Nuværende værdi
1.459.689 kr.
-10.086 kr.
Delmål #2
1.853.700 kr.
Afkast
+0,2 %
+1.052 kr.
Læs mere om mine økonomiske mål her
Porteføljens udvikling
Fra denne måned er der sat en målsætning for den månedlige tilvækst i overensstemmelse med mit nye økonomiske delmål. Det vil kræve en månedlig forøgelse på 15.000 kr. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.
Du kan læse mere om mine økonomiske mål her.
Omlægningen af mit lån er gennemført, og der er tilføjet en betydelig mængde kontanter til porteføljen. Derfor sker der i denne måned også flere handler end normalt. Porteføljen ser værdimæssigt et mindre fald grundet omkostninger, at aktieporteføljen udvikler sig positivt.
Jeg løfter også sløret for, hvad planen er med min lejlighed, og hvordan jeg kommer til at investere mine penge det næste stykke tid. Samtidig er der også blevet sat et nyt delmål.
Dyk ned i min opdatering nedenfor, hvor jeg deler indsigt i de seneste investeringer samt tanker herom og giver en status på, hvordan renoveringen af min lejlighed skrider frem.
Indholdsfortegnelse
Du kan også se en videogennemgang af porteføljen her.
Porteføljen
Aktivfordeling
Udviklingen de sidste 5 måneder
juli 2025 | juni 2025 | maj 2025 | april 2025 | marts 2025 | |
---|---|---|---|---|---|
Kontanter | 332.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. | 10.000 kr. |
Bolig | 430.000 kr. | 828.247 kr. | 181.193 kr. | 175.030 kr. | 168.866 kr. |
Nordnet | 294.568 kr. | 228.974 kr. | 223.647 kr. | 214.670 kr. | 184.755 kr. |
Aktiesparekonto | 161.630 kr. | 161.477 kr. | 161.443 kr. | 153.010 kr. | 141.509 kr. |
Saxo Bank | 235.795 kr. | 235.476 kr. | 235.126 kr. | 213.568 kr. | 197.583 kr. |
Mintos | 2.248 kr. | 2.245 kr. | 2.245 kr. | 2.247 kr. | 2.762 kr. |
Kameo | 1.043 kr. | 1.060 kr. | 1.060 kr. | 2.549 kr. | 2.499 kr. |
Bitcoin | 2.405 kr. | 2.296 kr. | 2.394 kr. | 858 kr. | 0 kr. |
Samlet | 1.459.689 kr. | 1.469.775 kr. | 817.108 kr. | 771.932 kr. | 707.974 kr. |
Afkast de sidste 5 måneder
juli 2025 | juni 2025 | maj 2025 | april 2025 | marts 2025 | |
---|---|---|---|---|---|
Aktier | 0,2% | -0,4% | 4,6% | 8,7% | -12,5% |
Alt. investeringer | 1,7% | -1,7% | 0,8% | 7,5% | -0,4% |
Samlet | 0,2% | -0,4% | 4,3% | 8,3% | -12,2% |
Indbetalinger
Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, investeringsforeninger eller andre aktiver. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.
Mål: Jeg vil gerne investere mindst 10.000 kr. hver måned.
Min indbetaling i denne måned indgår i større beløb, der bliver flyttet rundt, men der er trods alt fundet 10.000 kr. ekstra i indbetaling i denne måned. Indbetalingerne viser det beløb, jeg lægger til side fra min løn hver måned.
Jeg har i denne måned forsøgt at få et større overblik over min økonomi, hvilket jeg fortæller mere om længere nede. Samlet set skulle det gerne gøre, at jeg kan skabe endnu mere plads til investering i min økonomi.
Tilføjede midler de sidste 6 måneder
Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser det 6 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Aktier
En stor del af min portefølje er eksponeret mod aktier. Den består primært af solide udbytteaktier, hvor jeg forsøger at matche verdensindekset MSCI ACWI. Derudover inkluderer jeg udvalgte, større selskaber fra indekset for at opnå bredest mulig eksponering. Jeg investerer også i investeringsforeninger for yderligere diversificering. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.
Landefordeling
Valutafordeling
Afkast
Porteføljen går desværre et lille stykke tilbage, men det er dog ikke meget. Afkastet for aktieporteføljen lander i juni 2025 på -0,4 procent. Det har dermed været en af de mere stille måneder sammenlignet med den sidste lange stykke periode.
Porteføljen er næsten uændret med sidste måned. For juli 2025 lander afkastet på 0,2 procent for perioden. Dermed har porteføljen udviklet sig stort set lineært over de sidste to måneder, hvilket er forholdsvis utraditionelt.
Relevante artikler: Aktier for begyndere
I samme periode falder MSCI ACWI med 1,1 procent. Jeg overperformer dermed markant i forhold til benchmark, hvilket er ganske positivt.
En del af forskellen skyldes, at den amerikanske dollar i samme periode har haft en positiv udvikling. Renser jeg mit afkast for denne udvikling, overperformer jeg blot med 0,6 procent.
Den positive udvikling i denne måned gør også, at jeg kravler en smule tættere på at matche MSCI ACWI. Set over de sidste 6 måneder har jeg i gennemsnit underperformet med 0,85 procent. Det er ikke tilfredsstillende, men det skulle meget gerne forbedres fremover, efterhånden som min andel af indeksfonde vokser.
Mine aktiebeholdninger
Selskab | Ticker | Sektor | Land | 1 md. | Værdi | Vægt |
---|---|---|---|---|---|---|
3M | MMM | Industri | USA | -6% | kr 4.650 | 0.68% |
AbbVie | ABBV | Sundhedspleje | USA | 2% | kr 20.115 | 2.96% |
Alibaba Group Holding | ETR:AHLA | Forbrugsgoder | Kina | 7% | kr 4.513 | 0.66% |
Alphabet A | GOOGL | Kommunikation | USA | 6% | kr 17.051 | 2.51% |
Amazon | AMZN | Forbrugsgoder | USA | -2% | kr 5.532 | 0.81% |
Apple Inc | AAPL | IT | USA | -5% | kr 15.639 | 2.30% |
ASML Holding | AMS:ASML | IT | Holland | -12% | kr 8.880 | 1.31% |
ASSA Abloy AB | ASSA-B | Industri | Sverige | 7% | kr 10.846 | 1.60% |
AT&T | T | Kommunikation | USA | -2% | kr 4.289 | 0.63% |
Berkshire Hathaway | BRK.B | Finans | USA | -2% | kr 9.135 | 1.35% |
Broadcom | AVGO | IT | USA | 7% | kr 9.294 | 1.37% |
Caterpillar Inc | CAT | Industri | USA | 8% | kr 11.043 | 1.63% |
Coca-Cola Co | KO | Konsumentvarer | USA | -3% | kr 5.765 | 0.85% |
Consol Edison | ED | Forsyning | USA | 5% | kr 7.398 | 1.09% |
Danske Bank | DANSKE | Finans | Danmark | -1% | kr 13.510 | 1.99% |
Danske Invest Global Indeks | DKIGI | Indeksfond | N/A | kr 40.685 | 5.99% | |
Dow Inc | DOW | Materialer | USA | -24% | kr 3.508 | 0.52% |
EPR Properties | EPR | Ejendomme | USA | -7% | kr 10.628 | 1.56% |
Exxon Mobil Corporation | XOM | Energi | USA | -1% | kr 4.942 | 0.73% |
IBM Common Stock | IBM | IT | USA | -13% | kr 8.051 | 1.19% |
Intel Corp | INTC | IT | USA | -12% | kr 2.611 | 0.38% |
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETF | IS3N | Indeksfond | N/A | kr 38.655 | 5.69% | |
iShares Core MSCI World UCITS ETF | EUNL | Indeksfond | N/A | kr 16.586 | 2.44% | |
Johnson & Johnson | JNJ | Sundhedspleje | USA | 8% | kr 15.086 | 2.22% |
JP Morgan | ETR:CMC | Finans | USA | 1% | kr 24.267 | 3.57% |
Leggett Platt | LEG | Forbrugsgoder | USA | -19% | kr 1.457 | 0.21% |
Linde plc | FRA:LIN | Materialer | Irland | -1% | kr 5.955 | 0.88% |
LVMH | EPA:MC | Forbrugsgoder | Frankrig | -5% | kr 6.890 | 1.01% |
Mandatum Oyj | HEL:MANTA | Finans | Finland | 4% | kr 797 | 0.12% |
McDonalds | MCD | Forbrugsgoder | USA | 3% | kr 9.753 | 1.44% |
Microsoft | MSFT | IT | USA | 7% | kr 27.001 | 3.98% |
Nordea | NDA-DK | Finans | Sverige | 1% | kr 7.914 | 1.17% |
Novo Nordisk | CPH:NOVO-B | Sundhedspleje | Danmark | -30% | kr 2.470 | 0.36% |
Nvidia | NVDA | IT | USA | 10% | kr 10.069 | 1.48% |
Pepsi Co | PEP | Konsumentvarer | USA | 2% | kr 5.382 | 0.79% |
Sampo | SAMPO | Finans | Finland | 3% | kr 1.259 | 0.19% |
Samsung | LON:BC94 | IT | Sydkorea | 11% | kr 7.895 | 1.16% |
SAP SE | ETR:SAP | IT | Tyskland | -3% | kr 12.779 | 1.88% |
Schneider Electric | EPA:SU | Industri | Frankrig | -4% | kr 6.385 | 0.94% |
Shell plc | LON:SHEL | Energi | Storbritannien | 3% | kr 11.100 | 1.63% |
Siemens AG | ETR:SIE | Industri | Tyskland | -3% | kr 17.480 | 2.57% |
Sparindex Emerging Markets | SPIEMIKL | Indeksfond | N/A | kr 44.101 | 6.49% | |
Sparindex Globale | SPVIGAKL | Indeksfond | N/A | kr 40.704 | 5.99% | |
Sparindex Globale Min. Risk | SPIGLAMRIKL | Indeksfond | N/A | kr 38.004 | 5.60% | |
Storebrand Alle Markeder A5 | STIIAM | Indeksfond | N/A | kr 33.871 | 4.99% | |
Taiwan Semiconductor | NYSE:TSM | IT | Taiwan | 1% | kr 15.147 | 2.23% |
Tesla Inc | TSLA | Forbrugsgoder | USA | -4% | kr 7.796 | 1.15% |
Texas Instruments | TXN | IT | USA | -16% | kr 5.824 | 0.86% |
TotalEnergies SE | EPA:TTE | Energi | Frankrig | -4% | kr 4.573 | 0.67% |
Toyota | TM | Forbrugsgoder | Japan | 4% | kr 9.257 | 1.36% |
Unilever | UNA | Konsumentvarer | Storbritannien | 0% | kr 7.006 | 1.03% |
Verizon | VZ | Kommunikation | USA | -2% | kr 12.426 | 1.83% |
Visa | V | Finans | USA | -4% | kr 13.112 | 1.93% |
Værdierne er opdateret den 1. august 2025. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 53 forskellige værdipapirer.
Handler
I denne måned er der blevet flyttet 65.000 kr. til mit Nordnet-depot, hvilket har givet mulighed for flere handler end normalt. Jeg har i den seneste periode haft en målsætning om at øge min andel i indeksfonde, og det har jeg også holdt fast i.
De 65.000 kr. er fordelt ud på følgende investeringsforeninger:
- Sparinvest Globale Aktier – 10.000 kr.
- Sparinvest Emerging Markets – 11.000 kr.
- Danske Invest Global Indeks – 10.000 kr.
- Storebrand Indeks – Alle Markeder A5 – 34.000 kr.
De er købt gennem mit Nordnet-depot. Årsagen til købet er, at jeg gerne vil optimere mine kreditmuligheder på platformen, som jeg tidligere har nævnt. På sigt skaber det en god bund for en potentiel kassekredit på attraktive vilkår. Det kan du læse mere om her.
Storebrand Indeks – Alle Markeder A5 (STIIAM) er ny i porteføljen og er muligvis den bedste passive indeksfond på markedet, hvis man ønsker at blive realisationsbeskattet. Den har endnu lavere årlige omkostninger (0,30 procent) end de andre foreninger, og følger den også MSCI ACWI.
Den store fordel ved STIIAM er, at den ikke betaler udbytte, men alligevel beskattes efter realisationsprincippet. Det skyldes en atypisk løsning, hvor udbyttet beholdes i fonden, men der udbetales et skatteteknisk udbytte. Du bliver derfor beskattet, som hvis du har modtaget udbyttet, men udbyttet bliver i fonden, så du slipper for omkostninger ved at geninvestere udbyttet.
Samtidig sørger Storebrand for at opskrive anskaffelsessummen, så man ikke bliver dobbeltbeskattet. Det betyder dog også, at jeg selv skal have penge op ad lommen, når årsopgørelsen lander, da jeg ikke har modtaget noget udbytte at betale skat fra.
STIIAM er rigtig interessant, og jeg kommer derfor også til at supplere løbende op i fremtiden, efterhånden som det passer ind. Planen for det næste stykke tid er, at jeg løbende køber op i de enkelte investeringsforeninger, så andelen øges gradvist.
OBS: Mine handler skal ikke anses som en anbefaling til at købe eller sælge disse aktier.
Fordeling sammenlignet med MSCI ACWI
Standardafvigelsen tager et dyk i den forkerte retning i juli 2025, hvor der sker et fald fra 3,0 procent til 8,6 procent.
I denne opdatering er der dog sket en fejl, så mine beholdninger i Sparindex Globale Aktier og STIIAM er blevet indregnet forkert. Det reelle tal for standardafvigelse er væsentlig lavere.
Sektorfordeling

Spredningen i porteføljen er forbedret markant i denne måned, da der er blevet tilføjet en del midler i indeksfonde. Selvom det ikke fremgår i tallene, er porteføljen bedre stillet nu end før. Dette kommer også til at fortsætte i næste måned, hvorefter jeg vil begynde at overveje, hvordan jeg kan rebalancere porteføljen igen.
Det oplagte sted at reducere lige nu, er i ejendomssektoren, men det fylder også en begrænset del af porteføljen. De enkelte sektorer vil jeg tage stilling til, når jeg er færdig med at købe indeksfonde.
Se mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Udbytter
I juli 2025 har jeg modtaget udbytte fra 6 forskellige selskaber. Sammenligner jeg med juli sidste år (2024), er tre selskaber faldet fra. Shell har udbetalt udbytte en smule tidligere, mens Danske Bank indgik sidste år på grund af ekstraordinært udbytte. Altria Group indgik også tidligere, men er blevet solgt fra.
De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 15.753 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.313 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat, reelt set kan arbejde 8,75 timer mindre om måneden.
Det gennemsnitlige udbytte ser dermed et større fald, hvilket primært skyldes, at Altria Group er solgt fra, og at Danske Bank ikke betaler ekstra ordinært udbytte i år. Udbyttebetalingerne stiger desværre ikke naturligt for tiden, da de fleste af mine midler bliver placeret i indeksfonde. Disse udbetaler udbytte årligt, så der er lige lidt ventetid på, at udbyttet bliver afspejlet korrekt.
Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytteprocent efter skat på 2,30 procent set over de sidste 12 måneder.
I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.
- Coca-Cola Co: 36 DKK
- EPR Properties: 48 DKK
- JP Morgan: 81 DKK
- Leggett Platt: 8 DKK
- Taiwan Semiconductor: 39 DKK
- TotalEnergies SE: 57 DKK
Samlet: 269 DKK
Udbytte de sidste 12 måneder
Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer det 12 måneders glidende gennemsnit.
Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.
Bolig
I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden har gennemgået en totalrenovering, hvor min nye vurdering landede i juni 2025.
Planen er, at lejligheden skal sættes til salg til efteråret 2025 med henblik på at flytte til København. Inden salget er der en masse småting, der skal ordnes i lejligheden.
Værdien af min bolig regnes som min seneste vurdering fratrukket min gæld i boligen.
Juni 2025 blev måneden, hvor jeg landede en ny vurdering af min lejlighed. 2,5 års arbejde er dermed (stort set) i mål. Processen kunne sagtens være gået stærkere, men jeg har også haft fokus på at leve ved siden af. Som du også har kunnet læse i mine opdateringer, har der også været tid til en masse andet.
Jeg har haft mange overvejelser om, hvorvidt det gav mening at lægge mit lån om. Lejlighedskøbet var finansieret med et Danske BoligFri Lån til 80 procent, og de resterende 8-9 procent i et banklån. Det gjorde jeg for at opretholde så stor likviditet som muligt. Jeg købte lejligheden til 1,45 millioner.

Med den nye vurdering på 2,1 millioner, ville jeg med en belåning på 80 procent, indfri mit banklån, samtidig med at jeg kunne få de resterende penge udbetalt. Det har jeg valgt at gøre i denne måned, hvorfor jeg har fået en del kontanter til rådighed.
Denne øvelse er dog ikke gratis. Det har kostet mig i omegnen af 15.000 kr. at få omlagt lån og trukket penge ud. Dog sparer det mig fremadrettet for ca. 500 kr. om måneden i ekstra renteudgifter ved at omlægge lånet. Det tager mig derfor 30 måneder, før omlægningen er tjent hjem.

Jeg kan dog allerede nu afsløre, at det ikke kommer til at kunne betale sig i omkostninger, da min kæreste og jeg gerne vil mod København. Det er derfor planen, at lejligheden kommer til salg til slut efterår/start vinter med henblik på, at foråret 2026 er med bopæl i København. Jeg valgte dog at trække pengene ud alligevel, da det var mere værd for mig at have adgang til kontanterne fremfor, at de var bundet i min bolig.
Inden salget går i gang, skal jeg have ordnet en masse små ting i lejligheden. Samtidig vil jeg også gerne have lavet loftet og skiftet toilettet på mit badeværelse, så det kommer i en smule bedre stand, end det er nu.
Alternative investeringer
En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Det giver mine investeringer yderligere risikospredning, og jeg ønsker samtidig at udforske og blive klogere på andre typer af investering.
I tabellen herunder kan du se mit afkast på alternative investeringer for de seneste fem måneder.
juli 2025 | juni 2025 | maj 2025 | april 2025 | marts 2025 | |
---|---|---|---|---|---|
Mintos | 0,1% | 0,0 % | 0,0 % | 0,0 % | 0,1% |
Kameo | -1,6% | 0,0 % | 0,4 % | 2,0 % | -0,9% |
BTC | 4,7% | -4,1% | 4,2% | ||
Samlet | 1,7% | -1,7% | 0,2 % | 1,0 % | -0,4% |
Crowdlending
Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.
Mintos
Afkastet for Mintos lander i denne måned 0,1 procent. Det skyldtes, at der er sket en mindre tilbagebetaling på en af mine lån. 90 procent af min kapital er pt. låst.
Kameo
Alle mine projekter er tilbagebetalt fra Kameo, så jeg har valgt at udbetale pengene. Det vil fremgå i næste opdatering.
Kryptovaluta
Jeg har investeret et mindre beløb i BTC gennem Coinbase, som jeg har en plan om at øge stille og roligt. Det er dog ikke blevet gjort i denne måned.
Nyt på bloggen
Der er sket lidt forskellige ting på bloggen i denne måned. Blandt andet er der en del indhold, der har fået en opdatering. Det omfatter blandt andet:
- Indeksfonde for begyndere: Sådan investerer du i passive fonde i 2025
- Udbytteskat i Danmark 2025
- Eksempel på budget for studerende: Mit budget under SU
- Aktie beregner – Beregn skat af din aktieindkomst
- Investering i atomkraft: Stor liste med atomkraft aktier
Derudover er der justeret flere designmæssige elementer på bloggen, som blandt andet kommentarsektionen, min kontakt-form, mit forfatterbillede og opstilling på min renters rente beregner.
I denne måned er der desværre ikke blevet opdateret noget indhold på bloggen. Der har været en del planer, samtidig med at mit fokus har været på at få ordnet en masse andre ting.
Har du idéer eller forslag til nyt indhold, er du meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.
Personlig udvikling
Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men derimod på investering i personlig udvikling samt på, hvad jeg gør i min dagligdag for at fremme selvudvikling.
Sommerperioden er ikke den bedste tid til nye vaner, og der er der ikke meget nyt på denne front. Jeg har dog alligevel fået gjort mig nogle overvejelser.
Jeg har altid været fortaler for et budget, men jeg har aldrig rigtig været god til at håndtere det. I forbindelse med, at min økonomi skulle gennemgås hos banken, har jeg derfor været igennem mit budget igen. Denne gang føler jeg, at jeg er lykkedes med at få tingene sat mere i system.
Til min budgetkonto har jeg nu en lang række faste overførsler, så jeg har en idé om, hvor mange penge jeg bruger fast hver måned. Hertil kommer blandt andet abonnementer, mad, personlig hygiejne og transport. Hertil supplerer jeg også med faste overførsler til gave- og feriekonto.

Jeg har nu valgt at strukturere mine konti således:
- NemKonto: Til løbende forbrug, løn m.v.
- Budgetkonto: Forsikringer, fællesudgifter, lån, ejendomsskat, el m.v.
- Opsparing: Min nødopsparing (og pt. også depot for mine kontanter fra bolig)
- Gavekonto: 300 kr. hver måned til gaver
- Feriekonto: 1.500 kr. hver måned til ferie
Selvom det ikke omfatter alle mine udgifter, giver det alligevel en god fornemmelse af, hvad der bliver brugt hver måned. Det har allerede nu givet anledning til en række små tilpasninger, der har medført besparelser.
Feriekontoen er specielt vigtig for mig, da jeg har svært ved at håndtere, hvor meget jeg skal bruge på ferie. Derfor har jeg nu valgt et fast beløb, og så må tiden vise, om det er tilstrækkeligt. I princippet kan jeg jo blot tage en del af min løbende indbetaling og bruge dem, men jeg vil også gerne have et mere balanceret niveau året rundt.
Rejse til Peru
Når vi nu taler om ferie, er det faktisk også et af højdepunkterne for denne måned. I forbindelse med færdiggørelsen af lejligheden har jeg besluttet mig for, at min kæreste og jeg skal en tur til Peru i foråret 2026. Det har i lang tid været en drøm at se Machu Picchu, og nu er der helt sikkert en anledning.
I den forbindelse er der også en del af kontanterne fra omlægningen, der er sat af til turen. Planen er, at vi skal afsted henover påsken i 2026 i omtrent to ugers tid. Planlægningen er stadig ikke helt skarp, men jeg håber på, at vi køber flybilletter i august, så turen er fast.
Bøger
Læsning er en af de vaner, som jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har et mål om at læse minimum 30 minutter om dagen, hvilket jeg stille og roligt arbejder hen imod.
I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.
Trods en del afholdelse af ferie er det ikke lykkedes mig at komme i mål med en bog i denne måned. Jeg forventer dog, at jeg kommer stærkt tilbage i næste måned.
Afrunding
Det næste stykke tid bliver de sidste ting i lejligheden prioriteret, så vi snart kan være klar til en salgsopstilling. Det er min første prioriteret, selvom jeg helt sikkert også kommer til at finde tid til en masse andre ting.
Det næste stykke tid bliver rigtig spændende på investeringsfronten, hvor der kommer til at være en del aktivitet. Jeg ser frem til, at porteføljen bliver mere stabil, efterhånden som der løbende bliver købt ind.
Er nysgerrig på hvordan du beregner indeksfonde i forhold til sektore i msci aswi? Jeg prøver at ramme samme fordeling selv og har indtil videre valgt at ignorere indeksfonde ift afvigelse men ikke optimalt da stor andel af samlede midler? Kunne vægte som indeksfonden er vægten med det bliver et komplekst regnestykke. Nogen gode ideer?
Hej Søren
Godt spørgsmål – det er ikke en lige til løsning. Min nuværende tilgang er, at jeg opdaterer sektorfordelingen hver måned i de enkelte fonde, som bliver vægtet oveni min egen sektorvægtning. Det er den måde, hvor jeg kan komme frem til det mest præcise uden alt for meget arbejde.
Giver det mening?
Bedste hilsner
Frederik