Aktiestrategier: Sådan finder du den rette aktiestrategi [2024]

Hvis du er ny inden for investering i aktier, så kan det være meget uoverskueligt at komme i gang. Der findes mange forskellige aktiestrategier, som du vælge for at investere dine penge bedst muligt.

Der er mange ting, der spiller ind, når du skal vælge en strategi, og det vil jeg forsøge at gøre dig klogere på i denne artikel.

I denne artikel gennemgår jeg en række forskellige aktiestrategier, som du kan tage et kig på. Der findes også strategier, der ikke er på listen, men du kan få et overblik over de mest populære herunder.

Investering i grønne aktier

For fremtiden vil der være højere fokus på bæredygtighed globalt set. En aktiestrategi med fokus på grønne aktier vil foruden økonomien vægte bæredygtighed meget højt. Bæredygtighed er dog ikke blot det miljømæssige.

Hvis der skal være fokus på bæredygtighed, så bør man ligeledes betragte økonomisk og socialøkonomisk bæredygtighed. Her kan man med fordel tage et kig på ESG investering. Det handler basalt set om, at du vælger at lave din analyse, som du hidtil har gjort. Når du er færdig med denne, så trækker du et bæredygtighedsfilter ned over dine investeringer, så du kun vælger de mest bæredygtige. Det er også metode at gribe det an på.

Det store fokus for denne strategi er, at man ikke blot har fokus på den økonomiske gevinst, men også vægter at bidrage til øget bæredygtighed.

Investering i value aktier

Når man invester i value aktier, så har fokus på selve værdien i selskabet. Denne strategi er kendt fra Warren Buffett, der har haft stor succes med at value investering.

Denne aktiestrategi går ud på, at du finder aktier, der er prissat under deres reelle værdi. Det gøres gennem en fundamental analyse, hvor du finder den indre værdi i virksomheden. Hvis den indre værdi er tilpas høj i forhold til aktiekursen, så køber man op i denne aktie. Det sker med det håb om, at aktiemarkedet på et tidspunkt vil se den reelle værdi i aktien, og at aktiekursen derfor vil afspejle den indre værdi på sigt.

Det store fokus for denne strategi er, at man finder aktier på tilbud, som man senere kan sælge, når aktiekursen er steget til den reelle værdi.

Passiv investering gennem indeks

En populær strategi er indeksinvestering. Det vinder mere og mere frem, og det er der en god grund til. Når du investerer i indeks, så investerer du i en eller flere investeringforeninger. Her har du mulighed for at finde en passiv investeringer, der køber bredt op i et indeks. Her kan du implementere Dollar Cost Averaging, hvor du køber op løbende, så du opnår en gennemsnitspris.

Hvis du fx vælger at købe en investeringsforening, der afspejler det danske C25 indeks. Så vil denne forening indeholde lidt af alle selskaber i C25. Ved køb af et enkelt investeringsbevis kan du altså købe en lille del af alle selskaberne.

Den store fordel er, at du opnår, hvad der svarer til et markedsafkast uden det store arbejde. Da den pågældende forening afspejler hele indekset, så vil afkastet også følge udviklingen i dette indeks. På den måde kan du helt følge med markederne.

Det kan også være, at du vælger et bredt verdensindeks, som vil betyde, at du ejer en lille del af rigtig mange selskaber. Her vil du opnå et gennemsnitligt afkast på aktier uden at skulle have den store viden omkring investering.

Daytrading

Når du tænker på en, der handler med aktier, så forestiller du dig formentlig en, der sidder og handler hele tiden. Det er ikke alle strategier, der er således, men hvis du er daytrader, så handler du meget ofte.

Daytrading er baseret på teknisk analyse, der handler om, at du læser kurserne for mønstre og trends. Når du aflæser graferne, så kan du vurdere, hvorvidt kursen skal op eller ned. Derved kan du sælge ud, når aktierne skal til at falde. Omvendt kan du købe op, når du kan se, at aktierne vil stige.

Det er en aktiestrategi, der kræver meget tid, da du skal handle ofte. Du har dog mulighed for at opnå nogle virkelig høje afkast, men det er også forbundet med en meget høj risiko. Det kræver samtidig også et stort kendskab til psykologien i markedet for at kunne være daytradere.

Investering i vækst aktier

Hvis du har fokus på vækst, så køber du aktier i virksomheder, der har et meget stort potentielle. Det er typisk virksomheder, der har gennemført et proof-of-concept eller er på et meget tidligt stadie. De har fremtiden for sig, men har endnu ikke de økonomiske nøgletal, der viser, at der en stabil forretning endnu.

Her har du fokus på at købe ind i aktier, hvor der er et enormt vækstpotentiale, men hvor der også er stor risiko. Det er ikke altid, at de store forventninger holder, men hvis du rammer plet, så vil du opnå et højt afkast. Ofte så vil du opleve, at de fleste af disse er teknologi aktier, eller andre virksomer der kan skaleres meget hurigt.

Hvilken aktiestrategi bør du vælge?

Som du kan se ovenover, så er der meget forskellige muligheder, selvom det overordnet handler om investering i aktier. Det afhænger alt sammen af, hvilken risiko du vil tage, og hvor meget tid du har at ligge i det.

For rigtig mange mennesker, så bør man kigge efter en passiv investeringsforening, der følger et indeks. Det er den nemmeste måde at opnå et gennemsnitligt afkast på. Her har man ikke nær så stor risiko samtidig med, at man kan komme i gang for meget få penge. Du opnår samtidig en stor spredning på dine midler, da du køber en lille bid af rigtig mange selskaber. Her bør du tage et kig på Nordnets Månedsopsparing, der er en rigtig god måde at komme i gang med passiv investering på.

En af de vigtigste pointer må være, at det er vigtigt, at du har en aktiestrategi. Når du har en strategi, så undgår du at træffe beslutninger, der ikke er velovervejet. Du bør have nogle faste rammer for, hvad du gør i hvilke situationer. Det er det bedste råd, som du bør tage med fra denne artikel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den bedste aktiestrategi?

Den bedste aktiestrategi er den strategi, der passer til dig. For mange vil en løsning med passive indeksfonde være attraktiv.
Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *