Eksempel på budget for studerende: Mit budget under SU

Som studerende kan det ofte være vanskeligt at få pengene til at rende rundt. Ofte er man enten afhængig af et studiejob eller SU-lån for at få enderne til at mødes. Jeg har selv haft 5 år på SU, så jeg kender godt situationen.

Det var værst i starten, hvor jeg lige var flyttet ud, og man lige skulle vænne sig til at holde styr på sin økonomi. Jeg tror mange har prøvet, at kontoen har været lidt tom sidst på måneden. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at hvis jeg ville leve på den måde, som ønskede, var jeg nødt til at finde mig et studiejob, så jeg havde lidt flere penge mellem hænderne.

Et godt budget er essentielt for at få økonomien til at hænge sammen. Derfor vil jeg i denne artikel hjælpe dig med at lave et realistisk budget som studerende. Til sidst kan du også se mit budget fra, da jeg gik på gymnasiet.

Budgetskabelon i Excel

For at gøre det nemmere for dig at komme i gang, har jeg lavet en budgetskabelon til studerende. Du kan finde skabelonen lige her. Du kan vælge enten at kopiere eller downloade den for at komme i gang.

I næste afsnit vil jeg gennemgå, hvordan du laver et budget som studerende med udgangspunkt i posterne i skabelonen.

Sådan laver du et budget for studerende

Hvis vi skal ridse processen op simpelt, skal vi gennem følgende trin:

• Vælg et budgetværktøj (brug min skabelon)
• Få et overblik over din økonomi
• Lav dit første udkast til et budget

Det kan godt virke uoverskueligt, men jeg guider dig igennem processen.

Vælg et budgetværktøj

Du skal først og fremmest have besluttet dig for et værktøj, du vil bruge i processen. Værktøjet er ikke så vigtigt, og hvis det er første gang, du skal i gang, er det vigtigere, at værktøjet er simpelt end, at det har mange smarte funktioner.

Der findes en masse forskellige budgetskabeloner i Excel, apps, online budget-værktøjer, notesblokke og meget andet. Det er underordnet, hvad du bruger, men du skal blot vælge et. Jeg kommer til at tage udgangspunkt i min skabelon, som du kan downloade længere oppe.

Få et overblik over din økonomi

Næste skridt er, at du skal have et overblik over din økonomi. Din netbank er et godt sted at starte, hvor du kan se, hvad du har brugt penge på. Du kan bruge posterne i skabelonen som et forslag til, hvordan du bør dele dine udgifter op.

Du skal blandt andet have styr på dine indtægter (SU, studiejob og evt. SU-lån) og dine faste udgifter som husleje, forsikringer, mobilabonnement og andre faste abonnementer.

Lav dit første udkast til et budget

Når du har dannet dig et overblik over din økonomi, skal du blot taste tallene ind i regnearket. I min budgetskabelon har jeg indtastet de mest væsentlige poster, så du kan også se, om der er noget, du har glemt.

Du vil opleve, at der er en del poster, du ikke kender. Enten fordi du ikke kan få overblikket gennem din netbank eller fordi du ikke har den udgift endnu. Har du f.eks. ikke boet ude før, er det svært at vurdere, hvad man bruger på mad.

I den situation må du gætte dig frem. Jeg har sat nogle estimater på i budgettet for de enkelte poster, og ellers er det vigtigt, at du i den første periode følger op på disse udgifter, så du sikrer dig, at de står nogenlunde retvisende. I det første halve år vil jeg anbefale dig, at du som minimum genbesøger dit budget 3-4 gange for at sikre, at det er retvisende.

Hvorfor er et budget vigtigt?

Som studerende er det ekstra vigtigt at have styr på økonomien. Et budget handler ikke bare om tal, men om ro i maven og frihed i hverdagen. Når du er på SU, opdager du hurtigt, at pengene ikke rækker langt. Specielt hvis huslejen tager en stor del af din månedlige indkomst. I Danmark får udeboende studerende omkring 6.000 kr. udbetalt efter skat, og med en typisk husleje på 3.000-7.000 kr. kan du hurtigt stå med få penge tilbage til resten af måneden.

Netop derfor giver budgettet dig det nødvendige økonomiske overblik. Du ved præcist, hvad dine penge går til, og hvor meget du har tilbage. Uforudsete udgifter er svære at undgå, men med et godt budget undgår du at ligge vågen om natten og bekymre dig om, hvorvidt kontoen går i minus, når telefonen går i stykker eller cyklen punkterer.

En vigtig pointe er, at et godt budget ikke handler om at begrænse dit liv, men om at prioritere det, som betyder mest for dig. Når du systematisk gennemgår dit forbrug, vil du opdage, hvilke dårlige vaner du har. Måske er det de små impulskøb, take-away eller abonnementer, du egentlig ikke bruger. Ved at blive opmærksom på disse vaner kan du ændre dem og i stedet bruge pengene på oplevelser, rejser eller opsparing til fremtiden.

Kort sagt giver et budget dig mulighed for at bruge dine penge smartere, bekymre dig mindre, og dermed skabe større frihed og glæde som studerende.

Faste vs variable udgifter – hvad er forskellen?

Når du skal lægge et budget, er det afgørende, at du forstår forskellen mellem faste og variable udgifter. Faste udgifter er dem, der gentager sig måned efter måned, og som du stort set ikke kan ændre på. Det er typisk husleje, internet, mobilabonnement, forsikringer og abonnementer som fx Spotify eller Netflix. Det er udgifter, der skal betales for at opretholde din hverdag.

Variable udgifter er de udgifter, du har større kontrol over. Det kan være madindkøb, byture, cafébesøg, tøj, personlig pleje og transportudgifter. Hvis din økonomi bliver presset, er det typisk her, du kan skrue ned for forbruget og sikre, at du har penge til hele måneden.

Det kan være smart at have to konti – en budgetkonto til faste udgifter og en forbrugskonto. På den måde kan du hver måned sætte penge af til dit budget, så du ved, hvor meget du har tilbage til forbrug. Så bliver du heller ikke overrasket over en regning fra dine faste udgifter, som du har glemt alt om, når du kommer lidt hen på måneden.

Madbudget for studerende

Når du er studerende og lever af SU, bliver madbudgettet hurtigt en stor post. Med stigende priser kan det være svært at få pengene til at række, men heldigvis kan du med lidt omtanke holde budgettet nede uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Et realistisk madbudget ligger typisk omkring 1.500 kr. per måned for en studerende. Det kræver, at du planlægger dine måltider og undgår dyre impulskøb som snacks, færdigretter og take-away. I stedet kan du vælge billige basisvarer som pasta, ris, grøntsager og frugt, og sørge for altid at handle efter en indkøbsliste.

Madplaner er en rigtig smart måde at finde flere penge i budgettet. Hvis du én gang om ugen laver en plan for, hvad du skal spise, undgår du at købe ting, du ikke har brug for, og du minimerer samtidig madspild. Lav større portioner, så du har rester til frokost dagen efter, og køb billige mærker, som ofte er lige så gode som de dyrere.

En madplan bidrager også til, at du har nemmere ved at begrænse take-away. Hvis du har ingredienser klar i køleskabet, eller måske endda rester fra dagen efter, er barrieren for at lave mad væsentlig mindre.

Hvis du bor sammen med andre, kan I dele udgifterne til mad og lave mad sammen. Det sparer ikke kun penge, men er også hyggeligt og socialt.

Tips til at holde budgettet

En ting er at lægge et budget, en anden er at holde det. For at lykkes er det vigtigt, at du løbende følger op på dit budget. I starten bør du gøre det månedligt, indtil du har fundet det rette niveau for dine poster. Efterfølgende kan du genbesøge budgettet hvert kvartal eller hvert halvår for at sikre, at du er på rette spor. Derudover bør du selvfølgelig ændre det løbende, når du ved, at dine udgifter eller indtægter ændrer sig.

Vil du gerne følge dit forbrug tættere, kan du vælge at løbe din konto igennem én gang om ugen. Så kan du se hvor mange penge du har brugt i løbet af ugen, og hvad du har tilbage til resten af måneden.

Opret en budgetkonto

Som nævnt tidligere kan jeg klart anbefale, at du opretter en budgetkonto ved siden af din forbrugskonto. Her bør du lave faste månedlige overførsler, der dækker posterne i dit budget. På den måde er de faste udgifter altid dækket ind på denne konto. Husk især, at nogle udgifter ikke afregnes månedligt, men f.eks. kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Fordel disse udgifter på månedsbasis, så du løbende sparer op til dem, og undgår ubehagelige overraskelser.

Minimer impulsive køb

Impulsive køb kan ødelægge ethvert budget. Derfor er det vigtigt, at du holder dig til din indkøbsliste, når du er ude og handle. Samtidig kan du bruge 24-timers reglen. Denne regel indebærer, at du venter mindst et døgn, før at du køber noget unødvendigt. Det hjælper dig med at undgå spontane indkøb og spare penge i længden.

Begrænsning af abonnementer

Abonnementer kan belaste dit budget betydeligt, da de ofte trækkes automatisk hver måned. Sørg derfor for at have et klart overblik over alle dine abonnementer, og vurder løbende, om hvert abonnement stadig er værd at betale for. Ved regelmæssigt at gennemgå dine abonnementer kan du nemt skære unødvendige udgifter fra og spare penge hver måned.

Eksempel på studiebudget

Det kan være svært at forestille sig, hvordan et budget for en studerende rent faktisk ser ud. Derfor har jeg valgt at offentliggøre mit budget fra 2019, hvor jeg var studerende på en bacheloruddannelse.

Herunder kan du se, hvordan et realistisk studiebudget kan se ud ud i praksis.

Studiejob

Trods en relativ billig husleje var det vigtigt for mig, at jeg tjente penge ved siden af. Jeg ville gerne have lidt ekstra, så jeg havde mulighed for at bruge penge på forbrug og spare op. Jeg fandt derfor hurtigt et studiejob, hvor jeg fik en del vagter.

Her fandt jeg en god prioritering, hvor det at arbejde søndag morgen gav dobbelt bonus. Dels var timelønnen højere om søndagen, og så brugte jeg ikke penge lørdag aften i byen, fordi jeg skulle tidligt op.

Det handler dog om at prioritering. Hvis du skipper en lørdag aften i byen for at arbejde søndag morgen, så er det en klar fordel.. Du bruger ikke penge i byen, mens du tjener penge næste dag. Dette er en pointe, mange glemmer ved at arbejde frem for at tage ud. Det er dog vigtigt, at det ikke tager overhånd, så man stadig er social.

Husleje

Jeg var heldig at finde en billig lejlighed, hvorfor min månedlige boligudgift var forholdsvis lav. Huslejen var inkl. forbrug, så det gav en del plads i budgettet. Umiddelbart kunne jeg ikke have fundet en løsning, der var ret meget billigere, uden samtidig at gå på kompromis med min livskvalitet.

Fritid

Fodbold, fitness, Spotify og TV & internet var i princippet poster, der kunne skæres væk. TV var vigtigt for mig, så jeg kunne se fodbold, men ellers blev det ikke rigtig brugt. I dag kan man nok ikke finde en lignende løsning til den samme pris.

Personlig velvære har altid været en prioritet for mig, og et fitness-abonnement er mange gange pengene værd, hvis man prioriterer tiden til det. Derfor var det ikke en post, jeg ville gå kompromis med. Det samme gjorde sig gældende for fodboldkontingentet.

Spotify kunne helt sikkert også være undværet, men til 50 kroner om måneden dengang, var det pengene værd for mig.

Hvad med opsparing?

Som jeg har nævnt i et af mine andre indlæg om, hvordan jeg lærte at spare op, kom det først senere, at jeg begyndte at tænke på opsparing.

På trods af et fint budget, formåede jeg som regel altid at gå i nul, når måneden var slut. Det kræver lidt tilvænning ikke at bruge alle de penge, man har til rådighed. Det er heldigvis en af de læringer, som jeg har taget med senere i livet.

Madbudget

Madbudgettet har været til den høje ende som studerende, men der kunne jeg også godt have lagt en større indsats. Jeg havde dog fokus på at planlægge min mad efter tilbud samt forsøge at købe stort ind, når det var muligt.

Jeg kunne helt sikkert have arbejdet mere aktivt med en madplan samt forsøgt at begrænse take-away mere. Specielt sidstnævnte tager hurtigt en stor del af madbudgettet.

Mangler der ikke nogle udgifter?

Det er korrekt, at det selvfølgelig ikke er alle udgifter, der er til stede i dette budget. Der er ting som gaver, gå-i-byen-penge, tøj og mange andre ting. Budgettet er baseret på det, som der skal til for at overleve.

Du vil helt sikkert opleve, at der er udgifter, der ikke fremgår i budgettet. Dem kan du med fordel selv tilføje, så dit budget bliver retvisende.

Ofte stillede spørgsmål

Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra denne side om forbrugslån.