kr.494.358 kr.484.553 kr.475.539 kr.

Indbetalinger

I denne måned holder jeg desværre ikke det forventede niveau. Jeg må nøjes med at tilføje 8.000 kr. til porteføljen i denne måned.

Det er der flere årsagerne til. Den ene er, at i mit selskab har været nødsaget til at holde lidt på likviditet i denne måned. Derfor har jeg ikke udbetalt løn i denne måned. Jeg vil hellere vente med udbetale løn til i slutningen af året, så jeg er sikker på, at at virksomhedens udgifter er dækket ind.

Dertil har vi i vores lille familie erhvervet os en kat. Dyr medfører udgifter af sig, så derfor har der været en række udgifter i denne måned til dyrlæge m.v. Resultatet for denne måned er derfor helt okay.

Tilføjede midler i oktober 2021

Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.

Aktier

Afkast

oktober 2021september 2021august 2021juli 2021juni 2021
Aktiesparekonto2,2 %-0,9 %-0,4 %-0,6 %3,2 %
Saxo Bank2,6 %-3,2 %1,6 %-2,6 %2,4 %
Nordnet-0,2 %-3,5 %1,5 %0,5 %1,1 %
Samlet1,7 %-2,6 %1,0 %-0,8 %2,2 %

Herover kan du se mit afkastet på mine aktier i forhold til september 2021. Tallene er fordelt på mit almindelige aktiedepot hos Nordnet, min aktiesparekonto hos Saxo Bank og mit almindelige aktiedepot hos Saxo Bank.

Mine aktiebeholdninger

SelskabTickerSektorAntal1 månedVærdi Vægtet
3MMMMIndustri51,86%kr 5.7491,28%
AbbVieABBVSundhedspleje216,30%kr 15.4963,44%
Altria GroupMOKonsumentvarer22-3,10%kr 6.2451,39%
Apple IncAAPLIT125,87%kr 11.5692,57%
Archer-Daniels-Midland CoADMKonsumentvarer337,05%kr 13.6423,03%
AT&TTKommunikation24-6,48%kr 3.9010,87%
Best Buy Co IncBBYForbrugsgoder1415,64%kr 11.0132,45%
Betsson ABBETS-BFinans235-17,86%kr 10.5152,34%
Black Hills CorpBKHForsyning285,77%kr 11.9612,66%
Cardinal Health IncCAHSundhedspleje37-3,34%kr 11.3842,53%
Caterpillar IncCATIndustri86,27%kr 10.5032,33%
Cincinnati Financial CorporationCINFFinans156,32%kr 11.7222,60%
Cisco Systems IncCSCOIT262,83%kr 9.3652,08%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarer137,43%kr 4.7161,05%
Cogeco Communications IncTSE:CCAKommunikation17-5,57%kr 9.3872,09%
Consol EdisonEDForsyning113,87%kr 5.3371,19%
Danske BankDANSKEFinans530,41%kr 5.7721,28%
Dow IncDOWMaterialer45-2,76%kr 16.2083,60%
Enterprise Products Partners L.P.EPDEnergi704,81%kr 10.2172,27%
EPR PropertiesEPREjendomme301,68%kr 9.6932,15%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergi179,61%kr 7.0531,57%
FLSmidth & Co. A/SCPH:FLSIndustri229,10%kr 5.3811,20%
IBM Common StockIBMIT15-9,95%kr 12.0762,68%
Intel CorpINTCIT21-8,03%kr 6.6221,47%
ISS A/SCPH:ISSIndustri64-5,60%kr 8.1981,82%
Johnson & JohnsonJNJSundhedspleje140,85%kr 14.6743,26%
Leggett PlattLEGForbrugsgoder284,48%kr 8.4421,88%
Lockheed Martin CorporationLMTIndustri4-3,70%kr 8.5541,90%
McDonaldsMCDForbrugsgoder51,84%kr 7.9011,76%
MicrosoftMSFTIT417,63%kr 8.5361,90%
Nokian TyresTYRESForbrugsgoder684,48%kr 16.3913,64%
NordeaNDA-DKFinans211-4,77%kr 16.5513,68%
Pepsi CoPEPKonsumentvarer67,44%kr 6.2401,39%
Pioneer Property GroupPPG PREFEjendomme65#N/Akr 5.1561,15%
PRO REAL ESTATEPRV.UNEjendomme2030,74%kr 7.1501,59%
Sage Group PLCLON:SGEIT1,61-0,42%kr 10.0192,23%
SampoSAMPOFinans187,20%kr 6.1601,37%
SamsungLON:BC94IT1-5,15%kr 9.6012,13%
Sparindeks Emerging MarketsSPIEMIKLIndeksfond65#N/Akr 9.9002,20%
Sparindeks GlobalSPIGLAMRIKLIndeksfond133#N/Akr 20.6424,59%
Telephone and Data SystemsTDSKommunikation50-3,90%kr 6.0301,34%
Texas InstrumentsTXNIT5-2,46%kr 6.0321,34%
ToyotaTMForbrugsgoder8-0,66%kr 9.0902,02%
TrygTRYGFinans334,56%kr 5.0341,12%
UnileverUNAKonsumentvarer33-0,73%kr 11.3692,53%
VerizonVZKommunikation45-1,89%kr 15.3453,41%
Walgreens Boots Alliance Inc.WBASundhedspleje25-0,06%kr 7.5651,68%

Værdierne er opdateret d. 29. oktober 2021. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 47 forskellige værdipapirer.

Så ramte porteføljen endelig en samlet værdi på en halv million danske kroner. Selvom det ikke er delmål #1, så er det ingen hemmelighed, at det nok har været delmål #0,5. Efter en negativ sidste måned, så hjælper udviklingen på aktiemarkedet godt til, at vi kommer over de 500.000 kr.

I denne måned stiger min aktieportefølje med 1,7 procent. Isoleret set er det ganske tilfredsstillende, men når vi sammenligner med mit referenceindeks, MSCI ACWI, så når jeg det ikke til sokkeholderne.

I denne måned har MSCI ACWI udviklet sig med lige knap 6 procent. Det hjælpes yderligere på vej med en stigning i dollarkursen på 0,5 procent. Det vidner om, at min portefølje stadig ikke er diversificeret nok, og at jeg skal fortsætte med at udvide dette.

Omvendt så var mit tab heller ikke lige så stort som MSCI ACWI i sidste måned, så der er både fordele og ulemper ved ikke at have den korrekte spredning.

Relevante artikler: Aktier for begyndere

Min største taber i denne måned er Betsson med et fald på knap 18 procent. Den trækker godt ned. Jeg har dog et pænt afkast på den stadigvæk, men det er blevet minimeret en del. Herudover har jeg et par aktier omkring -8-9 procent. Det er IBM, Intel og nyindkøbte Samsung.

I den anden ende af skalaen er også lidt forskelligt. Her er Microsoft højdespringeren med en stigning på 18 procent den seneste måneds tid. Aktien er pænt efterfulgt af Best Buy, der stiger med 15 procent. Der er også et par aktier, der ligger omkring +10 procent som fx Exxon og FLSmidth.

Handler

Det er meget sjældent, at jeg sælger aktier, men det er faktisk sket i denne måned. I 4. kvartal plejer jeg typisk at sortere lidt ud i de aktier, som ikke rigtig passer ind i porteføljen længere. Som min strategi er blevet mere raffineret, så er behovet ikke så stort længere.

Ofte så sker der et frasalg i forbindelse med et større tab på en aktie samtidig med, at jeg gerne vil eksponeres mere i en anden sektor eller kategori.

Salg af Ocean Yield

Jeg har solgt mine aktier i Ocean Yield med en samlet værdi af cirka 4.000 kr. Der er tre årsager til, at jeg har solgt ud af denne aktie.

Den første årsag er, at jeg har haft et tab på omkring 3.500 kr., som jeg meget gerne vil bruge til fradrage i min udbytteskat. Den anden årsag er, at jeg skal tilbagesøge en del af udbytteskatten, da Norge tilbageholder mere end 15 procent.

Hertil spiller det også ind, at jeg ikke køber mange aktier i Norge, hvorfor jeg skal veksle valuta hver gang, at jeg skal flytte de norske kroner til en anden valuta. Valutaomkostninger er altså også en faktor.

Den sidste, og vigtigste årsag, er, at jeg har fundet et andet sted at placere mine midler. Et sted der har været meget tiltrængt i min portefølje.

Køb af Sparinvest Emerging Markets

Jeg har i lang tid talt om, at jeg gerne vil repræsenteres mere i de under-udviklede lande. I dette område er det også rigtig begrænset med udbytteaktier samtidig med, at der kan være rigtig mange omkostninger forbundet med at handle i lande som Kina, Taiwan, Sydkorea, Indien og Brasilien.

Derfor har jeg valgt at købe lidt ind i Sparinvest Emerging Markets, der er en dansk udbyttebetalende forening med lave omkostninger. Valget faldt på denne forening, da følger MSCI Emerging Markets samtidig med, at den findes i Nordnets Månedsopsparing.

Det er sådan, at MSCI ACWI i princippet er bygget af de to indeks kaldet MSCI World og MSCI Emerging Markets. MSCI World består af udviklede lande, som jeg allerede er godt repræsenteret i gennem min portefølje af udbytteaktier.

I fremtiden vil jeg sigte efter en fordeling på 12 procent af min aktieportefølje i Emerging Markets. I øjeblikket svarer den til lidt over 2 procent, så der er lige et stykke vej endnu.

Køb af Toyota

En af de sektorer, som jeg i lang tid har været underrepræsenteret i, er forbrugsgoder. Det har været svært for at finde en udbytteaktier, der har haft en god nok udbyttehistorik til, at jeg synes, at den passede ind.

Det er nemlig sådan med aktier, der er placeret i denne sektor, at de ofte buldrer derudaf, når økonomien er i topform, mens de får flere tæsk, når økonomien går ned. Sektoren kaldes “Forbrugsgoder” af den årsag, at det ikke er nødvendigheder. Disse aktier får det derfor meget svært, når de økonomiske kriser rammer, hvorfor der er meget begrænset udvalg af solide udbytteaktier i denne sektor.

Selvom Toyota aldrig har sagt mig noget som bilmærke, så falder det fint i filosofien med, at man skal købe de kedelige aktier. Det passer dog rigtig fint ind i porteføljen. Som med Samsung har jeg købt en såkaldt ADR, der repræsenterer et givent antal aktier på den japanske børs. I princippet er det samme som at købe aktierne direkte, men jeg sparer en masse omkostninger ved at gøre det på denne måde.

Relevante artikler: Udbytteaktier

Udbyttehistorikken er ikke det helt vilde at prale af, men det er der ikke mange aktier i denne aktier, der kan. Toyota har haft stigende udbytte siden 2013. Det interessante er dog, at de kun halverede deres udbytte i årene efter finanskrisen. Samtidig kom det ret hurtigt op på niveau igen i de efterfølgende år.

OBS: Mine køb skal ikke anses som en anbefaling til at købe disse aktier. Det er blot til inspiration.

Fordeling iht. MSCI ACWI

I denne måned er jeg kommet en del tættere på en korrekt fordeling. Heldigvis er fordelingen i Emerging Markets nogenlunde fornuftig i forhold til min fordeling, hvilket betyder, at jeg med dette køb kommer tættere på en korrekt spredning.

Samtidig har jeg fået købt ind i sektoren “Forbrugsgoder” med Toyota, der sikrer, at min fordeling matcher MSCI ACWI.

IT-sektoren vægter også højt i MSCI Emerging Markets, så jeg vil med tiden komme tættere på den korrekte fordeling her, som jeg køber ind i dette indeks. Det samme gør sig gældende med finans-sektoren, der også vægter godt i MSCI Emerging Markets.

Selvfølgelig skulle fordelingen over tid gerne komme tættere og tættere på, så jeg rammer det korrekte niveau.

Min fordeling af aktier sammenlignet med MSCI ACWI.

I næste måned må jeg dog alligevel se mig nødsaget til at finde en aktie inden for en af disse to sektorer. I øjeblikket mangler jeg henholdsvis 20.000 kr. og 5.000 kr. for at være i mål for nu med IT- og finans-sektoren.

Hvis jeg ikke kan finde noget interessant her, så kan det være, at det bliver indenfor kommunikationssektoren. Det vil tiden vise.

Det vigtigste for mig er dog, at spredningen hele tiden forbedres, og at jeg kommer tættere og tættere på. Jeg rammer snart 50 forskellige aktier, hvilket er meget tilfredsstillende.

  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.

Udbytter

Inden du læser videre, så må jeg desværre meddele, at jeg fik lavet en fejl i sidste opdatering. Mit udbytte var blot en korrektion af det tidligere udbetalte udbytte fra maj 2021, og det var angivet forkert. Det er rettet i nedenstående data.

I denne måned modtager jeg udbytte fra 12 forskellige selskaber. Det er en god stigning fra sidste år, hvor jeg måtte nøjes med udbytte fra 5 forskellige selskaber i oktober 2020.

I denne måned tager det glidende gennemsnit for udbytte et stort spring opad. Det stiger med hele 109 DKK til et gennemsnit for de sidste 12 måneder på 784 DKK i udbytte. Den store stigning skyldes blandt andet en stor udbetaling fra Nordea.

Som det ses på grafen længere nede, så stiger godt opad, hvilket er meget positivt.

I alt har jeg modtaget 16.940 DKK i udbytte efter skat siden januar 2019.

Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytteprocent efter skat på 2,08 procent set over de sidste 12 måneder i forhold til den nuværende værdi af min aktieportefølje.

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.

  • Altria Group: 108 DKK
  • Best Buy Co Inc: 54 DKK
  • Cardinal Health Inc: 99 DKK
  • Cincinnati Financial Corporation: 51 DKK
  • Cisco Systems Inc: 53 DKK
  • Coca-Cola Co: 30 DKK
  • EPR Properties: 41 DKK
  • Leggett Platt: 64 DKK
  • Nordea: 960 DKK
  • Pioneer Property Group: 87 DKK
  • PRO REAL ESTATE: 33 DKK
  • Tryg: 26 DKK

Samlet: 1606 DKK

De sidste måneders udbytte ser således ud:

Udbytte for oktober 2021

Udbyttet er efter skat.

Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit. Den stigende tendens skulle gerne fortsætte fremadrettet.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 9404 DKK efter skat, og det giver et gennemsnit på 784 DKK om måneden. Det betyder, at jeg med en timeløn på 150 DKK efter skat i princippet kan arbejde 5,22 timer mindre om måneden.

Crowdlending

oktober 2021september 2021august 2021juli 2021juni 2021
Mintos0,8 %0,4 %0,4 %0,8 %0,7 %
Bondora-1,7 %-11,4 %-2,5 %-3,8 %-3,0 %
Iuvo0,0 %0,0 %0,2 %0,0 %-0,1 %
Fast Invest0,0 %0,0 %0,0 %0,1 %0,1 %
The Many0,3 %0,8 %0,3 %-0,7 %0,5 %
Kameo0,1 %0,1 %0,0 %0,3 %0,1 %
Samlet0,5 %0,2 %0,2 %0,2 %0,4 %

Afkastet på crowdlending har ikke været det sjoveste at kigge på det seneste stykke tid, hvilket primært skyldtes, at jeg har været i gang med at flytte penge ud af platformene.

Det har jeg fordi jeg har ønsket at flytte mine midler til et likvidt aktiv i form af aktier. Dertil har det vist sig, at det ikke har været helt så nemt at trække pengene ud, som jeg forventede.

En stor del af det er gået meget godt, men jeg mangler stadig at få det resterende ud fra platforme som Bondora og Iuvo. Fast Invest er en sag for sig selv, hvor der løbende sker lidt små udbetalinger, men jeg forventer en lang tidshorisont før, at det hele er ude.

I denne måned har jeg for første gang trukket et større beløb ud af Mintos.

Dog er afkastet alligevel ret fornuftigt, hvis man isolerer de igangværende platforme Mintos, Kameo og The Many. Kameo hænger stadig lidt efter, da jeg stadig mangler at investere 50 procent mit indestående. Indtil i sidste måned havde jeg kun fået investeret 25 procent.

Jeg går stadig med en del overvejelser om, hvor meget crowdlending skal fylde i min samlede portefølje. Jeg tror, at jeg ender et sted mellem 30-50.000 kroner, da jeg stadig ønsker at være eksponeret til en vis grad.

I denne måned har jeg også trukket mit første store beløb ud af Mintos. Jeg har flyttet omkring 7.000 kr. fra Mintos til Nordnet, hvor jeg har investeret det i Sparinvest Emerging Markets. Det fungerede rigtig godt med en forholdsvis kort behandlingstid.

Rent praktisk har jeg dog trukket pengene ud til min konto hos Revolut, som jeg har overført til en valutakonto i Saxo Bank. Fra de nye midler i denne måned har jeg så overført til Nordnet.

The Many

I denne måned har der været en mindre værdistigning på samlet 0,3 procent for mine projekter hos The Many. Det gør, at min samlede investering The Many nu runder 10.000 kr.

Mine samlede investeringer hos The Many ser således ud.

  • Vanløse: 6.243 DKK
  • Single Units CPH: 3.771 DKK
  • Samlet: 10.014 DKK

The Many udbetaler udbytte hvert kvartal. Du kan se en oversigt over mit udbytte herunder.

  • 1. kvartal 2021 – 22 kr.
  • 2. kvartal 2021 – 30 kr.

Hvis du går og overvejer at komme i gang med The Many, så kan du med fordel benytte dig af nedenstående link. Det er nemlig sådan, at hvis du tilmelder dig via mit link her, så får vi begge 250 kr. ekstra at investere for – det er win-win for begge partner. Det er fuldstændig gratis for dig – samtidig er det også en mulighed for at støtte på mig.

  • Ejendomsinvestering uden besværet
  • Kvartalvis udbytte
  • Få 250 kr. at investere for

Nyt

I denne måned er der sket en række forskellige ting. I øjeblikket har jeg stor fokus på at automatisere en del processer her på siden. Det gør desværre, at jeg ikke har haft tid til at udgive nyt indhold, men jeg har øget kvaliteten flere steder på ungmedpenge.dk.

Udover automatiseringerne har der været plads til, at jeg har opdateret min artikel om amerikanske udbytteaktier samt min artikel om afkast på aktier.

Automatiseringer

Jeg har rigtig mange bolde i luften, og jeg må desværre indse, at min tid kun bliver mindre og mindre. Derfor fokuserer jeg på, at så meget af min tid går med at skabe værdi for min blog “Ung med penge“.

Jeg er derfor i en proces, hvor jeg forsøger at automatisere så meget som muligt, så jeg kan bruge min tid på at skabe mere indhold, digitale produkter, videomateriale og meget andet.

Portefølje-ark

I sidste måned fortalte jeg om, at jeg havde automatiseret mit portefølje-ark yderligere. Efter at jeg lavede opdateringen, så fandt jeg et par processer, der skulle have en yderligere opdatering.

Jeg er ret tilfreds, som det er nu. Det næste bliver at gøre det klart, så alle jer læsere kan få gavn af det.

Udbyttelister

Hvis du ikke har lagt mærke til det, så har jeg en lang række forskellige udbyttelister. Det er fx denne liste med amerikanske udbytteaktier og denne liste med danske udbytteaktier.

Jeg er så heldig, at jeg har lidt erfaring med programmering, så i første omgang havde jeg bygget et script, der trak al data ud. Problemet var dog bare, at der gik en del tid med at køre scriptet for efterfølgende at overføre det til siden.

Derfor har jeg nu bygget, så det automatisk ryger i Google Sheets som mine lister er koblet op på. Det gør, at jeg slipper for cirka to timers arbejde om måneden. Samtidig med, at mit tidsforbrug er mindsket, så har det også givet anledning til at øge frekvensen af opdateringen. Nu opdateres listerne dagligt, hvor det tidligere blev gjort månedligt. Dertil har jeg tilføjet nye datapunkter som P/E og EPS på de fleste af listerne.

Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.

Nyt husdyr i familien

Det er ikke kun på bloggen, at der sker nye ting. Privat har min kæreste og jeg efter lang tids overvejelse fået en nyt (pjusket) familiemedlem. Valget faldt på en kat, da vi stadig har behov for at være fleksible til tider, og her er det lidt nemmere end med fx en hund.

Det kan godt blive dyrt i toiletpapir at have kat.

Det har dog også indflydelse på økonomien herhjemme, og der bliver tilføjet lidt yderligere udgifter til dagligdagen. Det er dog helt okay. Det er ikke alle ting, der kan gøres op i kroner og øre.

Personlig udvikling

Investering er ikke kun aktier, ejendomme og krypto, men det er også mere bløde ting som selvudvikling. Det er en af mine helt store interesserer, hvor jeg løbende ønsker at udvikle mig. Det gælder hele vejen rundt, og jeg har ikke kun fokus på et snævert aspekt af mit liv.

Denne del af opdateringen fokuserer derfor ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.

Bøger

Læsning er en af mine faste daglige vaner. Jeg gad godt finde tid til at læse mere end jeg gør nu, men jeg har fundet et niveau på omkring 20 minutters daglig læsning, som jeg har kunne implementere fast i min dagligdag.

I denne del af opdateringen vil jeg dele de bøger, som jeg har læst samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.

The Power of Habit

Hvis du er interesseret i at forstå, hvorfor vaner er så stor en del af din hverdag, og hvordan du ændrer dem, så er “The Power of Habit” af Charles Duhigg (link) lige en bog for dig.

Bogen fokuserer på en ret simpel opbygning af vaner. Det er signal, rutine og belønning. Den primære måde, at du ændrer dine vaner på, er ved at du ændrer din rutine. Her spiller viljestyrke også meget ind.

Vaner er rigtig interessante, da de kører på automatpilot, når de er implementeret. Jeg har fx selv en række vaner, som jeg har implementeret, der kører uden, at jeg bemærker det. Fordi jeg har gjort det så mange gange i træk, så ved min krop nærmest hvad næste skridt er, uden at jeg skal tænke over det.

Fx har jeg en morgenrutine, som jeg kører hver morgen. Den starter allerede, når jeg hopper ud af min seng, hvor en af de første ting jeg gør er, at jeg springer på vægten. De dage, hvor jeg ikke gør dette, der falder stort set alle mine andre vaner i morgenrutinen til jorden. Det er ret interessant.

Bogen kan helt sikkert anbefales, hvis du er interesseret i at blive klogere på vaner.

Drive

Drive” af Daniel H. Pink (link) er en bog, der handler om, hvordan menneskers motivation har ændret sig gennem historien. Blandt andet fokuserer bogen, hvordan vi gik fra blot at overleve til gulerod på en pind-princippet, og hvordan det stadig bruges i høj grad, selvom det er forældet.

Bogen foreslår blandt andet, at man skal give medarbejdere mulighed for selv at have indflydelse, frihed og muligheden for at få lov til at mestre deres fag. Alt dette skal sikre, at vi oplever den samme motivation, som vi oplevede da vi var børn.

Personligt finder jeg ledelse rigtig interessant, og derfor er denne bog meget relevant for mig. Det har helt sikkert sat nogle tanker i gang omkring, hvordan jeg gerne vil være som leder i fremtiden – hvis det er den vej, som jeg ender med at gå.

Hvad bringer fremtiden?

I øjeblikket har jeg mange tanker omkring, hvad fremtiden skal bringe. Jeg har rigtig mange ting, som jeg gerne vil, men det er svært at finde tid til det hele.

Nogle af tingene omfatter blandt andet

  • At udvide ungmedpenge.dk med mere videomateriale
  • At udvide ungmedpenge.dk med digital produkter (primært e-bøger)
  • At udvide ungmedpenge.dk med engelsk indhold til expats
  • At udgive flere podcasts
  • At udvide min virksomhed til at tilbyde online markedsføring (qua min investering i et stort kursus)
  • At komme ud og inspirere unge mennesker med foredrag på uddannelsesinstitutioner og lignende
  • At afsøge min interesse for økonomi og finans med HA- eller HD-enkeltfag
  • og meget andet

Derudover har jeg en andre små idéer, men som desværre alt sammen kræver tid.

Jeg har overvejet at finde en studentermedhjælper, der kunne aflaste mig med en del af opgaverne, men det er der heller ikke økonomi til i virksomheden endnu.

En anden mulighed var at gå ned i tid på mit fuldtidsjob, så jeg blot arbejder 30 timer om ugen. Det ville kunne give plads til nogle af ovenstående ting, men ville også hurtigt blive fyldt ud. Dertil vil jeg også gerne skubbe yderligere til karrieren, og der kommer jeg længere ved en fuldtidsstilling.

Det er også en mulighed at yderligere uddannelse kunne give et skub, men det er svært at vurdere, hvor jeg er bedst stillet. Jeg bliver løbende tilbudt videreuddannelse i mit daglige job, men det skal også hænge sammen økonomisk for virksomheden.

Årsagen til, at jeg fortæller om dette er, at jeg gerne vil have fuld gennemsigtighed omkring, hvad mine planer er. Det gælder både privat, i mit fuldtidsjob og i min virksomhed – herunder Ung med penge. Du er meget velkommen til at give dit besyv med i kommentarsporet.

Afrunding

Endnu en måned er gået, og det er ekstremt tilfredsstillende endelig at runde 500.000 kr. Porteføljen bliver løbende mere diversificeret, så jeg er bestemt på vej i den rigtige retning.

Nu nærmer juletiden sig snart, og jeg er spændt på, hvor hårdt det bliver for privatøkonomien. Jeg tænker dog, at jeg alligevel finder plads til at sætte en god slat midler til side.

Hvordan er din måned gået? Del den meget gerne i kommentarfeltet.

10 kommentarer til “Opdatering af porteføljen – Oktober 2021
    • Hej Rasmus

      Jeg har handlet Toyota og Samsung igennem såkaldte ADRs på henholdsvis den amerikanske og den engelske børs. En ADR repræsenterer aktier på den givne børs, men udbydes af en bank. Det er dog i praksis det samme som at eje aktien direkte.

      Giver det mening?
      Frederik

  • Kære Frederik,

    Hvor er det dog en inspirerende og indholdsrig blog / update du skriver. Til trods for at jeg er LANGT uden for din målgruppe/aldersklasse, så var det meget brugbart at læse alle dine tips og forklaringer til hvorfor du gør som du gør. Du skal nok drive det vidt. Tillykke med katten – jeg håber den vil bringe jer mange glæder.
    De bedste hilsner Tina

  • Hej Frederik

    Tak for fin site du har fået op at stå. Jeg hører nok osse til den ældre udgave af din følgere men har lige et spørgsmål om udbytte/afkast. Jeg har handlet aktier et stykke tid, syntes jeg har et ok afkast, i år er det nok ca 20.000kr, MEN Jeg kan kun se afkastet på forsiden af min aktiesparekonto, og ved de enkelte aktier, jeg kan ikke se at de bliver overført til aktie sparekontoen, tænkte om du kan forklare dette fænomen for mig.

    På fht

    Vh Karin

    • Hej Karin

      Den gevinst eller udbytte som du modtager fra aktier på aktiesparekontoen forbliver på din aktiesparekonto. Det er et “lukket” system. Hvilken platform bruger du?

      Bedste hilsner
      Frederik

      • Hej frederik

        Tak for svar. Jeg handler via min bank på en aktiesparekonto. Og det er åbenbart afkast jeg kan se, og ikke udbytte. Udbyttet er minimalt og der skal justeres i sammensætningen af porteføljen. Jeg handler mest på c25
        Har lige fundet ud af at jeg har flest aktier i industri, så skal have tjekket op på sammensætningen. Havde manglet et redskab til at finde ud af hvor og hvordan man kunne se udviklingen uden at skulle betale for det. Har fundet en gratis portefølje oversigt via euroinvestor.dk. Det var en øjenåbner for mig at se graferne og fordelingen. Helt klart plads til forbedring i min sammensætning. Måske redskabet kan være en hjælp til andre nye investorer.

        Tak for inspiration og letlæselig informationer👍
        Vh Karin

  • Hej med dig.

    Jeg har fulgt din blog lidt, og har fået en del ud af den og fået pæne afkast med din hjælp.

    Mit spørgsmål til dig:
    Jeg kan se at du aldrig har mere end 123.000 kroner på din aktiesparekonto?

    Er der en logisk forklaring på at det aldrig kommer der over?
    Må man ikke have flere penge på? eller regner du med at dit afkast kommer over 56000 for aktiesparekontoen, og derfor beslutter at resten af aktierne skal ind på et normalt aktiedepot?

    Jeg er nemlig lidt i tvivl hvad jeg skal gøre med kontoen, da jeg er så småt ved at ramme 100.000 på aktiesparekontoen…

    Vh
    Sebastian

    • Hej Sebastian

      Tak for din kommentar.

      Det er simpelthen bare tilfældigheder, at den ikke er kommet ret meget over 123.000 kr. Denne måned er faktisk “rekord”.

      Aktiesparekontoen er et lukket system, og den har derfor ikke nogen indflydelse på din øvrige aktieindkomst (herunder progressionsgrænsen for aktieindkomst). Jeg ville prioritere at fylde aktiesparekontoen op først, før at jeg begynder at kigge efter et almindeligt depot.

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *