Opdatering af porteføljen – Juni 2023

Porteføljen udvikler sig endnu engang positivt omend det er i mindre grad end i sidste måned. Udviklingen gør dog, at min spredning udvikler sig markant i den forkerte retning.

Trods mange arrangementer og andre prioriterer, så er der alligevel sket en smule i lejligheden denne måned. Samtidig er planen lagt for det næste stykke tid, hvor slutspurten går ind på at færdiggøre mit soveværelse.

Læs hele min opdatering, hvor du kan blive klogere på, hvad der sker på investeringsfronten, og hvordan det skrider fremad med renoveringen af min lejlighed.

Opdatering: Juni 2023

Totalværdi

630.476 kr.

-1.699 kr.

Afkast

+1,2 %

+6.046 kr.

Delmål #1

907.143 kr.

70 %

Delmål #1

70 %

Porteføljens udvikling

I januar 2023 satte jeg et mål for 2023 på 680.000 kr. Det vil kræve en forøgelse af porteføljen på 5.000 kr. om måneden. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.

Målsætningen er justeret en del ned i forhold til 2022, da jeg prioriterer mine midler til renoveringen af min lejlighed. Jeg håber, at der bliver plads til investering senere på året, men det vil tiden vise.

Aktivfordeling

Udviklingen de sidste 5 måneder

juni 2023maj 2023april 2023marts 2023februar 2023
Kontanter10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.
Bolig 131.110 kr.138.855 kr. 132.204 kr. 125.153 kr. 131.168 kr.
Nordnet 159.558 kr. 158.321 kr. 156.053 kr. 160.559 kr. 165.708 kr.
Aktiesparekonto 135.611 kr. 134.011 kr. 129.810 kr. 130.016 kr. 129.698 kr.
Saxo Bank 186.768 kr. 183.546 kr. 174.537 kr. 174.366 kr. 171.656 kr.
Mintos 5.296 kr. 5.292 kr. 5.258 kr. 7.685 kr. 7.620 kr.
Kameo 2.133 kr. 2.150 kr. 2.162 kr. 2.156 kr. 2.141 kr.
Samlet 630.476 kr. 632.175 kr. 610.024 kr. 609.935 kr. 617.702 kr.

Afkast de sidste 5 måneder

juni 2023maj 2023april 2023marts 2023februar 2023
Aktier1,3 %3,4%-1,0%-0,5 %-1,1 %
Alt. investeringer-0,2 %0,3%-24,6%0,8 %-1,6 %
Samlet1,2 %2,3%-1,4%0,4 %-0,4 %

Indbetalinger

Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, crowdlending eller andet. Pt. gemmer jeg mine midler til den igangværende renovering af min lejlighed, som ikke fremgår af opgørelsen. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.

Som de seneste måneder så sker der fortsat ikke indbetalinger til porteføljen. Mit løbende overskud placeret på en opsparingskonto, der bliver modregnet i banklånet i min lejlighed.

Tilføjede midler de sidste 12 måneder

Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.

  • Nordens største børsmægler
  • Nordnets Månedsopsparing
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er

Aktier

Størstedelen af min portefølje består af aktier. Jeg investerer primært i solide udbytteaktier med fokus på at ramme en fordeling, der matcher verdensindekset MSCI ACWI. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.

Landefordeling

Valutafordeling

Afkast

I denne måned tager mine aktier endnu et skridt i den rigtige retning med en stigning på 1,3 procent. Jeg kører nu på anden måned i træk med et positivt afkast, hvilket ikke er sket i et stykke tid.

Som altid sammenligner jeg min portefølje med verdensindekset MSCI ACWI. I samme periode har verdensindekset udviklet sig positivt med 2,2 procent.

Relevante artikler: Aktier for begyndere

På papiret underperformer jeg med 0,9 procentpoint, men det er ikke hele billedet. En stor del af min portefølje er eksponeret i den amerikanske dollar, der i samme periode er faldet. I alt påvirker det min portefølje negativt med 0,9 procentpoint.

Det betyder derfor, at jeg i denne måned for første gang i meget lang tid rammer snorlige på afkastet i forhold til mit benchmark. Det er nok mere held end forstand, da jeg ikke ser samme udvikling på sektorniveau som MSCI ACWI.

Det vidner dog om, at porteføljen bestemt er på vej i den rigtige retning i forhold til at matche indekset.

Mine aktiebeholdninger

SelskabTickerSektorLandAntalValuta1 md.Værdi Vægt
3MMMMIndustriUSA5USD-0,69%kr 3.4570,72%
AbbVieABBVSundhedsplejeUSA21USD-8,38%kr 19.3814,05%
Altria GroupMOKonsumentvarerUSA22USD-0,46%kr 6.9061,44%
Apple IncAAPLITUSA12USD16,09%kr 15.7873,30%
ASML HoldingAMS:ASMLITHolland2EUR15,90%kr 9.9672,08%
ASSA Abloy ABASSA-BIndustriSverige51SEK7,53%kr 8.3811,75%
AT&TTKommunikationUSA24USD-4,67%kr 2.6450,55%
Caterpillar IncCATIndustriUSA8USD17,56%kr 13.5262,83%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarerUSA13USD-4,93%kr 5.3831,12%
Consol EdisonEDForsyningUSA11USD-7,58%kr 6.8461,43%
Danske BankDANSKEFinansDanmark53DKK24,26%kr 8.9441,87%
Dow IncDOWMaterialerUSA25USD0,79%kr 9.1911,92%
EPR PropertiesEPREjendommeUSA30USD12,00%kr 9.6882,02%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergiUSA7USD1,34%kr 5.1421,07%
IBM Common StockIBMITUSA15USD9,06%kr 13.7062,86%
Intel CorpINTCITUSA21USD7,62%kr 4.8261,01%
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETFIS3NIndeksfond78EUR4,77%kr 16.2203,39%
iShares Core MSCI World UCITS ETFEUNLIndeksfond22USD8,54%kr 11.6452,43%
Johnson & JohnsonJNJSundhedsplejeUSA14USD0,75%kr 15.6333,27%
JP MorganETR:CMCFinansUSA13USD12,59%kr 13.1582,75%
Leggett PlattLEGForbrugsgoderUSA28USD-8,21%kr 5.7171,19%
Linde plcFRA:LINMaterialerIrland4EUR5,79%kr 10.3092,15%
LVMHEPA:MCForbrugsgoderFrankrig2EUR-1,95%kr 12.7612,67%
McDonaldsMCDForbrugsgoderUSA5USD-0,11%kr 10.0772,10%
MicrosoftMSFTITUSA8USD10,67%kr 18.4833,86%
Nokian TyresTYRESForbrugsgoderFinland68EUR-6,24%kr 4.0360,84%
NordeaNDA-DKFinansSverige211DKK4,04%kr 15.6673,27%
Pepsi CoPEPKonsumentvarerUSA6USD-4,02%kr 7.6121,59%
SampoSAMPOFinansFinland18EUR-9,20%kr 5.5031,15%
SamsungLON:BC94ITSydkorea1KRW14,77%kr 9.6182,01%
SAP SEETR:SAPITTyskland14EUR1,21%kr 12.8672,69%
Shell plcLON:SHELEnergiStorbritannien48GBP1,62%kr 9.9482,08%
Siemens AGETR:SIEIndustriTyskland11EUR-1,01%kr 12.0432,52%
Sparindex Emerging MarketsSPIEMIKLIndeksfond237DKKN/Akr 30.0406,27%
Sparindex GlobaleSPVIGAKLIndeksfond184DKKN/Akr 26.0735,45%
Sparindex Globale Min. RiskSPIGLAMRIKLIndeksfond133DKKN/Akr 18.1813,80%
Taiwan SemiconductorNYSE:TSMITTaiwan10USD23,55%kr 7.0511,47%
Texas InstrumentsTXNITUSA5USD10,76%kr 6.1441,28%
TotalEnergies SEEPA:TTEEnergiFrankrig24EUR-1,88%kr 9.5862,00%
ToyotaTMForbrugsgoderJapan8JPY18,95%kr 8.7761,83%
TrygTRYGFinansDanmark33DKK-5,08%kr 4.9011,02%
UnileverUNAKonsumentvarerStorbritannien33EUR-5,30%kr 11.7192,45%
VerizonVZKommunikationUSA45USD-0,19%kr 11.4682,40%
VisaVFinansUSA6USD5,48%kr 9.7602,04%

Værdierne er opdateret d. 4. juli 2023. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 44 forskellige værdipapirer.

Tabere i denne måned

I denne måned er der et par forskellige aktier, der er i spil som den største taber for måneden. I toppen af listen finder vi Sampo, der ser et fald på 9 procent.

Lidt længere nede på listen følger både AbbVie og Leggett Platt, der begge falder med 8 procent. Consol Edison sniger sig ind lige efter med et fald på 7,5 procent. Både AbbVie og Consol Edison var også på den negative liste i sidste måned med fald på henholdsvis 7 og 6 procent.

Vindere i denne måned

I toppen af listen finder vi et par aktier, der trækker godt i den rigtige retning. Danske Bank topper liste med en stigning på hele 24 procent. Lige efter er Taiwan Semiconductor, der stiger med 23,5 procent. Selvsamme aktie var også på den positive liste i sidste måned med en stigning på 18 procent.

Lidt længere nede kommer Toyota og Caterpillar med stigninger på henholdsvis 19 og 18 procent.

Handler

Der er ikke sket nogle handler i denne måned, da der ikke er foretaget nogle indbetalinger. Dog har de sidste måneders udvikling gjort, at der er potentiale for flere omrokeringer i porteføljen.

Det kan du læse mere om længere nede.

OBS: Mine køb skal ikke anses som en anbefaling til at købe disse aktier. Det er blot til inspiration.

Fordeling sammenlignet med MSCI ACWI

Grundet udviklingen i enkelte aktier, så ændrer min fordeling sig ret markant i denne måned.

Fra maj 2023 til juni 2023 er standardafvigelsen i forhold til MSCI ACWI steget fra 17,9 procent til 20,1 procent.

Min fordeling i forhold til MSCI ACWI.

Sektorfordeling

Det er en meget markant udvikling, når man tager i betragtning, at jeg ikke har købt eller solgt aktier i denne måned. Flere har sektorer har rykket sig markant, hvor specielt ejendomme, industri og materialesektoren har rykket sig væsentligt.

Når jeg kigger efter potentielle optimeringer, så kigger jeg efter flere faktorer. Det ene handler om, hvordan aktier passer ind i min sektorfordeling. Det næste er hvor stor en markedsværdi selskabet har. Det er klart, at det er mere attraktivt for mig at sortere mindre aktier ud end store aktier, da sidstnævnte i højere grad matcher et verdensindeks.

Af den årsag har jeg par aktier i kikkerten, der kunne være oplagte til et frasalg. Det er den aktier i finans-sektoren, hvor Danske Bank, Nordea og Tryg potentielt kunne vige for en investeringsforening.

Set ud fra ovennævnte faktorer vil det være mest aktuelt med Danske Bank og Tryg, da det er de mindste aktier. Jeg overvejer også at realisere begge, selvom det vil gøre, at jeg er undereksponeret i finans-sektoren.

Selvom det går mod min udbyttestrategi, så overvejer jeg også at tilføje et par af de helt store aktier til porteføljen. Aktier som Amazon, Tesla, Alphabet, Meta og Berkshire Hathaway fylder bare enormt meget på det globale aktiemarked. Af den årsag er jeg også nervøs, at jeg ikke kommer til at matche MSCI ACWI korrekt, da jeg sorterer 6-7 procent af verdensindekset fra bare i de 10 største aktier.

For nu afventer jeg udviklingen på aktiemarkedet over det næste stykke tid før, at jeg tager en beslutning om, hvad jeg gør. Jeg forventer dog, at det er gjort til næste opdatering.

Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Udbytter

I juni 2023 har jeg modtaget udbytte fra 16 forskellige selskaber. Sammenligner jeg med juni 2022, så er der sket et fald på 6 selskaber.

Siden sidste år er Linde og Shell kommet til, mens Archer-Midlands-Daniels, Black Hills, Cardinal Health, Lockheed Martin, Telephone and Data Systems samt Walgreens Boots Alliance er blevet solgt fra.

Det giver naturligvis en reduktion i det glidende gennemsnit for 12 måneders udbytte, der ser et fald på -49 DKK om måneden.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 14.160 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.180 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat i, reelt set kan arbejde 7,87 timer mindre om måneden.

Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytte procent efter skat på 2,96 procent set over de sidste 12 måneder. Udbytteprocenten falder stille roligt, men jeg forventer, at den inden for de næste par måneder vil stabilisere sig.

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.

  • 3M: 44 DKK
  • Consol Edison: 52 DKK
  • Dow Inc: 101 DKK
  • EPR Properties: 48 DKK
  • Exxon Mobil Corporation: 37 DKK
  • IBM Common Stock: 144 DKK
  • Intel Corp: 17 DKK
  • Johnson & Johnson: 98 DKK
  • Linde plc: 35 DKK
  • McDonalds: 44 DKK
  • Microsoft: 32 DKK
  • Pepsi Co: 44 DKK
  • Shell plc: 96 DKK
  • Toyota: 116 DKK
  • Unilever: 105 DKK
  • Visa: 16 DKK

Samlet: 1.029 DKK

De sidste måneders udbytte ser således ud:

Udbytte de sidste 12 måneder

Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.

  • Gratis investeringsplan
  • Frie midler, pension og virksomhed
  • Automatisk investering

Bolig

I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden får en totalrenovering, mens jeg af økonomiske hensyn bor i lejligheden.

Efter endt renovering er mulighederne mange, og der er både salg og delvis udlejning i tankerne. Hvad jeg kommer til at gøre afhænger i høj grad af, hvor jeg er henne i min livssituation til den tid.

Tidsplanen for afslutning af renoveringen er ultimo 2023.

Jeg har haft rigtig travlt i juni 2023, og der har derfor været andre prioriteter end lejligheden. Jeg finder desværre ikke de nødvendige timer i øjeblikket, og det gør, at processen ikke helt skrider frem som forventet.

For tiden bruger jeg meget energi på at spartle vægge og lofter, hvor specielt væggene kræver en del arbejde. Til tider føler jeg, at jeg i højere grad bevæger mig baglæns end forlæns. Jeg er dog sikker på, at jeg vil sætte pris på min energi, når jeg ser slutresultatet.

Min plan er pt. justeret en smule, så jeg håber på at kunne være klar til elektriker og gulvsliber, når de er tilbage fra sommerferie. Det skulle være ganske realistisk, hvis jeg prioriterer min tid korrekt.

Status er derfor følgende:

  • Vægge i soveværelse er 90 procent spartlet
  • Vægge i kontor er 90 procent spartlet
  • Loft i kontor og soveværelse er 90 procent spartlet
  • El er klar på mit toilet (ikke badeværelse), så her mangler opsætning af lofter samt spartling af vægge og lofter

Der sker samtidig en masse små arbejder i hele lejligheden, hvor jeg blandt har gjort klar til, at jeg kan få skiftet et større vinduesparti. Samtidig har jeg også fået fjernet en stor del af tapetet i mit køkken.

De næste processer består af maling af vægge og lofter, indtil gulvsliber og elektriker kan komme til. I mellemtiden kommer jeg til at lægge min energi i mit 3. værelse, hvor jeg skal igennem de samme processer.

Heldigvis er vi ved at være inde i sommerferien, hvor jeg kommer til at finde en del mere tid løbende. Jeg holder ferie on/off over hele perioden, så det giver mening i forhold til de processer, jeg er i gang med.

Forhåbentlig kan jeg derfor se frem til, at juli 2023 bliver en rigtig aktiv måned.

Alternative investeringer

En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Til dels risikospreder jeg mine investeringer yderligere, og så vil jeg også gerne udforske og blive klogere på andre typer af investering.

Crowdlending

Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.

I tabellen herunder kan du se mit afkast på crowdlending i min portefølje for de sidste fem måneder.

juni 2023maj 2023april 2023marts 2023februar 2023
Mintos0,1 %0,6 %-31,6 %0,9 %0,5 %
Kameo-0,8 %-0,6 %0,3 %0,7 %1,1 %
Samlet-0,2 %0,3 %-24,6 %0,8 %0,6 %

Mintos

Efter et acceptabelt afkast i sidste måned, så er afkastet desværre ikke helt, hvad jeg havde forventet på Mintos. Det lavere afkast i sidste måned skyldtes formentlig, at en tredjedel af mine midler på platformen ikke er investeret. Jeg har endnu ikke vurderet, om jeg ønsker at fortsætte med at investere mine midler, eller om jeg skal trække mig fra platformen stille og roligt.

I denne måned forventer jeg, at årsagen til det lave afkast er, at der er en del overdue lån på platformen. Jeg troede egentlig, at der var sorteret ud i de værste lån (april 2023), men det kan være, at det ikke er tilfældet.

I øjeblikket er halvdelen af mine midler markeret som overdue på platformen.

Kameo

Afkastet på Kameo er for anden måned i træk negativt. Endnu engang skyldes det en blanding af, at den svenske krone er faldet, mens jeg samtidig ikke har været fuldt investeret.

Det er for en gangs skyld lykkedes mig at blive investeret i et nyt projekt, så jeg krydser fingre for, at billedet er anderledes i næste måned.

  • Dansk crowdlending-platform
  • God track-record
  • Populær platform

Kryptovaluta

Jeg har tidligere investeret i kryptovaluta, men det er pt. sat på pause, og alle mine midler er trukket ud.

  • Stort udvalg af kryptovaluta
  • Nem og simpel platform
  • Jeg anbefaler

Nyt på bloggen

Alt min tilgængelige fritid bliver prioriteret på renovering af lejligheden, så derfor er der heller ikke noget nyt på bloggen i denne måned.

Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.

Personlig udvikling

Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.

Bøger

Læsning er en af mine faste daglige vaner. Jeg gad godt finde tid til at læse mere end jeg gør nu, men jeg har fundet et niveau på omtrent 20 minutters daglig læsning, som det er lykkedes mig at implementere fast i min dagligdag. 

I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.

Det går fremad med læsningen, hvor jeg nu har implementeret min vane igen med at læse hver dag. Nu er jeg fokuseret på at øge dette antal til i første omgang fem sider.

Det er et stort fremskridt, og jeg glæder mig til, at jeg i næste måned forhåbentlig færdiggøre min første bog i meget lang tid.

Afrunding

Selvom der ikke har været det store fremskridt i lejligheden, så er jeg stadig positiv. Nu står sommerperioden for døren, og det betyder, at jeg kan finde en del mere tid i min hverdag til at renovere min lejlighed.

Der er stadig mange muligheder efter endt renovering, som jeg løbende overvejer, hvordan jeg skal håndtere. Det går der dog formentlig et stykke endnu før, at jeg får taget en beslutning.

Spredningen i portefølje har haft en negativ udvikling i denne måned, som jeg forventer at få justeret på til næste måned. Det vil gøre, at jeg i højere grad matcher verdensindekset MSCI ACWI.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *