Alle investorer er interesseret i en sikker investering, hvor der ikke er mulighed for at tabe penge. Sandheden er dog desværre, at det kan være svært at finde et sted at placere sin formue eller opsparing, hvor du kan investere uden risiko.
I denne artikel gennemgår jeg, hvad der er af muligheder for at investere uden risiko – hvad der kan kaldes en sikker investering.
Sikker investering i 2024?
Som investor er du altid interesseret i at have dine penge placeret sikkert. Der er ingen af os, der har lyst til at tabe penge, når vi investerer. Desværre er det dog sådan, at det ikke altid kan undgåes.
En ting er helt sikkert. Når du investerer dine penge, så vil der altid være en risiko for, at du kan tabe penge. Det er uundgåeligt. Fandtes der ikke risiko ved investering, så ville der heller ikke være noget afkast. Under normale omstændigheder så vil risiko og potentielt afkast følges ad.
Investering uden risiko
Hvis du gerne vil sikre, at du stort set ingen risiko har, så har du én enkelt mulighed at gøre brug af. Det sikreste sted at placere sine penge er i banken. Før i tiden var det ikke urealistisk, at du kunne tjene gode renter på at have dine penge stående i banken. Sådan er det desværre ikke mere. Grundet det lave rentemiljø, så vil du opleve, at du formentlig kommer til at betale negative renter, hvis du har en større pose penge stående.
I Danmark er bankerne dækket af Indskydergarantifonden, der dækker indskud op til 750.000 kr. Går banken konkurs vil dine penge op til dette beløb være sikret.
Dog er der enkelte banker, der tilbyder en såkaldt højrentekonto. Det er meget begrænset, hvad der er af muligheder, men de findes. Nogle steder kræver det, at du er medlem af en specifik fagforening, mens det andre steder kræver, at du låser pengene i en specifik tidsperiode. Det kan være alt fra 1 måned til 3 års binding.
Selvom jeg ikke vil kategorisere det som investering, så er det en mulighed for at opnå et afkast uden risiko. Et eksempel kunne være Lån & Spar, der giver 3 procent i rente op til 50.000 kr uden binding. Det kræver dog, at du er medlem af deres fagforening, og at du flytter din NemKonto.
En anden mulighed kunne være Lunar, der tilbyder 0,5 procent i rente op til 50.000 kr. uden binding. Det kræver ikke, at du flytter din NemKonto. Du kan læse mere om Lunar her eller læse min anmeldelse af Lunar.
Du kan også benytte dig af MyBanker til sammenligne højrentekonto. Her har du mulighed for at sammenligne opsparingskonto på tværs af binding, rentetype og renteniveau. Du finder deres sammenligner her.
Sikker investering af opsparing
Hvis du gerne vil i gang med investering af opsparing, så har jeg en rigtig god artikel om emnet lige her. Inden du begynder at læse den, så skal du vide, at der ikke findes en måde at investere på, der ikke involverer risiko. Afhængeg af din tidshorisont og risikovillighed, så findes der forskellige typer af investering, som du kan gribe fat i.
Skal du bruge din opsparing inden for en given tidsperiode, så skal det med i dine overvejelser. Har du en tidshorisont på 1 år, så bør du formentlig overveje, om det kan betale sig at investere dem. Afkastet du vil kunne opnå i denne tidsperiode vil være minimal samtidig med, at du pådrager dig en unødig risiko.
Har du derimod en længere tidshorisont på 5-10-20 år, så giver det bestemt mening at overveje investering af ens opsparing. Med en længere tidshorisont har du mulighed for at indhente potentielle tab. Jo længere tidshorisont, jo mere risiko kan du tillade dig.
Et godt råd er altid at gemme en del af sin opsparing, så du altid har til større uforudsete udgifter. Personligt har jeg altid 10.000 kr. stående til uforudsete ting. Hvor stor en del, du skal gemme, afhænger af, hvordan din øvrige økonomi ser ud.
Sikker investering af formue
Har du større formue, så er du formentlig allerede i gang med at investere. Hvis ikke, så skal du vide, at du ikke finder en sikker investering af din formue.
Længere oppe nævner jeg en måde at investere uden risiko. Det fungerer dog ikke, hvis du har en større formue. Her vil du formentlig blive ramt af en øvre grænse for en opsparingskonto. Du kan derfor bruge ovennævnte metode til en opsparingskonto med beløb under 250.000 kr., da det typisk er her, at du finder en øvre grænse.
Investering medfører risiko, så derfor skal du gøre op med dig selv, hvilken risiko du er villig til at pådrage dig. For de fleste mennesker med en længere tidshorisont vil investering i aktier være en god mulighed. Du kan også tage et kig på ejendomsinvestering, der også er meget relevant.