Finske aktier: Sådan handler du aktier fra Finland [2024]

Selvom aktiemarkedet i Finland ikke fylder meget på verdensmarkederne, så kan det alligevel være interessant at kigge i retningen af vores nordiske samarbejdspartner, når der skal findes nye investeringsmuligheder.

På det finske aktiemarked finder du flere selskaber, der er velkendte i Danmark. Du kender formentlig selskaber som Nokia, Nordea og Telia, der alle er baseret i Finland. Både Nokia og Nordea er også blandt de største selskaber på det finske aktiemarked. Foruden disse to selskaber, så er det også værd at nævne Neste, Kone og Sampo, der også er blandt de største selskaber.

I denne artikel vil jeg gøre dig klogere på, hvordan du kommer i gang med at handle aktier på det finske aktiemarked. Samtidig kan du finde nogle eksempler på finske aktier, og hvordan du skal forholde dig til skat, når du handler aktier fra Finland.

Liste med finske aktier (OMX H25)

Hvis du er på udkig efter nogle eksempler på finske aktier, så har jeg herunder samlet en liste bestående af aktierne i det finske OMXH25-indeks. OMXH25 består af de 25 mest handlede aktier på den finske børs i Helsinki.

SelskabTickerSektorMarkedsværdi
Cargotec Oyj
CGCBV.HE
CGCBV.HEIndustri3,95 B
Elisa Corporation
ELISA.HE
ELISA.HEKommunikation6,94 B
Fortum Corporation
FORTUM.HE
FORTUM.HEForsyning10,99 B
Harvia Plc
HARVIA.HE
HARVIA.HEForbrugsgoder764,39 M
Kesko Corporation B
KESKOB.HE
KESKOB.HEKonsumentvarer6,75 B
Huhtamäki Oyj
HUH1V.HE
HUH1V.HEForbrugsgoder3,78 B
Kojamo Plc
KOJAMO.HE
KOJAMO.HEEjendomme2,53 B
KONE Corporation
KNEBV.HE
KNEBV.HEIndustri22,40 B
Konecranes Plc
KCR.HE
KCR.HEIndustri3,88 B
MOCORP.HE
MOCORP.HE0,0000
Neste Corporation
NESTE.HE
NESTE.HEEnergi20,14 B
Nokia Corporation
NOKIA.HE
NOKIA.HETeknologi19,23 B
Nokian Tyres Plc
TYRES.HE
TYRES.HEForbrugsgoder1,25 B
Nordea Bank Abp
NDA-FI.HE
NDA-FI.HEFinans39,43 B
Orion Corporation B
ORNBV.HE
ORNBV.HESundhed4,65 B
Outokumpu Oyj
OUT1V.HE
OUT1V.HEMaterialer1,61 B
Qt Group Oyj
QTCOM.HE
QTCOM.HETeknologi1,77 B
Sampo Plc A
SAMPO.HE
SAMPO.HEFinans20,41 B
SSAB AB ser. B
SSABBH.HE
SSABBH.HEMaterialer5,41 B
Stora Enso Oyj R
STERV.HE
STERV.HEMaterialer10,09 B
Telia Company AB
TELIA1.HE
TELIA1.HEKommunikation9,34 B
TietoEVRY Corporation
TIETO.HE
TIETO.HETeknologi2,23 B
UPM-Kymmene Corporation
UPM.HE
UPM.HEMaterialer17,17 B
Valmet Corporation
VALMT.HE
VALMT.HEIndustri4,59 B
Wärtsilä Corporation
WRT1V.HE
WRT1V.HEIndustri9,16 B

Ovenstående liste skal ikke ses som anbefalinger af disse aktier, men blot som inspiration. Du kan også se min artikel med nordiske aktier.

Sådan køber du finske aktier

Hvad gør du så, når du har fundet frem til en finsk aktie, som du gerne vil købe? Først og fremmest så skal du sikre dig, at du handler igennem en aktieplatform, der tilbyder adgang til den finske børs. De fleste danske børsmæglere giver adgang til det finske aktiemarked, da det er en populær børs at handle på som dansker.

Der er to øvrige punkter, som du skal være opmærksomme på, inden du springer ud i at handle en finsk aktie. Det er kurtage og valutagebyrer.

Kurtage

Kurtage er den omkostning, som du betaler til din børsmægler, når du køber eller sælger en aktie. Som privatinvestor, så er det ofte ikke så store beløb, der handles for, så derfor er det vigtigt, at denne omkostning er lav. Ellers kan du risikere, at meget af dit potentielle afkast bliver spist op af kurtage.

Til aktiehandel på den finske børs, så er Saxo Bank den klart billigste platform. De har den laveste kurtage på finske aktier af de danske platforme.

Valutagebyrer

De finske aktier handles i euro, hvilket betyder, at du også skal have vekslet dine danske kroner, inden du kan begive dig ud i at købe din første finske aktie. Det er selvfølgelig ikke gratis, og det er der omkostninger forbundet med.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

De to billigste platforme at veksle valuta på til aktiehandel er Nordnet og Saxo Bank. Når du handler i udenlandsk valuta, så bør du altid sørge for at oprette en valutakonto hos din børsmægler, som du kan veksle til, inden du køber dine aktier. På den måde bliver gebyret også en del lavere for din veksling.

Skat på finske aktier

Når du handler aktier i Finland, så fungerer skatten på samme måde, når der er tale om værdistigninger. Her beskattes du af dit afkast i Danmark, og der er derfor ikke den store forskel på, om du ejer en dansk aktie eller en finsk aktie.

Du skal dog være opmærksom, hvis du ejer finske aktier, der betaler udbytte. Det er nemlig sådan, at Finland tilbageholder 30 procent i udbytteskat, selvom de egentlig kun har krav på 15 procent af udbyttet.

I Finland tilbageholdes der som udgangspunkt 30 procent i udbytteskat. Nogle platforme har dog aftaler med Finland, så der blot tilbageholdes 15 procent.

For at undgå at betale for meget udbytteskat, så er det desværre nødvendigt at tilbagesøge den udenlandske udbytteskat fra den finske stat. Det er dog en besværlig proces, og besværet stemmer ofte ikke overens med gevinsten.

Nogle børsmæglere, som Nordnet, har en refusionsaftale med Finland, hvilket gør, at de kun tilbageholder 15 procent. Dermed skal du ikke tilbagesøge udbytteskat, da det ikke er nødvendigt.

Finske udbytteaktier

Når der betales udbytte fra en aktie, så er det selskaber, der deler ud af overskuddet til de enkelte aktionærer. I Finland findes der en del aktier, der løbende udbetaler dele af deres overskud.

Finske udbytteaktier

Få inspiration til din næste finske udbytteaktie med min liste.

Udbytteskat

Få et overblik over udbyttesatserne, og hvordan du bliver beskattet af udbytte.

Nogle af mest velkendte aktier fra Sverige, der betaler udbytte, er Assa Abloy, Nokia, Volvo og H&M. Det er dog blot et fåtal af det udvalg af udbytteaktier, som du finder på det svenske aktiemarked.

Nogle af de mest velkendte udbytteaktier fra Finland er selskaber som Fiskars, Nokia, Nokian Tyres og Telia. Der findes dog en masse andre aktier, og jeg vil derfor anbefale dig at tage et kig på min inspirationsliste med finske udbytteaktier her.

Afrunding

Jeg håber, at du med denne artikel er blevet en smule klogere på, hvordan du handler aktier i Finland. I artiklen er jeg kommet rundt om eksempler på finske aktier, skat på finske aktier og hvordan du køber aktier fra Finland.

Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar, hvis du har spørgsmål til artiklen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan man købe finske aktier?

De fleste aktieplatform tilbyder mulighed for handel på det finske aktiemarked. Jeg anbefaler enten Saxo Bank eller Nordnet.

Hvordan køber man finske aktier?

For at du kan købe finske aktier, så kræver det, at du har en børsmægler, der tilbyder adgang til det finske aktiemarked. Jeg anbefaler enten Saxo Bank eller Nordnet.

Hvordan beskattes finske aktier?

Køb og salg af finske aktier beskattes som almindelige dansk aktieindkomst. Har du finske udbytteaktier, så skal du være opmærksom på, at der som udgangspunkt tilbageholdes 30 procent i udbytteskat.
Foto af Frederik Askov Storm
Om Frederik Askov Storm
Ung forfatter, bygningskonstruktør og iværksætter med stor interesse for investering. Jeg har drevet Ung med penge siden 2018, hvor jeg har delt ud af mine erfaringer på min rejse mod økonomisk uafhængighed.

Du kan læse mere om mig her.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *