Mange banker tilbyder investeringsrådgivning, men de anbefaler typisk deres egne produkter. Det er ikke nødvendigvis den bedste løsning for din økonomi.
Der findes uafhængige investeringsrådgivere, som ikke har samme interessekonflikt. De kan give dig råd uden at tjene provision på de produkter, de anbefaler. Finanstilsynet har fastsat regler for, hvornår en rådgiver må kalde sig uvildig.
I denne artikel kan du læse om, hvad uafhængig investeringsrådgivning er, hvilke regler der gælder, hvad det koster og hvordan du finder den rette rådgiver.

Indholdsfortegnelse
- Hvad er formuerådgivning?
- Hvorfor bør du overveje en investeringsrådgiver?
- Uvildig og uafhængig investeringsrådgivning – hvad betyder det?
- Typer af finansiel rådgivning og investeringsrådgivning
- Hvordan bliver man uvildig investeringsrådgiver?
- Hvad koster rådgivning om investering?
- Sådan finder du den bedste investeringsrådgiver
- Ofte stillede spørgsmål
Hvad er formuerådgivning?
Investeringsrådgivning handler om at få professionel hjælp til din formue og dine investeringer. En investeringsrådgiver kan hjælpe dig med at lave en plan for dine investeringer, optimere din skat og følge op på din portefølje. Det kan også omfatte rådgivning om pension, forsikringer og andre finansielle produkter.
Rådgivningen kan tilpasses dit behov. Nogle har brug for en grundig gennemgang af hele deres økonomi og investeringsstrategi. Andre søger hjælp til en specifik udfordring. Det kan være hvordan de bedst investerer en arv eller optimerer deres aktiesparekonto.
Du kan få rådgivning både digitalt og ved fysiske møder. Digitale løsninger er ofte billigere, mens fysiske møder giver mulighed for en mere personlig dialog. Prisen varierer typisk fra nogle få tusinde kroner for en grundlæggende plan til løbende rådgivning til en fast årlig procent af din formue.
Hvorfor bør du overveje en investeringsrådgiver?
Der er ingen fast regel for, hvornår du bør søge professionel rådgivning. Det handler mere om din situation end størrelsen på din formue. Dog vil det typisk først give mening, når du har en formue på over en million.
Specielt hvis din økonomiske situation er kompleks, kan det være smart med en investeringsrådgiver, der kan se hele billedet. De kan se sammenhænge, du måske overser.
Du kan derfor overveje en rådgiver, hvis du:
- Har en større formue, hvor selv små optimeringer kan spare dig for mange penge i skat
- Har arvet eller fået en stor sum penge og er usikker på, hvordan du bedst investerer dem
- Ikke selv vil sætte dig ind i investering, men gerne vil have dine penge til at arbejde for dig
- Har en kompleks økonomi med aktier, pension, bolig, evt. virksomhed eller andre indtægtskilder, hvor det er svært at skabe overblik
- Nærmer dig pension og skal finde ud af, hvordan du trækker pengene ud skatteoptimereret
Det er vigtigt at huske, at du også selv kan sætte dig ind i tingene. Nogle bruger dog deres tid på andre ting og foretrækker at betale for ekspertise. Det vigtigste er, at du får dine penge investeret i stedet for at lade dem stå på kontoen.
Læs min anmeldelse om investering for begyndere.
Læs min anmeldelse af passiv investering gennem indeksfonde.
Uvildig og uafhængig investeringsrådgivning – hvad betyder det?
Uvildighed er en vigtig faktor, når du skal vælge investeringsrådgiver. Når der er penge, formue og kapital involveret, kan det være attraktivt for rådgivere at få dig som kunde.
Mange rådgivere indgår aftaler med samarbejdspartnere, hvor de bliver honoreret for at skaffe kunder. Det kan være en banks egne produkter, investeringsforeninger eller andre løsninger. De har derfor et økonomisk incitament til at anbefale dig netop disse produkter.
Med en uafhængig investeringsrådgiver kan du sikre dig den bedste rådgivning for dig. Løsningerne bliver ikke favoriseret ud fra økonomiske interesser, men ud fra hvad der passer bedst til din situation og din formue.
En uvildig investeringsrådgiver skal være din personlige rådgiver, der varetager dine økonomiske interesser.
Typer af finansiel rådgivning og investeringsrådgivning
Der findes forskellige typer af finansiel rådgivning afhængigt af dit behov:
- Formuerådgivning fokuserer på formuepleje, skatteoptimering og investeringsstrategi. Det er typisk relevant ved formuer over 1-2 millioner kr.
- Investeringsrådgivning handler specifikt om aktier, ETF’er, obligationer og andre investeringsprodukter. Rådgiveren hjælper dig med at sammensætte og følge op på din portefølje.
- Økonomisk rådgivning dækker bredere og inkluderer også pension, forsikringer, budget og gæld. Her får du hjælp til hele din privatøkonomi.
- Pensionsrådgivning er specialiseret rådgivning om pensionsopsparing og hvordan du trækker dine pensionsmidler ud skatteoptimeret.
For de fleste vil investeringsrådgivning eller økonomisk rådgivning være mest relevant. Investeringsrådgivning passer, hvis du primært vil have hjælp til dine værdipapirer. En uvildig økonomisk rådgiver giver mening, hvis du vil have styr på hele din økonomi.
Hvordan bliver man uvildig investeringsrådgiver?
Finanstilsynet stiller krav til, hvem der må yde rådgivning inden for finansielle ydelser. Du kan læse de fulde krav på Finanstilsynets hjemmeside her, hvis du vil dykke ned i detaljerne.
Der er også specifikke krav for, der skal opfyldes for, at en rådgiver må kalde sig uafhængig eller uvildig rådgiver:
Kravene er:
- Rådgiveren må ikke modtage provision eller andet vederlag fra andre virksomheder
- Rådgiveren skal tilbyde det bredt udvalg af investeringsmuligheder
- Rådgiveren må ikke have snævre forbindelser – ingen direkte eller indirekte forbindelser til andre interessenter
Derudover stiller Finanstilsynet krav om tilladelse, ansvarsforsikring og forretningsgange for interessekonflikter. Virksomhedens ledelse skal have relevant erfaring, og de ansatte skal kunne yde forsvarlig rådgivning.
Som forbruger er du bedre beskyttet, hvis du vælger en rådgiver, der betegner sig som uvildig eller uafhængig. Disse rådgivere er ikke bundet af incitamenter fra produktudbydere og kan derfor anbefale de løsninger, der passer bedst til dig.
Hvad koster rådgivning om investering?
Priserne kan variere fra faste honorarer til procentsatser af den investere sum. Er der tale om procentsatser, så varierer det typisk fra 0,5-2,0 procent af det investerede beløb.
Priserne varierer afhængigt af, hvordan rådgiveren afregner. Her er de mest almindelige modeller:
- Procent af investeret beløb: Typisk mellem 0,5 og 2,0 procent af det investerede beløb. Denne model bruges ofte ved løbende rådgivning og porteføljeforvaltning.
- Fast honorar: Ønsker du en total gennemgang af din økonomi, har jeg oplevet priser fra 10.000 til 25.000 kr. Prisen afhænger af, hvor kompliceret din økonomi er.
- Timepris: Forvent en timepris mellem 1.500 og 2.500 kr. Har du brug for mere end et par timers rådgivning, kan der ofte forhandles en lavere timepris.
Priserne er vejledende og kan variere. Der findes både dyrere og billigere rådgivere, men væsentlig billigere end ovenstående bliver det sjældent.
Bliver du tilbudt gratis investeringsrådgivning, betaler du typisk i stedet gennem højere gebyrer på produkterne eller skjulte omkostninger.
Sådan finder du den bedste investeringsrådgiver
Der findes mange investeringsrådgivere på markedet. En simpel søgning på internettet giver dig hundredvis af resultater, men det kan være svært at vurdere kvaliteten.
Det kan være en god idé at høre i dit netværk. Måske kender du andre, der har brugt en investeringsrådgiver. Deres oplevelser kan give dig en god indsigt, som du ikke finder online.
Der er stor forskel på rådgivere og deres specialer. Nogle er gode til formueforvaltning, mens andre har fokus på pension eller skatteoptimering. Det betyder, at du får mest ud af det, hvis du først finder ud af, hvad du har brug for. På den måde er det lettere at finde en rådgiver, der har erfaring med netop dit område.
Ønsker du at få styr på hele din økonomi, kan det give mening at starte med en bred rådgiver. De kan hjælpe dig med at skabe overblik. Herefter kan du altid dykke ned i specifikke områder med specialiserede rådgivere, hvis der er behov for det.
Tilmeld dig ventelisten og få besked når jeg åbner for mentorskab. Jeg hjælper dig med at forstå investering og opbygge din vej til økonomisk frihed. Ikke gennem rådgivning, men ved at dele mine erfaringer og guide dig til at træffe dine egne beslutninger.
Tilmeld venteliste →Jeg er ikke investeringsrådgiver og må ikke yde rådgivning. Jeg deler mine erfaringer som mentor og hjælper dig til at finde dine egne svar.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er formuerådgivning?
Formuerådgivning handler om professionel hjælp til at forvalte og vækste din formue gennem investeringsrådgivning, skatteoptimering og økonomisk planlægning.