Opdatering af porteføljen – April 2024

Opdateringen for april 2024 kommer en smule senere end normalt, hvilket skyldes, at jeg for første gang i tre år har været et lille smut på ferie. Det er en milepæl af betydning, som jeg uddyber i opdateringen.

I lejligheden er jeg for første gang begyndt at rykke på plads i de nye rum, da jeg har fået slebet gulve i en stor del af lejligheden. Det er en stor milepæl, og lejligheden begynder stille og roligt at føles som et hjem.

I denne måned udvikler porteføljen sig vandret, og der er ikke det helt store at bemærke. Dog tager den samlede portefølje et skridt i den rigtige retning grundet afbetaling på mit lån i lejligheden.

Læs hele min opdatering, hvor du kan blive klogere på, hvad der sker på investeringsfronten, og hvordan det skrider fremad med renoveringen af min lejlighed.

Opdatering: April 2024

Totalværdi

730.305 kr.

+8.687 kr.

Afkast

+0,3 %

+1.547 kr.

Delmål #1

907.143 kr.

81 %

Delmål #1

81 %

Porteføljens udvikling

I januar 2024 satte jeg et mål for 2023 på 800.000 kr. Det vil kræve en forøgelse af porteføljen på 9.500 kr. om måneden. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.

Målsætningen er justeret en del op i forhold til 2023. Jeg skulle gerne ende en refinansiering på min lejlighed medio 2024, hvilket forhåbentlig resulterer i en tilvækst til porteføljen.

Aktivfordeling

Udviklingen de sidste 5 måneder

april 2024marts 2024februar 2024januar 2024december 2023
Kontanter 10.000 kr.10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr.
Bolig 153.799 kr. 146.659 kr. 155.536 kr. 148.373 kr. 141.211 kr.
Nordnet 189.488 kr. 190.000 kr. 188.995 kr. 183.308 kr. 178.650 kr.
Aktiesparekonto 143.325 kr. 143.004 kr. 141.783 kr. 141.383 kr. 140.395 kr.
Saxo Bank 228.900 kr. 226.953 kr. 221.073 kr. 217.380 kr. 196.822 kr.
Mintos 2.534 kr. 2.745 kr. 2.524 kr. 2.735 kr. 6.329 kr.
Kameo 2.259 kr. 2.257 kr. 2.284 kr. 2.266 kr. 2.262 kr.
Samlet 730.305 kr. 721.618 kr. 722.195 kr. 705.445 kr. 675.669 kr.

Afkast de sidste 5 måneder

april 2024marts 2024februar 2024januar 2024december 2023
Aktier0,3%1,5%1,8%5,1%2,4%
Alt. investeringer-4,2%-0,4%-3,9%0,1%4,6%
Samlet0,3%1,4%1,7%4,2%2,4%

Indbetalinger

Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, crowdlending eller andet. Pt. gemmer jeg mine midler til den igangværende renovering af min lejlighed, som ikke fremgår af opgørelsen. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.

Der er endnu engang ikke tilføjet ekstra midler til porteføljen.

Tilføjede midler de sidste 12 måneder

Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.

  • Nordens største børsmægler
  • Nordnets Månedsopsparing
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er

Aktier

En stor del af min portefølje består af aktier. Jeg investerer primært i solide udbytteaktier med fokus på at ramme en fordeling, der matcher verdensindekset MSCI ACWI. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.

Landefordeling

Valutafordeling

Afkast

Omend afkastet ikke er at prale af i denne måned, så lykkedes det alligevel at sikre den 6. måned i træk, hvor aktierne præsterer et positivt afkast. I denne måned lander afkastet dog blot på 0,3 procent, og derfor udvikler porteføljen sig ikke ret meget.

Relevante artikler: Aktier for begyndere

I samme periode udvikler MSCI ACWI sig positivt med 3,3 procent, hvilket betyder, at jeg underpræsterer ret markant med 2,9 procentpoint. Det er desværre en del mere, end jeg havde regnet med, når jeg tager tidligere opdateringers udsving i betragtning.

En lille del af forskellen kan dog tilskrives en faldende dollarkurs, der påvirker min portefølje negativt med 0,5 procentpoint.

Mine aktiebeholdninger

SelskabTickerSektorLandValuta1 md.Værdi Vægt
3MMMMIndustriUSAUSD7,60%kr 3.4250,63%
AbbVieABBVSundhedsplejeUSAUSD-7,08%kr 22.6654,17%
Alphabet AGOOGLKommunikationUSAUSD12,07%kr 16.8353,10%
Altria GroupMOKonsumentvarerUSAUSD9,14%kr 6.8771,27%
Apple IncAAPLITUSAUSD13,23%kr 15.6662,88%
ASML HoldingAMS:ASMLITHollandEUR-3,59%kr 13.1192,41%
ASSA Abloy ABASSA-BIndustriSverigeSEK2,29%kr 10.3441,90%
AT&TTKommunikationUSAUSD4,60%kr 2.8860,53%
Caterpillar IncCATIndustriUSAUSD-6,23%kr 19.1813,53%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarerUSAUSD5,23%kr 5.5391,02%
Consol EdisonEDForsyningUSAUSD6,23%kr 7.1381,31%
Danske BankDANSKEFinansDanmarkDKK-2,28%kr 10.6421,96%
Dow IncDOWMaterialerUSAUSD-1,85%kr 9.9231,83%
EPR PropertiesEPREjendommeUSAUSD-0,37%kr 8.3741,54%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergiUSAUSD-7,18%kr 5.4561,00%
IBM Common StockIBMITUSAUSD-8,14%kr 17.6153,24%
Intel CorpINTCITUSAUSD-17,42%kr 4.4330,82%
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETFIS3NIndeksfondEURN/Akr 18.3623,38%
iShares Core MSCI World UCITS ETFEUNLIndeksfondEURN/Akr 15.1262,78%
Johnson & JohnsonJNJSundhedsplejeUSAUSD-2,15%kr 14.1402,60%
JP MorganETR:CMCFinansUSAUSD0,95%kr 18.0423,32%
Leggett PlattLEGForbrugsgoderUSAUSD-41,92%kr 2.0470,38%
Linde plcFRA:LINMaterialerIrlandEUR-3,63%kr 11.9392,20%
LVMHEPA:MCForbrugsgoderFrankrigEUR-5,42%kr 11.2222,07%
McDonaldsMCDForbrugsgoderUSAUSD-3,93%kr 8.8691,63%
MicrosoftMSFTITUSAUSD1,63%kr 23.6484,35%
Nokian TyresTYRESForbrugsgoderFinlandEUR-8,86%kr 4.3740,80%
NordeaNDA-DKFinansSverigeDKK3,55%kr 17.7453,27%
Novo NordiskCPH:NOVO-BSundhedsplejeDanmarkDKK7,25%kr 7.3581,35%
Pepsi CoPEPKonsumentvarerUSAUSD5,35%kr 7.3391,35%
SampoSAMPOFinansFinlandEUR3,51%kr 5.4921,01%
SamsungLON:BC94ITSydkoreaKRW-8,25%kr 9.5791,76%
SAP SEETR:SAPITTysklandEUR5,11%kr 9.4291,74%
Shell plcLON:SHELEnergiStorbritannienGBP-3,38%kr 11.6812,15%
Siemens AGETR:SIEIndustriTysklandEUR1,67%kr 14.6662,70%
Sparindex Emerging MarketsSPIEMIKLIndeksfondDKKN/Akr 32.2565,94%
Sparindex GlobaleSPVIGAKLIndeksfondDKKN/Akr 30.2135,56%
Sparindex Globale Min. RiskSPIGLAMRIKLIndeksfondDKKN/Akr 17.9423,30%
Taiwan SemiconductorNYSE:TSMITTaiwanUSD9,42%kr 10.9952,02%
Texas InstrumentsTXNITUSAUSD17,91%kr 6.8441,26%
TotalEnergies SEEPA:TTEEnergiFrankrigEUR-3,07%kr 5.9471,09%
ToyotaTMForbrugsgoderJapanJPY-11,42%kr 11.9212,19%
UnileverUNAKonsumentvarerStorbritannienEUR12,82%kr 12.4202,29%
VerizonVZKommunikationUSAUSD-1,92%kr 12.2892,26%
VisaVFinansUSAUSD0,00%kr 11.3182,08%

Værdierne er opdateret d. 27. maj 2024. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 45 forskellige værdipapirer.

Tabere i denne måned

Trods en forholdsvis stabil udvikling i porteføljen, så er der alligevel en del større udsving i de enkelte aktier.

Den største taber i denne måned er med afstand Leggett Platt, der falder med hele 42 procent. Vi skal heldigvis lidt længere ned for at finde den næste på listen i form af Intel, der falder med 17 procent samt Toyota, der falder med 11 procent.

Vindere i denne måned

I den positive ende af listen finder vi Texas Instruments, der stiger med 18 procent. Lidt efter finder vi Apple og Unilever, der begge stiger med 13 procent. Straks efter finder vi nyindkøbte Alphabet, der stiger med 12 procent.

Handler

Trods et par handler i sidste måned, så der ikke sket nogle handler i denne måned. Afhængig af, hvordan udviklingen ser ud for næste måned, så er der potentiale for, at der kan rokeres lidt rundt endnu engang. Det må tiden vise, om det giver mening.

OBS: Mine køb skal ikke anses som en anbefaling til at købe disse aktier. Det er blot til inspiration.

Fordeling sammenlignet med MSCI ACWI

Udviklingen i aktiemarkedet gør, at standardafvigelsen i forhold til MSCI ACWI stiger fra 13,7 procent i marts 2024 til 14,7 procent i marts 2024.

Min fordeling i forhold til MSCI ACWI.

Sektorfordeling

Den primære årsag til stigningen i standardafvigelsen skyldes, at forbrugsgoder er dykket markant, mens de resterende sektorer i en mindre grad har udviklet sig negativt i forhold til fordelingen.

Det gør blandt andet, at der er potentiale for at flytte nogle midler fra konsumentvarer, hvor jeg er overeksponeret, til forbrugsgoder, så de stemmer mere overens med MSCI ACWI.

Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Udbytter

I marts april 2024 har jeg modtaget udbytte fra 12 forskellige selskaber. I forhold til april 2023 er det en stigning på 3 selskaber.

Siden sidste år er Tryg blevet solgt fra, mens udbyttet for ASSA Abloy, JP Morgan falder tidligere end sidste år, mens Nordea og Pepsi falder senere end sidste år. Samsung er ligeledes med på opgørelsen fra sidste år, men udbyttet herfra er ikke landet endnu.

Det bevirker en pæn stigning i den gennemsnitlige udbyttebetaling, der dog har været kunstigt lav grundet en senere udbetaling fra Nordea end normalt.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 13.905 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.159 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat i, reelt set kan arbejde 7,73 timer mindre om måneden.

Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytte procent efter skat på 2,57 procent set over de sidste 12 måneder.

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.

  • 3M: 113 DKK
  • Altria Group: 128 DKK
  • ASSA Abloy AB: 92 DKK
  • Coca-Cola Co: 37 DKK
  • EPR Properties: 51 DKK
  • JP Morgan: 73 DKK
  • Leggett Platt: 77 DKK
  • LVMH: 84 DKK
  • Nordea: 1231 DKK
  • Pepsi Co: 45 DKK
  • Taiwan Semiconductor: 30 DKK
  • TotalEnergies SE: 99 DKK

Samlet: 2.060 DKK

De sidste måneders udbytte ser således ud:

Udbytte de sidste 12 måneder

Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.

  • Gratis investeringsplan
  • Frie midler, pension og virksomhed
  • Automatisk investering

Bolig

I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden får en totalrenovering, mens jeg af økonomiske hensyn bor i lejligheden.

Efter endt renovering er mulighederne mange, og der er både salg og delvis udlejning i tankerne. Hvad jeg kommer til at gøre afhænger i høj grad af, hvor jeg er henne i min livssituation til den tid.

Tidsplanen for afslutning af renoveringen er ultimo 2023 marts 2024.

I april 2024 har den primære milepæl været, at jeg har fået slebet mine gulve i størstedelen af mine rum undtaget mit soveværelse og mit hemseværelse. For sidstnævnte afventer jeg leveringen af nyt vinduesparti før, at jeg kan igangsætte lægning af gulv i dette rum.

Det har også medført, at det har været muligt for mig at flytte ind i de første rum i min bolig. Det meste af måneden er gået med at få sæbehandlet mine gulve, monteret lister og få rykket lidt møbler rundt. Det betyder, at jeg mere eller mindre er på plads i mit kontor, mens min stue stadig mangler møbler.

Planen er, at mit gulv i soveværelset er slebet til næste opdatering, hvorfor det meste af min lejlighed er klar. Det markerer derfor en markant milepæl, da mit sidste værelse blot betragtes som et ekstra værelse. Af denne årsag har jeg mere ro på nu, hvilket du kan læse mere om under “Personlig udvikling”.

Det næste stykke tid kommer til at gå med at komme på plads i min lejlighed. Det er mere eller mindre alle møbler, som jeg skal have fundet, så det bliver både en spændende, men også dyr fornøjelse. Dog er jeg allerede nu rigtig tilfreds med, at jeg er ved at have et hjem.

Alternative investeringer

En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Til dels risikospreder jeg mine investeringer yderligere, og så vil jeg også gerne udforske og blive klogere på andre typer af investering.

Crowdlending

Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.

I tabellen herunder kan du se mit afkast på crowdlending i min portefølje for de sidste fem måneder.

april 2024marts 2023februar 2024januar 2024december 2023
Mintos-7,7%0,2%-7,7%0,0%6,0%
Kameo0,1%-1,2%0,8%0,2%1,0%
Samlet-4,2%-0,4%-3,9%0,1%4,6%

Mintos

Afkastet hos Mintos tager et godt dyk i denne måned. Der er en del af mine udestående lån, der er blevet afskrevet, hvilket giver et markant fald i værdien.

Kameo

Afkastet på Kameo er tilbage i plus, selvom det ikke er ret markant. Afkastet kunne være højere, men jeg har 1/3 af mine midler på platformen er likvide. Jeg vil i næste måned forsøge at få investeret det sidste, så afkastet kan komme tilbage på sporet.

  • Dansk crowdlending-platform
  • God track-record
  • Populær platform

Kryptovaluta

Jeg har tidligere investeret i kryptovaluta, men det er pt. sat på pause, og alle mine midler er trukket ud.

  • Stort udvalg af kryptovaluta
  • Nem og simpel platform
  • Jeg anbefaler

Nyt på bloggen

Alt min tilgængelige fritid bliver prioriteret på renovering af lejligheden, så derfor er der heller ikke noget nyt på bloggen i denne måned.

Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.

Personlig udvikling

Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.

Bøger

Læsning er en af de vaner, som jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har et mål om at læse minimum 30 minutter om dagen, som jeg stille og roligt bygger mine vaner henimod.

I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.

I denne måned har jeg desværre ikke fundet tid til at færdiggøre min igangværende bog.

Ændret mindset?

Som jeg har afsløret i indledningen har jeg været et smut på ferie. Det er første gang i tre år, at jeg har været på udlandsrejse, og det er ligeledes første gang i lang tid, at jeg reelt holder ferie. Her var der tale om en forlænget weekend til storbyen Milano.

Næste forlængede weekend er allerede på tegnebrættet i ultimo august, hvor turen formentlig går til Riga. I slutningen af september går turen til Lübeck i forbindelse med mit arbejde. Min forhåbning er, at der kan planlægges yderligere en rejse slut 2024, start 2025, hvor destinationen bliver en smule længere væk.

Ferien markerer en stor milepæl, da jeg for en gangs skyld har følt overskud til at kunne bruge min ferie på andet end at arbejde – enten i lejligheden eller tidligere på bloggen. Jeg har det seneste halve til hele år gennemgået en udvikling, hvor jeg har prioritet sociale relationer mere end at knokle hårdt for at nå et resultat.

Det har vist sig at være en vigtig del af mit liv – ikke kun at bibeholde mine relationer, men ligeledes udforske og skabe nye relationer. Det er også en funktion, som mit job stille og roligt vokser til også at indeholde. En udvikling der passer mig rigtig fint.

Jeg er i det hele taget blevet mere voksen, og jeg prioriterer i højere grad oplevelser og samvær. Det har også en økonomisk konsekvens, da rejser, oplevelser, restaurantbesøg m.m. ikke er gratis. Dog må jeg også erkende, at jeg er nået så langt rent indkomstmæssigt, at det føler jeg også, at der er plads til.

Det hele er en balance, og det handler mest af alt om, at jeg samtidig skal prioritere at bruge min alenetid fornuftigt. Der skal være tid til afslapning samtidig med, at jeg stadig skal være færdig med min lejlighed. Der er heller ingen tvivl om, at jeg gerne vil fortsætte med at udvide og opdatere bloggen, der er blevet tilsidesat det sidste 1,5 års tid.

Afrunding

Den store nyhed for denne måned er, at jeg er begyndt at rykke helt på plads i min lejlighed. Det er enormt tilfredsstillende, at jeg kan begynde at se det færdige resultat. Der er stadig et stykke vej endnu, men heldigvis er den største etape ved at være afsluttet.

På porteføljefronten sker der ikke meget nyt, omend der er potentiale for rokeringer i næste måned. Det vil tiden vise, om det bliver aktuelt.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *