Når man investerer i value aktier, så har man fokus på at finde aktier, der har en større værdi end prisen afspejler. Det er dog ikke lige til at finde ud af, da det kræver en analyse af det pågældende selskab for at fastlægge dennes værdi.
Definitionen af en value aktie er en aktie, der handles under den reelle værdi af selskabet.
I denne artikel vil jeg gennemgå hvad value investering er, og hvordan du kommer i gang med at investere i value aktier.
Hvad er value investering?
Value investering er er investeringsstrategi, der fokuserer på at udvælge aktier, der tyder på at blive handlet under den reelle værdi af selskabet. Det handler altså om at finde aktier, som aktiemarkedet undervurderer.
En value investor tror på, at markedet overreagerer til dårlige og gode nyheder, der dermed påvirker kursen, så den ikke stemmer overens med den fundamentale værdi af virksomheden. Denne overreaktion på dårlige nyheder giver en investor muligheden for at købe aktierne på tilbud. Teorien er så, at den sande værdi af selskabet over tid vil afspejles i kursen.
De to mest kende inden for denne investeringsstrategi er formentlig Warren Buffett og Benjamin Graham. Graham var Buffets mentor, og han står blandt andet bag bogen The Intelligent Investor (link), der anses som at være fundamentet for value investering.
Hvordan kommer man i gang med value investering?
Hvis man kigger efter value aktier, så skal man vide, at der kan være et stort arbejde i det. Det meste af analysen tager udgangspunkt i en fundamental analyse af aktien. Er du nybegynder inden for aktier, så kan du læse denne artikel om aktiehandel for begyndere.
Der findes forskellige metoder til at finde den sande værdi af en aktie. Den sande værdi forstås som den reelle pris, som aktien bør handles til.
Analysen af dette omfatter blandt andet ting som
- Price-to-book (P/B) (på engelsk: book value), der er den bogførte værdi af en virksomheds aktiver i forhold til aktiekursen. Hvis prisen er lavere end værdien af aktiverne er aktien undervurderet, såfremt den ikke er i finansiel nød
- Price-to-earning (P/E) der viser forholdet mellem pris pr. aktie og indtjeningen. Den kan vise, om aktiekursen afspejler virksomhedens indtjening
- Free cash flow er den likviditet som virksomheden har til rådighed efter alle udgifter er fratrukket. Det er blandt andet dette, som der udbetales udbytte fra
Der er også en masse andre faktorer, der spiller ind i vurderingen. Alle disse analyser vurderes for at finde den sande værdi. Det er dog svært at sige konkret, hvordan du finder de bedste value aktier.
Som investor bør man dog også indregne en vis sikkerhedsfaktor i sin sande værdi. Det sikrer, at du kun investerer dine penge, når du er sikker på, at der er tale om en undervurderet aktie. Tager man udgangspunkt i Benjamin Graham, så havde en sikkerhedsfaktor på 1/3. Det vil sige, at aktien skulle koste 2/3 af hans sande værdi, før at han ville investere i selskabet. Denne sikkerhedsfaktor sikrer, at der er mindre chance for, at du taber penge, hvis aktiekursen ikke udvikler sig som forventet.
Princippet om value aktier bygger på det modsatte af den effektive markedshypotese, der siger, at alle aktiekurser allerede har taget alle informationer omkring selskabet i betragtning. En aktie kan f.eks. være forkert prissat, hvis økonomien går dårligt og folk paniksælger eller hvis der er skabt en stor hype omkring aktien, hvorfor aktiekursen er gået i vejret. Det gælder både for udlandet, men også for eventuelle danske value aktier.
Det kræver dog en stor tålmodighed at være value investor, da du ikke ved, hvornår du kan købe eller sælge en aktie. Det kræver, at du holder fast i din investeringsstrategi, og at der købes ind, når der er tale om en undervurderet aktie og sælges ud, når en aktie er overvurderet.
Du findes også en del forskellige investeringsforeninger, som du kan købe igennem fx Nordnet månedsopsparing, som gør arbejdet for dig. Det vil dog være aktive fonde, der betyder, at der er ret høje omkostninger hvert år.