Hvad er den bedste investeringsplatform i 2025?

Foto af Frederik Askov StormFrederik Askov StormIkon for dato

Er du ny til investering, kan det være svært at overskue, hvilken investeringsplatform der er den rette for dig. Det afhænger af dit behov, og derfor er der ikke et entydigt svar.

I denne artikel vil jeg gennemgå, hvad en god platform er, hvilken investeringsplatform du bør vælge, og hvad der er den bedste. Det vil jeg gøre ud fra nogle generelle betragtninger, som du selv kan vurdere ud fra.

Hvad er en god investeringsplatform?

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig: Hvad er en god investeringsplatform?

Som du måske havde forventet, er svaret desværre ikke entydigt. Hvis du er ny inden for investering, kan jeg sagtens forstå, at det er uoverskueligt at komme i gang ned. Først og fremmest handler det om, at du skal finde ud af, hvilke behov du har.

Overordnet set er det følgende punkter, der vil have indflydelse på dit valg af investeringsplatform:

  • Design og funktionalitet
  • Omkostninger og gebyrer
  • Adgang til aktie app
  • Udbud af produkter – markeder og aktivklasser
  • Indberetning til SKAT

Når man vælger en ny platform, er det klart, at der er nogle elementer, der vægter højere end andre. Et af de punkter, som jeg vægter meget højt, er indberetning til SKAT.

Automatisk indberetning til SKAT er essentielt i dit valg af investeringsplatform.

Derfor finder du ikke platforme såsom eToro, Plus500 eller Capital.com i denne artikel, da de ikke indberetter automatisk til SKAT. Det er platforme, der har lavere omkostninger end de danske platforme. Dog er tidsforbruget i forbindelse med manuel indberetning til SKAT ikke uvæsentligt, og derfor vil jeg klart anbefale, at du vælger en dansk platform.

Hvilke af de andre punkter der er vigtige for dig, må du afgøre. Lidt længere nede vil jeg dog forsøge at komme med nogle generelle betragtninger, som du måske kan bruge.

Omkostninger og gebyrer spiller også en stor rolle, og det vil få mit primære fokus i denne artikel.

Gebyrer

Når du skal vælge platform til aktiehandel, er det vigtigt at have styr på alle omkostningerne. Foruden kurtage bør du være opmærksom på valutagebyrer, depotgebyr og andre skjulte omkostninger.

Ved langsigtet investering kan disse omkostninger over tid have stor betydning for dit samlede afkast. I de næste afsnit gennemgår jeg omkostningerne for de forskellige platforme, så du kan sammenligne dem.

Sammenligning af kurtage

Kurtage er den omkostning, som du betaler, når du køber eller sælger et værdipapir. Som privat investor handler du ofte ikke for så store beløb, og omkostninger kan derfor godt have en stor indflydelse på ens afkast.

Køber du aktier for 1.000 kr. med en minimumskurtage på 29 DKK, vil du skulle have et afkast på 2,9 procent, før din investering går i nul.

Nedenfor har jeg lavet en sammenligning, der omfatter de to største investeringsplatforme i Danmark – Saxo Bank og Nordnet – sammen med den nye spiller på markedet, Endavu. Herudover indgår Danske Bank, Nordea og Sydbank, så du kan se, hvordan de traditionelle banker klarer sig.

KurtageSaxo BankNordnetEndavuNordeaSydbankDanske Bank
Danske aktier10 DKK
0,08 %
25 DKK
0,10 %
8 DKK
0,01 %
29 DKK
0,10 %
29 DKK
0,10 %
29 DKK
0,15 %
Svenske aktier10 SEK
0,08 %
25 DKK
0,10 %
10 SEK
0,01 %
29 DKK
0,10 %
29 DKK
0,10 %
29 DKK
0,15 %
Norske aktier10 NOK
0,08 %
25 DKK
0,10 %
10 NOK
0,01 %
29 DKK
0,10 %
29 DKK
0,10 %
29 DKK
0,15 %
Amerikanske aktier1 USD
0,08 %
25 DKK
0,15 %
0 USD
0 %
29 DKK
0,20 %
29 DKK
0,20 %
29 DKK
0,20 %
Canadiske aktier5 CAD
0,08 %*
25 DKK
0,15 %
4 CAD
0,01 %
29 DKK
0,20 %
N/A29 DKK
0,20 %
Finske aktier3 EUR
0,08 %
29 DKK
0,10 %
N/A29 DKK
0,10 %
29 DKK
0,10 %
29 DKK
0,15 %
Tyske aktier3 EUR
0,08 %
25 DKK
0,15 %
2 EUR
0,01 %
29 DKK
0,20 %
29 DKK
0,20 %
29 DKK
0,20 %
Britiske aktier3 GBP
0,08 %
25 DKK
0,15 %
2,5 GBP
0,01 %
29 DKK
0,20 %
29 DKK
0,2 %
29 DKK
0,20 %

* Dette gør sig gældende, hvis du handler på Toronto Stock Exchange (TSE). Handler du på TSX Venture Exchange (TSX) er kurtagen 0,015 CAD pr. aktie med et minimum på 5 CAD og et maksimum på 25 CAD.

I tabellen har jeg markeret med fed, hvor du finder den billigste kurtage. Det generelle billede er, at Endavu og Saxo Bank er de to billigste platforme på markedet. Nordnet er dog også ganske konkurrencedygtig.

SaxoInvestor
Start din investering i dag
1 Laveste kurtage i Danmark – fra kun 10 DKK pr. handel
2 Adgang til markeder verden over – invester globalt på 30+ børser
3 Automatisk indberetning til SKAT – spar tid og besvær med skatten
Opret gratis konto →

Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.

I tabellen vil du også lægge mærke til, at de tre traditionelle banker – Danske Bank, Sydbank og Nordea – faktisk er ret konkurrencedygtige på kurtage. Fælles for alle tre platforme er, at de har depotgebyrer, hvilket har en markant betydning for omkostninger. Den sammenligning kan du se længere nede.

Du vil også bemærke, at Nordea faktisk er ret konkurrencedygtig. Her bør du dog være opmærksom på, at de har et årsgebyr på 0,16 procent (+ moms) af gennemsnitskursværdien på dine udlandske aktier. Det betyder, at hvis du har 100.000 kr. stående i udenlandske aktier, skal du betale 160 kr. (+ moms) om året for dit depot.

Sammenligning af valutagebyrer

Handler du mange udenlandske aktier, vil omkostningerne til valutaveksling også være en stor post. Valutaveksling sker, når du køber en aktie i en valuta, der er forskellig fra den valuta, dine midler er i på kontoen. Handler du for eksempel aktier i USD, men har dine midler i DKK, skal du betale et valutagebyr.

Der er forskel på automatisk og manuel veksling. Ved automatisk veksling veksles dine penge automatisk, når du køber aktien. Ved manuel veksling overfører du først selv penge til en separat valutakonto i den ønskede valuta, og handler derefter aktien derfra. Nogle platforme tilbyder lavere gebyrer ved manuel veksling.

ValutagebyrManueltAutomatisk
Saxo Bank0,25 %0,25 %
Nordnet0,15 %0,25 %
EndavuN/A0,07 %
Nordea0,25 %0,25 %
Sydbank*Fast beløbFast beløb
Danske Bank0,40-0,65 %0,40-0,65 %

* Sydbank tager et fast beløb fremfor en procentsats. Omregnet svinger det mellem 0,27 og 0,44 % alt afhængig af hvilken valuta, du handler i. Du kan finde satserne her.

Som det fremgår af tabellen, varierer gebyret for valutaveksling meget. Endavu er den billigste, efterfulgt af Nordnets manuelle veksling. Herefter ligger Nordnets automatiske veksling, Saxo Bank og Nordea.

Hos Endavu skal du være opmærksom på, at de ikke tilbyder valutakonto. Det betyder derfor, at du vil være tvunget til at veksle tilbage til DKK, hvis du modtager udbytte eller sælger dine aktier.

Andre gebyrer

Ud over kurtage og valutagebyrer kan der også være depotgebyrer og andre omkostninger. Et depotgebyr er en løbende omkostning for at opbevare dine værdipapirer på platformen.

Danske Bank har et opbevaringsgebyr på 0,15 procent plus moms af kursværdien på udenlandske aktier. Dette gælder dog ikke for aktiesparekontoen. Sydbank tager depotgebyrer på mellem 0,75 og 1,25 procent af kursværdien, mens Nordea har depotgebyrer på 0,16 procent plus moms for udenlandske værdipapirer.

Nordnet, Saxo Bank og Endavu har ingen depotgebyrer. Det generelle billede er, at de almindelige banker er væsentlig dyrere end de dedikerede investeringsplatforme. Over tid kan disse løbende gebyrer spise en stor del af dit afkast, og de bør derfor veje tungt i dit valg af platform.

Udbud af produkter

Nogle platforme fokuserer primært på aktier og ETF’er, mens andre også giver adgang til optioner, investeringsforeninger, obligationer og kryptovaluta. Derudover er der forskel på, hvor mange børser og markeder du kan handle på.

Baseret på omkostningerne ovenfor er det tydeligt, at Danske Bank, Sydbank og Nordea har væsentlig højere gebyrer end de dedikerede investeringsplatforme. Selvom de tilbyder et fint udvalg af produkter, vil de løbende omkostninger over tid gøre dem uattraktive for de fleste investorer. Derfor vil jeg i resten af artiklen fokusere på Nordnet, Saxo Bank og Endavu, som alle tilbyder konkurrencedygtige priser.

  • Aktiesparekonto: Nordnet og Saxo Bank tilbyder begge aktiesparekonto. Saxo Bank har det bredeste udvalg af værdipapirer på aktiesparekontoen. Endavu tilbyder ikke denne mulighed.
  • Pensionsdepot: Nordnet er den eneste af de tre, der tilbyder pensionsdepot. Ønsker du at spare op til pension gennem aktier, er Nordnet derfor den eneste mulighed.
  • Børneopsparing og depot for mindreårig: Nordnet er den eneste af de tre, der tilbyder børneopsparing og depot for mindreårige. Saxo Bank og Endavu tilbyder ikke denne mulighed.
  • Månedsinvestering: Alle tre platforme tilbyder månedsopsparing, hvor du automatisk kan investere i udvalgte fonde og ETF’er. Hos Nordnet og Saxo Bank kan du gøre det kurtagefrit i udvalgte produkter. Udvalget er dog størst hos Nordnet. For Endavu er det kurtagefrit for amerikanske aktier og få ETF’er.
  • Børser og markeder: Saxo Bank og Endavu har adgang til flest internationale børser, herunder markeder i Asien, Sydamerika og Østeuropa. Nordnet har stærkt fokus på de nordiske markeder og de største europæiske og amerikanske børser. Dog tilbyder Endavu ikke handel i danske investeringsforeninger.

Udbuddet af produkter varierer meget på tværs af de tre platforme, men det er klart, at Nordnet har det bredeste udvalg, mens Endavu har det mest mindste. Saxo Bank er også ret begrænset i forhold til Nordnet, da de ikke tilbyder hverken pensionsdepot eller børneopsparing. Til gengæld har Endavu og Saxo Bank adgang til væsentlig flere børser og markeder sammenlignet med Nordnet.

Hvilken investeringsplatform skal du vælge?

Vi har alle forskellige behov, men jeg vil forsøge at komme med nogle generelle betragtninger, som kan guide dig i retning af, hvad der er bedst for dig.

Den overordnede anbefaling er, at du uanset hvad bør finde en dedikeret investeringsplatform fremfor at investere gennem de traditionelle banker. De to mest udbredte i Danmark er Saxo Bank og Nordnet (se min sammenligning), mens Endavu er den nye spiller på markedet.

  • Aktiesparekonto: Skal du bruge en aktiesparekonto, bør valget falde på Saxo Bank, da de har de laveste omkostninger sammenlignet med Nordnet.
  • Børneopsparing: Skal du oprette en børneopsparing, er Nordnet den eneste mulighed. Udover de almindelige banker er Nordnet den eneste platform, der tilbyder denne mulighed.
  • Månedlig investering: Vil du gerne investere månedligt, er Nordnets månedsopsparing det bedste produkt, da de har det største udvalg.
  • Depot for mindreårige: Skal du oprette et depot for en under 18 år, er Nordnet den eneste mulighed.

Aktier, investeringsforeninger og ETF’er

Hvis du gerne vil investere i aktier og ETF’er, er alle tre platforme rigtig gode bud. Omkostninger er lavest hos Endavu, men Saxo Bank har flere områder, hvor de matcher eller er rigtig tæt på samme niveau. Her afhænger dit valg af, hvad der ellers er vigtigt for dig i valget af investeringsplatform.

Vil du investere i danske investeringsforeninger, skal du kigge på Saxo Bank eller Nordnet. Endavu tilbyder ikke handel med danske investeringsforeninger.

Handler du amerikanske aktier, er Endavu dog billigst, da du ikke skal betale kurtage på amerikanske aktier.

Vil du gerne handle nordiske aktier på de mindre børser, bør du tage et kig på Nordnet. Her har de et stort udvalg, hvor de blandt andet har adgang til Spotlight Stockmarket, ML-markedet, Oslo Axess, beQuoted og NGM.

SaxoInvestor
Start din investering i dag
1 Laveste kurtage i Danmark – fra kun 10 DKK pr. handel
2 Adgang til markeder verden over – invester globalt på 30+ børser
3 Automatisk indberetning til SKAT – spar tid og besvær med skatten
Opret gratis konto →

Linket er et reklamelink – men det koster dig ikke ekstra, og du hjælper mig samtidig.

Den bedste investeringsplatform i 2025

Så hvilken platform er den bedste investeringsplatform i 2025?

Hvis vi tager udgangspunkt i de ovenstående betragtninger, er det klart, at valget står mellem tre platforme – Saxo Bank, Nordnet og den nye spiller på markedet, Endavu. Uanset hvilken af dem, du vælger, er du på rette spor.

Anmeldelse af SaxoInvestor

Læs min anmeldelse af Saxo Banks populære platform SaxoInvestor.

Anmeldelse af Nordnet

Læs min anmeldelse af den mest populære platform i Norden.

Det generelle billede er, at hvis du vil handle aktier, er Saxo Bank eller Endavu det rette valg for dig. Vil du gerne handle investeringsforeninger, er Nordnet det bedste valg for dig. Nordnet er også platformen for dig, hvis du gerne vil investere din pension, oprette et depot for mindreårige eller oprette en børneopsparing.

Jeg spreder også selv mine investeringer på tværs af forskellige platforme, så jeg udnytter fordelene ved dem allesammen. Det er der intet i vejen for.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken investeringsplatform skal jeg vælge?

Det afhænger af, hvad du vil investere i og hvilke funktioner du har brug for. Læs artiklen ovenfor, hvor jeg gennemgår fordele og ulemper ved de største platforme, så du kan finde den rette for dig.

Hvor er det bedst at investere sine penge?

De bedste platforme i Danmark er Saxo Bank, Nordnet og Endavu. Valget afhænger af, om du vil handle aktier, investeringsforeninger eller har brug for særlige konti som pensionsdepot eller børneopsparing.

Hvad er den bedste investeringsplatform?

Der er ikke én bedste platform for alle. Saxo Bank eller Endavu er bedst til aktier, mens Nordnet er bedst, hvis du vil investere i investeringsforeninger eller oprette pensionsdepot.

Hvilken investeringsplatform er bedst?

Det afhænger af dit behov. For aktiehandel er Saxo Bank og Endavu billigst, mens Nordnet er bedst til investeringsforeninger, pensionsdepot og børneopsparing.
Foto af Frederik Askov Storm
Forfatter, foredragsholder, bygningskonstruktør og stifter af Ung med penge
Har du et spørgsmål? Stil det her!

Din e-mail vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

3 kommentarer til “Hvad er den bedste investeringsplatform i 2025?
  • Jeg er en gammel boomer på 62 år der aldrig selv har deltaget direkte på nogen form for investeringsplatform. Hvorfor er der tilsyneladende ingen der finder investering så vigtigt at det skal indgå som en helt naturlig del af børnenes dannelse og uddannelse, siden der ikke er hverken lovgivning eller uddannelse på skemaet for børn/unge? Men selvfølgelig kan det være fordi jeg som sagt intet kender til emnet, og kun har købt enkelte aktier gennem banken.

    • Hej Jens

      Ja, det er et godt spørgsmål.

      Jeg gør mit for at få det på landkortet, men jeg kan være i tvivl, om det er for tidligt med folkeskolen. Gymnasiet er mere relevant, men her fanger du ikke alle samtidig med, at det formentlig (for mange) er langt væk. Tendensen er dog i øjeblikket en stigende interesse, så det ser jeg meget positivt på.

      Bedste hilsner
      Frederik