Har du mange betalinger i forskellige valutaer eller overførsler til udlandet, så er du sikkert bekendt med, at det hurtigt kan blive dyrt i gebyrer, hvis man ikke tænker sig om. I denne artikel kan du læse min anmeldelse af Revolut, der gør det muligt at spare en masse penge på valutaveksling og udenlandske overførsler.
Værd at vide om Revolut
Revolut er et Fintech-startup, der blev startet i Storbritannien i juli 2015. Revolut er et (gratis) alternativ til din egen bank, hvor du har mulighed for at spare en masse penge på valutaveksling og udenlandske overførsler.
Revolut er dog kendetegnet ved udelukkende at være en mobilbank. Alt foregår igennem deres app, hvor du har mulighed for at kontrollere dine konti, overførsler, kort og meget mere.
Revolut tilbyder også 2 Premium-versioner af deres produkt. Premium, der koster 60 kroner om måneden, og Metal, der koster 110 kroner om måneden. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, men jeg gennemgår fordelene ved alle 3 produkter lidt længere nede.
Med Revolut får du mulighed for at veksle på til 7.500 kr om måneden til interbank rates (uden valutatillæg). Herefter koster det 0,5 % af beløbet over 7.500 kr. Det skal dog nævnes, at du hvis du vælger at veksle udenfor en almindelig bankdag, så koster det ligeledes et gebyr på 0,5 %. Ligeledes har du mulighed for at hæve op til 1.500 kr om måneden i lokale hæveautomater. Alt over dette koster 2 % af beløbet.
Du får desuden også en gratis Euro-konto med IBAN. Det er dog kun muligt at overføre med SEPA/SWIFT-overførsler til denne konto.
Opret dig hos Revolut gennem dette link. Så støtter du mit arbejde uden at have en krone op af lommen.
Når du har oprettet dig gennem appen, så skal du uploade dit ID. Det skal du pga. krav fra iht. hvidvaskningsloven, så det er ikke et trin, du kan hoppe over.
Du modtager dit første kort gratis med det samme. I appen får du et virtuelt debetkort, som du kan bruge online ligesom dit almindelige fysiske kort. Hvis du vil have et fysisk kort, så kan du bestille det for 5 €, som svarer til forsendelsen. Revolut kører dog tit kampagner, hvor du har mulighed for at bestille et fysisk kort helt gratis. Såfremt denne kampagne er aktuel, så kan du finde den gennem dette link.
Ligeledes betaler du ikke årsgebyr for dit kort eller konto. Derudover kan du kvit og frit lave SEPA-overførsler, og du har også mulighed for at overføre gratis (og uden ventetid) til andre brugere af Revolut.
Indtil videre har de samlet over 7 millioner brugere og håndteret 350 millioner transaktioner på tværs af deres markeder.
Hvordan indsætter jeg penge?
Du indsætter penge på din Revolut-kort gennem deres Top-up-funktion. Her har du mulighed for at indsætte penge med dit almindelige betalingskort. Pengene går således direkte ind på kontoen, så du har mulighed for at bruge dem med det samme.
Du kan også overføre med en almindelig bankoverførsel. Det foregår dog som en SWIFT/SEPA-overførsel til din personlige euro-konto hos Revolut, hvilket typisk vil være forbundet med gebyrer. Dette gebyr kan du undgå ved at indbetale med dit betalingskort. Du vil også opleve op til 2-3 dages ventetid med en bankoverførsel.
Fordele ved Revolut
Fordelene herunder tager udgangspunkt i den gratis version af Revolut.
- Gratis bankkonti i over 30 valutaer
- Gratis IBAN-konto til Euro
- Brug penge i over 150+ valutaer uden valutatillæg (op til 40.000 kr om måneden)
- Veksl gratis mellem over 30 valutaer (op til 40.000 kr om måneden)
- Hæv gratis op til 1.500 kr om måneden
Efterfølgende koster veksling 0,5 % over de 40.000. Hæver du over 1.500 kr koster det 2 % af beløbet herefter. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke får nogen advarsel, inden du går over denne grænse.
Herunder har jeg listet de fordele, som jeg mener er relevante at have med fra betalingsprodukterne. Vil du se hele listen, så kan du se den på Revoluts side her.
Premium – 60 kr om måneden
- Hæv op til 3.000 kr om måneden
- Engangs virtuelle kort – kortet destrueres efterfølgende, så der ikke kan trækkes flere penge.
- Veksl til 5 kryptovalutaer
- Premium kort design
Metal – 110 kroner om måneden
- Hæv op til 4.500 kr om måneden
- Eksklusivt kort design
- 0,1 % cashback i EU og 1 % udenfor EU
Revolut og crowdlending
Revolut og crowdlending er en fantastisk kombination. Du har mulighed for at spare en masse gebyrer, mens du stadig kan overføre til diverse platforme.
Du har ligeledes mulighed for at trække penge tilbage til Revolut-konto fra den pågældende platform, så slipper for at have dem igennem din egen bank. På den måde kan du spare gebyrer, hvis du bare ønsker at flytte pengene til en ny platform.
Revolut giver dig også mulighed for at gemme de konti, du overfører til. Du behøves altså ikke at taste dine informationer ind hver gang, du overfører. Du skal dog tilføje din reference-kode til din platform hver gang, da de ikke giver mulighed for at huske dette for dig.
Bemærk, at hvis du gør dette ofte, så skal du være opmærksom på grænsen på 40.000 kr, da du hurtigt kan komme herop, såfremt du overfører større beløb.
Sikkerhed
Når det handler om vores penge, så er det klart, at vi er mere påpasselige. Revolut har derfor en masse fine sikkerhedsforanstaltninger i deres app, som er til at for at beskytte os.
Først og fremmest har du mulighed for at fryse dit kort. Du kan ligeledes sætte en fast månedligt grænse for, hvor meget du må bruge igennem kortet.
Du har også mulighed for at benytte dig af områdebaseret sikkerhed. Her giver du Revolut lov til at holde øje med din lokation, så de kan afbryde transaktionen, hvis den foregår, mens telefonen ikke er i nærheden.
Ligeledes har du mulighed for at slå din magnetstribe fra, slå din kontaktløse funktion fra, hævninger fra pengeautomat og til sidst også online-transaktioner. Det gør det meget nemmere at forebygge eventuelt svindel, da du har mulighed for at slå diverse funktioner på kortet fra.
Min vurdering
Jeg er super glad for Revolut. Jeg benytter den ofte til ind- og udbetalinger fra diverse udenlandske platforme. Ligeledes har jeg haft stor glæde af at kunne tage det med, når jeg har været i udlandet. På den måde har jeg sikret mig, at jeg ikke kommer hjem med en stor regning på gebyrer fra min bank.
Jeg benytter dog primært appen til at overføre penge til crowdlending-platforme. I tidernes morgen valgte jeg at købe Revolut Premium, hvilket jeg – set i bakspejlet – ikke skulle have gjort.
Jeg læste ikke tingene med småt, og derved overså jeg, at man binder sig til 12 måneder af gangen. Jeg havde desuden også planer om at bruge kortet meget mere end jeg har gjort hidtil.
Mit behov kan sagtens opfyldes af den gratis version, da du jo netop har 40.000 kr at veksle med. De beløb kommer jeg ikke i nærheden af foreløbigt med mine investeringer i crowdlending. Skal jeg til udlandet, så er det heller ikke et beløb, jeg kommer op i nærheden af.
Overvejer du at prøve Revolut af, og kunne du bruge denne artikel? Opret dig gennem dette link, så støtter du min side uden, at det koster dig en krone.
Ofte stillede spørgsmål
Er Revolut dækket af indskydergarantifonden?
Kan man bruge sit Revolut-kort på MobilePay?
Dette indlæg er udarbejdet med støtte fra Mininvestering.dk
Hej Frederik
Jeg har lige modtaget premium og standard kort. Men er allerede irriteret over,at det er stort set umuligt,at få telefonisk kontakt til en dansk support. Chat i app er ligeledes heller ikke personlig kontakt,hvor man rent faktisk kan få svar på div spørgsmål fra et menneske.
Ved du om dette er muligt,da søgt forgæves
Mvh
Tina
Hej Tina,
Dansk support skal du desværre lede langt efter. Revolut er endnu ikke så store, at de har danske medarbejdere ansat.
Du kan fange chatten, hvis du trykker på Dashboard, og så efterfølgende den lille taleboble oppe i højre hjørne. Lidt nede på siden kan du finde New chat, hvor du kan starte en samtale.
Bedste hilsner
Frederik
Jeg har en del penge stående på min revolut konto fra køb og salg af krypto valuta.
Hvordan får jeg dem/ overført til min danske bank konto?
Når jeg prøver får jeg kun valgmulighed for at taske Iban nr, altså udlandske overførsler?
Hej Jakob,
Du har desværre ikke mulighed for at overføre på andre metoder end ved at indtaste IBAN og BIC. Her bør du undersøge med din bank, hvad der er af omkostninger forbundet med dette.
En alternativ metode kunne være at bestille et Revolut-kort, hvor du kan bruge det i dagligdagen i stedet for dit almindelige kort. Det er også en mulighed at oprette kortet på Mobilepay, og så bruge denne som mellemmand til at overføre til din konto.
Vær dog opmærksom på, at du med stor sandsynlighed skal redegøre for disse penge hos din bank, hvis der er tale om et større beløb.
Bedste hilsner
Frederik
Hvordan opretter du revolutkortet på MobilePay?
Hej Jens,
Det gør du som et helt almindeligt kort. Under Kort i Revolut-appen, der kan du finde dine betalingsoplysnigner, som du har mulighed for at taste ind i MobilePay.
Bedste hilsner
Frederik
Hej jacob
hvordan gør jeg det med mobilepay som mellemmand?
bh Sophie
Hej Frederik.
Tak for en rigtig god side med massere af guldkorn 🙂
Jeg blev inspireret på crowdlending og har nu oprettet og indsat 5000 kr på min Revolt konto. Jeg har også oprettet en Mintos konto.
Jeg har derefter vekslet de 5000 kr til euro via Revolt (veksler jeg tilbage til kr igen ender jeg med 4996 kr og således er tabet kun 4 kr!!) – Er i tvivl om jeg behøver dette step eller om jeg bare kan overføre i DKK til Mintos?
næste step kan jeg ikke finde ud af og det er hvordan jeg får overført mine penge fra Revolt til Mintos?
Hej igen Frederik.
Jeg skrev i går, men har fundet ud af hvordan man overfører penge fra Revolut til mintos.
Du kan derfor se bort fra den post jeg sendte i går.
Til gengæld vil jeg gerne dele her på siden hvordan man gør, da jeg kan se at andre har haft samme spørgsmål 🙂
For at overføre penge fra Revolut til Mintos anbefaler jeg disse sider:
https://firelife.dk/saadan-overfoeres-fra-revolut-til-mintos/#comment-78 (Dansk forklaring som er klart den bedste)
https://www.youtube.com/watch?v=qrhr8hJt6nY (kun som visuel beskrivelse, da det er på russisk el lign)
VIgtig detalje: For at tilføje dit Mintos account ID på din Revolut transfer, skal du klikke på teksten lige under det beløb du vil til at sende. Der er ingen knap der fortæller dig at du kan tilføje tekst – MEN hvis du kigger på billedet på den danske forklaring er det den tekst der er markeret med en blå pil (og ender på 15) som du kan klikke på og skrive din egen ID.
Tak for en fantastisk side.
Hej Rasmus,
Godt at høre, at du fik løst problemerne.
Bedste hilsner
Frederik
Hej Frederik,
Ved du om man kan bruge en Revolut konto som sin lønkonto og herfra distribuere pengene rundt til e.g egen banks budgetkonto, madkonto mm? Og i så fald hvor stort et beløb ville man kunne overføre til egen bankkonto?
Hej Tim,
Du har ikke mulighed for at benytte Revolut som en lønkonto. Det kan du dog med Lunar, som fungerer lidt i samme stil.
Bedste hilsner
Frederik