Grundet nye beskatningsprincipper er der opstået en ny interesse for de såkaldte ETF’er. I denne artikel vil jeg gennem gå, hvad en ETF er, og om du bør investere i ETF’er. Det er nemlig ikke lige til at gennemskue, om det er en fordel for dig som investor.
Der er mange forskellige muligheder inden for ETF investering, så derfor er de også ret interessante. Der er en langt større udvalg end man ser med de danske investeringsforeninger, hvor udvalgte kan være begrænset.
Hvad er en ETF?
ETF står for Exchange Traded Fund. Kort sagt er det en investeringsfond, der handles på børsen. Den store forskel på en dansk investeringsforening og en ETF er, at værdien af en ETF ikke har nogen betydning for kurset. Selvom det ikke er realistisk, så vil du kunne opleve, at kursen på et bevis stiger, selvom beholdningerne i fonden ikke stiger. Det er ikke muligt i en dansk investeringsforening, hvor kursen altid svarer til den værdi, som de underliggende papirer i foreningen udgør.
En ETF er altså en investeringsforening, der investerer i enkelte aktier eller obligationer. Du køber derfor en lille bid af en stor kage, så du opnår en stor spredning.
Ønsker en ETF at udvide sin kapital, så er den eneste løsning en aktieemission, hvor der udstedes nye beviser til fonden.
Er du interesseret i at læse om danske investeringsforeninger (link), så kan du læse denne artikel.
Typisk vil en ETF være passiv investeringsforening, der investerer med udgangspunkt i et aktieindeks eller obligationer. Der findes dog også en række andre typer, der investerer i alt fra råvarer som guld til ejendomme lige så vel, som at der også findes aktivt forvaltede ETF’er. Der er utallige muligheder, som alt sammen afhænger af, hvad du vil med din investering.
Hvad er fordelene ved at investere i ETF’er?
Den helt store fordel ved at investere i en ETF er, at der er rigtig lave omkostninger. Typisk kan du finde ETF-fonde med helt ned til 0,03 % i omkostninger. De svinger dog meget afhængig af, hvilken type du investerer i. Specielt de aktivt forvaltede fonde vil ligge en del højere end andre. Til sammenligning ligger de danske fonde et sted mellem 0,5 % – 2,0 %.
En af de andre store fordele er, at du opnår en stor spredning ved at investere i ETF’er. Da investeringsforeningen investerer en stor pulje penge i forskellige papirer, så har du som en investor mulighed for at købe en bid af denne kage. På den måde får du lidt af det hele, og du bliver dermed eksponeret mod mange papirer på en gang.
ETF’er kan ligeledes være en god måde at følge markedsudviklingen. Investerer du i en passiv ETF, der har udgangspunkt i et verdensindeks, så vil du kunne forvente et afkast, der ligner det, som det pågældende indeks giver. Det kaldes for index investering. Som passiv investor er det en rigtig god mulighed for at investere i et indeks.
Hvad er ulemperne ved at investere i ETF’er?
Der er mange fordele ved investering i ETF’er, men der er desværre også en række ulemper. En af de store ulemper er beskatningen af disse papirer. Det er nemlig sådan, at udenlandske investeringsforeninger som en ETF er lagerskattet. Det betyder, at du hvert år skal betale skat af dit eventuelle afkast eller får fradrag for dit eventuelle tab.
Ydermere så er nogle ETF’er beskattet som kapitalindkomst. Nogle aktiebaserede fonde er dog beskattet som aktieindkomst, men det er et mindre gruppe. Jeg skriver mere om beskatning af ETF’er lidt længere nede.
Udover denne (store) ulempe, så er den eneste anden ulempe de administrationsomkostninger, som du betaler. Dog er de meget lave i forhold til danske investeringsforeninger, så derfor er det på en måde også en fordel.
ETF beskatning i 2024
Overvejer du at investere i ETF’er, så er det vigtigt, at du er bekendt med, hvordan disse beskattes. Som tidligere nævnt så er det netop beskatningen af ETF’er, der er meget uattraktiv.
Som udgangspunkt så beskattes en ETF efter kapitalindkomst. Afhængig af din skattesituation, så vil din skattesats typisk ligge et sted mellem 30-42 % (for det meste i den høje ende). Derudover er de beskattet efter lagerbeskatningsprincippet, hvilket betyder, at du hvert år betaler skat af din gevinst. Har du et tab, så får du et fradrag, som du kan bruge til næste år.
Læs eventuelt denne artikel om lagerbeskatning og realisationsbeskatning.
Årsagen til at dette er en ulempe er, at du som udgangspunkt gerne vil have vil have, at dine midler akkumulerer så meget som muligt, inden du betaler skat. På den måde kan du udnytte renters rente bedre, da du kan opnå et afkast på din ubetalte skat.
Som udgangspunkt er det derfor ganske uattraktivt at investere i ETF’er som dansker, medmindre at ens skattesituation gør, at det er fordelagtigt. Sigter man efter økonomisk uafhængighed, hvor man ingen lønindkomst har, så kan man udnytte personfradraget til kapitalindkomst. Det kan også være, at man har meget negativ kapitalindkomst, der kan gøre det fordelagtigt.
Beskatning af ETF som aktieindkomst?
Heldigvis tyder det på, at man er begyndt at få øjnene op for, at de udenlandske investeringsforeninger er uretfærdigt beskattet. Det tyder de seneste tiltag på, hvor SKAT har gjort det muligt for visse aktiebaserede ETF’er at blive beskattet som aktieindkomst.
Det er rigtig interessant, da det fjerner noget af den ufordelagtige skattesituation. Aktieindkomst starter med en skattesats på 27 procent op til 57.200 kr. (2022), hvorefter skattesaten stiger til 42 procent. I 2021 var progressionsgrænsen på 56.%00 kr. Det er en væsentlig bedre beskatning, som gør, at du får mere ud af dit afkast.
Kravene for, at de kan komme på denne liste er, at de er aktiebaserede. Dog kan du ikke forvente, at alle aktiebaserede ETF’er er på listen, da de skal godkendes hos SKAT. Du kan finde listen med de godkendte foreninger, der beskattes som aktieindkomst, lige her. Disse investeringsforeninger er ligeledes også godkendt til aktiesparekontoen, såfremt de fremgår på listen.
ETF’er der ikke er på SKATs positivliste
For de fleste vil det være mest optimalt, at en ETF beskattes som aktieindkomst, men i nogle tilfælde kan det godt give mening at finde en ETF, der ikke er på SKATs positivliste. Er en ETF ikke på listen, så beskattes den som kapitalindkomst.
- Danske Invest Danmark – Akkumulerende, klasse DKK
- Danske Invest Global Indeks – Akkumulerende, klasse DKK h
- Danske Invest Nye Markeder – Akkumulerende, klasse DKK
- Danske Invest USA Indeks – Akkumulerende, klasse DKK h
- Vanguard FTSE All-World UCITS ETF USD Accumulation (EUR)
Jeg gør opmærksom på, at SKATs positivliste hele tiden ændrer sig. Du bør derfor selv dobbeltchecke listen her.
Danske investeringsforeninger vs ETF investering
Efter at have læst artiklen, så er du sikkert interesseret i at vide, hvad de store forskelle er på en dansk investeringsforening og en ETF.
Den helt store forskel er som tidligere nævnt beskatningen. Vælger du en dansk investeringsforening, der betaler udbytte, så er den beskattet efter realisationsprincippet og som aktieindkomst.
Som tidligere nævnt så er det en fordel, når tingene kan akkumulere. Det er dog (heller) ikke tilfældet for en akkumulerende dansk forening, da disse ligeledes er beskattet efter lagerbeskatningsprincippet som kapitalindkost. Jeg har skrevet mere om danske investeringsforeninger i denne artikel.
Dog er omkostningerne en del lavere ved en ETF. Hvor en dansk forening typisk ligger mellem 0,5 % – 2,0 %, så kan en ETF have omkostninger helt nede omkring 0,04 %. Det kan godt spille en stor rolle, hvis du har en meget lang tidshorisont på dine investeringer.
Samtidig har du et langt større udvalg, når du kigger på de udenlandske investeringsforeninger. I og med, at markedet er meget større, så er der også mange flere udbydere. Det betyder, at du kan vælge rigtig mange forskellige aktivklasser, geografiske områder og typer af investeringsstrategi.
En dansk investeringsforening kan også placeres på aktiesparekontoen, mens det kun er de aktiebaserede ETF’er, der har denne mulighed. Du kan finde et link til listen herover. Med aktiesparekontoen kan du udnytte de store fordele ved en ETF uden, at du går på kompromis med skattesituationen.
ETF og børneopsparing
Som tidligere nævnt, så afhænger skattesatsen på dit afkast på en ikke-aktiebaseret ETF af din skattesituation. Der er dog den fordel ved kapitalindkomst, at den kan fratrækkes i personfradraget. Det er ikke muligt med aktieindkomst.
Det åbner op for muligheden for at investere i ETF’er på en børneopsparing. Stort set alle små børn har ingen indkomst, hvilket kan blive udnyttet gennem kapitalindkomst. Vælger du at investere i en ETF på dit barns børneopsparing, så kan du altså hvert år opnå et skattefrit afkast (op til personfradraget), såfremt at barnet ikke har andre indtægter. Det er en meget stor fordel. Dette gælder udenfor den officiele ordning med børneopsparing.
Dog skal du være opmærksom på, at der er tale om en ikke-aktiebaseret ETF. Den samme finte er også mulig med crowdlending, der også er beskattet som kapitalindkomst.
Hvad bør du gøre?
For de fleste vil det være uattraktivt at investere i ETF’er, men det kan være, at din skattesituation gør, at det er en god idé for dig. De generelle betragtning er dog, at det som udgangspunkt ikke er en god idé som dansker. Det kan være, at skattereglerne ændrer sig, hvilket der er positive tegn på. Indtil nu er det dog ikke særlig attraktivt.
Dog kan det være interessant, hvis man investerer i ETF’er på sin aktiesparekonto. Der kan det være en rigtig god idé. Dog håber vi på, at grænsen bliver hævet, så det giver mere mening at udnytte denne mulighed. På nuværende tidspunkt gør det ikke den store forskel, selvom der er stor forskel procentvis.
Personligt så har jeg ikke planer om at investere i ETF’er endnu. Som led i min rejse mod delmål #1, så har jeg planer om at udnytte personfradraget, såfremt jeg ikke har nogen lønindkomst. På nuværende tidspunkt er det planlagt til at blive brugt af crowdlending, men det kan også være interessant at kigge på ETF’er til den tid. Det er dog ikke attraktivt nu, da jeg stadig har lønindkomst. Jeg har ligeledes overvejet at placere disse på aktiesparekontoen, men her har jeg valgt at placere udbytteaktier i stedet.
Hvis du gerne vil finde den bedste ETF for dig, så skal du afklare, hvilke områder og sektorer som du gerne vil investere inden for. Du kan finde mange forskellige ETF fonde, der dækker over rigtig mange forskellige områder.
Jeg håber, at du kunne bruge artiklen. Såfremt du har kommentarer eller input, så er du som sædvanlig velkommen til at skrive en kommentar herunder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en ETF?
Hvad står ETF for?
Hvordan beskattes en ETF?
Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra Fairlån.
Hej Frederik
Som ung 1.g’er har jeg ikke noget job. Jeg er lige blevet 18 år og skal snart til at modtage SU. Jeg har nogle penge, som jeg gerne vil investere. Kan jeg mon købe ETF’er som er lagerbeskattet og benytte min frikort på den forhåbentlige gevinst, så jeg ikke skal betale skat? SU beløbet skal selvfølgelig fraregnes de 46.000, som frikortet lyde på, når man er 18!
Hej Caroline,
Det kan det kan give mening, men spørgsmålet er, om det er besværet værd. Hvis du pludselig får et job, så vil du risikere, at de alligevel bliver beskattet højere end aktieindkomst. Dog kan det muligvis give mening, hvis du slet ikke har planer om at have nogen indtjening ved siden af din uddannelse.
Bedste hilsner
Frederik
Hej Frederik.
Jeg er i gang med research af EFT’er.
Jeg starter altid med at tjekke din hjemmeside, da du er god til at formidle på en, som er til at forstå for mig.
Jeg har 0 indkomst og udnytter derfor ikke mit personfradrag. Derfor har jeg kig på EFT’er, som er udbyttebetalende og kapitalindkomst beskattes. Men jeg vil gerne se hvor meget der udbetales i udbytte og hvor ofte, ved du hvordan jeg kan finde de oplysninger?
Pft.
Mvh Maybritt
Hej Maybritt,
Tak for din fine kommentar – jeg er glad for, at du kan bruge min side.
Det lyder rigtig fornuftigt med at udnytte dit personfradrag. Jeg ville tage et kig på Morningstar, hvor du kan finde et overblik over en række forskellige ETF’er. Alternativt så kan du finde rigtig meget information på de enkelte investeringsforeningers hjemmeside.
Bedste hilsner
Frederik
Hej Frederik,
Jeg er ny på aktiemarkedet og er ved at lære det hele at kende. Tak for dine artikler!
I forhold til ETF’er, er det så korrekt forstået, at hvis de står på Skats liste, så er de lige så fordelagtige at købe som danske investeringsfonde (jeg har pt. Sparindex DJSI).?
Eller sagt omvendt, hvis de står på Skats liste, så er der ikke som sådan nogle ulemper på samme måde, som hvis de ikke var på listen?
Vh.
Stefan
Hej Stefan,
Du skal være opmærksom på, at selvom de er beskattet som aktieindkomst, så er de lagerbeskattet. Placerer du dem på aktiesparekontoen, så er de sammenlignelige med de danske fonde. Udenfor aktiesparekontoen er ETF’erne lagerbeskattet, mens de danske fonde er realisationsbeskattet (hvis de er udbyttebetalende).
Bedste hilsner
Frederik
Hej Frederik
Det et virkelig en god blog du har kørende her. Stor respekt herfra!
Jeg har også et spørgsmål om ETFer på aktiesparekontoen. De ETFer jeg har kig på er distribuerede. Jeg vil helst have en langsigtet investering med genindvestering af afkastet, så den akkumulerede type giver sikkert bedst mening. Men jeg kan ikke gennemskue om det gør den store praktiske forskel, når aktiesparekontoen er lagerbeskattet og skatten trækkes direkte fra kontoen årligt (så en del af det udbetalte afkast går vel bare til skat). Giver det mening?
Vh
Jacob
Hej Jacob,
Som udgangspunkt er der ikke forskel på, om du vælger akkumulerende eller distribuerende på aktiesparekontoen. Dog er der den forskel, at der er omkostninger forbundet med at reinvestere udbytte, hvorfor en akkumulerende ETF må være at foretrække.
Bedste hilsner
Frederik
Hej Frederik
Jeg har lavet to forskellige månedsopsparinger gennem Nordnet.
Skal jeg overhovedet gøre brug af Nordnet eller er ASK værd at foretrække?
Jeg laver en fast overførsel på 2000,- pr mdr.
Den ene opsparing er sat i Nordnets 5 egne indeksfonde for 1000,- pr måned og ligeledes 4 af iShares EFT’er for 1000,-.
Er det dumt at splitte den op på den måde og hvad kan du anbefale mig at gøre, her tænker jeg på beskatningen og det bedst mulige afkast på den lange bane?
Jeg har prøvet at søge rundt på diverse sites, men kan ikke rigtig finde frem til en konklusion!?
Håber at du kan guide en rookie som jeg 🙂
Mvh
Klaus
Hej Klaus,
Mit forslag ville være at finde en global passiv investeringsforening, der dækker hele verden. Den bør du kunne nøjes med, men du kan eventuelt finde plads til 20 % af en anden investeringsforening. Det kunne være C25, Emerging Markets, Tech eller andet. Som udgangspunkt er jeg tilhænger af, at man holder sin månedsopsparing meget simpelt.
Er du opmærksom på beskatningen af de ETF’er, som du vil investere i?
Generelt set så er det mest attraktivt at udnytte ASK, før man benytter sig af Nordnets Månedsopsparing. På aktiesparekontoen kan du med fordel placere fonde, der allerede er lagerbeskattet.
Bedste hilsner
Frederik
Hej Frederik
Mange tak for dit uddybende svar, meget brugbart 🙂
Jeg har lyttet til dine anbefalinger og rettet i mine procenter, så mit valg ser som udgangspunkt således ud:
Sparindex INDEX DJSI World KL 70 %
Sparindex INDEX OMX C25 KL 15 %
Sparindex INDEX Emerging Markets KL 15 %
Vil det være en fornuftig fordeling?
Det der tiltaler mig ved at vælge Månedsopsparingen, er at jeg blot skal lave en fast mdr.overførsel til depotet også klarer robotten resten. Det kan ASK hos SAXO vel ikke tilbyde, vel?
Jeg har ligeledes heller ikke lyst til at skulle betale skat af mulige min årlige investering, men først når jeg realiserer opsparing om +20 år. Er ovenstående 3 index’er realisations- eller lagerbeskattet?
Mvh
Klaus
Hej Klaus,
Det kan Saxo Bank desværre ikke klare, nej. Umiddelbart er de realisationbeskattet, men det må du ikke hænge mig op på. Hvis de betaler udbytte, så bør de være realisationsbeskattet.
Bedste hilsner
Frederik