Totalværdi
707.974 kr.
–73.307 kr.
Afkast
–12,5 %
-66.714 kr.
Porteføljens udvikling
I januar 2023 satte jeg et mål for 2023 på 800.000 kr. Det vil kræve en forøgelse af porteføljen på 9.500 kr. om måneden. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.
Målsætningen er justeret opad i forhold til 2023. Jeg skulle gerne ende en refinansiering på min lejlighed medio 2024, hvilket forhåbentlig resulterer i en tilvækst til porteføljen.
Marts 2025 blev den dårligste måned nogensinde for porteføljen. Heldigvis er der også positive nyheder at bringe, for jeg har sat udbytte-rekord og er virkelig kommet i gang med indbetalingerne igen.
På boligfronten er der også nogle nyheder, som vil få betydning for fremtiden. Samtidig har jeg holdt mit førsteforedrag i lang tid, været på landsdækkende TV, og læst min første bog færdig i virkelig lang tid.
Alt i alt er der sket en masse spændende ting, som jeg glæder mig til at dele med dig som læser.
Dyk ned i min opdatering nedenfor, hvor jeg deler indsigt i de seneste investeringer samt tanker herom, og giver en status på, hvordan renoveringen af min lejlighed skrider frem.

Indholdsfortegnelse
Porteføljen
Aktivfordeling
Udviklingen de sidste 5 måneder
marts 2025 | februar 2025 | januar 2025 | december 2024 | november 2024 | |
---|---|---|---|---|---|
Kontanter | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. |
Bolig | 168.866 kr. | 175.273 kr. | 168.872 kr. | 162.471 kr. | 170.120 kr. |
Nordnet | 184.755 kr. | 204.140 kr. | 202.260 kr. | 199.376 kr. | 195.264 kr. |
Aktiesparekonto | 141.509 kr. | 157.789 kr. | 162.102 kr. | 156.018 kr. | 153.011 kr. |
Saxo Bank | 197.583 kr. | 222.205 kr. | 244.521 kr. | 241.819 kr. | 233.544 kr. |
Mintos | 2.762 kr. | 2.759 kr. | 2.761 kr. | 2.760 kr. | 2.760 kr. |
Kameo | 2.499 kr. | 2.522 kr. | 2.422 kr. | 2.369 kr. | 2.364 kr. |
Samlet | 707.974 kr. | 774.688 kr. | 792.938 kr. | 774.813 kr. | 767.063 kr. |
Afkast de sidste 5 måneder
marts 2025 | februar 2025 | januar 2025 | december 2024 | november 2024 | |
---|---|---|---|---|---|
Aktier | -12,5% | -4,9 % | 2,0 % | 2,6 % | 1,1% |
Alt. investeringer | -0,4% | 1,9 % | 1,1 % | 0,1 % | 0,9% |
Samlet | -12,2% | -4,8 % | 1,9 % | 2,6 % | 1,1% |
Indbetalinger
Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, investeringsforeninger eller andre aktiver. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.
Mål: Jeg vil gerne investere min. 10.000 kr. hver måned.
Planen holder, og der er endnu engang tilføjet flere midler til porteføljen. Denne gang er det en væsentlig større indbetaling end normalt.
Det er et niveau, jeg er rigtig tilfreds med, men også en del over min målsætning. Det kan være, at jeg på sigt skal overveje, om målsætningen skal længere op, da det tidligere lykkedes mig at indbetale ca. 10.000 kr. i snit.
Tilføjede midler de sidste 12 måneder
Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Aktier
En stor del af min portefølje er eksponeret mod aktier. Den består primært af solide udbytteaktier og er sammensat med fokus på en fordeling, der afspejler verdensindekset MSCI ACWI. Derudover inkluderer jeg udvalgte, større selskaber fra indekset for at opnå bredest mulig eksponering. Jeg investerer også i investeringsforeninger for yderligere diversificering. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.
Landefordeling
Valutafordeling
Afkast
Det sidste stykke tid har nok været noget af det vildeste, jeg har oplevet som aktieinvestor. Det er en vild tid, vi lever i, og jeg forstår godt, at der er mange, der er usikre på, hvor det bærer hen. Det er i disse perioder, at det er enormt vigtigt, at man holder fast i sin investeringsstrategi, så man ikke handler irrationelt.
Her må jeg også gøre opmærksom på, at min periode for opdateringer løber fra sidste opdatering til nu, og de følger derfor ikke måneden helt, som man ellers skulle forvente.
Afkastet for marts 2025 lander på -12,5 procent. Det er mit næststørste procentvise tab til dato, og mit største tab til dato. For perioden ser jeg et tab på lige knap 75.000 kr.
Relevante artikler: Aktier for begyndere
Jeg er væsentligt hårdere ramt end markedet, hvor verdensindekset MSCI ACWI i samme periode falder med -5,2 procent. En yderligere del skal dog tilskrives min eksponering mod den amerikanske dollar, der i samme periode påvirker porteføljen negativt med -4,4 procent.
Min reelle performance op mod MSCI ACWI lander på -5,2 procent for perioden, hvilket bestemt ikke er tilfredsstillende.
Mine aktiebeholdninger
Selskab | Ticker | Sektor | Land | 1 md. | Værdi | Vægt |
---|---|---|---|---|---|---|
3M | MMM | Industri | USA | -7% | kr 4.470 | 0,87% |
AbbVie | ABBV | Sundhedspleje | USA | -18% | kr 18.417 | 3,57% |
Alphabet A | GOOGL | Kommunikation | USA | -10% | kr 14.466 | 2,81% |
Amazon | AMZN | Forbrugsgoder | USA | -7% | kr 4.863 | 0,94% |
Apple Inc | AAPL | IT | USA | -17% | kr 15.635 | 3,03% |
ASML Holding | AMS:ASML | IT | Holland | -13% | kr 8.621 | 1,67% |
ASSA Abloy AB | ASSA-B | Industri | Sverige | -19% | kr 9.374 | 1,82% |
AT&T | T | Kommunikation | USA | -1% | kr 4.228 | 0,82% |
Caterpillar Inc | CAT | Industri | USA | -16% | kr 7.718 | 1,50% |
Coca-Cola Co | KO | Konsumentvarer | USA | 0% | kr 6.106 | 1,18% |
Consol Edison | ED | Forsyning | USA | 6% | kr 7.945 | 1,54% |
Danske Bank | DANSKE | Finans | Danmark | -16% | kr 10.759 | 2,09% |
Danske Invest Global Indeks | DKIGI | Indeksfond | N/A | kr 15.859 | 3,08% | |
Dow Inc | DOW | Materialer | USA | -24% | kr 4.674 | 0,91% |
EPR Properties | EPR | Ejendomme | USA | -11% | kr 9.317 | 1,81% |
Exxon Mobil Corporation | XOM | Energi | USA | -5% | kr 4.747 | 0,92% |
IBM Common Stock | IBM | IT | USA | -10% | kr 23.226 | 4,51% |
Intel Corp | INTC | IT | USA | -4% | kr 2.726 | 0,53% |
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETF | IS3N | Indeksfond | N/A | kr 29.832 | 5,79% | |
iShares Core MSCI World UCITS ETF | EUNL | Indeksfond | N/A | kr 14.443 | 2,80% | |
Johnson & Johnson | JNJ | Sundhedspleje | USA | -9% | kr 13.968 | 2,71% |
JP Morgan | ETR:CMC | Finans | USA | -8% | kr 19.830 | 3,85% |
Leggett Platt | LEG | Forbrugsgoder | USA | -21% | kr 1.259 | 0,24% |
Linde plc | FRA:LIN | Materialer | Irland | -8% | kr 5.922 | 1,15% |
LVMH | EPA:MC | Forbrugsgoder | Frankrig | -17% | kr 7.831 | 1,52% |
McDonalds | MCD | Forbrugsgoder | USA | -4% | kr 10.189 | 1,98% |
Microsoft | MSFT | IT | USA | -1% | kr 20.434 | 3,96% |
Nordea | NDA-DK | Finans | Sverige | -20% | kr 16.690 | 3,24% |
Novo Nordisk | CPH:NOVO-B | Sundhedspleje | Danmark | -30% | kr 3.362 | 0,65% |
Pepsi Co | PEP | Konsumentvarer | USA | -6% | kr 5.698 | 1,11% |
Sampo | SAMPO | Finans | Finland | -1% | kr 1.140 | 0,22% |
Samsung | LON:BC94 | IT | Sydkorea | 4% | kr 6.283 | 1,22% |
SAP SE | ETR:SAP | IT | Tyskland | -12% | kr 11.749 | 2,28% |
Shell plc | LON:SHEL | Energi | Storbritannien | -10% | kr 9.480 | 1,84% |
Siemens AG | ETR:SIE | Industri | Tyskland | -23% | kr 14.839 | 2,88% |
Sparindex Emerging Markets | SPIEMIKL | Indeksfond | N/A | kr 28.950 | 5,62% | |
Sparindex Globale | SPVIGAKL | Indeksfond | N/A | kr 27.057 | 5,25% | |
Sparindex Globale Min. Risk | SPIGLAMRIKL | Indeksfond | N/A | kr 24.990 | 4,85% | |
Taiwan Semiconductor | NYSE:TSM | IT | Taiwan | -11% | kr 10.329 | 2,00% |
Tesla Inc | TSLA | Forbrugsgoder | USA | -4% | kr 6.635 | 1,29% |
Texas Instruments | TXN | IT | USA | -23% | kr 4.853 | 0,94% |
TotalEnergies SE | EPA:TTE | Energi | Frankrig | -14% | kr 4.361 | 0,85% |
Toyota | TM | Forbrugsgoder | Japan | -11% | kr 8.912 | 1,73% |
Unilever | UNA | Konsumentvarer | Storbritannien | -2% | kr 7.244 | 1,41% |
Verizon | VZ | Kommunikation | USA | -5% | kr 12.940 | 2,51% |
Visa | V | Finans | USA | -3% | kr 13.154 | 2,55% |
Værdierne er opdateret d. 11. april 2025. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 46 forskellige værdipapirer.
Handler
Da der er indbetalt midler til porteføljen, er der endnu engang foretaget handler. I denne måned har jeg for anden måned i streg købt op i Danske Invest Global Indeks.
Mit fokus er lige nu på at øge min andel i indeksfonde. Årsagen til, at jeg ikke køber op i de samme fonde er, at jeg gerne vil optimere mine muligheder for at udnytte Porteføljelånet hos Nordnet.
OBS: Mine handler skal ikke anses som en anbefaling til at købe eller sælge disse aktier.
Fordeling sammenlignet med MSCI ACWI
Standardafvigelsen ser desværre en stigning fra 7,2 procent i februar 2025 til 8,1 procent i marts 2025.
Sektorfordeling

Endnu engang bliver jeg ramt af, at aktiemarkederne ikke går den samme retning, som jeg gerne vil med mine sektorer. Det bliver nemmere at påvirke, når jeg nu er begyndt at investere igen.
Dog påvirker det ikke ret meget, når jeg blot køber indeksfonde. Over tid vil det helt klart trække i den rigtige retning, men der skal et væsentligt beløb til, før at investeringsforeningerne fylder den største del.
For nu vælger jeg dog at fokusere på at komme i mål med ca. 30 procent af min portefølje, der er eksponeret i indeksfonde.
Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Udbytter
I marts 2025 har jeg modtaget udbytte fra 17 forskellige værdipapirer. Til sammenligning med marts sidste år (2024) er det en stigning på 2 selskaber. Siden sidste år er Alphabet kommet til, mens Pepsi betaler udbytte forskudt.
De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 18.060 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.505 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat, reelt set kan arbejde 10,03 timer mindre om måneden.
Det flotte niveau fra sidste måned fortsætter dermed ind i denne måned. Sidste måned satte jeg rekord for mit gennemsnitlige udbytte over de sidste 12 måneder, og det gør jeg igen i denne måned.
Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytteprocent efter skat på 3,5 procent set over de sidste 12 måneder.
I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.
- 3M: 21 DKK
- Alphabet A: 16 DKK
- Consol Edison: 55 DKK
- Danske Bank: 780 DKK
- Dow Inc: 98 DKK
- EPR Properties: 50 DKK
- Exxon Mobil Corporation: 41 DKK
- IBM Common Stock: 140 DKK
- Johnson & Johnson: 105 DKK
- Linde plc: 21 DKK
- McDonalds: 52 DKK
- Microsoft: 38 DKK
- Nordea: 1259 DKK
- Pepsi Co: 48 DKK
- Shell plc: 119 DKK
- Unilever: 61 DKK
- Visa: 21 DKK
Samlet: 2.925 DKK
Udbytte de sidste 12 måneder
Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Bolig
I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden gennemgår en totalrenovering, mens jeg af økonomiske hensyn bor i lejligheden.
Efter endt renovering er mulighederne mange, og der er både salg og delvis udlejning i tankerne. Hvad jeg kommer til at gøre afhænger i høj grad af, hvor jeg er henne i min livssituation til den tid.
Mit fokus er fortsat andetsteds, og det er ikke meget, der er sket i marts måned. Påsken i april er dog sat af til at få det sidste i mål, så det ser jeg frem til.
Den fremtidige boligsituation har også været oppe og vende, og af den årsag har et ønske om refinansiering ikke været i fokus. Det har været en overvejelse at sælge, hvorfor det så ikke ville give mening at refinansiere med henblik på et salg.
Fra maj ændrer boligsituationen sig endnu engang, fordi min kæreste flytter ind. Dette har også givet anledning til en genovervejelse om fremtidig bolig, da min kæreste har sin base i og omkring København.
Det primære udestående er små detaljer rundt omkring, så lejligheden fremstår helt færdig.
I det store billede er omkostningerne ikke så store, da der blot vil være tale et tillægslån. Umiddelbart vil det koste 15.000 kr., men ud af 300.000 kr. udgør det faktisk en væsentlig procentdel. Dog mangler jeg ikke pengene lige nu, så jeg vil gerne lige være sikker på, at jeg tager den rigtige beslutning, inden jeg sætter endeligt gang i det.
Alternative investeringer
En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Dels risikospreder jeg mine investeringer yderligere, og så vil jeg også gerne udforske og blive klogere på andre typer af investering.
Crowdlending
Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.
I tabellen herunder kan du se mit afkast på crowdlending i min portefølje for de seneste fem måneder.
marts 2025 | februar 2025 | januar 2025 | december 2024 | november 2024 | |
---|---|---|---|---|---|
Mintos | 0,1% | -0,1 % | 0,0 % | 0,0 % | 0,0% |
Kameo | -0,9% | 4,1 % | 2,2 % | 0,2 % | 2,0% |
Samlet | -0,4% | 1,9 % | 1,1 % | 0,1 % | 0,9% |
Mintos
Afkastet er for en gangs skyld en lille smule positivt på Mintos. Årsagen er, at omkring 600 kr. er blevet frigivet, så de ikke længere er i restance. Disse midler trækker jeg ud til næste måned.
Det viser dog også, at Mintos faktisk er lykkedes med at hente en del af midlerne hjem. Det er ganske positivt at se.
Kameo
Kameo har tabt en del i denne måned, hvilket skyldes et fald i den svenske krone. Jeg arbejder på at flytte mine midler ud fra platformen, da jeg føler, at udvalget er for lille til, at det giver mening for mig.
Kryptovaluta
Jeg har tidligere investeret i kryptovaluta, men det er pt. sat på pause, og alle mine midler er trukket ud. Jeg overvejer dog igen at genstarte lidt mindre investeringer hos Coinbase i enten Bitcoin eller Ethereum.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Nyt på bloggen
Al den tid, jeg tidligere har brugt på lejligheden, bliver nu brugt på bloggen. Det betyder også, at du måske vil bemærke, at der sker ændringer hist og pist.
En del artikler er blevet opdateret, så de nu er helt up-to-date. Det omfatter blandt andet:
- Anmeldelse af Nordnet – Læs mine erfaringer
- Anmeldelse af SaxoInvestor: Fordele, ulemper og min ærlige mening
- ETF investering for begyndere – Kom i gang med ETF’er
- Hvad er det gennemsnitlige afkast på aktier?
- Hvad er økonomisk uafhængighed og hvad er FIRE?
Designændringer
Først og fremmest er der sket en række designændringer. Jeg har flere ændringer planlagt, og det er en løbende proces. Blandt andet har kategorisiderne for investering og aktier fået en overhaling sammen med forsiden.
Den portefølje-opdatering, du læser nu, har også fået en mindre opdatering, hvor jeg forsøger at optimere præsentationen af porteføljen. I fremtiden vil jeg gerne have interaktive grafer, men det har jeg ikke løst endnu.
Min investeringsberegner har også fået en tur, og den er nu blevet væsentlig bedre end tidligere. Her har jeg et ønske om at forbedre mine eksisterende værktøjer, men jeg vil også gerne tilføje nye. I min backlog har jeg blandt andet en FIRE beregner, en beregner til udlejningsejendom og en deltidsjob-beregner. Har du idéer til andre beregnere, du gerne vil se på siden, så meld gerne ind.
Foredrag
I marts holdt jeg mit første foredrag om investering i meget lang tid. Oplægget blev holdt for mine unge kollegaer, hvor jeg fortalte bredt om budgettering, opsparing og investering.

Det var en rigtig fin tilbagevending på oplægsfronten, som jeg håber, at jeg kan gøre mere af i fremtiden.
TV2 News
I forbindelse med uroen på aktiemarkedet har der naturligvis været en stor interesse fra de danske medier. Det medførte, at jeg blev spurgt, om jeg ville komme med mit besyv som privat investor.

Her var jeg igennem live på landsdækkende TV (godt nok kun 3 minutter) til et kort interview om, hvordan jeg griber den nuværende situation an. Har du læst en del af mine opdateringer, så er det heller ikke en overraskelse, at jeg ikke forholder mig til den kortsigtede udvikling, men holder fast i min langsigtede strategi.
Det var helt sikkert en af de store oplevelser, der blev krydset af den dag.
Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.
Personlig udvikling
Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.
Mine vaner går fungerer godt i dagligdagen. Der er ingen tvivl om, at jeg er kommet rigtig godt tilbage på sporet, og jeg har fundet mange af mine gamle vaner igen. Det næste stykke tid er fokus på at blive bedre til at arbejde fokuseret, da jeg stadig har udfordringer her.
Kosten har øget fokus for tiden, og jeg er i gang med at se, om jeg kan søge inspiration fra KETO-diæten i min daglige kost. Jeg kører 18:6-faste (intermittent fasting) alle hverdage, som jeg en gang i mellem supplerer med 24 timers faste. Det fungerer rigtig godt for mig. På grund af det, er det ret nemt for mig at konvertere hele dage til KETO-dage, da jeg i virkeligheden ikke spiser ret mange måltider.

Marts bød også på en weekendtur til London. Jeg har i mange år ikke rejst, og det er jeg virkelig glad for, at jeg nu prioriterer. Det er virkelig mange oplevelser, som jeg er gået på kompromis med.
Bøger
Læsning er en af de vaner, som jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har et mål om at læse minimum 30 minutter om dagen, hvilket jeg stille og roligt bygger mine vaner henimod.
I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.
Så lykkedes det mig endelig at gennemføre ikke kun en, men hele to bøger i marts måned.
Tiny Habits
“Tiny Habits” af B.J. Fogg er en bog med fokus på at etablere og fastholde vaner med udgangspunkt i et mindset om at starte småt. Det centrale princip fra bogen er, at du skal starte dine vaner småt frem for at sætte alt for ambitiøse mål. Det vigtige er at få vanen i gang, for så bliver det nemmere at justere op efterfølgende.
Et godt tip fra bogen er også, at du kan koble nye vaner til dine eksisterende rutiner. Det kan for eksempel være, at du går direkte hen til vægten, når du står op. På den måde bliver vanerne nemmere at huske, da du binder dem op på noget, der allerede er en del af din hverdag.
For mig er det to ret væsentlige dele af min egen proces med vaneimplementering. Et godt eksempel er, da jeg gerne ville i gang med at læse fast igen. Først blev det koblet på, da jeg lagde mig i min seng – der ville jeg tage bogen frem og læse. Efterhånden som det blev en fast del af min hverdag, har jeg langsomt øget målsætningen.
Building a Second Brain
“Building a Second Brain” af Tiago Forte er en bog om, hvordan du sætter et system op til at gemme og organisere viden. Grundtanken er, at du bygger et eksternt system (en Second Brain) til at håndtere informationerne, fremfor at forsøge at holde det hele i hovedet.
Det vigtigste princip, jeg tager med fra bogen, er at gemme informationer med det samme, hvis jeg finder dem interessante. Det kan være et website, en LinkedIn-post, en podcast eller bare noget, jeg overhører. Det er første skridt mod at bygge sin personlige vidensbank.
Næste skridt er, at informationerne skal organiseres i et system, så du selv kan finde dem igen. Bogen anbefaler PARA-systemet: Projects, Areas, Resources og Archive. Det er ikke helt enkelt at forklare her, men du kan læse mere om det på hans side.
De sidste mange år har jeg brugt Notion til at håndtere alle mine projekter, og det har fungeret som min egen Second Brain. Jeg har dog ikke haft en fast struktur – men det har bogen helt klart hjulpet mig med at definere bedre.
Samtidig har det været en øjenåbner, hvor vigtigt det er at fokusere på at indsamle data til senere brug. Jeg har nu lagt en ugentlig aftale ind med mig selv, hvor jeg gennemgår mine noter og organiserer dem i systemet, så jeg har styr på det hele. På den måde hober det sig ikke op over tid og bliver uoverskueligt.
Afrunding
Marts 2025 har været en ekstraordinært begivenhedsrig måned. Det har været en travl måned, men der er alligevel sket mange spændende ting. Jeg vil gerne afslutte projektet med lejligheden, så det ikke længere er en faktor. Det har jeg en klar forventning om, at jeg får gjort til april 2025.
Derudover er der mange spændende ting i pipeline for bloggen, og jeg ser frem til at forbedre og videreudvikle det materiale, der allerede er til rådighed. For mine investeringer bliver det spændende at se, hvordan markedet udvikler sig, men jeg holder fortsat fast i min investeringsstrategi.