Nordnet er en af de mest populære platforme i Danmark, og platformen er flere gange blevet kåret til Årets børsmægler. Det er ikke uden grund, at platformen er så populær. På rigtig mange parametre er Nordnet konkurrencedygtige, og for den almene investor er der ikke tvivl om, at det er et fornuftigt valg.
I denne anmeldelse af Nordnet vil jeg gennemgå, hvad Nordnet er, fordele & ulemper samt hvorvidt du bør vælge Nordnet som din platform til investering.
Hvad er Nordnet?
Nordnet er en børsmægler, hvor du har mulighed for at handle en række forskellige værdipapirer som aktier, investeringsforeninger og ETF’er. Virksomheden blev grundlagt i 1996, og den er siden vokset til en af de største mæglere i Norden.
I 1. kvartal af 2022 havde Nordnet lige omkring 350.000 danske kunder, så platformen er bestemt også populær blandt de danske investorer. Platformen tilbyder både mulighed for investering igennem private midler, pensionsmidler og midler placeret i en virksomhed (A/S og ApS). De tilbyder også automatisk investering igennem Nordnets månedsopsparing, som er en rigtig populær funktion på platformen.
Fordele hos Nordnet
Der er ingen tvivl om, at Nordnet er målrettet den almene investor. Designet er simpelt, og platformen er nem og overskuelig. De har ikke en masse komplicerede funktioner, og deres produkter til at forholde sig til.
Kurtage
Foruden en overskuelig platform, så tilbyder Nordnet også en af markedets laveste kurtager på handel med værdipapirer. Det er rigtig fordelagtigt, da omkostningerne hurtigt kan blive høje, hvis du handler ofte. Kurtagesatserne hos Nordnet kan du finde lidt længere nede i artiklen.
Vil du se en sammenligning over kurtage med de største platforme, så kan du finde en sammenligning her: Kurtage
Valutaomkostninger
Hvis du har planer om at handle i andre valutaer end den danske krone, så er det også essentielt, at du er opmærksom på omkostningerne forbundet med dette. Hos Nordnet er valutagebyret på 0,25 procent ved direkte handel i anden valuta end DKK, mens det er på 0,15 procent (fra 1. januar 2022), hvis du veksler mellem valutakonti.
Automatisk indberetning til SKAT
En anden stor fordel på platformen er, at du slipper for at indberette til skattevæsnet. Den del klarer Nordnet for dig, når du køber og sælger dine aktier. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at der kan opstå fejl, så er det altid en god idé lige at tjekke, om det hele ser fint ud, når du modtager din årsopgørelse.
Brede investeringsmuligheder
Nordnet tilbyder mulighed for investering i en lang række forskellige værdipapirer som aktier, indeksfonde, ETF’er, optioner, obligationer og futures. Du har dermed et bredt udvalg at vælge i mellem.
Nordnets månedsopsparing
Månedsopsparingen er en rigtig populær funktion på platformen. Det er en funktion, der muliggøre mere eller mindre passiv investering med lave omkostninger. Lidt længere nede finder du et separat afsnit omkring Nordnets månedsopsparing.
- Nordens største børsmægler
- Nordnets Månedsopsparing
- Invester i aktier, fonde og ETF'er
Superlånet
Nordnet tilbyder også mulighed for at låne penge i dine aktier. Det skal du være påpasselig med, men det kan faktisk være på ganske attraktive vilkår. De tilbyder helt ned til til 2 procent i rente. Er det noget, du er interesseret i, så bør du læse op på vilkårerne. Det er dog værd at nævne.
Ulemper hos Nordnet
Overordnet set er der rigtig mange fordele ved Nordnets platform. Der er dog også et par ulemper, som du også bør være opmærksom på.
Kurtage
Sammenlignet med andre danske mæglere, så har Nordnet lav kurtage på aktiehandel. Her er Nordnet ganske konkurrencedygtige – også på handel på udenlandske aktiemarkeder. De bliver dog trumfet af Saxo Bank, der tilbyder endnu lavere kurtage på udenlandske aktier. Jeg har en sammenligning over kurtage (link) her, som du kan se.
Det samme gør sig gældende på handel med danske aktier. Nordnet har ganske lave priser, men Saxo Bank tilbyder lavere kurtager over stort set hele linjen.
Mange funktioner
Nordnet tilbyder rigtig mange forskellige funktioner og investeringsmuligheder. Det kan godt være lidt svært at overskue i starten, indtil du finder ud af, hvor alle funktionerne er placeret.
Færre markeder end konkurrenter
Nordnet tilbyder mulighed for lande i en række gængse lande som f.eks. Canada, USA, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Storbrittanien. Det er tilstrækkeligt for de fleste investorer, men det er ikke muligt at handle på børser som f.eks. Polen, Spanien, Ungarn, Italien, Hong Kong, Kina og Japan.
Kurtage
Kurtage er den omkostning, som du betaler, når du køber eller sælger en aktie. Oveni dette kommer der også valutaomkostninger, hvis du ikke handler fra en valutakonto.
Minimumskurtage er årsagen til, at du skal passe på med at handle for små beløb. Som du kan se på nedenstående liste, så skal du betale 13 USD for at handle en amerikanske aktier. Køber du blot aktier for 500 kr., så udgør 13 USD (85 DKK) en rigtig stor del af det beløb, som du har investeret. Det er i princippet et minusafkast, som du starter ud med, som du skal indhente, inden din aktie går i plus.
Derfor er det en god idé at have kurtage med i tankerne, inden du vælger din platform. Herunder finder du omkostninger til kurtage på Nordnets platform.
- Danske aktier: 29 DKK / 0,10 %
- Svenske aktier: 59 SEK / 0,10 %
- Norske aktier: 59 NOK / 0,10 %
- Finske aktier: 8 EUR / 0,10 %
- Amerikanske aktier: 13 USD / 0,15 %
- Tyske aktier: 12 EUR / 0,15 %
- Canadiske aktier: 19 CAD / 0,15 %
- Britiske aktier: 25 GBP / 0,30 %
Nordnets priser er ganske konkurrencedygtige i forhold til de traditionelle banker, men generelt er de en smule dyrere end Saxo Bank.
- Nordens største børsmægler
- Nordnets Månedsopsparing
- Invester i aktier, fonde og ETF'er
Nordnets månedsopsparing
Månedsopsparing er en mulighed for automatisk at investere i ETF’er og investeringsforeninger hver måned. Det er produkt, hvor du ikke betaler købskurtage, hvilket gør, at du sparer en del omkostninger. Du fastsætter blot et månedligt beløb, som platformen automatisk køber ind for dig hver d. 8 i måneden.
Jeg har en hel artikel om Nordnets månedsopsparing, som du kan læse her.
Hvorfor bør du vælge Nordnet som platform?
Nordnet er en ganske udemærket platform til den almene investor. I mine øjne er der to store fordele ved Nordnet. Den ene er muligheden for at investere andet end frie midler som virksomheds- og pensionsmidler. Den anden er, at deres månedsopsparing gør det virkelig nemt at investere hver måned.
Virksomheds- og pensionsmidler er desværre begrænset på en række andre platform, så derfor er Nordnet et godt bud på en solid platform til dette. Med pensionsmidler tilbyder de også adgang til deres Superfonden-produkter, som er et ganske attraktivt pensionsprodukt. Den store fordel er her, at de har lave omkostninger i forhold til tradtionelle pensionsselskaber.
Nordnet tilbyder også mulighed for at oprette en aktiesparekonto.
- Nordens største børsmægler
- Nordnets Månedsopsparing
- Invester i aktier, fonde og ETF'er
Månedsopsparingen er også en rigtig god årsag til at vælge Nordnet som platform. Det er en simpel og omkostningseffektive måde at investere på, der sikrer, at du løbende køber op i markedet. Samtidig gør den brug af produkter som ETF’er og investeringsforeninger, der er en fornuftigt måde at investere passivt på.
Du skal dog være opmærksom på, at omkostninger for kurtage ikke er de billigste på markedet. Saxo Bank er på de fleste punkter billigere. Hvis du er i tvivl om, hvilken af de to platforme, som du skal vælge, så har jeg en artikel, hvor jeg sammenligner Saxo Bank vs Nordnet, som du vil finde relevant.