Gode investeringer: Sådan finder du dem i 2024

Som investor er du altid interesseret i en god investering – hvem er ikke det? Sandheden er dog nok bare, at det ikke er os allesammen, der har kompetencerne eller heldet til at finde de gode investeringer.

Der findes utallige investeringsmuligheder, som du kan dykke ned i. Hvilken investeringsform, der er den bedste for dig, afhænger af flere faktorer. Blandt andet spiller risikovillighed, kapital til rådighed, tidshorisont og kompetencer ind.

I denne artikel vil jeg danne et overblik over de muligheder for investering, der findes. Det er nemlig sådan, at du kan finde gode investeringer i alle typer – hvad enten det er aktier, ejendomme eller sågar kryptovaluta. Historisk set er der dog aktiver, der har genereret et højere afkast end andre, og de er selvfølgelig ekstra interessante.

Aktiemarkedet

Det kan bestemt være en god investering at handle med aktier. Er du dygtig, så er reelt set ikke et loft for, hvor stort et afkast, du kan generere. Foruden at det kræver, at du er dygtig, så kræver det også, at du har stort talent for det – krydret med en god omgang held. Det sker typisk med udgangspunkt i teknisk analyse, hvor du forsøger at forudsige kursudviklingen – det er dog meget høj risiko.

Det er nemlig sådan, at det er meget svært at slå den gennemsnitlige udvikling på aktiemarkedet. Enkelte investorer kan gøre det over en årrække på 5-10 år, men kigger vi længere ud i fremtiden, så er det meget svært.

Kan du nøjes med den gennemsnitlige udvikling ved at handle med aktier, så viser historikken et gennemsnitligt afkast på aktiemarkedet på 7-8 procent om året. Det kan opnåes gennem en bred investeringsforening, eller hvis du investerer bredt i enkelte aktier.

Forventet afkast: 7-8 procent om året (gennemsnit)

Relevante artikler: Aktier for nybegyndere

Ejendomsinvestering

Foruden handel med råvarer som guld og sølv, så er ejendomsinvestering formentlig en af de ældste investeringsformer, der findes. Som med alle andre investeringsformer, så findes der utallige aspekter af investering i ejendomme. Den store fordel er dog, at du til en vis grad kan påvirke din investering, og dermed forhåbentlig kan forbedre dine muligheder for at lave en god investering.

Generelt set kan ejendomsinvestering opdeles i følgende

  • Ejendomme til udlejning
  • Istandsættelse af ejendomme med efterfølgende salg
  • Udvikling af ejendomme

Sidst, men ikke mindst, har du også din private bolig, der kan være en god investering, hvis du forbedrer dens værdi.

I alle formerne har du mulighed for selv at påvirke din investering igennem dine kompetencer. Det kan være, at du bruger dine kompetencer til at renovere, forbedre, administre eller at udvikle ejendommene. Omvendt er det heller ikke en investeringsform, hvor du bare kan læne dig tilbage som fx ved aktier. Det kræver også, at du i mere eller mindre grad er involveret.

Forventet afkast: 5-20 procent om året

Relevante artikler: Anmeldelse af The Many & Ejendomsinvestering – Investering i fast ejendom

Kryptovaluta

Kryptovaluta er efterhånden ved at være et velkendt fænomen blandt investorer. Selvom det er meget populært i tiden, så er det svært at se, at det fortsætter. Alligevel tror jeg dog, at det er kommet for at blive.

Essensen af kryptovaluta er en decentral valuta, der er baseret på den såkaldte Blockchain-teknologi. De mest kendte er Bitcoin og Ethereum, som du formentlig er stødt på.

Investering i de digitale valutaer er bundet meget op på spekulation. De genererer intet værdi i dem selv, men prisen er bundet op på, hvad folk gerne vil betale for den enkelte valuta. For de mest populære typer af kryptovaluta kan prisen godt ændre sig med 20-50 procent på en enkelt dag. Det er derfor meget volatilt.

Er du heldig, at du rammer en valuta, hvor prisen pludselig stiger kraftigt, så kan du bestemt lave en god investering. Sandheden er dog bare, at lige så nemt kan gå den anden vej.

Forventet afkast: Ukendt

Relevante artikler: Guide til investering i kryptovaluta

Afrunding

Gode investeringer kan være svære at finde, og det kræver til en vis grad, at du er heldig. Du kan gøre forarbejdet, men hvis tingene ligger uden for dine hænder, så er der ingen garantier.

Konklusionen må derfor være, at du kan finde gode investeringer i stort set alle investeringsmuligheder. Der er dog ingen garantier, og det kan sagtens gå den forkerte vej. Derfor er det også svært at sige, hvad den bedste investering er.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er godt at investere i 2024?

I 2024 findes utallige investeringsmuligheder. Hvilken investeringer, der vil være den bedste for dig, afhænger af din investeringsstrategi samt risikovillighed og tidshorisont.

Hvordan finder jeg gode investeringer?

Et godt sted at starte er at undersøge hvilke investeringsmuligheder, der findes. Så har du nemmere ved at finde ud af hvilken investering, der er den rette for dig. Du kan starte med min artikel her.
Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *