Degiro bliver mere og mere velkendt blandt de danske investorer grundet lave omkostninger og en brugervenlig platform, men har endnu opnået den store popularitet. Til sammenligning er Nordnet den største børsmægler på det danske marked.
I denne artikel kigger jeg nærmere på hvilke fordele og ulemper, der er ved de to platforme, og hvilken platform der vil være den bedste for dig.
Oversigt over de to platforme
Herunder har jeg et samlet et overblik over de primære fordele og ulemper ved begge platforme.
Generelt om Degiro
- ➖ Europæisk platform
- ✅ Lave omkostninger
- ✅ Adgang til aktier, EFT’er m.v.
- ❌ Manuel indberetning til SKAT
- ❌ Ikke mulighed for pension
- ❌ Ingen aktiesparekonto
- ✅ Stort udvalg af aktier
- ❌ Årlige gebyrer
Generelt om Nordnet
- ➖ Skandinavisk platform
- ✅ Lave omkostninger
- ✅ Adgang til aktier, EFT’er m.v.
- ✅ Automatisk indberetning til SKAT
- ✅ Pensionsdepot
- ✅ Aktiesparekonto
- ✅ Stort udvalg af aktier
- ✅ Ingen årlige gebyrer
Hvis du gerne vil dykke specifikt ned i den enkelte platform, så kan du læse min anmeldelse af Nordnets platform her. Jeg har desværre ikke en anmeldelse af Degiro klar endnu.
Fordele og ulemper ved Degiro
En af årsagerne til, at Degiro er interesseret at kigge på skyldes deres lave omkostninger. Platformen har enormt lave omkostninger på aktier og ETF’er, hvor udvalgte ETF’er kan handles kurtagefrit. For danske aktier er der ingen kurtage, men der betales et håndteringsgebyr på 10 DKK.
Aktier fra USA handles også uden kurtage, men her betales et handelsgebyr på 1 €. Det samme gør sig gældende for ETF’er, der ikke er en del af Degiros kerneudvalg. For lande udover Danmark, USA og Canada svinger kurtagen mellem 3,9 € og 5,0 €.
Degiro har ikke årlige depotgebyrer, men du betaler til gengæld et årligt gebyr for at have adgang til markeder udover det danske aktiemarked. Du betaler 0,25 procent eller maksimalt 2,5 € af din samlede porteføljeværdi om året for hver aktiebørs, som du har adgang til.
Den store ulempe ved Degiro er, at de ikke automatisk indberetter dine tab og gevinst på værdipapirer. Det er vi vant til fra de danske platforme, og det er bestemt en væsentlig ulempe. Der kan være et stort tidsforbrug med at indberette manuelt.
Ydermere skal du også være opmærksom på, at Degiro tager 3,5 € pr. manuel overførsel.
Fordele og ulemper ved Nordnet
Nordens største platform til aktiehandel er Nordnet, og det er ikke uden årsager. Nordnet tilbyder et stort udvalg af investering som aktier, indeksfonde og ETF’er. Foruden dette tilbyder de også mulighed for at investere pensionsmidler samt mulighed for at oprette en aktiesparekonto.
Omkostningerne på platformen er også ganske fornuftige. Der er ingen skjulte omkostninger, og i din dagligdag vil du blot støde på omkostninger til valutaveksling og kurtage. Kurtagen er set lavere på det danske marked, men satserne er bestemt ikke i den høje ende.
Nordnet indberetter også automatisk dine tab og gevinster til skat, så her kan du spare en del tid. Du har stadig ansvaret for, at det indberetterede er korrekt, men det er væsentligt nemmere at kontrollere, når indberetningen sker automatisk.
Du har ingen årlige gebyrer hos Nordnet, og du betaler heller ikke for adgang til børser. Platformen tilbyder også Nordnet Månedsopsparing, hvor du har mulighed for at handle investeringsforeninger automatisk uden købskurtage.
- Nordens største børsmægler
- Nordnets Månedsopsparing
- Invester i aktier, fonde og ETF'er
Hvilken platform bør du vælge?
På overfladen ser Degiro ganske attraktivt ud med lave omkostninger til investering i ETF’er og aktier. Skraber vi lidt i overfladen, så bliver det mere omstændigt, og der er flere gebyrer, der viser sig. Det gør det rigtig svært at sammenligne omkostninger mellem de to platforme.
Generelt set så tegner der sig et billede af, at hvis din portefølje når en vis størrelse, så vil omkostningerne være lavere hos Degiro. Vil du handle investeringsforeninger og ETF’er tilbyder Nordnet produkt kaldet Nordnets Månedsopsparing, hvor du kan handle uden købskurtage. Her vil det klare valg være Nordnet.
Omkostninger er dog ikke det eneste, der bør være med i dine overvejelser om en ny aktieplatform. Udvalget spiller også en rolle. Nordnet tilbyder adgang til de mest populære markeder som USA, Canada, Tyskland, Storbritannien samt de nordiske lande. Degiro tilbyder de samme lande og en del markeder yderligere.
Dog er den store årsag til, at mange fravælger Degiro, at de ikke indberetter til SKAT. Nordnets omkostninger stadig så lave, at der er en minimal forskel på de to platforme. Den automatiske indberetning sparer dig for en del tid og besvær, hvilket for mange vil være en god byttehandel mod at betale en smule mere i gebyrer.
Af samme årsag er det også min vurdering, at når diskussionen går på Degiro vs Nordnet, så er sidstnævnte klart favoritten. Lave omkostninger kombineret med et fint udvalg, og den automatisk indberetning til SKAT gør det samlet set til den bedste platform af de to.
Ønsker du et større udvalg af børser, så kan du overveje at tage et kig på SaxoInvestors platform.