Opdatering af porteføljen – Juni 2021

I denne måned falder den totale værdi for porteføljen trods et positivt afkast. Jeg har nemlig haft en større omkostning, som jeg fortæller mere om i denne opdatering.

Det er snart sommerferie, men det kan man ikke mærke på indbetalingerne. Det ser rigtig fornuftigt ud, og jeg afventer spændt på mit næste aktiekøb.

Porteføljen i tal

Udviklingen i porteføljen de sidste 5 måneder

Månedfebruar 2021marts 2021april 2021maj 2021juni 2021
Studiekonto20.000 kr.20.000 kr.40.500 kr.53.000 kr.34.500 kr.
Nordnet118.693 kr.126.096 kr.126.501 kr.129.025 kr.130.392 kr.
Aktiesparekonto109.233 kr.119.102 kr.117.138 kr.119.416 kr.123.249 kr.
Saxo Bank56.487 kr.111.326 kr.119.857 kr.118.040 kr.120.929 kr.
Mintos30.978 kr.31.345 kr.31.534 kr.31.747 kr.31.965 kr.
PeerBerry9.451 kr.9.535 kr.3.629 kr.3.699 kr.732 kr.
Bondora3.621 kr.1.080 kr.1.048 kr.1.004 kr.974 kr.
Swaper13.124 kr.0 kr.0 kr.0 kr.0 kr.
Robo.cash10.869 kr.1.082 kr.0 kr.0 kr.0 kr.
Iuvo7.265 kr.3.411 kr.1.086 kr.1.086 kr.490 kr.
Grupeer9.328 kr.9.328 kr.9.328 kr.9.328 kr.9.328 kr.
Fast Invest12.128 kr.12.128 kr.12.128 kr.11.622 kr.11.035 kr.
The Many6.162 kr.6.189 kr.6.212 kr.8.050 kr.9.940 kr.
Kameo2.000 kr.2.000 kr.2.000 kr.2.003 kr.2.005 kr.
Samlet409.339 kr.450.622 kr.470.961 kr.488.020 kr.475.539 kr.

Aktier

Afkast

februar 2021marts 2021april 2021maj 2021juni 2021
Nordnet2,1 %6,2 %0,3 %2,0 %1,1 %
Aktiesparekonto6,1 %9,0 %-1,6 %1,9 %3,2 %
Saxo Bank1,9 %18,2 %-0,7 %-1,5 %2,4 %
Samlet3,6 %9,5 %-0,7 %0,8 %2,2 %

Herover kan du se mit afkastet på mine aktier set i forhold til sidste måned. Tallene er opgjort på mit almindelige depot hos Nordnet, min aktiesparekonto hos Saxo Bank og mit almindelige depot hos Saxo Bank.

Mine aktiebeholdninger

AktieTickerSektorAntalVærdiVægtet
3MMMMIndustri5kr 6.2641,74%
AbbVieABBVSundhedspleje21kr 15.1584,21%
Altria GroupMOKonsumentvarer22kr 6.5531,82%
Apple IncAAPLIT12kr 10.5262,93%
Archer-Daniels-Midland CoADMKonsumentvarer33kr 12.5403,49%
AT&TTKommunikation24kr 4.3971,22%
Best Buy Co IncBBYForbrugsgoder14kr 10.1472,82%
Betsson ABBETS-BFinans235kr 12.3063,42%
Black Hills CorpBKHForsyning28kr 11.5423,21%
Cardinal Health IncCAHSundhedspleje37kr 13.4223,73%
Cisco Systems IncCSCOIT26kr 8.7242,43%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarer13kr 4.4141,23%
Cogeco Communications IncTSE:CCAKommunikation17kr 10.4822,91%
Consol EdisonEDForsyning11kr 4.9961,39%
Danske BankDANSKEFinans53kr 6.0501,68%
Dow IncDOWMaterialer45kr 17.9124,98%
Enterprise Products Partners L.P.EPDEnergi70kr 10.7883,00%
EPR PropertiesEPREjendomme30kr 9.8712,74%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergi17kr 6.7301,87%
FLSmidth & Co. A/SCPH:FLSIndustri22kr 5.7751,61%
IBM Common StockIBMIT15kr 13.1633,66%
Intel CorpINTCIT21kr 7.4702,08%
ISS A/SCPH:ISSIndustri64kr 10.0482,79%
Johnson & JohnsonJNJSundhedspleje5kr 5.2951,47%
Leggett PlattLEGForbrugsgoder28kr 9.0202,51%
Lockheed Martin CorporationLMTIndustri4kr 9.5642,66%
McDonaldsMCDForbrugsgoder5kr 7.3212,04%
MicrosoftMSFTIT4kr 6.9601,94%
Nokian TyresTYRESForbrugsgoder68kr 17.5564,88%
NordeaNDA-DKFinans211kr 14.9394,15%
Ocean YieldOCY-OLIndustri114kr 3.4430,96%
Pepsi CoPEPKonsumentvarer6kr 5.6001,56%
Pioneer Property GroupPPG PREFEjendomme65kr 4.8501,35%
PRO REAL ESTATEPRV.UNEjendomme203kr 7.2632,02%
SampoSAMPOFinans18kr 5.3311,48%
Sparindeks GlobalSPIGLAMRIKLIndeksfond133kr 19.9435,54%
Telephone and Data SystemsTDSKommunikation50kr 7.2392,01%
Texas InstrumentsTXNIT5kr 6.0231,67%
TrygTRYGFinans33kr 5.2291,45%
VerizonVZKommunikation10kr 3.5370,98%
Walgreens Boots Alliance Inc.WBASundhedspleje25kr 7.5472,10%
Samletkr 359.676

Kurserne er opdateret d. 5. juli 2021. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 41 forskellige aktier.

Juni 2021 var en rigtig fornuftig måned for aktierne i min portefølje. Aktieporteføljen vokser med samlet 2,2 %, hvilket er rigtig fornuftigt. I samme periode stiger MSCI ACWI-indekset med 1,0 %, så derfor må det siges at være en tilfredsstillende udvikling.

Udviklingen i min portefølje afspejler dog meget godt udviklingen i verdensindekset. I samme periode stiger USD med 2,9 %, hvilket har haft en positiv indvirkning på min portefølje. Cirka 70 % af min portefølje er eksponeret i USD, så en stor del af mit afkast skyldtes altså den positive udvikling i dollarkursen.

I denne måned har der været tre højdespringere i form af ISS, Apple og Microsoft. De stiger henholdsvis 17 %, 11 % og 10,5 % i juni 2021, hvilket trækker aktieafkastet godt op.

I den anden ende af skalaen er der også et par kandidater, der spiller ind. WBA, ADM, TDS og Dow falder alle med 10-12 %, og de trækker derfor godt i den anden retning. Overordnet set udvikler porteføljen sig positivt primært båret af den stigende dollarkurs.

Handler

I denne måned er der foretaget én større handel. Den kostede mig næsten 50.000 kr., men det var desværre ikke i aktier. Jeg har nemlig købt mig en bil. Det kan du læse mere om længere nede.

Jeg træder stadig lidt vande i forhold til, hvad jeg gerne vil med mine investeringer lige nu. På den ene side vil jeg gerne i gang med ejendomsinvestering, men jeg kan heller ikke tvinge muligheder frem. På den anden side ønsker jeg heller ikke at have for mange kontanter stående, hvorfor jeg overvejer at investere dem i aktier.

Det håber jeg på at blive klogere på til næste måned.

OBS: Mine køb skal ikke anses som en anbefaling til at købe disse aktier. Det er blot til inspiration.

Fordeling iht. MSCI ACWI

Selvom jeg ikke har købt yderligere aktier i denne måned, så udvikler spredningen sig faktisk positivt. Tildels skyldtes det udviklingen i mine aktier, men jeg fandt desværre også en mindre fejl i mit regneark. Fordelingen har derfor været lidt misvisende indtil nu, men den ændrer heldigvis ikke det store billede.

Min eksponering er stadig for høj i energi, forsyning og ejendomme. Der er lidt lange udsigter til, at det kommer ned på et normalt niveau. Uden at sælge ud, så kræver det en portefølje omkring 750.000 kr. før, at ejendomssektoren kommer ned i et passende niveau.

Det gør mig dog ikke så bekymret, da det vigtigste er, at jeg har spredt mine midler godt. Det afspejler dog ikke helt MSCI ACWI, men der er trods alt god spredning på mine aktier alligevel.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.

Udbytter

I juni måned er der kommet udbytte ind fra 14 forskellige selskaber, og det medvirker, at det glidende gennemsnit for udbytte endnu engang stiger. Selvom grafen ikke har helt så meget fart på som for et par måneder siden, så er det betryggende at se, at det stadig går i den rigtige retning.

Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytteprocent efter skat på 1,95 % set over de sidste 12 måneder i forhold til den nuværende værdi.

I denne måned har jeg for første gang modtaget udbytte fra Lockheed Martin. Der er lidt langt imellem de nye selskaber i øjeblikket, men det er selvfølgelig klart, når der ikke bliver købt ind i nye aktier.

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra 14 forskellige selskaber. Du kan finde en liste med alle selskaberne herunder.

  • 3M: 39 DKK
  • Archer Daniels Midlands: 65 DKK
  • Black Hills: 84 DKK
  • Consol Edison: 44 DKK
  • Dow: 168 DKK
  • IBM: 131 DKK
  • Intel: 38 DKK
  • Lockheed Martin: 55 DKK
  • McDonalds: 33 DKK
  • Pepsi: 6 DKK
  • Pro Real Estate Investment Trust: 32 DKK
  • Telephone Data Systems: 47 DKK
  • Walgreens Boots Alliance: 62 DKK

Samlet: 831 DKK

De sidste måneders udbytte ser således ud:

Udbyttet er efter skat.

Den lyseblå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit. Den stigende tendens skulle gerne fortsætte fremadrettet.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 7720 DKK efter skat, og det giver et gennemsnit på 604 DKK om måneden. Det betyder, at jeg med en timeløn på 150 DKK efter skat i princippet kan arbejde 4,03 timer mindre om måneden.

Crowdlending

Månedfebruar 2021marts 2021april 2021maj 2021juni 2021
Mintos0,9 %1,2 %0,6 %0,7 %0,7 %
PeerBerry1,2 %0,9 %0,5 %1,9 %0,2 %
Bondora-1,2 %-1,1 %-3,0 %-4,2 %-3,0 %
Swaper1,3 %1,0 %N/AN/AN/A
Robo.cash1,0 %1,4 %N/AN/AN/A
Iuvo0,7 %0,2 %-0,4 %0,0 %-0,1 %
Grupeer0,0 %0,0 %0,0 %0,0 %0,0 %
Fast Invest0,5 %0,0 %0,0 %0,7 %0,1 %
The Many0,0 %0,4 %0,4 %0,2 %0,5 %
Kameo0,0 %0,0 %0,0 %0,2 %0,1 %
Samlet0,7 %0,7 %0,3 %0,5 %0,4 %

I denne måned har jeg endnu engang minimeret min andel i crowdlending. Jeg har formået at trække cirka 3.000 kr. ud fra Peerberry og 600 kroner ud fra Iuvo. Jeg har i øvrigt også fået cirka 600 kr. ud fra Fast Invest, som jeg også fik sidste måned. Det lader til, at det stille og roligt bliver muligt at trække penge ud fra platformen, men det går meget langsomt i øjeblikket.

Mine afventende udbetalinger hos Fast Invest.

I næste måned vil jeg se, om det bliver muligt at trække det resterende ud fra både Peerberry og Iuvo. Jeg forventer dog ikke helt, at det bliver muligt, da er låst i nogle lange lån.

Jeg er ikke kommet længere med mine overvejelser omkring at trække midler ud fra Mintos. Det spekulerer jeg stadig i, da det vil reducere crowdlending-andelen væsentligt. Pt. har jeg omkring 66.500 kr. placeret i crowdlending, hvoraf omtrent halvdelen ligger hos Mintos.

Mine midler hos Grupper er fortsat låst, og der lader til at være lange udsigter til, at der sker noget på den front.

Udbytte fra The-many + ny investering

Som i sidste måned så er der igen blevet tilføjet lidt midler til The-many. Jeg har igen haft lidt henvisninger liggende, som jeg har investeret. Det blev i Single Units CPH-projektet, som jeg også smed lidt penge efter i sidste måned.

Single Units CPH-projektet består af 19 ejerlejligheder fordelt i fem kvarterer i København. Det er formentlig det tætteste vi kommer på en dansk REIT. Vi mangler blot skattefordelene.

Det er nemlig sådan, at hvis du tilmelder dig via mit link her, så får vi begge 250 kr. ekstra at investere for – det er win-win for begge partner. Det koster dig ikke noget, og så er det også en mulighed for at støtte mig.

Afkastet på platformen ser ganske fornuftigt ud, og jeg kan rigtig godt lide deres interface. Mit afkast indeholder både udbytte og værdistigninger.

Mine investeringer hos The-many ser således ud.

  • Vanløse: 6239 DKK
  • Single Units CPH: 3700 DKK
  • Samlet: 9939 DKK
  • Ejendomsinvestering uden besværet
  • Kvartalvis udbytte
  • Få 250 kr. at investere for

Indbetalinger

Du har formentlig undret dig over, at porteføljen har udviklet sig negativt, mens afkastet er blevet større. Det er der en god årsag til. Det er nemlig sådan, at jeg i juni 2021 trak et større beløb ud til køb af bil. Det giver desværre en negativ indflydelse på porteføljen, men jeg er ret tilfreds med, at faldet ikke er lavere.

I denne måned har jeg reelt tilføjet lidt over 30.000 kr. til porteføljen, men grundet en udgift på cirka 50.000 kr., så er beløbet i minus. Det er et beløb, der er højere end normalt, da jeg glemte at udbetale løn fra mit selskab i maj måned. Det må dog siges at være et tilfredstillende niveau.

Nyt

Jeg må hellere skynde mig at nævne elefanten i rummet – jeg har købt en bil. Det fortæller jeg mere om lidt længere nede.

Desværre har der ikke været meget tid til at producere indhold i denne måned. Imellem en masse familiearrangementer og travlhed på jobbet har jeg kun fundet tid til at skrive på min kommende e-bog. Jeg er et godt stykke, og jeg får skrevet stort set hver dag. Det glæder jeg mig til at fortælle mere, når jeg en gang bliver færdig.

Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.

Køb af bil

Jeg har i lang tid overvejet, hvorvidt jeg skulle have en bil. Indtil december 2020 havde jeg en 15-16 år gammel bil, som jeg havde kørt i de sidste 4 år. Den overtog min bror, da jeg gerne ville finde noget nyt.

Efter et halvt års tid med cykling frem og tilbage for at låne bil, så tog jeg en beslutning for en måneds tid siden om, at jeg ville finde mig en bil. Det har dog været en længere proces, og jeg må indrømme, at jeg ikke er så god til at tage mig sammen til at tage så store beslutninger.

Jeg har et mindre behov for en bil, men jeg har prioriteret det i forhold til at spare de udgifter. Dertil er den tid, som jeg sparer, også meget værdifuld for mig.

Jeg valgte at købe en Peugeot 208 (årgang 2015), der har gået 100.000 km. Den er udstyret med en kedelig 1.0 benzinmotor med 68 hestekræfter. Det tyder vist på, at jeg er ved at blive voksen (og fornuftig). Bilen er købt ved en forhandler, og jeg har givet 48.800 kr. med nummerplader.

Benzin vs diesel

Førhen kørte jeg diesel, men jeg har denne gang valgt en benzin. Den primære årsag til dette er, at selvom jeg har nogle lange ture en gang imellem, så vil der være en del korte ture. Det har en dieselmotor ikke specielt godt af, og derfor har jeg prioriteret en benzin.

Jeg forventer ikke at køre mere end 10.000 km årligt, og derfor har det kunne betale sig for mig. Generelt set er en benzinbil dyrere at tanke, men billigere i vægtafgift/grøn ejerafgift, hvor det modsatte er tilfældet for en dieselbil.

Lave driftsomkostninger

En af de ting, som jeg har prioriteret var, at en bil, som havde lave driftsomkostninger. Jeg kan forsikre bilen for cirka 3.500 kr. årligt med en ejerafgift på lige knap 600 kr. Det koster mig derfor cirka 350 kr. om måneden at have bilen stående – det er billigt. Indtil videre har jeg kørt 17-18 km/l i den, så på den måde er det ingen vildt økonomisk bil.

Selvom 50.000 kr. er mange penge at smide efter en bil, så er det forhåbentlig begrænset hvor meget det belaster mit budget fremadrettet.

Dertil er bilen heller ikke nyere end at garantien er udløbet. Min far og jeg har altid rodet i vores brugte biler, og det vil jeg gerne bibeholde. Dels er det (meget) billigere at holde en bil kørende, og samtidig er det også en mulighed for noget kvalitetstid. Ved planlagte reparationer (der kan altid ske noget uforudset) bestiller vi reservedele i Tyskland, hvor man kan spare en del i forhold til herhjemme.

Ved reparationer, som vi ikke kan klare selv, har jeg en god bekendt, der kan hjælpe til. På den måde kan jeg forhåbentlig holde bilen kørende til ret lave omkostninger.

Nyere årgang

Min gamle bil var en ældre model, der var meget umoderne. Det er ingen hemmelighed, at jeg efter 4 år i den, gerne ville have noget lidt mere ordenligt at køre i. Det kunne sagtens have været større og nyere (og dyrere), men jeg synes, at jeg har fundet en god mellemvej.

Med en nyere bil er der forhåbentlig lidt færre omkostninger samtidig med, at den er lidt mere moderne og har noget mere i udstyr. Det har også været en prioritet.

Det har alt sammen været en prioritering af forskellige ting, og jeg føler, at jeg har ramt et niveau, hvor jeg tilfreds hele vejen rundt.

Fremtidigt køb af bil

Det har også vægtet ind, at bilen potentielt sagtens kan fungere som en nummer to bil i fremtiden, hvis det skulle være nødvendigt. Den har en fin størrelse, og den er ikke ret dyr at have stående. Samtidig er den forholdsvis ny, og kilometertallet er forholdsvist lavt.

Det næste bliver formentlig en større bil, så havde jeg allerede købt det nu, så var vi formentlig tvunget til at skifte bil i fremtiden, hvis vi gerne ville have noget andet. Derfor har jeg prioriteret en mindre bil, som vi kan have mange år. På den måde kender vil også reparationshistorikken på bilen, hvilket er en stor fordel for mig.

Omkostninger til bil

Jeg vil forsøge at se, om jeg kan samle alle udgifterne til bilen, som de kommer, så jeg kan skabe et overblik over, hvad der bliver brugt penge på. Det primære vil være omkostninger til reparationer, men jeg vil se, om jeg kan samle et totalt overblik over mine omkostninger.

På den måde kan jeg holde styr på, hvad bilen rent faktisk koster mig. Det kan være, at jeg bliver overrasket, når vi kommer så langt.

Ejendomsinvestering og bank

Der er en del, der har spurgt til, hvordan det går med ejendomsinvestering og bankskifte. Jeg har fundet en bankrådgiver, som jeg har en god fornemmelse med. Vi har dog endnu ikke haft mulighed for at sætte os sammen, så det bliver formentlig først efter sommerferien er overstået.

Jeg har dog ikke travlt, da jeg helst ikke vil tage nogle forhastede beslutninger. Jeg har tidligere kigget på ejendomme op til 2 millioner, men jeg har sænket beløbet en smule. Et køb til 2 millioner ville som minimum kræve 400.000 kr., og det synes jeg er for stor en slat i øjeblikket. Jeg håber, at jeg kan finde noget i omegnen af 500.000 kr. til 1.000.000 kr., som der er interessant. Det vil formentlig kræve en egenbetaling på mellem 100-200.000 kr. + det løse, hvilket er lidt mere overkommeligt.

Årsagen til dette er, at jeg gerne vil have lidt kapital i sikkerhed. Hvis jeg smider 400.000 kr. efter en ejendom, så har jeg ikke ret meget andet at gøre med. Skulle det være nødvendigt med ekstra likviditet, så har jeg ikke meget at trække på. Selvom jeg løbende sætter en del af til porteføljen, så har jeg det bare bedre med, at jeg ikke har bundet al min kapital op et sted.

Personlig udvikling

Som noget nyt introducerede jeg et punkt i opdateringen i sidste måned omkring personlig udvikling. Det er et punkt, som jeg er begyndt at gå meget op i, og som jeg meget gerne vil dele mere om.

Jeg overvejer at gøre det til en fast del af månedsopdateringen, da det faktisk også er en del af min “portefølje”. Den er bare svær at sætte værdi på. Lad mig meget gerne høre, hvis du finder dette punkt interessant. Så vil jeg meget gerne fortsætte med at dele.

Bøger

I denne måned har jeg færdiggjort bogen “Why We Sleep” (link) af Matthew Walker, som jeg varmt kan anbefale. Bogen fortæller en del omkring, hvorfor søvn er så vigtigt for dig, og hvordan du kan forbedre den. Jeg har i lang tid fokus på vigtigheden af en god søvn, men denne bog trækker det lige til et ekstra niveau. Kæmper du med træthed, søvnproblemer, manglende energi eller vil du bare gerne blive klogere på søvn, så giv den et skud.

I øjeblikket er jeg i gang med “Mindset” (link) af Carol S. Dweck. Den omhandler forskellen på “fixed” og “growth” mindset, og hvordan du kan udnytte kendskabet til dette for at udnytte dit potentiale. Jeg er snart færdig med den, og den har helt klart sat nogle tanker i gang.

Jeg kæmper ofte med, at jeg helst ikke vil lave fejl, og her har bogen nogle værktøjer, som jeg i hvert fald kommer til at bruge.

Jeg regner med at have en del fritid i juli måned, så der forventer jeg at færdiggøre bogen. Samtidig forventer jeg at få læst “Thinking, Fast and Slow” og “Managing Oneself”. I løbet af måneden får jeg formentlig også købt et par ekstra bøger, da jeg har en uges ferie i starten af august.

Uddannelse

I øjeblikket er jeg i gang med at undersøge diverse mulighed for at uddanne mig selv. Der er rigtig mange forskellige muligheder som fx enkeltfag, kortere og længere kurser. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil endnu, da jeg ikke helt kender muligheden.

Jeg har dog besluttet mig for, at jeg holder det uden for mit normal arbejdsområde. På jobbet har jeg fokus på emner som byggeri, bæredygtighed og energi, hvor jeg kan få lov til at videreuddanne mig, så det giver ikke mening. Husk i øvrigt, at du er velkommen til at connecte på LinkedIn.

Jeg har dog interesser inden for ledelse, økonomi, regnskab og coaching, så det primært disse emner, jeg er i gang med at afsøge. Jeg har dog svært ved at danne mig et overblik. Jeg vil helst, at det er fjernstudie/online, da jeg så vil have nemmere mulighed for at passe ind i min hverdag. Det begrænser dog mine muligheder en del, desværre.

Afrunding

Jeg er super glad for, at jeg har fået købt en bil i denne måned. Det er en beslutning, som jeg har ventet på i lang tid, og så er det fedt, at den endelig er taget. Selvom det er en stor omkostning for nu, så føler jeg alligevel, at jeg har taget en ret fornuftig beslutning.

I næste måned kommer der til at være fokus på at slappe lidt af. Jeg holder en uges ferie i starten af august, og ellers holder jeg lidt ferie hist og pist, som det passer ind. Her er min arbejdsplads heldigvis ret fleksibel.

Rent investeringsmæssigt håber jeg at være tilbage i næste måned. Jeg glæder mig helt til at købe min næste aktie.

Jeg vil meget gerne høre, hvordan din måned er gået. Fortæl mig også gerne, hvad du tænker om, at jeg implementer investering i personlig udvikling i min månedlige opdatering.

Til sidst vil jeg bare gerne sige tak fordi du læste med!

Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra denne side om lån trods rki.

Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
12 kommentarer til “Opdatering af porteføljen – Juni 2021
  • Kære Frederik.
    Tusinde tak for dine mails. Dejligt at du er så positiv, og giver dine gode tips.
    Har du overvejet at investeret i kryptovaluta? Kan du give nogle tips om dette emne?
    De bedste hilsner
    Lars Damgaard

    • Hej Lars

      Tak for din positive kommentar.

      Jeg har overvejet at investere i kryptovaluta. Jeg har også skrevet en artikel om emnet her, som du kan læse. Jeg må dog indrømme, at jeg har svært ved at få mig selv til at investere i det, da jeg ser det meget som spekulation. Det er ikke et aktiv, der skaber værdi på samme måde som en ejendom eller en aktie.

      Derfor må jeg desværre være dig svar skyldig.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej Frederik
    Interessant læsning og meget tjekket
    Kan se at, på det sidste har du brugt Saxo meget mere end Nordnet
    Mit portefølje er ca. 160.000 i Nordnet men 2/3 investeret i nordnet 4 fonde og derover lidt aktier og lidt igennem månedsopsparing
    Fremadrettet hos Nordnet prøver jeg at holde mig til beskatning som aktieindkomst, dvs danske fonde eller dem i skatten positivliste
    Via Saxo har jeg kun investeret i to selskaber bl.a. Norwegain som er falden med 40 %
    Men da jeg investere ca. 5.000 pr. aktie er Saxo billigere end nordnet derfor forsøger jeg med at bruge Saxo fremover til aktier køb
    Er lidt irriterede over omkostninger, når man køber i anden valuta: først taber man på valuta kursen derefter vekselgebyr og så kurtage og ved køb etf eller fonde AOP
    pt skal til at finde ud af at oprette en valuta konto i dollars og se efter hvad jeg kan finde undervalued stocks

    • Hej Julian
      Tak for din kommentar.

      Ja, det er korrekt, at jeg primært har benyttet Saxo Bank på det seneste. Det er med fokus på at minimere mine omkostninger. Det lyder fornuftigt med aktieindkomst. Du bør være opmærksom på lagerbeskattede fonde på SKATs positivliste.

      For at minimere valutaomkostninger, så vil jeg anbefale dig, at du opretter en valutakonto, som du overfører direkte til. Det kunne være igennem fx Revolut (læs min artikel her). På den måde kan du minimere vekselgebyret ret markant.

      Sig til, hvis du har flere spørgsmål.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Når du køber Aktier. Hvad afgør så hvor meget du smider i den enkelte aktie? kan se at du har flere mindre poster, og nogle større.

    Tillykke med bilen. Klogt valg 🙂

    mvh. Balderinvest

    • Hej Christian

      Jeg forsøger så vidt muligt at ramme cirka 10.000 DKK pr. aktie i øjeblikket. De aktier, jeg har, for mindre beløb er enten købt, da Saxo Bank ikke havde minimumskurtage eller grundet et drastisk fald. Det er dog primært det første, der er tilfældet.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hej! Vil du ud med hvilken bankrådgiver det er du har fundet til at hjælpe med ejendoms investering?

    Og er du begyndt at få udbetalt udbytte fra the many som du kan sætte tal på?

    Mvh Morten styrk

    • Hej Morten

      Jeg har desværre ikke haft møde med min (kommende) bankrådgiver endnu, så jeg venter lidt med at løfte sløret. Det er heller ikke sikkert, at han er interesseret – jeg skal sige til, når jeg ved mere.

      Jeg fik første gang udbytte i maj måned (link). Det er dog meget begrænset – det kan være, at der kommer en graf på, når det begynder at være lidt mere.

      Bedste hilsner
      Frederik

  • Hvad er din begrundelse for at investere i enkeltaktier fremfor en ETF, der afspejler MSCI World?

    • Hej Peter

      Der er flere årsager. Den primære er, at jeg finder det sjovere, og derved allokerer flere penge ubevidst til min portefølje. Det er svært at måle dette afkast, men jeg får simpelthen sat flere penge af, når der er tale om enkelte aktier. Løbende omkostninger og dobbeltbeskatning af udbytte gør også, at jeg reelt kan nøjes med et lavere afkast i forhold til en tilsvarende investeringsforening. Derudover er der også bedre mulighed for skatteoptimeringer med enkelte aktier.

      Det er dermed ikke sagt, at det er det mest fornuftige at gøre. Det kan være, at jeg i fremtiden går over til en investeringsforening, men som det ser ud nu, så får jeg det bedste afkast ved at investere i enkelte aktier.

      Bedste hilsner
      Frederik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *