Opdatering af porteføljen – November 2021

En november måned med et stort forbrug er overstået, og jeg kigger frem imod juletiden. Aktiemarkedet har haft lidt hårde tider den seneste måneds tid, men jeg kommer nogenlunde ud på den anden side.

I denne måned har jeg sørget for, at du har mulighed for at lytte til lydbogsversionen af min bog – helt gratis. Jeg har lavet en aftale med Nextory, hvor du kan få 45 dages gratis prøveperiode, hvor du blandt andet har mulighed for at lytte til min bog. Det kan du læse mere om længere nede.

Opdatering: November 2021

Totalværdi

516.421 kr.

+2.867 kr.

Afkast

-0,8 %

-4.133 kr

Delmål #1

57 %

907.143 kr.

Delmål #1

57 %

Udviklingen i den totale værdi

I januar 2021 satte jeg mig et mål, der lød på en samlet porteføje på 470.000 kr. ved udgangen af 2021. Senere opjusterede jeg dette mål til 530.000 kr svarende til 15.000 kr. hver måned. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.

Fordeling af midler

Fordeling af aktier

Udviklingen i porteføljen de sidste 5 måneder

november 2021oktober 2021september 2021august 2021juli 2021
Studiekonto10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.
Nordnet139.994 kr.134.935 kr.128.415 kr.133.106 kr.131.105 kr.
Aktiesparekonto121.400 kr.123.570 kr.120.952 kr.122.061 kr.122.528 kr.
Saxo Bank195.163 kr.195.344 kr. 182.540 kr.173.075 kr.154.882 kr.
Mintos 26.083 kr.25.937 kr. 32.485 kr.32.354 kr.32.226 kr.
Bondora 773 kr.796 kr. 810 kr.914 kr.937 kr.
Iuvo 490 kr.491 kr. 491 kr.491 kr.490 kr.
Fast Invest 10.448 kr.10.450 kr. 10.450 kr.10.448 kr.10.448 kr.
The Many 10.047 kr.10.014 kr. 9.982 kr.9.898 kr.9.866 kr.
Kameo 2.023 kr.2.017 kr. 2.014 kr.2.011 kr.2.011 kr.
Samlet516.421 kr.515.554 kr. 498.139 kr.494.358 kr.484.553 kr.

Indbetalinger

I denne måned holder jeg desværre heller ikke det forventede niveau. Endnu engang har jeg ikke udbetalt løn fra mit selskab, da jeg gerne vil holde årets resultat over nul. Selskabet har ikke de store omkostninger, men grundet lønudbetalinger til mig selv, så kniber det med at komme på plus-siden på årsregnskabet. Det er dog ikke noget, jeg tager så tungt, hvis det ikke lykkedes.

En anden årsag er, at der har været en del ekstra udgifter i denne måned. En større ting er, at vores kat har været forbi dyrlægen. Samtidig har det også været en del tilbud i denne måned grundet Singles Day, Black Friday og Cyber Monday. Det er jeg udnyttet til en vis grad – det fortæller jeg mere om senere i opdateringen under “Nyt”. Under dette afsnit taler jeg også om julegaver og ønsker, hvor der er også sat penge til side i denne måned.

Alligevel formår jeg dog at tilføje 7.000 kr. til porteføljen, hvilket er rigtig tilfredsstillende.

Tilføjede midler i november 2021

Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.

Aktier

Afkast

november 2021oktober 2021september 2021august 2021juli 2021
Aktiesparekonto-1,8 %2,2 %-0,9 %-0,4 %-0,6 %
Saxo Bank-0,1 %2,6 %-3,2 %1,6 %-2,6 %
Nordnet-1,4 %-0,2 %-3,5 %1,5 %0,5 %
Samlet-0,9 %1,7 %-2,6 %1,0 %-0,8 %

Herover kan du se mit afkastet på mine aktier i forhold til oktober 2021. Tallene er fordelt på mit almindelige aktiedepot hos Nordnet, min aktiesparekonto hos Saxo Bank og mit almindelige aktiedepot hos Saxo Bank.

Mine aktiebeholdninger

SelskabTickerSektorAntal1 månedVærdi Vægtet
3MMMMIndustri5-4,59%kr 5.6241,25%
AbbVieABBVSundhedspleje211,83%kr 16.1183,57%
Altria GroupMOKonsumentvarer22-1,86%kr 6.2441,38%
Apple IncAAPLIT127,33%kr 12.5952,79%
Archer-Daniels-Midland CoADMKonsumentvarer33-1,48%kr 13.5773,01%
AT&TTKommunikation24-10,41%kr 3.5810,79%
Best Buy Co IncBBYForbrugsgoder14-16,17%kr 9.5472,11%
Betsson ABBETS-BFinans235-17,32%kr 8.4391,87%
Black Hills CorpBKHForsyning28-3,50%kr 11.9762,65%
Cardinal Health IncCAHSundhedspleje37-3,66%kr 11.3782,52%
Caterpillar IncCATIndustri8-5,56%kr 10.1872,26%
Cincinnati Financial CorporationCINFFinans15-2,69%kr 11.5462,56%
Cisco Systems IncCSCOIT260,02%kr 9.5772,12%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarer13-5,80%kr 4.5161,00%
Cogeco Communications IncTSE:CCAKommunikation17-6,49%kr 8.5601,90%
Consol EdisonEDForsyning113,90%kr 5.7111,26%
Danske BankDANSKEFinans532,90%kr 5.9151,31%
Dow IncDOWMaterialer45-7,50%kr 15.6963,48%
Enterprise Products Partners L.P.EPDEnergi70-6,67%kr 9.7792,17%
EPR PropertiesEPREjendomme30-12,43%kr 8.8691,96%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergi17-7,56%kr 6.7711,50%
FLSmidth & Co. A/SCPH:FLSIndustri22-6,07%kr 5.0751,12%
IBM Common StockIBMIT15-2,49%kr 11.5832,57%
Intel CorpINTCIT21-1,63%kr 6.7201,49%
ISS A/SCPH:ISSIndustri64-9,03%kr 7.6101,69%
Johnson & JohnsonJNJSundhedspleje14-2,77%kr 14.5693,23%
Leggett PlattLEGForbrugsgoder28-13,39%kr 7.6581,70%
Lockheed Martin CorporationLMTIndustri40,49%kr 8.7331,93%
McDonaldsMCDForbrugsgoder5-0,63%kr 8.1741,81%
MicrosoftMSFTIT40,11%kr 8.6581,92%
Nokian TyresTYRESForbrugsgoder684,04%kr 17.0403,77%
NordeaNDA-DKFinans211-0,81%kr 16.6063,68%
Pepsi CoPEPKonsumentvarer6-0,45%kr 6.3241,40%
Pioneer Property GroupPPG PREFEjendomme65#N/Akr 4.8771,08%
PRO REAL ESTATEPRV.UNEjendomme203-7,25%kr 6.5141,44%
Sage Group PLCLON:SGEIT1,619,33%kr 10.8872,41%
SampoSAMPOFinans18-5,38%kr 5.8131,29%
SamsungLON:BC94IT17,32%kr 10.5432,34%
Sparindeks Emerging MarketsSPIEMIKLIndeksfond112#N/Akr 16.7273,70%
Sparindeks GlobalSPIGLAMRIKLIndeksfond133#N/Akr 20.8284,61%
Telephone and Data SystemsTDSKommunikation50-10,86%kr 5.7941,28%
Texas InstrumentsTXNIT51,96%kr 6.2741,39%
ToyotaTMForbrugsgoder80,82%kr 9.5302,11%
TrygTRYGFinans335,32%kr 5.3261,18%
UnileverUNAKonsumentvarer33-1,25%kr 11.2272,49%
VerizonVZKommunikation45-4,44%kr 14.9493,31%
Walgreens Boots Alliance Inc.WBASundhedspleje25-6,76%kr 7.2411,60%

Værdierne er opdateret d. 2. december 2021. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 47 forskellige værdipapirer.

Efter en rigtig god oktober måned, hvor porteføljen ramte en halv million kroner, så fortsætter pilen endnu engang opad. Delmål #1 kommer tættere og tættere på, og i skrivende stund er jeg 43 procent fra målet. Det er dog ganske tilfredsstillende, at jeg stille og roligt rykker tættere og tættere på.

I denne måned er aktieporteføljen faldet med –0,9 procent. Hvis jeg sammenligner med MSCI ACWI, så er det rigtig tilfredsstillende. I samme periode falder MSCI ACWI med 2,7 procent, hvilket betyder, at jeg overperformer med 1,8 procentpoint. Jeg indhenter derfor lidt af det tabte fra sidste måned, hvor jeg underperformede indekset med lige knap 4 procent.

Relevante artikler: Aktier for begyndere

En del af værdistigningen skal dog tilskrives en stigende dollarkurs, der i samme periode stiger med 2 procent. I øjeblikket er 65 procent af min portefølje eksponeret mod den amerikanske dollar. Her afviger jeg 5 procentpoint fra MSCI ACWI, der består af 60 procent amerikanske aktier.

Denne måneds udvikling viser, at selvom jeg matcher indekset bedre og bedre, så er der stadig et stykke vej endnu til en tilfredsstillende tracking af mit benchmark.

Tabere & vindere

I denne måned er Betsson endnu en gang en af mine største tabere. Det er en aktie, der bevæger sig meget, og jeg har været oppe og runde 70-80 procent i afkast på et tidspunkt. Sidste måned faldt den 18 procent, og i denne måned falder den yderligere 17 procent.

Best Buy falder med 16 procent, hvorefter hvorefter Leggett Platt, AT&T og Telephone and Data Systems følger tæt efter med fald på 13, 11 og 10 procent.

Selvom der et par store fald i denne måned, så er der heldigvis også aktier, der trækker i den positive retning. Her stiger Sage Group, Apple og Samsung med 9, 7 og 7 procent.

Overordnet set er billedet dog negativt, og der er mindre tab over hele linjen.

Handler

Grundet det lidt mindre afsatte beløb i denne måned, så er der kun købt ind i et enkelt værdipapir. Jeg har haft fokus på at øge min eksponering mod under-udviklede markeder, og derfor er der blevet købt ekstra ind i Sparinvest Emerging Markets.

I MSCI ACWI fylder Emerging Markets cirka 12 procent, og det er en fordeling, som jeg ønsker at matche. Der er dog et stykke vej endnu, da EM (Emerging Markets) fylder lige knap 4 procent i øjeblikket. Det er heldigvis nemt for mig at blive eksponeret her, da jeg har vurderet, at det nemmeste blot er at købe en investeringsforening. Med min nuværende porteføljes værdi, så vil det kræve omkring 55.000 kr. for at opnå den rette eksponering. Her mangler jeg i øjeblikket lidt over 37.000 kr.

Relevante artikler: Udbytteaktier

Omkostningerne forbundet med handel i disse lande er simpelthen for store til, at det giver mening for mig at investere i enkelte aktier. På de gængse markeder giver det mere mening, hvor omkostningerne er lavere, og aktiemarkedet er ældre og mere etableret.

Samtidig er Emerging Markets Heller ikke kendt for den store udbyttehistorik, og derfor er det også svært at finde relevante aktier. Med en investeringsforening er jeg sikret, at jeg holder min strategi, da jeg modtager udbytte fra fonden én gang årligt.

OBS: Mine køb skal ikke anses som en anbefaling til at købe disse aktier. Det er blot til inspiration.

Fordeling iht. MSCI ACWI

Med endnu et indkøb i Emerging Markets, så kommer jeg endnu tættere på en optimalt fordeling. Jeg måler på spredningen med en beregning af standardafvigelsen. Jeg er ikke matematiker – og det er i øvrigt Google Sheets, der med en enkelt formel udregner det -, men det lader til, at det giver en god indikation af, om udviklingen er positiv eller negativ.

I øjeblikket ligger min standardafgivelse på 34,2 procent, hvor den i sidste måned lå på 38,6 procent. Til sammenligning var september på 39,3 procent, så det er altså en markant fremgang. Skulle der sidde en matematiker derude, der har en idé til, hvordan jeg måle min fordeling ift. den optimale fordeling, så kontakt mig gerne.

Generelt set matcher fordelingen af Emerging Markets ret godt den fordeling, som jeg mangler i min portefølje. Kombineret med et større fald i en af de sektorer, som jeg er for højt eksponeret i – ejendomme -, så hjælper det godt på, at fordelingen nærmer sig endnu mere.

Min fordeling i november 2021 i forhold til MSCI ACWI-indekset.

I denne måned ville jeg have fundet en aktie inden for IT- eller finans-sektoren, men det blev det desværre ikke til. Fordelingen er dog alligevel blevet lidt bedre i disse to, da det er de to største sektorer i Emerging Markets. Dermed ville jeg også ramme en milepæl i 50 forskellige aktier.

Jeg krydser fingre for, at det i næste måned bliver muligt at tilføje en aktie inden for enten finans eller IT-sektoren. Det vil være tiltrængt for fordelingen. Jeg er dog glad for, at spredningen generelt er på vej i en positiv retning. Stille og roligt som porteføljen vokser, så vil de overeksponerede sektorer også komme ned i niveau.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.

Udbytter

I denne måned har jeg for første gang modtaget udbytte fra to forskellige selskaber – Caterpillar og Samsung. Jeg bliver altid glad for at modtage udbytte for første gang fra et selskab, da det vidner om endnu et udbyttebetalende selskab i min portefølje.

I denne måned modtager jeg udbytte fra 10 forskellige selskaber. Sammenlignet med sidste år, så går jeg “kun” 3 selskaber fra, da jeg modtog udbytte fra 7 forskellige selskaber i november 2020. Siden sidste år er Apple, Caterpillar, Entreprise Products Partners, EPR og Samsung kommet til. I den anden ende er mine aktier i Ocean Yield blevet solgt, mens Tryg har udbetalt lidt tidligere udbytte i år, og indgik derfor i oktober 2021.

Det glidende gennemsnit tager i denne måned et lille skrid opad på 23 DKK. I alt har jeg de sidste måneder modtaget 9.682 kr. i udbytte, hvilket giver et gennemsnit opnå 807 kr. om måneden.

Efterhånden begynder det snart at være således, at mit udbytte i princippet ville kunne dække en enkelt fridag om måneden.

I alt har jeg modtaget 17.662 DKK i udbytte efter skat siden januar 2019.

Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytteprocent efter skat på 2,14 procent set over de sidste 12 måneder i forhold til den nuværende værdi af min aktieportefølje.

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.

  • AbbVie: 153 DKK
  • Apple Inc: 15 DKK
  • AT&T: 68 DKK
  • Caterpillar: 50 DKK
  • Enterprise Products Partners L.P.: 131 DKK
  • EPR Properties: 41 DKK
  • PRO REAL ESTATE: 33 DKK
  • Samsung: 39 DKK
  • Texas Instruments: 32 DKK

Samlet: 807 DKK

De sidste måneders udbytte ser således ud:

Udbytte for november 2021

Udbyttet er efter skat.

Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit. Den stigende tendens skulle gerne fortsætte fremadrettet.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 9.682 DKK efter skat, og det giver et gennemsnit på 807 DKK om måneden. Det betyder, at jeg med en timeløn på 150 DKK efter skat i princippet kan arbejde 5,38 timer mindre om måneden.

Crowdlending

november 2021oktober 2021september 2021august 2021juli 2021
Mintos0,6%0,8 %0,4 %0,4 %0,8 %
Bondora-2,9%-1,7 %-11,4 %-2,5 %-3,8 %
Iuvo-0,2%0,0 %0,0 %0,2 %0,0 %
Fast Invest0,0%0,0 %0,0 %0,0 %0,1 %
The Many0,3%0,3 %0,8 %0,3 %-0,7 %
Kameo0,3%0,1 %0,1 %0,0 %0,3 %
Samlet0,3%0,5 %0,2 %0,2 %0,2 %

Den negative trend fortsætter desværre for crowdlending-eventyret. Nedskrivninger hos Bondora gør, at afkastet ikke er ret positivt i denne måned. Samtidig så står pengene stille på Fast Invest, hvilket gør det svært for de resterende platforme at trække afkastet op.

Mintos performer ganske fint i denne måned med et afkast på 0,6 procent. På mærkværdigvis har jeg haft 2/5 af mine midler hos Mintos som likvide, hvilket selvfølgelig betyder en del for afkastet. Havde det været investeret hele måneden, så havde afkastet formentlig ligget omkring 0,8 procent.

Jeg vil stadig have en mindre portion i crowdlending, men jeg ønsker heller ikke at trække flere penge ud af Mintos for nu. Jeg så helst, at jeg kunne få min investering ud fra Fast Invest, men det lader til at vente på sig. Der kommer dog lidt slatter på 500 kr. en gang i mellem.

The Many

I denne måned er der sket en værdistigning på 0,3 procent for mine projekter hos The Many. Jeg har desværre ikke modtaget udbytte fra hverken 3. kvartal grundet en del omkostninger over budgettet på begge projekter.

Jeg kender endnu ikke status for udbyttet for 4. kvartal 2021 – det er endnu ikke noget, som jeg har set til.

Mine samlede investeringer hos The Many ser således ud.

  • Vanløse: 6.283 DKK
  • Single Units CPH: 3.764 DKK
  • Samlet: 10.047 DKK
  • 1. kvartal 2021 – 22 kr.
  • 2. kvartal 2021 – 30 kr.

The Many udbetaler udbytte hvert kvartal. Du kan se en oversigt over mit udbytte herunder.

Hvis du går og overvejer at komme i gang med The Many, så kan du med fordel benytte dig af nedenstående link. Det er nemlig sådan, at hvis du tilmelder dig via mit link her, så får vi begge 250 kr. ekstra at investere for – det er win-win for begge partner. Det er fuldstændig gratis for dig – samtidig er det også en mulighed for dig som læser at støtte på mig.

  • Ejendomsinvestering uden besværet
  • Kvartalvis udbytte
  • Få 250 kr. at investere for

Nyt

Der har været lidt mere tid i denne måned, hvorfor der har været plads til en enkelt ny artikel. Jeg har udgivet en anmeldelse af The Many, hvor du kan læse om mine erfaringer.

Samtidig kan jeg informere om, at jeg har en artikel på vej, der består af en anmeldelse af Nordnet. Det er en artikel, der har været længe undervejs, men som jeg har fået en del efterspørgsel på. Den bliver forhåbentlig udgivet i starten af december 2021.

Min bog er udgivet som lydbog

Som de fleste af mine læsere efterhånden er bekendt med, så har jeg udgivet en bog om privatøkonomi for unge voksne med titlen “Den lille guide til økonomi for unge voksne”. I forbindelse med udgivelsen har jeg fået en del beskeder omkring, hvorvidt den findes på lydbog.

Min bog er nu også at finde som lydbog.

Jeg kan med glæde meddele, at den nu er udgivet som lydbog. I den forbindelse er den også lanceret på en række forskellige lydbogstjenester. Her har jeg formået at lave en aftale med Nextory, hvor du kan få 45 dages gratis streaming uden forpligtelse – det er 15 dage mere end normalt. Dermed har du mulighed for gratis at lytte til min bog. Dette er kun gældende for nye kunder.

Få 45 dages gratis prøveperiode til Nextory gennem mit samarbejde. Her har du blandt andet mulighed for at lytte til min bog.

Du kan få 45 gratis prøveperiode til Nextory gennem dette link.

I øvrigt er bogen også nu kommet som e-bog. Du kan købe bogen gennem disse links – lydbog / e-bog / fysisk bog.

Black Friday og ekstra forbrug

Black Friday og Black Week er efterhånden så stort i Danmark, at det er meget svært ikke at støde på konceptet. De fleste butikker kører efterhånden rabatter i disse perioder.

En af de ting, som jeg selv er opmærksom på i disse perioder, er, at jeg ikke bruger for mange penge. Jeg kan hurtigt blive grebet af stemningen, hvor det bliver svært at holde igen. Sådan tror jeg, at rigtig mange har det. De seneste år har jeg også været opmærksom på, at priserne oftest sættes højere inden Black Friday, så rabatten virker højere.

For at komme det i mod, så sætter jeg i løbet af året en række prisalarmer op, så jeg har styr på, hvornår produkterne reelt er på tilbud. Pricerunner har også en rigtig god database, hvor du har mulighed for at se prishistorik på produkter. På den måde kan du afgøre, om det rent faktisk er en god pris, eller om du blot er fanget af et godt tilbud.

Et af mine køb på Black Friday var denne indeklimamåler fra Netatmo.

Mange tror, at jeg er den helt store sparetype, men det er nu ikke tilfældet. Jeg er ikke bange for at bruge på ting, der giver mening for mig, og som er velovervejet. Øget livskvalitet er svært at sætte pris på, men det er også svært at vurdere, hvad der giver mening for den enkelte. For mig handler det meget om, at jeg ikke bare bruger penge, fordi jeg har dem, men fordi det giver mening – både nu og i fremtiden.

Jeg har derfor haft en del produkter på listen, som rent faktisk blev billigere end normale tilbud på Black Friday. Blandt andet har der været et par tøjmærker, som jeg går meget i, som ellers ikke kører tilbud. Det er også en af årsagerne til, at jeg har brugt en del flere penge i denne måned.

Et udklip fra den tilhørende app, hvor jeg kan følge med i indeklimaet i mit soveværelse.

Et af de produkter, som jeg har købt, er en indeklimamåler, der måler på CO2, temperatur, fugtighed og lydniveau. Den er nu placeret i vores soveværelse, hvor jeg i et stykke tid gerne vil have indikationer af CO2-niveauet i rummet. Det er en faktor, der kan have stor indflydelse på ens søvn. Søvn er et stort fokuspunkt for mit vedkommende, og derfor vil jeg gerne forbedre denne så meget som muligt.

Blandt andet har denne gjort mig opmærksom på, at vi bør sørge for at lufte mere ud, inden vi sover, og at vores dør til soveværelset helst ikke må stå på klem om natten. Hvorvidt det har en indflydelse, er svært at sige, men det vil tiden vise.

Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.

Personlig udvikling

Denne del af opdateringen fokuserer derfor ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.

I denne måned er der sket flere ting, der har haft relevans for min personlige udvikling. Et par enkelte ting er blandt andet, at jeg i forbindelse med mit arbejde har været på kursus i en bæredygtighedscertificering inden for byggeri kaldet DGNB. Det har været et arbejdsområde i mit professionelle liv i et stykke tid, men det kommer der nu mere fokus på.

Samtidig har jeg også takket ja til mit første betalte foredrag om investering i februar. Det er en oplevelse, som jeg glæder mig rigtig meget til. Det er i øvrigt en del uden for min comfort-zone, men det gør det blot mere interessant.

Bøger

Læsning er en af mine faste daglige vaner. Jeg gad godt finde tid til at læse mere end jeg gør nu, men jeg har fundet et niveau på omkring 20 minutters daglig læsning, som jeg har kunne implementere fast i min dagligdag.

I denne del af opdateringen vil jeg dele de bøger, som jeg har læst samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.

Getting Things Done

Produktivitet fylder meget hos mig, da jeg ofte har mange bolde i luften med min dagligdag. I den forbindelse har jeg læst klassikerende inden for denne niche – “Gettings Things Done” (link) af David Allen.

Bogen indeholder et hav af forskellige værktøjer, men jeg vil forsøge at koge essensen fra bogen ned. Det er en bog på 300 sider, der indeholder rigtig mange tips & tricks, værktøjer, processer og meget andet.

Getting Things Done blev læst på togturen frem og tilbage på kursus.

Overordnet set så handler bogen om, at du skal have et sted, hvor du kan placere information og opgaver, så det tager plads i din arbejdshukommelse. Hvis du kan formå at få ting ind i en database, så vil det hjælpe en med at være fokuseret.

I den database har du blandt andet forskellige lister med opgaver, som du skal have udført. Her lægges der stor vægt på, at man foretager en ugentlig gennemgang for at sikre, at man har styr på alle opgaver. Samtidig giver det også mulighed for indarbejde nye opgaver på listerne, som der skal tages hånd om.

Fra bogen tager jeg to vigtige punkter med, som jeg forsøger at implementere i min hverdag. Det ene punkt er 2-minutters-reglen. Såfremt en opgave tager mindre end to minutter, så udføres den med det samme. Så er der ingen grund til, at den bliver bygget ind i et system, da der vil være for meget “administration” forbundet med dette.

Det andet punkt er, at alle noter, tanker, opgaver og projekter noteres i et system. Jeg havde i forvejen et system, som jeg nu er endnu mere opmærksom på, at det rent faktisk er opdateret. Jo mere, jeg selv bruger systemet, jo mere stoler jeg også på systemet.

Bogen indeholder rigtig meget information, og jeg kommer helt sikkert til at læse den igen. Jeg har ikke implementeret alle værktøjer i bogen, men jeg vil løbende evaluere min arbejdsproces for at se, hvor jeg kan forbedre den i forhold til “Getting Things Done“-konceptet.

Company of One

Ved siden af mit fuldtidsjob driver jeg blandt andet Ung med penge, der vel kan betegnes som en mindre virksomhed. Det er endnu ikke noget, som jeg kan leve af, men det håber jeg på kunne være muligt i længden.

Company of One” (link) af Paul Jarvis er en bog, der handler om, at vækst ikke er alt, og hvorfor det sagtens kan lade sig gøre at drive en virksomhed uden et stort behov for vækst.

Bogen omfatter en række relevante problemstillinger, overvejelser og værktøjer, som man som virksomhedsejer bør tage i betragtning. Det handler blandt om, at et for stort fokus på vækst kan være skadende for ens virksomhed. Han pointerer blandt andet, at man ofte bør fokusere på eksisterende kunder i stedet for nye kunder, da det oftest er meget dyrere at skaffe nye kunder end at pleje de eksisterende.

Company of One af Paul Jarvis, som jeg klart kan anbefale.

Samtidig er der også fokus på, hvordan du kan gøre tingene i lille skala, men stadig generere en indtjening, som du kan leve af. Som virksomhed skal man forsøge at bygge mindre systemer, der kan skalere, så du kan minimere dit forbrug. Et eksempel kunne være, hvis du havde en ugentlig opgave, der tager 2 timer, og din timeløn er 200 kr. Hvis du kan automatisere denne del for – lad os sige – 10.000 kr., så vil det kræve lige knap 1 år før, at det er tjent hjem. På den måde investerer du i din virksomhed, så du kan optimere din indtjening, og derved skabe mere værdi på færre timer.

Bogen er super relevant for virksomhedsejeren, eller hvis man som medarbejder ønsker at gøre sig nogle overvejelser om optimeringer i en virksomhed. Bogen har i hvert fald givet mig en del idéer og tanker, som jeg skal arbejde videre med.

The New One Minute Manager

Professionelt har jeg et ønske om, at jeg på sigt gerne vil arbejde med ledelse af medarbejdere. Derfor har jeg købt lidt bøger inden for dette emne, som jeg stille og roligt får læst.

En af dem er “The New One Minute Manager” (link) af Ken Blanchard og Spencer Johnson. Bogen giver tre håndgribelige og simple værktøjer, der tager 1 minut eller mindre, der kan forbedre deres egenskaber som en leder.

The New One Minute Manager af Ken Blanchard & Spencer Johnson, der indeholder tre simple, men effektive værktøjer til lederen.

Disse værktøjer handler om at sætte mål, positiv feedback og reprimander ved fejl. Med værktøjerne følger en opskrift til, hvordan du nemt kan udføre disse på 60 sekunder. Den simple tilgang gør, at det er et nemt værktøj at tilføje i hverdagen som leder.

Selvom jeg (endnu ikke) er leder, så kan jeg helt sikkert bruge elementer at dette som kollega. Bogen viser hvor nemt det kan være at sætte mål og give feedback.

Afrunding

Desværre en måned med større omkostninger i budgettet, men det er nu en gang sådan det er. Jeg lægger dog stadig vægt på, at det har været fornuftige beslutninger, men når de akkumulerer sig, så gør det selvfølgelig en større forskel.

Juletiden nærmer sig, og det har selvfølgelig også indflydelse på økonomien. Jeg har det altid svært med ønsker til jul, da jeg ofte blot køber det, som jeg mangler. Sådan tror jeg mange mennesker har det. Derfor har jeg i år forsøgt at ønske mig ting, som jeg ved, at jeg kommer til at bruge, og derved ikke bare bliver ekstra.

I næste måned forventer jeg derfor også, at der ikke kan sættes helt så meget af som tidligere. Det er som forventet, og derfor er det ikke noget, som går mig vildt meget på.

Hvad er dine overvejelser om økonomi og julegaver? Og hvordan er din måned gået?


2 kommentarer til “Opdatering af porteføljen – November 2021
  • Super indlæg endnu en gang. Nyder at læse dine opdateringer. Må også prioritere at læse, 20 min om dagen giver faktisk meget!
    Hvad er din grund til at sælge ud af Ocean Yield?

    Hilsner Kevin

    • Hej Kevin

      Jeg er glad for, at du kan lide at læse med – det varmer. Ja, du kommer langt med “bare” 20 minutter.

      Jeg solgte Ocean Yield i sidste måned grundet et større tab, tilbagesøgning af udbytteskat, veksling af valuta og andre bedre muligheder.

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *