Opdatering af porteføljen – Februar 2025

Februar 2025 markerer en stor milepæl for porteføljen. Samtidig har jeg foretaget min første indbetaling til portefølje i meget lang tid.

På porteføljefronten ser porteføljen et større fald, og der bliver reduceret en del af totalværdien trods flot fremgang på andre parametre. Dog er der også positive nyheder omkring lejligheden.

Dyk ned i min opdatering nedenfor, hvor jeg deler indsigt i de seneste investeringer samt tanker herom og giver en status på, hvordan renoveringen af min lejlighed skrider frem.

Opdatering: Februar 2025

Totalværdi

774.699 kr.

-18.250 kr.

Afkast

-4,8 %

-29.651 kr.

Delmål #1

907.143 kr.

85 %

Delmål #1

85 %

Porteføljens udvikling

I januar 2023 satte jeg et mål for 2023 på 800.000 kr. Det vil kræve en forøgelse af porteføljen på 9.500 kr. om måneden. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.

Målsætningen er justeret opad i forhold til 2023. Jeg skulle gerne ende en refinansiering på min lejlighed medio 2024, hvilket forhåbentlig resulterer i en tilvækst til porteføljen.

Porteføljen

Aktivfordeling

Udviklingen de sidste 5 måneder

februar 2025januar 2025december 2024november 2024oktober 2024
Kontanter 10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.
Bolig 175.273 kr. 168.872 kr. 162.471 kr. 170.120 kr. 163.379 kr.
Nordnet 204.140 kr. 202.260 kr. 199.376 kr. 195.264 kr. 194.567 kr.
Aktiesparekonto 157.789 kr. 162.102 kr. 156.018 kr. 153.011 kr. 154.663 kr.
Saxo Bank 222.205 kr. 244.521 kr. 241.819 kr. 233.544 kr. 226.236 kr.
Mintos 2.759 kr. 2.761 kr. 2.760 kr. 2.760 kr. 2.761 kr.
Kameo 2.522 kr. 2.422 kr. 2.369 kr. 2.364 kr. 2.317 kr.
Samlet 774.688 kr. 792.938 kr. 774.813 kr. 767.063 kr. 753.923 kr.

Afkast de sidste 5 måneder

februar 2025januar 2025december 2024november 2024oktober 2024
Aktier-4,9 %2,0 %2,6 %1,1%-1,2%
Alt. investeringer1,9 %1,1 %0,1 %0,9%-0,2%
Samlet-4,8 %1,9 %2,6 %1,1%-1,2%

Indbetalinger

Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, crowdlending eller andre aktiver. Pt. gemmer jeg mine midler til den igangværende renovering af min lejlighed, som ikke fremgår af opgørelsen. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.

For første gang siden juli 2023 er der blevet overført penge til min portefølje. Det er en rigtig stor milepæl for mig, da det markerer, at jeg endelig har plads i mit rådighedsbeløb til at begynde at investere hver måned.

Mit udgangspunkt er at kunne investere 10.000 kr. hver måned fremover, når økonomien falder helt på plads efter afslutningen af min lejlighedsrenovering.

Tilføjede midler de sidste 12 måneder

Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.

  • Nordens største børsmægler
  • Nordnets Månedsopsparing
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er

Aktier

En stor del af min portefølje består af aktier. Jeg investerer primært i solide udbytteaktier med fokus på at en fordeling, der matcher verdensindekset MSCI ACWI. Ved siden af inkluderer jeg enkelte større aktier fra verdensindekset for at opnå så bred eksponering som muligt. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.

Landefordeling

Valutafordeling

Afkast

Efter tre måneder med pæne afkast, så tager porteføljen et godt dyk i denne måned. Selvom måneden startede positivt med første indbetaling i lang tid, oplevede porteføljen desværre et fald på 4,9 procent i denne måned.

Markederne er ustabile for tiden, men det er vel mere reglen end undtagelsen. Det er dog ikke noget, der bekymrer mig.

Relevante artikler: Aktier for begyndere

Til sammenligning er verdensindekset MSCI ACWI faldet med 4,1 procent i samme periode.

En stor del af min portefølje er dog eksponeret mod amerikanske dollar, hvilket påvirker den samlede udvikling negativt. Udviklingen påvirker min portefølje negativt med 2,4 procent, hvorfor jeg reelt set har haft en positiv afvigelse på 1,6 procentpoint.

Det er en markant afvigelse trods min portefølje lige har ramt den laveste spredning i forhold til MSCI ACWI.

Mine aktiebeholdninger

SelskabTickerSektorLandAntalValuta1 md.AfkastVærdi Vægt
3MMMMIndustriUSA5USD-2%-7,8%kr 5.0960,89%
AbbVieABBVSundhedsplejeUSA16USD12%149,7%kr 23.9934,19%
Alphabet AGOOGLKommunikationUSA14USD-6%12,0%kr 15.9292,78%
AmazonAMZNForbrugsgoderUSA4USD-13%-13,2%kr 5.3040,93%
Apple IncAAPLITUSA12USD5%69,3%kr 18.6473,26%
ASML HoldingAMS:ASMLITHolland2EUR-5%17,4%kr 9.4171,64%
ASSA Abloy ABASSA-BIndustriSverige51SEK3%34,9%kr 11.5212,01%
AT&TTKommunikationUSA24USD11%-7,6%kr 4.4830,78%
Caterpillar IncCATIndustriUSA4USD-4%84,9%kr 9.6261,68%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarerUSA13USD12%57,4%kr 6.5451,14%
Consol EdisonEDForsyningUSA11USD8%44,4%kr 8.1351,42%
Danske BankDANSKEFinansDanmark53DKK2%151,4%kr 12.4132,17%
Danske Invest Global IndeksDKIGIIndeksfond30DKKN/A-10,0%kr 4.5000,79%
Dow IncDOWMaterialerUSA25USD-3%-22,4%kr 6.5851,15%
EPR PropertiesEPREjendommeUSA30USD12%129,4%kr 11.1821,95%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergiUSA7USD0%153,2%kr 5.4190,95%
IBM Common StockIBMITUSA15USD4%96,0%kr 27.3394,77%
Intel CorpINTCITUSA21USD8%-58,5%kr 2.8980,51%
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETFIS3NIndeksfond137EURN/A3,0%kr 32.7965,73%
iShares Core MSCI World UCITS ETFEUNLIndeksfond22EURN/A35,0%kr 16.1492,82%
Johnson & JohnsonJNJSundhedsplejeUSA14USD9%2,6%kr 16.2912,85%
JP MorganETR:CMCFinansUSA13USD-17%90,0%kr 20.8373,64%
Leggett PlattLEGForbrugsgoderUSA28USD-14%-75,4%kr 1.6340,29%
Linde plcFRA:LINMaterialerIrland2EUR-2%58,5%kr 6.4291,12%
LVMHEPA:MCForbrugsgoderFrankrig2EUR-7%3,9%kr 9.3411,63%
McDonaldsMCDForbrugsgoderUSA5USD9%76,3%kr 11.1741,95%
MicrosoftMSFTITUSA8USD-4%73,1%kr 20.9643,66%
NordeaNDA-DKFinansSverige211DKK14%64,7%kr 20.6103,60%
Novo NordiskCPH:NOVO-BSundhedsplejeDanmark8DKK-5%-49,0%kr 4.3450,76%
Pepsi CoPEPKonsumentvarerUSA6USD7%16,8%kr 6.5911,15%
SampoSAMPOFinansFinland18EUR5%-76,5%kr 1.1470,20%
SamsungLON:BC94ITSydkorea1KRW0%-43,9%kr 6.2531,09%
SAP SEETR:SAPITTyskland7EUR-6%180,6%kr 12.7022,22%
Shell plcLON:SHELEnergiStorbritannien48GBP-3%7,1%kr 11.0081,92%
Siemens AGETR:SIEIndustriTyskland11EUR13%83,3%kr 18.4233,22%
Sparindex Emerging MarketsSPIEMIKLIndeksfond237DKKN/A-4,9%kr 32.3155,64%
Sparindex GlobaleSPVIGAKLIndeksfond184DKKN/A18,9%kr 30.2865,29%
Sparindex Globale Min. RiskSPIGLAMRIKLIndeksfond200DKKN/A-0,7%kr 27.5604,81%
Taiwan SemiconductorNYSE:TSMITTaiwan10USD-14%40,4%kr 11.6872,04%
Tesla IncTSLAForbrugsgoderUSA4USD-27%-43,1%kr 6.6131,15%
Texas InstrumentsTXNITUSA5USD6%38,4%kr 6.4901,13%
TotalEnergies SEEPA:TTEEnergiFrankrig12EUR-4%20,0%kr 5.0820,89%
ToyotaTMForbrugsgoderJapan8JPY3%7,7%kr 10.4471,82%
UnileverUNAKonsumentvarerStorbritannien18EUR-3%15,4%kr 7.5691,32%
VerizonVZKommunikationUSA45USD15%-15,2%kr 14.5612,54%
VisaVFinansUSA6USD-1%57,5%kr 14.2262,48%

Værdierne er opdateret d. 10. marts 2025. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 46 forskellige værdipapirer.

Handler

Efter en periode med en del handler, så er der ikke sket i det store i denne måned. Eneste handel er et lille opkøb i Danske Invest Global Indeks.

Som jeg tidligere har nævnt, så ønsker jeg at øge min andel i indeksfonde. Årsagen til, at jeg ikke køber op i de samme fonde er, at jeg gerne vil optimere mine muligheder for at udnytte Porteføljelånet hos Nordnet.

Ved at sprede mine investeringer i forskellige fonde, så er det nemmere for mig at imødekomme Nordnets krav til hvor meget et enkelt værdipapir må fylde (henholdsvis 20 % og 25 %). Reelt set er forskellen ikke ret stor på tværs af de enkelte investeringsforeninger, så derfor kan jeg lige så godt udnytte dette optimalt ved at sprede mig over flere forskellige.

OBS: Mine handler skal ikke anses som en anbefaling til at købe eller sælge disse aktier.

Fordeling sammenlignet med MSCI ACWI

Standardafvigelsen ser desværre en stigning i februar måned fra 7,2 procent i januar 2025 til 9,0 procent i februar 2025.

Sektorfordeling

Min fordeling i forhold til MSCI ACWI.

Selvom jeg forsøger at imødekomme fordelingen i MSCI ACWI, så er det ikke altid lige nemt, når udviklingen på aktiemarkedet trækker i den modsatte retning.

Heldigvis er jeg igen begyndt at indsætte midler til porteføljen, så jeg har nemmere ved at justere løbende hver måned. På grund af porteføljens størrelsen er det dog begrænset hvor meget, der kan justeres til hver måned.

Fremadrettet vil jeg fokusere på at øge andelen af indeksfonde i porteføljen. Pt. har jeg en målsætning om at ramme 30 procent af porteføljens midler i indeksfonde. Som porteføljen ser ud lige nu, så vil det kræve en investering på cirka 100.000 kr. for at være i mål.

Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Udbytter

I februar 2025 har jeg modtaget udbytte fra 12 forskellige værdipapirer. Til sammenligning med februar sidste år (2024) er det en stigning på 3 selskaber. Den store forskel er, at udbyttebetalinger fra mine Sparindex-fonde var med i januar 2024, men i år er med i februar. Ellers er udbyttebetalingerne status quo med sidste år.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 16.357 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.363 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat i, reelt set kan arbejde 8,41 timer mindre om måneden.

Det flotte resultat for denne måned gør, at jeg rammer mit højeste niveau for udbyttebetalinger nogensinde. Set over en periode har 12 måneder har aldrig haft et så højt gennemsnit, som jeg har nu. Det er rigtig tilfredsstillende, og det er en udvikling, som jeg håber på fortsætter fremadrettet.

Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytte procent efter skat på 2,63 procent set over de sidste 12 måneder.

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.

  • AbbVie: 153 DKK
  • Apple Inc: 18 DKK
  • ASML Holding: 19 DKK
  • AT&T: 41 DKK
  • Caterpillar Inc: 68 DKK
  • EPR Properties: 52 DKK
  • Siemens AG: 314 DKK
  • Sparindex Emerging Markets: 1.125 DKK
  • Sparindex Globale: 1.276 DKK
  • Sparindex Globale Min. Risk: 2.307 DKK
  • Texas Instruments: 42 DKK
  • Verizon: 187 DKK

Samlet: 5.602 DKK

Udbytte de sidste 12 måneder

Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Bolig

I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden får en totalrenovering, mens jeg af økonomiske hensyn bor i lejligheden.

Efter endt renovering er mulighederne mange, og der er både salg og delvis udlejning i tankerne. Hvad jeg kommer til at gøre afhænger i høj grad af, hvor jeg er henne i min livssituation til den tid.

Jeg har stadig travlt med andre ting end at renovere lejligheden, men der sker nu alligevel lidt fremskridt. Min økonomi er nu ikke længere påvirket i samme grad af renoveringen, da der ikke er nogle store poster tilbage. Den er derved mere stabiliseret, end den har været længe, og det giver mere ro på.

Refinansieringen skal stadig gennemføres, men jeg er nået et punkt, hvor kun mindre opgaver udestår. Dertil betyder det ikke det store, om jeg får realiseret min friværdi lidt senere, da jeg er kommet i gang med at investere igen. Det er selvfølgelig et klart mål for mig, men mere haster det heller ikke. Jeg vil helst gerne have en plan for midlerne, inden jeg trækker dem ud.

Det største mål for februar var at komme i mål med et gelænder på min trappe. Det kan jeg med glæde meddele, at det er lykkedes. Det krævede en del tankekraft, men jeg er faktisk ganske tilfreds med resultatet.

Mit hjørne med fugtproblemer har jeg også fået behandlet, så forhåbentlig er det ikke et problem længere. Det krævede dog lige, at fugerne blev udskiftet, og at væggen fik en ny malerbehandling. Mit badeværelse har også fået en overfladisk tur med maling, så det ser præsentabelt ud.

Det sidste på listen omfatter lidt lister hist og pist, og så er jeg helt klar til en ny vurdering af lejligheden.

Alternative investeringer

En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Til dels risikospreder jeg mine investeringer yderligere, og så vil jeg også gerne udforske og blive klogere på andre typer af investering.

Crowdlending

Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.

I tabellen herunder kan du se mit afkast på crowdlending i min portefølje for de sidste fem måneder.

februar 2025januar 2025december 2024november 2024oktober 2024
Mintos-0,1 %0,0 %0,0 %0,0%0,1%
Kameo4,1 %2,2 %0,2 %2,0%-0,6%
Samlet1,9 %1,1 %0,1 %0,9%-0,2%

Mintos

Afkastet på Mintos står fortsat stille. Det skyldtes, at samtlige af mine lån er i restance, og der kommer derfor ikke nogle tilbagebetalinger.

Kameo

Kameo har endnu engang præsteret rigtig fint. Årsagen til det positive afkast er, at der er sket en større tilbagebetaling på et af mine projekter. Derudover er den svenske krone også steget ret pænt, hvilket påvirker porteføljen positivt.

Kryptovaluta

Jeg har tidligere investeret i kryptovaluta, men det er pt. sat på pause, og alle mine midler er trukket ud.

  • Nordens største børsmægler
  • Nordnets Månedsopsparing
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er

Nyt på bloggen

Det meste af min ledige tid i denne måned er gået med lejligheden samt en række praktisk ting, og der er derfor ikke sket ret meget på bloggen i denne måned.

Bag om scenerne er jeg dog kommet et stykke længere med et koncept for mit foredrag. Her har jeg et lille comeback i slutningen af marts, hvor skal holde oplæg for en del af mine kollegaer. Det er blandt andet noget af det, der sluger en del af min tid for tiden.

Marts er også godt booket op, så jeg forventer ikke, at der kommer til at ske det helt store. Min tid åbner dog en smule op i slutningen af måneden, hvor jeg håber på at kunne finde tid til bloggen.

Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.

Personlig udvikling

Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.

Vaner er fortsat et stort fokus for mig. Jeg er dog faldet rigtig godt til rette i at arbejde med mine vaner og rutiner. En ugentlig refleksion sikrer, at jeg løbende er on-track med mine mål for implementering af vaner. Her evaluerer jeg på de enkelte vaner, jeg forsøger at implementere i min hverdag.

Nogle af mine igangværende vaner omfatter begrænsning af skærmtid, planlægning af min arbejdsdag og endnu mere fokus på læsning. Sidstnævnte vil jeg gerne arbejde endnu mere med, da det giver mig rigtig meget værdi.

Jeg undersøger i øjeblikket også muligheden for at starte på en HD1 i efteråret. Det er et studie, jeg har overvejet mange gange, men jeg har ikke kunne tage mig sammen. Nu er jeg landet et sted, hvor jeg har overskud til at springe ud i det, og se hvordan det er. Det håber jeg at kunne fortælle mere om, når jeg kommer tættere på.

Valget bunder i et ønske om at øge mine kompetencer inden for erhvervsøkonomi og forretningsudvikling, da jeg har en stor interesse for dette. Forhåbentlig kan det kombineres med mit nuværende fokusområde på mit job, hvor der er rigtig mange interessante overlap.

Bøger

Læsning er en af de vaner, som jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har et mål om at læse minimum 30 minutter om dagen, som jeg stille og roligt bygger mine vaner henimod.

I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.

Desværre blev februar 2025 ikke måneden, hvor jeg kom i mål med min første bog i lang tid. Det har dog været meget tæt på, så det kommer til at lykkedes i næste måned.

Samtidig har jeg også planlagt en weekendtur i marts, hvor jeg håber, at jeg vil finde tid at læse på den næste bog. Måske der er potentiale for hele to bøger i næste måned?

Afrunding

Der er kommet mere stabilitet ind i min økonomi, og det er jeg rigtig glad for. Refinansieringen lader vente på sig, men det er helt fint, da min økonomi ikke er afhængig af den. Jeg vil gerne have friværdien ud, men da jeg ikke har en plan for pengene endnu, så haster det heller ikke.

Jeg er meget tilfreds med igen at kunne investere fast hver måned. Det glæder jeg mig til at fortsætte fremover. Det er en stor motivationsfaktor, at der løbende sker indbetalinger. Forhåbentlig kan jeg sætte godt gang i det igen med en større investeringer, når den nye vurdering lander.

Til næste måned ser jeg frem til, at jeg gerne skulle have ordnet de sidste opgaver i lejligheden, så den er klar til nye vurdering. Jeg ser også meget frem til at komme i gang med at holde oplæg igen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *