Aktieporteføljen tager et stort dyk i denne måned, hvor den ser det største fald de sidste 12 måneder. Faldet er ikke markant, men det tager alligevel toppen af det flotte afkast fra sidste måned.
På den private front ser det ud som det har gjort hele tiden, hvor jeg har svært ved at finde tid at trække lejligheden det sidste stykke i mål. Der er dog ikke kun dårlige nyheder, da min personlige udvikling er kommet ekstra i fokus for tiden.
Læs hele min opdatering, hvor du kan blive klogere på, hvad der sker på investeringsfronten, og hvordan det skrider fremad med renoveringen af min lejlighed.
Opdatering: Oktober 2024
Totalværdi
753.923 kr.
-300 kr.
Afkast
-1,2 %
-7.042 kr.
Delmål #1
907.143 kr.
83 %
Delmål #1
Porteføljens udvikling
I januar 2024 satte jeg et mål for 2023 på 800.000 kr. Det vil kræve en forøgelse af porteføljen på 9.500 kr. om måneden. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.
Målsætningen er justeret en del op i forhold til 2023. Jeg skulle gerne ende en refinansiering på min lejlighed medio 2024, hvilket forhåbentlig resulterer i en tilvækst til porteføljen.
Aktivfordeling
Udviklingen de sidste 5 måneder
oktober 2024 | september 2024 | august 2024 | juni 2024 | maj 2024 | |
---|---|---|---|---|---|
Kontanter | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. |
Bolig | 163.379 kr. | 156.637 kr. | 165.578 kr. | 151.603 kr. | 160.939 kr. |
Nordnet | 194.567 kr. | 204.196 kr. | 196.574 kr. | 192.217 kr. | 191.775 kr. |
Aktiesparekonto | 154.663 kr. | 155.156 kr. | 150.386 kr. | 145.601 kr. | 143.198 kr. |
Saxo Bank | 226.236 kr. | 223.144 kr. | 210.789 kr. | 237.219 kr. | 230.906 kr. |
Mintos | 2.761 kr. | 2.758 kr. | 2.758 kr. | 2.753 kr. | 2.750 kr. |
Kameo | 2.317 kr. | 2.332 kr. | 2.356 kr. | 2.297 kr. | 2.328 kr. |
Samlet | 753.923 kr. | 754.223 kr. | 738.441 kr. | 741.690 kr. | 741.896 kr. |
Afkast de sidste 5 måneder
oktober 2024 | september 2024 | august 2024 | juni 2024 | maj 2024 | |
---|---|---|---|---|---|
Aktier | -1,2% | 4,4% | -0,7% | 1,6% | 0,7% |
Alt. investeringer | -0,2% | -0,5% | 1,3% | -0,6% | 5,9% |
Samlet | -1,2% | 4,3% | -0,7% | 1,6% | 0,8% |
Indbetalinger
Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, crowdlending eller andet. Pt. gemmer jeg mine midler til den igangværende renovering af min lejlighed, som ikke fremgår af opgørelsen. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.
I denne måned er der ikke tilføjet midler til porteføljen.
Tilføjede midler de sidste 12 måneder
Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.
- Nordens største børsmægler
- Nordnets Månedsopsparing
- Invester i aktier, fonde og ETF'er
Aktier
En stor del af min portefølje består af aktier. Jeg investerer primært i solide udbytteaktier med fokus på at ramme en fordeling, der matcher verdensindekset MSCI ACWI. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.
Landefordeling
Valutafordeling
Afkast
I denne måned har aktieporteføljen taget det største dyk siden november 2023. Det samlede afkast for perioden lander på -1,2 procent. Den flotte stigning fra sidste måned bliver derfor reduceret en smule.
Til sammenligning så falder MSCI ACWI i samme periode også med 1,2 procent. Det er dermed en af de første gang, hvor jeg matcher udviklingen 100 procent.
Relevante artikler: Aktier for begyndere
Det er dog ikke det fulde billede, da en del af min portefølje som bekendt er eksponeret mod den amerikanske dollar. I samme periode er dollaren steget, og det påvirker min aktieportefølje positivt med 1,3 procent.
Dermed underperformer jeg rent faktisk verdensindekset med 1,3 procentpoint. Set over de sidste 6 måneder underperformer jeg i gennemsnit verdensindekset med 0,5 procentpoint. Det er ikke en forskel, som jeg er tilfreds med.
Mine aktiebeholdninger
Selskab | Ticker | Sektor | Land | Valuta | 1 md. | Værdi | Vægt |
---|---|---|---|---|---|---|---|
3M | MMM | Industri | USA | USD | -4% | kr 4.593 | 0,83% |
AbbVie | ABBV | Sundhedspleje | USA | USD | -12% | kr 24.524 | 4,41% |
Alphabet A | GOOGL | Kommunikation | USA | USD | 5% | kr 17.092 | 3,07% |
Altria Group | MO | Konsumentvarer | USA | USD | 14% | kr 8.709 | 1,57% |
Apple Inc | AAPL | IT | USA | USD | -5% | kr 19.111 | 3,44% |
ASML Holding | AMS:ASML | IT | Holland | EUR | -3% | kr 9.477 | 1,70% |
ASSA Abloy AB | ASSA-B | Industri | Sverige | SEK | -4% | kr 10.692 | 1,92% |
AT&T | T | Kommunikation | USA | USD | 5% | kr 3.853 | 0,69% |
Caterpillar Inc | CAT | Industri | USA | USD | -2% | kr 21.748 | 3,91% |
Coca-Cola Co | KO | Konsumentvarer | USA | USD | -11% | kr 5.681 | 1,02% |
Consol Edison | ED | Forsyning | USA | USD | -9% | kr 7.509 | 1,35% |
Danske Bank | DANSKE | Finans | Danmark | DKK | 3% | kr 10.881 | 1,96% |
Dow Inc | DOW | Materialer | USA | USD | -16% | kr 7.793 | 1,40% |
EPR Properties | EPR | Ejendomme | USA | USD | -7% | kr 9.405 | 1,69% |
Exxon Mobil Corporation | XOM | Energi | USA | USD | -1% | kr 5.911 | 1,06% |
IBM Common Stock | IBM | IT | USA | USD | -12% | kr 21.764 | 3,92% |
Intel Corp | INTC | IT | USA | USD | 7% | kr 3.619 | 0,65% |
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETF | IS3N | Indeksfond | EUR | N/A | kr 18.899 | 3,40% | |
iShares Core MSCI World UCITS ETF | EUNL | Indeksfond | EUR | N/A | kr 16.758 | 3,01% | |
Johnson & Johnson | JNJ | Sundhedspleje | USA | USD | -5% | kr 15.260 | 2,75% |
JP Morgan | ETR:CMC | Finans | USA | USD | 13% | kr 22.526 | 4,05% |
Leggett Platt | LEG | Forbrugsgoder | USA | USD | -9% | kr 2.343 | 0,42% |
Linde plc | FRA:LIN | Materialer | Irland | EUR | -5% | kr 6.331 | 1,14% |
LVMH | EPA:MC | Forbrugsgoder | Frankrig | EUR | -4% | kr 8.750 | 1,57% |
McDonalds | MCD | Forbrugsgoder | USA | USD | -7% | kr 10.356 | 1,86% |
Microsoft | MSFT | IT | USA | USD | -1% | kr 23.499 | 4,23% |
Nokian Tyres | TYRES | Forbrugsgoder | Finland | EUR | -12% | kr 3.841 | 0,69% |
Nordea | NDA-DK | Finans | Sverige | DKK | -2% | kr 16.922 | 3,04% |
Novo Nordisk | CPH:NOVO-B | Sundhedspleje | Danmark | DKK | -12% | kr 5.688 | 1,02% |
Pepsi Co | PEP | Konsumentvarer | USA | USD | -9% | kr 6.736 | 1,21% |
Sampo | SAMPO | Finans | Finland | EUR | -4% | kr 5.377 | 0,97% |
Samsung | LON:BC94 | IT | Sydkorea | KRW | -8% | kr 6.961 | 1,25% |
SAP SE | ETR:SAP | IT | Tyskland | EUR | 3% | kr 11.351 | 2,04% |
Shell plc | LON:SHEL | Energi | Storbritannien | GBP | 0% | kr 10.981 | 1,98% |
Siemens AG | ETR:SIE | Industri | Tyskland | EUR | 1% | kr 15.383 | 2,77% |
Sparindex Emerging Markets | SPIEMIKL | Indeksfond | DKK | N/A | kr 33.666 | 6,06% | |
Sparindex Globale | SPVIGAKL | Indeksfond | DKK | N/A | kr 33.184 | 5,97% | |
Sparindex Globale Min. Risk | SPIGLAMRIKL | Indeksfond | DKK | N/A | kr 19.770 | 3,56% | |
Taiwan Semiconductor | NYSE:TSM | IT | Taiwan | USD | -8% | kr 13.166 | 2,37% |
Texas Instruments | TXN | IT | USA | USD | 3% | kr 7.118 | 1,28% |
TotalEnergies SE | EPA:TTE | Energi | Frankrig | EUR | -4% | kr 5.150 | 0,93% |
Toyota | TM | Forbrugsgoder | Japan | JPY | 2% | kr 9.787 | 1,76% |
Unilever | UNA | Konsumentvarer | Storbritannien | EUR | -5% | kr 7.307 | 1,31% |
Verizon | VZ | Kommunikation | USA | USD | -5% | kr 13.266 | 2,39% |
Visa | V | Finans | USA | USD | 8% | kr 13.150 | 2,37% |
Værdierne er opdateret d. 15. november 2024. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 45 forskellige værdipapirer.
Tabere i denne måned
Der er som forventet en del tabere i denne måned. Jeg havde dog forventet større tabere, end der reelt har været.
Den største taber er Dow, der falder med 16 procent. Et stykke længere nede på listen finder vi Abbvie, IBM, Nokian Tyres og Novo Nordisk, der alle fire falder med 12 procent.
Vindere i denne måned
Mod forventningen er der også nogle store højdespringere for denne måned. I toppen finder vi Altria Group og JP Morgen, der stiger med henholdsvis 14 og 13 procent. Det er markante stigninger, der trækker godt i den anden retning.
Handler
Der er ikke foretaget nogle handler for perioden.
OBS: Mine handler skal ikke anses som en anbefaling til at købe eller sælge disse aktier.
Fordeling sammenlignet med MSCI ACWI
For første gang rykker standardafgivelsen sig slet ikke, og den bibeholdes på 13,2 procent fra september 2024 til oktober 2024.
Sektorfordeling
Aktieporteføljen er som bekendt stadig et stykke fra det ønskede niveau, men det er der heldigvis løsninger på. Det kræver dog blot, at jeg har midler til rådighed, hvilket jeg desværre skal kigge et stykke efter endnu.
Det er primært sektoren for forbrugsgoder, der kræver en stor investering. Der er lidt mindre beløb krævet for at komme i mål med sektorerne for forsyning og materialer, men det er bestemt overkommeligt.
Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.
Udbytter
I oktober 2024 har jeg modtaget udbytte fra 7 forskellige aktier. Til sammenligning med oktober 2023 er det en stigning på et enkelt selskab. Siden sidste år JP Morgan er kommet til.
De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 13.654 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.138 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat i, reelt set kan arbejde 7,59 timer mindre om måneden.
Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytte procent efter skat på 2,46 procent set over de sidste 12 måneder.
I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.
- Altria Group: 130 DKK
- Coca-Cola Co: 36 DKK
- EPR Properties: 49 DKK
- JP Morgan: 78 DKK
- Leggett Platt: 8 DKK
- Taiwan Semiconductor: 34 DKK
- TotalEnergies SE: 53 DKK
Samlet: 388 DKK
Udbytte de sidste 12 måneder
Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.
Bolig
I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden får en totalrenovering, mens jeg af økonomiske hensyn bor i lejligheden.
Efter endt renovering er mulighederne mange, og der er både salg og delvis udlejning i tankerne. Hvad jeg kommer til at gøre afhænger i høj grad af, hvor jeg er henne i min livssituation til den tid.
Tidsplanen for afslutning af renoveringen er
ultimo 2023marts 2024.
For tiden er jeg rigtig god til at få min tid fyldt ud med en masse begivenheder, der ikke hjælper mig tættere på en færdig lejlighedsrenovering. Jeg har ligeleder haft en stor backlog af en masse praktiske opgaver, som jeg har taget mig af i oktober måned. Samtidig har jeg haft godt travlt på mit arbejde. Sidstnævnte er ganske positivt, da der er en masse spændende projekter i pipeline på mit job.
Det har endnu engang medført, at jeg ikke har fundet tid til at komme videre med lejligheden. Det ærgrer mig, og jeg kan godt mærke, at belastningen vokser. Det hjælper dog stille og roligt på det, men kigger jeg fremad, så er der heller ikke meget plads i kalenderen.
Blandt andet har der været 2 arbejdsdage i ejerforeningen, hvor vores opgang skulle males samt omlægning af mindre belægningsområde foran ejendommen. Det skaber også en smule værdi for ejendommen, at den fremstår mere præsentabel. Der er et godt sammenhold i ejerforeningen, der sikrer, at vi kan løse projekterne i fællesskab.
Det er dog min forhåbning, at der kan være tid til bare lidt fremskridt således, at jeg kan melde om bare en lille smule fremskridt i næste måned.
Alternative investeringer
En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Til dels risikospreder jeg mine investeringer yderligere, og så vil jeg også gerne udforske og blive klogere på andre typer af investering.
Crowdlending
Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.
I tabellen herunder kan du se mit afkast på crowdlending i min portefølje for de sidste fem måneder.
oktober 2024 | september 2024 | august 2024 | juni 2024 | maj 2024 | |
---|---|---|---|---|---|
Mintos | 0,1% | 0,0% | 0,2% | 0,1% | 8,5 % |
Kameo | -0,6% | -1,0% | 2,6% | -1,3% | 3,1 % |
Samlet | -0,2% | -0,5% | 1,3% | -0,6% | 0,7 % |
Mintos
Afkastet er meget lidt positivt i denne måned, og det skyldes som bekendt, at en stor del af mine lån er forsinkede på platformen. Det er ikke store fremskridt, der sker, og i praksis er pengene nok mere eller mindre afskrevet.
Kameo
For en gangs skyld er det lykkedes mig at være mere eller mindre fuldt investeret på Kameo. Det er jeg rigtig glad for, da det ellers kun har været lykkedes i mere eller mindre to måneder tidligere i den tid, jeg har været på platformen.
Afkastet er dog i denne måned kan jeg ikke helt gennemskue årsagen. Forhåbentlig ser vi dog en positiv udvikling fra næste måned af.
Kryptovaluta
Jeg har tidligere investeret i kryptovaluta, men det er pt. sat på pause, og alle mine midler er trukket ud.
Nyt på bloggen
Alt min tilgængelige fritid bliver prioriteret på renovering af lejligheden, så derfor er der heller ikke noget nyt på bloggen i denne måned.
Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.
Personlig udvikling
Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.
Som nævnt længere oppe, så har jeg gang i mange ting for tiden. Pt. sker der rigtig meget for mig på den sociale front samtidig med, at jeg også udvikler mit netværk markant. Det er en rigtig positiv udvikling, men det er som bekendt ikke uden omkostninger. Det tager desværre en stor del af min tid, men det må jeg nok erkende, at der har været behov for.
Samtidig har jeg ikke været god nok til at udnytte den tid, som jeg har haft til rådighed. En del af mine gode vaner om effektiv arbejdsrutiner har været faldet fra, og dem er jeg nu igen i gang med at opbygge. Det tegner rigtig fint, men det er også en proces, som jeg skal igennem.
Jeg arbejder stadig med implementering af Pomodoro-teknikken, som jeg stadig bliver bedre og bedre til. Samtidig går det rigtig godt med min målsætning om daglig meditation. I denne måned er jeg også i højere grad begyndt at lytte til podcasts og YouTube-videoer fremfor musik, når jeg har muligheden. Det er også en gammel vane, som jeg er i gang med at finde frem igen.
Bøger
Læsning er en af de vaner, som jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har et mål om at læse minimum 30 minutter om dagen, som jeg stille og roligt bygger mine vaner henimod.
I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.
Læsning har ikke været en prioriteret i denne måned.
Afrunding
Jeg er som bekendt ikke tilfreds med, at der ikke sker mere på lejlighedsfronten. Det tegner dog til, at mine tiltag for mere effektivitet i min dagligdag kan hjælpe med at frigøre noget mere tid til at komme videre.
Opdateringen er derfor heller ikke uden positive indtryk, da jeg bestemt er tilfreds med den positive udvikling, jeg ser i øjeblikket. Det koster godt nok lidt fremskridt, men jeg er sikker på, at det nok skal lykkedes i sidste ende.