Opdatering af porteføljen – November 2024

Der er sket store fremskridt i lejligheden, og samtidig også nyhed, der kommer til at nedbringe min boligudgift det næste stykke tid. En refinansiering kommer dermed stille og roligt tættere på.

Samtidig er der også blevet tid plads til et par rokeringer i aktieporteføljen, som jeg har planlagt. Derudover er der også et par overvejelser om, hvordan porteføljen skal se ud, når refinansieringen er i mål.

Læs hele min opdatering, hvor du kan blive klogere på, hvad der sker på investeringsfronten, og hvordan det skrider fremad med renoveringen af min lejlighed.

Opdatering: November 2024

Totalværdi

767.063 kr.

+13.140 kr.

Afkast

+1,1 %

+6.399 kr.

Delmål #1

907.143 kr.

85 %

Delmål #1

85 %

Porteføljens udvikling

I januar 2024 satte jeg et mål for 2023 på 800.000 kr. Det vil kræve en forøgelse af porteføljen på 9.500 kr. om måneden. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.

Målsætningen er justeret en del op i forhold til 2023. Jeg skulle gerne ende en refinansiering på min lejlighed medio 2024, hvilket forhåbentlig resulterer i en tilvækst til porteføljen.

Aktivfordeling

Udviklingen de sidste 5 måneder

november 2024oktober 2024september 2024august 2024juni 2024
Kontanter10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr.
Bolig 170.120 kr. 163.379 kr. 156.637 kr. 165.578 kr. 151.603 kr.
Nordnet 195.264 kr. 194.567 kr. 204.196 kr. 196.574 kr. 192.217 kr.
Aktiesparekonto 153.011 kr. 154.663 kr. 155.156 kr. 150.386 kr. 145.601 kr.
Saxo Bank 233.544 kr. 226.236 kr. 223.144 kr. 210.789 kr. 237.219 kr.
Mintos 2.760 kr. 2.761 kr. 2.758 kr. 2.758 kr. 2.753 kr.
Kameo 2.364 kr. 2.317 kr. 2.332 kr. 2.356 kr. 2.297 kr.
Samlet 767.063 kr. 753.923 kr. 754.223 kr. 738.441 kr. 741.690 kr.

Afkast de sidste 5 måneder

november 2024oktober 2024september 2024august 2024juni 2024
Aktier1,1%-1,2%4,4%-0,7%1,6%
Alt. investeringer0,9%-0,2%-0,5%1,3%-0,6%
Samlet1,1%-1,2%4,3%-0,7%1,6%

Indbetalinger

Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, crowdlending eller andet. Pt. gemmer jeg mine midler til den igangværende renovering af min lejlighed, som ikke fremgår af opgørelsen. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.

I denne måned er der ikke tilføjet midler til porteføljen.

Tilføjede midler de sidste 12 måneder

Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.

  • Nordens største børsmægler
  • Nordnets Månedsopsparing
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er

Aktier

En stor del af min portefølje består af aktier. Jeg investerer primært i solide udbytteaktier med fokus på at ramme en fordeling, der matcher verdensindekset MSCI ACWI. Ved siden af har jeg også enkelte større aktier fra verdensindekset for at opnå så bred eksponering som muligt. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.

Landefordeling

Valutafordeling

Afkast

Efter sidste måneds opdatering, hvor porteføljen så den største nedtur i et år, er vi tilbage på sporet i denne måned. For november 2024 lander afkastet på 1,1 procent. Det indhenter ikke helt det tabte fra sidste måned, men vi er godt tilbage på sporet.

I samme periode ser MSCI ACWI et mindre fald på 0,4 procent. Min udvikling er derfor i den modsatte retning af verdensindekset.

Relevante artikler: Aktier for begyndere

Som altid korrigerer jeg dog for udviklingen i den amerikanske dollar, da en væsentlig del af min portefølje er eksponeret mod denne valuta. Da den amerikanske dollar stiger i samme periode, så påvirker det positivt min portefølje med 0,5 procentpoint.

Efter en del måneder, hvor jeg har underperformet, overperformer jeg faktisk verdensindekset for denne periode med 1,0 procentpoint. Det har jeg ikke gjort siden opdateringen for marts 2024, så det er godt at se, at det også kan lade sig gøre.

Det hjælper også på de seneste 6 måneders gennemsnit, hvor jeg i gennemsnit har underperformet verdensindekset med 0,3 procentpoint.

Mine aktiebeholdninger

SelskabTickerSektorLandAntalValuta1 md.Værdi Vægt
3MMMMIndustriUSA5USD0%kr 4.6280,82%
AbbVieABBVSundhedsplejeUSA21USD6%kr 26.8844,76%
Alphabet AGOOGLKommunikationUSA14USD11%kr 19.5543,46%
Altria GroupMOKonsumentvarerUSA22USD-4%kr 8.4591,50%
Apple IncAAPLITUSA12USD13%kr 21.9833,89%
ASML HoldingAMS:ASMLITHolland2EUR8%kr 10.2031,81%
ASSA Abloy ABASSA-BIndustriSverige51SEK0%kr 10.8191,91%
AT&TTKommunikationUSA24USD0%kr 3.9340,70%
Caterpillar IncCATIndustriUSA8USD-5%kr 20.9773,71%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarerUSA13USD1%kr 5.8201,03%
Consol EdisonEDForsyningUSA11USD-7%kr 7.0791,25%
Danske BankDANSKEFinansDanmark53DKK-5%kr 10.6001,88%
Dow IncDOWMaterialerUSA25USD-9%kr 7.1711,27%
EPR PropertiesEPREjendommeUSA30USD-2%kr 9.3971,66%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergiUSA7USD-11%kr 5.3400,94%
IBM Common StockIBMITUSA15USD9%kr 23.8904,23%
Intel CorpINTCITUSA21USD-20%kr 3.0440,54%
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETFIS3NIndeksfond78EURN/Akr 19.2153,40%
iShares Core MSCI World UCITS ETFEUNLIndeksfond22EURN/Akr 17.1093,03%
Johnson & JohnsonJNJSundhedsplejeUSA14USD-6%kr 14.5952,58%
JP MorganETR:CMCFinansUSA13USD-2%kr 22.0313,90%
Leggett PlattLEGForbrugsgoderUSA28USD-18%kr 1.9650,35%
Linde plcFRA:LINMaterialerIrland2EUR-5%kr 6.0131,06%
LVMHEPA:MCForbrugsgoderFrankrig2EUR7%kr 9.3881,66%
McDonaldsMCDForbrugsgoderUSA5USD0%kr 10.4521,85%
MicrosoftMSFTITUSA8USD5%kr 24.9884,42%
Nokian TyresTYRESForbrugsgoderFinland68EUR-4%kr 3.6680,65%
NordeaNDA-DKFinansSverige211DKK-5%kr 16.1712,86%
Novo NordiskCPH:NOVO-BSundhedsplejeDanmark8DKK-17%kr 4.9810,88%
Pepsi CoPEPKonsumentvarerUSA6USD-4%kr 6.5141,15%
SampoSAMPOFinansFinland18EUR-3%kr 5.2360,93%
SamsungLON:BC94ITSydkorea1KRW-7%kr 6.6021,17%
SAP SEETR:SAPITTyskland7EUR9%kr 12.3432,18%
Shell plcLON:SHELEnergiStorbritannien48GBP-7%kr 10.3761,84%
Siemens AGETR:SIEIndustriTyskland11EUR1%kr 15.5092,74%
Sparindex Emerging MarketsSPIEMIKLIndeksfond237DKKN/Akr 34.0696,03%
Sparindex GlobaleSPVIGAKLIndeksfond184DKKN/Akr 33.7185,97%
Sparindex Globale Min. RiskSPIGLAMRIKLIndeksfond133DKKN/Akr 19.7703,50%
Taiwan SemiconductorNYSE:TSMITTaiwan10USD6%kr 14.8812,63%
Texas InstrumentsTXNITUSA5USD-7%kr 6.8231,21%
TotalEnergies SEEPA:TTEEnergiFrankrig12EUR-10%kr 4.6420,82%
ToyotaTMForbrugsgoderJapan8JPY3%kr 10.3601,83%
UnileverUNAKonsumentvarerStorbritannien18EUR1%kr 7.3561,30%
VerizonVZKommunikationUSA45USD-4%kr 12.8982,28%
VisaVFinansUSA6USD3%kr 13.6592,42%

Værdierne er opdateret d. 20. december 2024. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 45 forskellige værdipapirer.

Tabere i denne måned

Der er en god blanding af tabere og vindere i denne måned, men jeg havde ikke regnet med, at de største tabere ville være så markante.

I bunden af listen finder vi Intel, der falder med hele 20 procent. Lidt efter kommer Leggett Platt med et fald på 18 procent, og Novo Nordisk med et fald på 17 procent. Herfra er der heldigvis et stykke ned til de næste på listen.

Vindere i denne måned

Højdespringen i toppen er dog ikke lige så markante sammenlignet med taberne. I toppen af listen finder vi Apple, der stiger med 13 procent, efterfulgt af Alphabet, der stiger med 11 procent.

Handler

Der er ikke foretaget nogen handler for perioden.

OBS: Mine handler skal ikke anses som en anbefaling til at købe eller sælge disse aktier.

Fordeling sammenlignet med MSCI ACWI

Standardafvigelsen bevæger sig en smule i den ønskede retning, med et fald fra 13,2 procent i oktober 2024 til 13,0 i november 2024.

Min fordeling i forhold til MSCI ACWI.

Sektorfordeling

Der er sket større rokeringer i denne måned, hvor flere sektorer har udviklet sig i forskellige retninger. Dermed ser billedet en smule anderledes ud end sidste måned.

Fælles er dog stadig, at forbrugsgoder er den sektor, der kræver en markant investering for at komme i mål. Forsyningssektoren er også undereksponeret, men her er det ikke et ret stort beløb, der skal til for at komme i mål.

I den anden ende af skalaen er konsumentvarer, sundhedspleje og kommunikation overeksponeret. Til næste opdatering forventer jeg at regulere dette. Blandt andet kigger jeg på at skille mig af med Nokian Tyres, Altria Group og en del af mine aktier i AbbVie.

Førstnævnte er af skattemæssige årsager, da aktien pt. fylder en meget lille del af porteføljen, men med en stor skattemæssig værdi. Det kan jeg se en idé i at realisere, så det kan trækkes fra i mine andre gevinster samt udbytte.

Altria Group skyldes en blanding af to overvejelser. Jeg vil gerne omfordele nogle midler, så min fordeling bliver bedre. Her er det en mulighed, fordi jeg er overeksponeret i sektoren for konsumentvarer, hvor aktien er placeret. Dernæst er det også tiltalende for mig at komme væk med aktien, når man tager deres forretning i betragtning.

Årsagen til, at AbbVie tåler en reduktion er grundet en markant stigning, som jeg har haft i aktien. Siden jeg købte den er den fordoblet, og den fylder derfor en væsentlig større andel af porteføljen, end den var tiltænkt. Det er selvfølgelig positivt, men det trænger også en reduktion. Pt. er AbbVie den største enkelte aktie i min portefølje.

Ovenstående sikrer dermed flere ting. Til dels kommer jeg ud af ovenstående handler med et skattemæssigt fradrag, der kan bruges til min udbytteskat. Dernæst giver det mig mulighed for at flytte midler til sektorer, der trænger mere. Som tidligere nævnt vil jeg gerne sikre, at jeg også er eksponeret mod de helt store aktier i verdensindekset.

Af den årsag kommer jeg kigge efter aktier, hvor jeg kan få en kombination af stor markedsværdi samt sektorer, der passer ind i min portefølje. Det tæller aktier som NVIDIA, Meta og Broadcom, der dog ikke falder ind under sektorer, der passer ind.

Til gengæld har vi aktier som Amazon og Tesla, der både repræsenterer sektorer, som jeg er undereksponeret i og en stor markedsværdi. Det er derfor to aktier, som jeg formentlig vil kigge i retning af, når jeg skal omfordele mine midler. Til sammen repræsenterer de 4,3 procent af verdensindekset, så de er bestemt væsentlige at have med i porteføljen.

Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Udbytter

I november 2024 har jeg modtaget udbytte fra 9 forskellige aktier. Til sammenligning med november 2023 er det et fald på tre selskaber. Siden er Dow, IBM, Nokian Tyres og Samsung er faldet fra. De forventes dog at indgå i opdateringen for december 2024.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 13.499 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.125 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat i, reelt set kan arbejde 7,50 timer mindre om måneden.

Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytte procent efter skat på 2,39 procent set over de sidste 12 måneder.

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.

  • AbbVie: 196 DKK
  • Apple Inc: 18 DKK
  • ASML Holding: 19 DKK
  • ASSA Abloy AB: 75 DKK
  • AT&T: 39 DKK
  • Caterpillar Inc: 68 DKK
  • EPR Properties: 51 DKK
  • Texas Instruments: 41 DKK
  • Verizon: 179 DKK

Samlet: 686 DKK

Udbytte de sidste 12 måneder

Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.

  • Gratis investeringsplan
  • Frie midler, pension og virksomhed
  • Automatisk investering

Bolig

I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden får en totalrenovering, mens jeg af økonomiske hensyn bor i lejligheden.

Efter endt renovering er mulighederne mange, og der er både salg og delvis udlejning i tankerne. Hvad jeg kommer til at gøre afhænger i høj grad af, hvor jeg er henne i min livssituation til den tid.

Tidsplanen for afslutning af renoveringen er ultimo 2023 marts 2024.

For en gangs skyld er der faktisk sket forholdsvis store fremskridt i lejligheden. Hemseværelset er stort set ved at være klar. Gulvet er blevet lagt, fodpaneler er kommet på, og der er blevet malet i vindueslysningen. Der mangler stadig en løsning omkring trappen ned til kælderen samt lidt småting, mens der også mangler at blive monteret facadebeklædning udvendigt.

Derudover er der også sket fremskridt i kælderen, hvor jeg er kommet i gang med at pudse mine kældervægge. Murstensvæggene i kælderen kommer til at stå rå, mens de resterende bliver pudset op. Det har været nødvendigt at fjerne pudsen, da der har været malet med en diffusionslukket maling.

Flere steder har der også været pudset op med en stærk cementmørtel, som også har lukket af for fugt. Det har medført, at pudsen var blevet løst flere steder. Pudsen ryger derfor af, og der bliver pudset op med kalkmørtel, der giver væggene lov til at ånde. Sammen med radiatoren, der er flyttet ned i kælderen, så skulle det gerne give mulighed for øget brug af kælderen. Den er ikke tiltænkt som beboelse, men at det kan bruges som opbevaring.

Den primære årsag til, at der er sat skub i tingene er, at det er blevet nødvendigt at have hemseværelset klar til nytår. Her flytter en af mine gode venner ind, da han står mellem to boliger grundet et hussalg. Det medfører et tilskud til huslejen samtidig med, at der er en ekstra hånd til arbejde en gang i mellem.

Alt taget i betragtning ser det ikke alt for urealistisk ud med en forventet refinansering ultimo januar 2025. De næste store opgaver er pudsning af vægge i kælder, trække strøm i kælderen samt udvendig facadebeklædning ved det nye vinduesparti.

Alternative investeringer

En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Til dels risikospreder jeg mine investeringer yderligere, og så vil jeg også gerne udforske og blive klogere på andre typer af investering.

Crowdlending

Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.

I tabellen herunder kan du se mit afkast på crowdlending i min portefølje for de sidste fem måneder.

november 2024oktober 2024september 2024august 2024juni 2024
Mintos0,0%0,1%0,0%0,2%0,1%
Kameo2,0%-0,6%-1,0%2,6%-1,3%
Samlet0,9%-0,2%-0,5%1,3%-0,6%

Mintos

Afkastet er forsat ikke-eksisterende på Mintos. De fleste af mine lån er låst, men der er dog blevet frigivet omkring 50 EUR. Det medvirker også, at afkastet ikke er højere, da jeg som bekendt ikke investerer i nye lån.

Kameo

Jeg er stort set fuldt investeret på Kameo, og det begynder stille og roligt at vise sig i afkastet. Den svenske krone har ikke rykket sig det store i perioden. Umiddelbart skal årsagen til det høje afkast findes i, at der er flere tilbagebetalinger, der er faldet samtidigt.

  • Dansk crowdlending-platform
  • God track-record
  • Populær platform

Kryptovaluta

Jeg har tidligere investeret i kryptovaluta, men det er pt. sat på pause, og alle mine midler er trukket ud.

  • Stort udvalg af kryptovaluta
  • Nem og simpel platform
  • Jeg anbefaler

Nyt på bloggen

Alt min tilgængelige fritid bliver prioriteret på renovering af lejligheden, så derfor er der heller ikke noget nyt på bloggen i denne måned.

Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.

Personlig udvikling

Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.

Der er rigtig mange bolde i luften for tiden med både travlhed på jobbet, lejligheden og på den personlige front. Det sidste stykke tid er dagene blevet udnyttet optimalt, og jeg får rigtig mange ting fra hånden. Mine målsætninger om at benytte Pomodoro-teknikken samt daglig meditation er gået rigtig godt. Begge dele har også været en grundsten i, at jeg lykkedes for tiden med min travle hverdag.

Jeg vil stadig gerne være bedre til at lytte til podcasts fremfor musik, men det er ikke lykkedes mig at implementere endnu.

Bøger

Læsning er en af de vaner, som jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har et mål om at læse minimum 30 minutter om dagen, som jeg stille og roligt bygger mine vaner henimod.

I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.

Læsning har ikke været en prioriteret i denne måned.

Afrunding

For en gangs skyld sker der dermed en del på boligfronten, hvilket er meget tilfredsstillende. Det har været nogle lange dage, men der er kommet nogle gode ryk, så jeg kommer tættere på målet. Samtidig kommer min boligudgift også til at falde markant i de næste par måneder.

Den kommende refinansiering har også sat tanker i gang i forhold til, hvordan jeg vil investere mine penge fremadrettet. Jeg vil gerne have styr på min investeringsstrategi inden refinansieringen, så jeg har en klar plan.

Det bliver jeg forhåbentlig klog på over den næste periode. Jeg har en forventning om, at det kommer til at omfatte en blanding af min ejerbolig, udbytteaktier, indeksfonde samt alternative investeringer. De alternative investeringer vil forventeligt være crowdlending og kryptovaluta – måske 5-10 % af den samlede portefølje. Samtidig skal jeg også have forberedt et delmål #2, da jeg forventer at være i mål med delmål #1 efter refinansieringen.

Det er dermed en spændende tid, jeg går i møde, og jeg er spændt på at se, hvor det lander henne.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *