Kina er en de lande i verden, der har udviklet sig ekstremt meget inden for de sidste par årtier. Landet er ligeledes verdens anden største økonomi efter USA. Økonomien vokser stadig, og flere eksperter vurderer også, at Kina i fremtiden vil være verdens største økonomi.
Når økonomien vokser så hurtigt, så er det selvfølgelig også relevant at kigge på at investere i aktier fra Kina. Dog er det ikke alle platforme, der tilbyder muligheden for at blive eksponeret mod det kinesiske aktiemarked. I denne artikel vil jeg gennemgå, hvordan du kan købe kinesiske aktier.
Hvilken platform skal jeg benytte?
I Danmark er der et meget begrænset udvalg af børsmæglere, der tilbyder handel på den kinesiske børs. Af danske platforme er det kun Saxo Bank, der tilbyder at handle på tre kinesiske børser – Hong Kong Exchange, Shanghai Stock Connect og Shenzhen Stock Connect. Her finder du blandet aktier som Alibaba, Bilibili, JD.com og Tencent Holdings.
Der er også en del udenlandske mæglere, hvor du har mulighed for at købe disse aktier, men de er ikke betragtet, da de ikke har automatisk indberetning til skat. Flere af de store kinesiske selskaber er også noteret på amerikanske børser, hvor du har mulighed for at købe på dem på fx Nordnet. I denne artikel har jeg dog taget udgangspunkt i, at de bliver handlet på de kinesiske børser.
Kurtage på kinesiske aktier
Handler du på Shanghai-Hong Kont Stock Connect eller Shenzhen-Hong Kong Stock Connect, så er kurtagen hos Saxo Bank på 0,15 %. Minimumskurtagen er på 40 CHN.
Handler du på børsen Hong Kong Exchanges, så er kurtagen hos Saxo Bank også 0,15 %. Minimumskurtagen er på 18 HKD.
Relevant artikel: Asiatiske aktier: Stor liste med aktier fra Asien
Det kinesiske aktiemarked
Det kinesiske aktiemarked har ikke altid været åbent for udenlandske investorer. Først i november 2014 blev det åbnet for almindelige udenlandske investorer. Hidtil havde det kun været muligt for udvalgte fonde at investere i de kinesiske aktier.
Generelt set kan man opdele kinesiske aktier i tre typer.
- Kinesiske A-aktier: Kinesiske selskaber, der er noteret på børsen i Shanghai eller Shenzhen, der bliver handlet i den kinesiske yuan. Det er ikke alle A-aktier, du kan handle igennem Saxo Bank
- Kinesiske B-aktier: Kinesiske selskaber, der er noteret på børsen i Shanghai eller Shenzhen, der bliver handlet i en udenlandsk valuta
- Kinesiske H-aktier: Kinesiske selskaber, der er noteret på børsen i Hong Kong, der bliver handlet i HKD
Der kan handels en del A-aktier på Saxo Bank, men det er stadig et begrænset udvalg. Du kan dog handle både B- og H-aktier på platformen.
Gennem det kinesiske aktiemarked får du mulighed for at blive eksponeret mod den voksende kinesiske økonomi. Du kan finde mange forskellige typer af aktier. Nogle af de største er Alibaba, der er markedsplads som Amazon. En anden stor spiller er Tencent, der er ejer af WeChat, der er kæmpe stort i Kina. Industrial and Commercial Bank of China er en helt store statsejede banker i landet.
Udover enkelte aktier, så har du også mulighed for at blive eksponeret mod markedet gennem en ETF eller en investeringsforening. Der findes både specifikke fonde med fokus på Kina, og så kan du finde fonde med fokus på under-udviklede markeder (emerging markets).
Har du spørgsmål eller kommentarer til artiklen, så skal du være velkommen til at skrive en kommentar herunder.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man købe kinesiske aktier på Nordnet?
Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra denne side om lækre håndklæder.
Hej,
Hvorfor hedder det Shenzen-HongKong Connect og Shanghai-Hongkong Connect ? Betyder det at aktien er noteret begge steder ?
Kan man købe A-aktier hos Saxo på Børsen i Shanghai eller Shenzen som ikke er connected til Hongkong ?
Har aldrig købt aktier før, men kunne egentlig godt tænke mig og prøve.
Vil gerne prøve aktier fra Kina.
Hej,
Er det lige så sikkert at købe eksempelvis ADR BABA på NYSE som at købe “rigtige” Alibaba aktier i Kina ?
Hej Lars
Ja, det vil jeg mene. Der er en risiko for, at en ADR kan pilles af markedet, men i det scenarie skulle det blot være muligt at få konverteret sin ADR til reelle aktier. Det er ikke noget, som jeg ville bekymre mig om.
Det er selvfølgelig altid bedre at købe direkte på børsen for at minimere risici, men det er forbundet med større omkostninger og en masse besvær. Jeg har selv købt blandt andet Samsung ADR noteret i London.
Bedste hilsner
Frederik
Bedste hilsner
Frederik