Opdatering af porteføljen – Marts 2024

Der er ikke lang tid til, at jeg begynder at have et første rum klar til indflytning i min lejlighed. Desværre er der endnu engang sket en forsinkelse, men nu er der ikke lang tid igen før, at det kan blive en mulighed. Køkkenet er kommet helt på plads, og der er derfor ikke mange ting, der udestår i størstedelen af mine værelser.

På porteføljesiden sker der for en gangs skyld lidt. Jeg har fået rokeret nogle midler rundt, hvilket gør, at spredningen ser et fald i den rigtige retning. Jeg nærmer mig i højere grad den korrekte spredning.

Læs hele min opdatering, hvor du kan blive klogere på, hvad der sker på investeringsfronten, og hvordan det skrider fremad med renoveringen af min lejlighed.

Læs hele min opdatering, hvor du kan blive klogere på, hvad der sker på investeringsfronten, og hvordan det skrider fremad med renoveringen af min lejlighed.

Opdatering: Marts 2024

Totalværdi

721.618 kr.

-793 kr.

Afkast

+1,4 %

+8.084 kr.

Delmål #1

907.143 kr.

80 %

Delmål #1

80 %

Porteføljens udvikling

I januar 2024 satte jeg et mål for 2023 på 800.000 kr. Det vil kræve en forøgelse af porteføljen på 9.500 kr. om måneden. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.

Målsætningen er justeret en del op i forhold til 2023. Jeg skulle gerne ende en refinansiering på min lejlighed medio 2024, hvilket forhåbentlig resulterer i en tilvækst til porteføljen.

Aktivfordeling

Udviklingen de sidste 5 måneder

marts 2024februar 2024januar 2024december 2023november 2023
Kontanter10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr.
Bolig 146.659 kr. 155.536 kr. 148.373 kr. 141.211 kr. 150.727 kr.
Nordnet 190.000 kr. 188.995 kr. 183.308 kr. 178.650 kr. 172.635 kr.
Aktiesparekonto 143.004 kr. 141.783 kr. 141.383 kr. 140.395 kr. 137.229 kr.
Saxo Bank 226.953 kr. 221.073 kr. 217.380 kr. 196.822 kr. 193.883 kr.
Mintos 2.745 kr. 2.524 kr. 2.735 kr. 6.329 kr. 5.971 kr.
Kameo 2.257 kr. 2.284 kr. 2.266 kr. 2.262 kr. 2.239 kr.
Samlet 721.618 kr. 722.195 kr. 705.445 kr. 675.669 kr. 672.684 kr.

Afkast de sidste 5 måneder

marts 2024februar 2024januar 2024december 2023november 2023
Aktier1,5%1,8%5,1%2,4%6,2%
Alt. investeringer-0,4%-3,9%0,1%4,6%5,1%
Samlet1,4%1,7%4,2%2,4%6,0%

Indbetalinger

Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, crowdlending eller andet. Pt. gemmer jeg mine midler til den igangværende renovering af min lejlighed, som ikke fremgår af opgørelsen. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.

Der er endnu engang ikke tilføjet ekstra midler til porteføljen.

Tilføjede midler de sidste 12 måneder

Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.

  • Nordens største børsmægler
  • Nordnets Månedsopsparing
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er

Aktier

En stor del af min portefølje består af aktier. Jeg investerer primært i solide udbytteaktier med fokus på at ramme en fordeling, der matcher verdensindekset MSCI ACWI. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.

Landefordeling

Valutafordeling

Afkast

De positive tendenser fra det sidste stykke tid fortsætter endnu engang, hvor aktieporteføljen præsterer et afkast på 1,5 procent for perioden. Det er er nu 5. måned i træk, hvor der er positivt afkast, og det kan bestemt også ses i værdien af porteføljen. I samme periode er porteføljen vækstet med cirka 50.000 kr.

Relevante artikler: Aktier for begyndere

Til sammenligning ser verdensindekset MSCI ACWI et lille fald på 0,1 procentpoint, og jeg overpræsterer dermed med 1,4 procentpoint. Det gør op for udviklingen i sidste måned, hvor jeg underpræsterede i nogenlunde samme niveau.

En større andel af den positive udvikling skyldes dog en stigende dollarkurs, der påvirker min portefølje positivt med 0,6 procentpoint.

Mine aktiebeholdninger

SelskabTickerSektorLandValuta1 md.Værdi Vægt
3MMMMIndustriUSAUSD5,72%kr 3.2010,59%
AbbVieABBVSundhedsplejeUSAUSD-5,30%kr 23.8904,40%
Alphabet AGOOGLKommunikationUSAUSD5,73%kr 15.4802,85%
Altria GroupMOKonsumentvarerUSAUSD-6,36%kr 6.3311,17%
Apple IncAAPLITUSAUSD-3,42%kr 14.8522,74%
ASML HoldingAMS:ASMLITHollandEUR4,88%kr 13.5432,49%
ASSA Abloy ABASSA-BIndustriSverigeSEK1,86%kr 10.0531,85%
AT&TTKommunikationUSAUSD-3,29%kr 2.7440,51%
Caterpillar IncCATIndustriUSAUSD5,73%kr 20.5053,78%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarerUSAUSD-2,01%kr 5.3110,98%
Consol EdisonEDForsyningUSAUSD-0,11%kr 6.8341,26%
Danske BankDANSKEFinansDanmarkDKK-0,68%kr 10.7751,98%
Dow IncDOWMaterialerUSAUSD3,72%kr 10.1101,86%
EPR PropertiesEPREjendommeUSAUSD-1,64%kr 8.5551,58%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergiUSAUSD8,82%kr 5.9071,09%
IBM Common StockIBMITUSAUSD-2,95%kr 19.1663,53%
Intel CorpINTCITUSAUSD-12,90%kr 5.2540,97%
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETFIS3NIndeksfondEURN/Akr 17.7073,26%
iShares Core MSCI World UCITS ETFEUNLIndeksfondEURN/Akr 14.8212,73%
Johnson & JohnsonJNJSundhedsplejeUSAUSD-4,18%kr 14.4782,67%
JP MorganETR:CMCFinansUSAUSD3,29%kr 16.8553,10%
Leggett PlattLEGForbrugsgoderUSAUSD-0,49%kr 3.4660,64%
Linde plcFRA:LINMaterialerIrlandEUR-2,57%kr 12.4642,30%
LVMHEPA:MCForbrugsgoderFrankrigEUR-7,59%kr 11.6582,15%
McDonaldsMCDForbrugsgoderUSAUSD-3,56%kr 9.3721,73%
MicrosoftMSFTITUSAUSD1,42%kr 23.6614,36%
Nokian TyresTYRESForbrugsgoderFinlandEUR14,83%kr 4.7040,87%
NordeaNDA-DKFinansSverigeDKK-0,51%kr 16.9313,12%
Novo NordiskCPH:NOVO-BSundhedsplejeDanmarkDKK-5,27%kr 7.0401,30%
Pepsi CoPEPKonsumentvarerUSAUSD-1,35%kr 7.0701,30%
SampoSAMPOFinansFinlandEUR-3,32%kr 5.2930,97%
SamsungLON:BC94ITSydkoreaKRW11,39%kr 10.4311,92%
SAP SEETR:SAPITTysklandEUR-0,53%kr 8.9351,65%
Shell plcLON:SHELEnergiStorbritannienGBP12,05%kr 12.2392,25%
Siemens AGETR:SIEIndustriTysklandEUR-5,03%kr 14.1722,61%
Sparindex Emerging MarketsSPIEMIKLIndeksfondDKKN/Akr 31.2725,76%
Sparindex GlobaleSPVIGAKLIndeksfondDKKN/Akr 29.5045,43%
Sparindex Globale Min. RiskSPIGLAMRIKLIndeksfondDKKN/Akr 17.7093,26%
Taiwan SemiconductorNYSE:TSMITTaiwanUSD7,01%kr 9.9911,84%
Texas InstrumentsTXNITUSAUSD-0,17%kr 5.8301,07%
TotalEnergies SEEPA:TTEEnergiFrankrigEUR8,70%kr 6.1861,14%
ToyotaTMForbrugsgoderJapanJPY2,57%kr 13.6262,51%
UnileverUNAKonsumentvarerStorbritannienEUR0,16%kr 10.9502,02%
VerizonVZKommunikationUSAUSD1,48%kr 12.5302,31%
VisaVFinansUSAUSD-3,71%kr 11.6072,14%

Værdierne er opdateret d. 10. april 2024. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 45 forskellige værdipapirer.

Tabere i denne måned

Aktieporteføljen tager endnu engang et skridt i den rigtige retning, men derfor er der alligevel et par aktier på listen, der trækker i den negative retning.

Helt i bunden finder vi Intel, der falder med 13 procent. Heldigvis skal vi lidt længere ned for at finde den næste, som er LVMH, der ser et fald på 8 procent. Lige efter kommer Altria Group, AbbVie og Novo Nordisk, der alle falder med 5 procent.

Vindere i denne måned

Der er selvfølgelig en del aktier, der trækker op i denne måned. Øverst finder vi Nokian Tyres, der stgier med 15 procent. Lidt længere nede finder vi Shell med en stigning på 12 procent, efterfulgt af Samsung, der stiger med 11 procent.

Handler

For første gang i et godt stykke tid er der foretaget en handel i denne måned. Jeg har valgt at reducere mine andele i SAP og TotalEnergies for at nedbringer min eksponering i IT- og energisektoren. Det har i en lang periode været to sektorer, som jeg har været overeksponeret i, men det har været svært at finde muligheder for at reducere.

Jeg har valgt netop de to aktier, da de var placeret i disse to brancher samtidig med, at de ikke fylder en ret stor andel i verdensindekset. Det er blandt andet derfor, at jeg ikke har reduceret i mine andele i Apple eller Microsoft, da min nuværende andel i disse aktier i højere grad matcher deres andel i verdensindekset.

Jeg har for første gang valgt at gå imod min strategi om udbytteaktier. Jeg har tidligere luftet det, men jeg har fundet det nødvendigt at supplere porteføljen med aktier, der ikke betaler udbytte, af to årsager. Den ene handler om, at jeg går glip af en væsentlig eksponering til aktiemarkedet, da en stor del af de største aktier, ikke betaler udbytte.

Den anden årsag er, at der i enkelte sektorer ikke findes ret mange forskellige større aktier at vælge imellem. Derfor har det i nogle tilfælde været svært for mig at øge min eksponering korrekt.

Grundet ovenstående har valgt at købe ind i Alphabet, der nok bedre er kendt som moderselskabet for Google. De falder ind under kommunikationssektoren samtidig med, at de er blandt de 10 største aktier. Derved bidrager aktien også til en fordeling, der i højere grad stemmer overens med MSCI ACWI.

OBS: Mine køb skal ikke anses som en anbefaling til at købe disse aktier. Det er blot til inspiration.

Fordeling sammenlignet med MSCI ACWI

Handler gør, at standardafvigelsen i forhold til MSCI ACWI falder fra 18,5 procent i februar 2024 til 13,7 procent i marts 2024.

Min fordeling i forhold til MSCI ACWI.

Sektorfordeling

Det er et markant fald, og det skyldtes selvfølgelig, at jeg har fået rokeret rundt, så min eksponering nu er langt bedre.

Fordelingen kræver nu ikke de store beløb før, at de lander det rigtige sted. Jeg forventer derfor ikke, at jeg kommer til at gøre det helt store det næste stykke tid, medmindre der sker noget markant i porteføljen. Hvis der bliver en mulighed, så tager jeg den selvfølgelig.

Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Udbytter

I marts 2024 har jeg modtaget udbytte fra 15 forskellige selskaber. Til sammenligning fik udbytte fra 16 forskellige selskaber i marts 2023, så det er en reduktion på et enkelt selskab.

Siden sidste år er IBM, Nordea og Pepsi faldet fra, mens Danske Bank og Novo Nordisk er kommet til. Der er dog ikke tale om frasalg eller tilkøb, men blot at udbyttet falder en smule anderledes i år.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 12.394 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.033 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat i, reelt set kan arbejde 6,89 timer mindre om måneden.

Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytte procent efter skat på 2,31 procent set over de sidste 12 måneder.

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.

  • 3M: 44 DKK
  • Consol Edison: 53 DKK
  • Danske Bank: 397 DKK
  • Dow Inc: 99 DKK
  • EPR Properties: 48 DKK
  • Exxon Mobil Corporation: 38 DKK
  • Intel Corp: 15 DKK
  • Johnson & Johnson: 97 DKK
  • Linde plc: 38 DKK
  • McDonalds: 49 DKK
  • Microsoft: 34 DKK
  • Novo Nordisk: 75 DKK
  • Shell plc: 112 DKK
  • Unilever: 105 DKK
  • Visa: 18 DKK

Samlet: 1.222 DKK

De sidste måneders udbytte ser således ud:

Udbytte de sidste 12 måneder

Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.

  • Gratis investeringsplan
  • Frie midler, pension og virksomhed
  • Automatisk investering

Bolig

I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden får en totalrenovering, mens jeg af økonomiske hensyn bor i lejligheden.

Efter endt renovering er mulighederne mange, og der er både salg og delvis udlejning i tankerne. Hvad jeg kommer til at gøre afhænger i høj grad af, hvor jeg er henne i min livssituation til den tid.

Tidsplanen for afslutning af renoveringen er ultimo 2023 marts 2024.

I marts 2024 har den store udfordring været at få det korrekte emhætteskab samtidig med, at jeg skal have lavet aftale med en gulvsliber. Sidstnævnte har vist sig sværere end forventet, og det er også en udfordring jeg trækker med mig over i april 2024.

Jeg har i marts fået ordnet en masse småting, som dog ikke syner det store. Mit køkken er dog mere eller mindre kommet helt på plads med emhætteskab, strøm samt inddækning over skabene. Det omfatter også, at jeg har fået lavet nyt aftræk fra min emhætte samtidig med, at jeg har fået etableret udsugning på mit toilet. Det var der ikke tidligere.

Det resterende er montering af sokkel, hvor jeg afventer, at mit gulv bliver ordnet. Samtidig skal væggen under mit vindue males, men det tager ikke lang tid.

Jeg er fint tilfreds med resultatet, omend der også er ting, som jeg ville have gjort anderledes en anden gang. Taget i betragtning af, at det er mit første køkken, og at jeg har monteret det alene, så det er helt fint.

Min hems er blandt andet kommet et stykke længere, hvor jeg har fået bygget afdækningen til den ene ende. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg skal male den, så indtil videre bliver den, som den er nu.

For næste måned håber jeg, at mit gulv bliver slebet, hvilket vil gøre det muligt at få lukket en masse værelser af. Pt. er det planlagt til de sidste uger i april, så det håber jeg holder. Så kan jeg få monteret fodpaneler, gerigter og sokkel i køkkenet, således at disse rum kan blive helt klar til indflytning. Det ser jeg meget frem til.

Alternative investeringer

En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Til dels risikospreder jeg mine investeringer yderligere, og så vil jeg også gerne udforske og blive klogere på andre typer af investering.

Crowdlending

Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.

I tabellen herunder kan du se mit afkast på crowdlending i min portefølje for de sidste fem måneder.

marts 2023februar 2024januar 2024december 2023november 2023
Mintos0,2%-7,7%0,0%6,0%5,8%
Kameo-1,2%0,8%0,2%1,0%3,1%
Samlet-0,4%-3,9%0,1%4,6%5,1%

Mintos

Afkastet på Mintos er igen i plus efter en større afskrivning i sidste måned. Min strategi er for nu, at jeg afventer, at mine lån bliver betalt tilbage, så jeg kan trække pengene ud.

Kameo

Afkastet på Kameo lever i høj grad sit eget liv. I denne måned er der sket et fald i den svenske krone, som jeg umiddelbart kan isolere det negative afkast til.

  • Dansk crowdlending-platform
  • God track-record
  • Populær platform

Kryptovaluta

Jeg har tidligere investeret i kryptovaluta, men det er pt. sat på pause, og alle mine midler er trukket ud.

  • Stort udvalg af kryptovaluta
  • Nem og simpel platform
  • Jeg anbefaler

Nyt på bloggen

Alt min tilgængelige fritid bliver prioriteret på renovering af lejligheden, så derfor er der heller ikke noget nyt på bloggen i denne måned.

Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.

Personlig udvikling

Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.

Bøger

Læsning er en af de vaner, som jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har et mål om at læse minimum 30 minutter om dagen, som jeg stille og roligt bygger mine vaner henimod.

I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.

The McKinsey Mind

The McKinsey Mind” af Ethan M. Rasiel (link) er efterfølgeren til “The McKinsey Way”, som jeg færdiggjorde i sidste måned. Det er i høj grad en bog, der bygger videre på de principper fra forgængeren.

I bogen bliver der dykket mere ned i, hvordan teknikkerne i forhold til analyse, præsentation og implementering af løsninger bliver brugt. En af de større ting, som jeg tager med fra bogen er, at det er vigtigt at engagere alle parter gennem hele processen. På den måde kan man i højere grad sikre sig, at de har købt ind på ændringen, der bliver forelagt.

I forlængelse af dette er det essentielt med regelmæssige statusmøder, hvor relevante parter ha mulighed for at give feedback. Dette sikrer også, at der ikke kommer noget uventet op, når der endelige konklusion lander.

Her er det også vigtigt, at man indledende har identificeret potentielle udfordringer i processen, som der skal tages højde for. Det kan være en besværlig medarbejder, der skal håndteres.

Pyramideprincippet er et vigtigt værktøj i, hvordan konsulenterne bygger deres præsentationer op. Her bliver det store budskab eller konklusionen præsenteret først, hvorefter argumenterne og data kommer efterfølgende. Det sikrer øget grad af overbevisning overfor modtagen.

Alt i alt en række elementer, som jeg vil forsøge at inddrage, når jeg fremover kommer til at være involveret i processer, hvor det er relevant.

Afrunding

Alt i alt er jeg tilfreds med udvikligen i porteføljen i denne måned. Det er tilfredsstillende, at jeg formår at skabe en meget positiv udvikling i spredningen, så det nærmer sig et niveau, som jeg kan være tilfreds med.

På lejlighedsfronten er der stadig mange småting, der skal ordnes, men det håber jeg bliver en mulighed, inden at gulvsliberen kommer til. Herefter forventer jeg, at der kommer fart på, så jeg kan komme på rigtig på plads i min lejlighed.


1 kommentarer til “Opdatering af porteføljen – Marts 2024
  • Hej jeg har været igennem dine aktier køb og jeg finder nogle selskaber som du kan være interesseret i Nvidia, Mu, Torm som udbetaler 10 kr. hvert kvart. koster 240 kr. for aktien p.e. 2,47 inter værdi 0,97 biltransport selskab i Norge som udbetaler 32% i udbyttet kan købes til 90 kr. nk. omregnet i dk. 75 kr. p.e. 3,45 inter værdi 1,2 mine aktier er steget 32 % siden nyt år, har fem aktier inden for AI jeg har anbefalet til mine piger tsmc har steget i år 37 % USA har betalt selskabet 73 milliarder for at de skal bygge tre fabrikker i USA de er det eneste som har mindste mp. inden for halvleder, jeg er sikker det bliver fremtiden aktier.
    Mvh.
    Leif Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *