Norge er en af Danmarks mest betydningsfulde handelspartnere, og det er derfor oplagt også at kigge i den retning, når du skal overveje nye investeringsmuligheder.
Den største aktiesektor på det norske aktiemarked er naturligvis energi, hvorefter sektorerne forbrugsgoder, materialer og konsumentvarer. Der findes en del gas og olie aktier fra Norge, hvilket skyldes deres nemme adgang til olie. Der findes også en del lakse aktier, hvilket er en stor industri i Norge.
Nogle af de største selskaber på den norske børs er Equinor, Nokia og Gjensidige Forsikring. Andre velkendte selskaber er Orkla, Telenor og Mowi.
I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du kommer i gang med at købe norske aktier. Jeg har samtidig fundet nogle eksempler, så du kan få lidt inspiration. Derudover kan du blive klogere på, hvordan du skal forholde dig til skat, når du køber aktier i Norge.
Liste med norske aktier
Der findes rigtige mange aktier på det norske aktiemarked. Det ville være alt for mange at have med i en enkelt artikel. Nedenstående liste tager udgangspunkt i det norske OBX 25 index, der består af de 25 mest omsatte aktier på den norske børs.
Selskab | Sektor | Markedsværdi | EPS |
---|---|---|---|
AKER AKER.OL | Industri | 43,47 B | 89,96 |
AKER BP AKRBP.OL | Energi | 143,25 B | 25,32 |
BAKKAFROST BAKKA.OL | Konsumentvarer | 38,99 B | 15,20 |
BW LPG BWLPG.OL | Industri | 18,30 B | 40,53 |
BW OFFSHORE LIMITED BWO.OL | Energi | 4,96 B | 7,70 |
DNB BANK ASA DNB.OL | Finans | 340,42 B | 27,23 |
DNO DNO.OL | Energi | 10,02 B | 0,89 |
ENTRA ENTRA.OL | Ejendomme | 21,75 B | 19,34 |
EQUINOR EQNR.OL | Energi | 729,89 B | 36,49 |
FRONTLINE PLC FRO.OL | Energi | 37,80 B | 27,45 |
GJENSIDIGE FORSIKRING GJF.OL | Finans | 101,09 B | 9,73 |
LERØY SEAFOOD GROUP LSG.OL | Konsumentvarer | 31,11 B | 3,55 |
MOWI MOWI.OL | Konsumentvarer | 105,34 B | 9,78 |
NEL NEL.OL | Industri | 5,35 B | 0,32 |
NORSK HYDRO NHY.OL | Materialer | 134,01 B | 0,70 |
ORKLA ORK.OL | Konsumentvarer | 100,57 B | 5,70 |
SALMAR SALM.OL | Konsumentvarer | 76,98 B | 24,90 |
SCHIBSTED SER. B SCHB.OL | Kommunikation | 83,16 B | 88,57 |
SUBSEA 7 SUBC.OL | Energi | 52,15 B | 6,02 |
TELENOR TEL.OL | Kommunikation | 174,53 B | 7,07 |
TOMRA SYSTEMS TOM.OL | Industri | 44,93 B | 2,11 |
TGS ASA TGS.OL | Energi | 22,00 B | 2,79 |
YARA INTERNATIONAL YAR.OL | Materialer | 83,68 B | 24,00 |
SCATEC ASA SCATC.OL | Forsyning | 12,90 B | 11,93 |
STOREBRAND STB.OL | Finans | 53,86 B | 11,47 |
Listen er blot til inspiration, og den bør ikke ses som en anbefaling til køb af disse aktier. Du kan også se min artikel om nordiske aktier.
Sådan køber du norske aktier
Hvis du har fundet en spændende norsk aktie, som du gerne vil købe, så er det selvfølgelig også vigtigt at vide, hvordan du køber aktier i Norge.
Det kræver først og fremmest, at du har en investeringsplatform, der giver dig adgang til den norske børs. Jeg er endnu ikke stødt på en dansk platform, der ikke har denne adgang, så det burde ikke være et problem.
Dernæst er det også vigtigt, at du overvejer dine omkostninger, når du handler aktier på et udenlandsk aktiemarked. De primære, som du skal være opmærksom på, er kurtage og vekslingsgebyrer.
Kurtage
Kurtage er den omkostning, som du betaler, når du køber eller sælger en aktie. Det er typisk en minimumskurtage og en procentdel – du betaler så den del, der er størst. For private investorer er det vigtigt med en lav minimumskurtage, da det ofte er mindre beløb, der bliver handlet for.
De billigste på markedet er Saxo Bank og Nordnet, hvor Saxo Bank har den billigste kurtage på aktiehandel i Norge.
Vekslingsgebyrer
De norske aktier er noteret i NOK, og det er derfor nødvendigt at veksle til den norske krone, hvis du gerne vil handle aktier på den norske børs. Det billigste er oftest at veksle til en valutakonto på dit depot, hvorefter du kan købe din aktie.
De billigste på markedet for valutaomkostninger er endnu en gang Saxo Bank eller Nordnet. Begge platforme har lave vekslingsgebyrer.
Skat på norske aktier
Når du handler aktier i udlandet, så skal du være ekstra opmærksom på skatteforholdene. Til dels skal du forholde dig til det danske skattesystem, men du skal også forholde dig til, hvordan skatteforholdene er i det land, som du investerer i.
Køber du aktier i Norge, og du oplever en kursstigning, så bliver du beskattet som danske aktier. Her spiller de norske skatteregler ikke ind. Modtager du udbytte, så må Norge som udgangspunkt tilbageholde 15 procent, hvorefter du betaler den resterende skat i Danmark.
I Norge beskattes udbytte med 25 procent.
Det er dog sådan, at Norge tilbageholder 25 procent, selvom du kun skal betale 15 procent i Norge. Differencen på 10 procent skal du tilbagesøge hos den norske stat. Det er ikke den mest simple proces, så det bør du gøre op med dig selv, om det er tidsforbruget værd.
Relevant artikel: Guide til tilbagesøgning af udbytteskat i udlandet
Norske udbytteaktier
På det norske aktiemarked kan du også finde nogle forskellige spændende udbytteaktier. En af de måder, hvor du kan opnå afkast af en aktie, er ved at modtage udbytte. Udbytte er en del af selskabets overskud, der udbetales til aktionærerne.
Få inspiration til din næste norske udbytteaktie med min liste.
Få et overblik over udbyttesatserne, og hvordan du bliver beskattet af udbytte.
De mest velkendte norske udbytteaktier er Equinor, Gjensidige Forsikring og Telenor. Der findes dog en del forskellige typer af aktier, der betaler udbytte.
Afrunding
Jeg håber, at du er blevet lidt klogere på, hvordan du køber aktier i Norge, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til SKAT.
Specielt SKAT er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvis du har et ønske om at købe norske aktier, der betaler udbytte. Derudover skal du også være opmærksom på, at der er ekstra omkostninger forbundet med at handle disse aktier i forhold til danske aktier.
Har du spørgsmål, kommentarer eller andet, så er du velkommen til at stille dem i kommentarfeltet længere nede.
Hej
Tak for en super hjemmeside. Jeg har investeret mine børns børneopsparing i bl.a. Storebrand Global ESG Plus A5 (STIGEP). Den er akkumulerende. Afkast på børneopsparing er som bekendt skattefrie. Jeg er dog blevet i tvivl om beskatning, da fondens domicil er Norge. Som jeg forstår det, tilbageholder Norge kun udbytte, og da fonden ikke er udbyttebetalende, så beskattes den efter danske regler. Med andre ord er kursstigning over tid skattefri, og jeg behøver ikke bekymre mig om tilbageholdte midler i Norge. Jeg ville sætte stor pris på, hvis du kunne hjælpe mig med det spørgsmål, men forstår selvfølgelig også fulgt ud, hvis du ikke har tid til det.
Hej Kristian
Ud fra det du nævner, så lader det til, at du opnår optimale skattefordele med den pågældende fond.
Bedste hilsner
Frederik