Opdatering af porteføljen – August 2023

Efter en begivenhedsrig sidste måned, så er der kommet mere ro på tingene i august. For porteføljen sker der en lille negativ udvikling, der dog grænser til at være neutral. Porteføljen tager dog et skridt i den rigtige retning grundet afbetaling på mit boliglån.

På renoveringsfronten er jeg nu flyttet fra min stue ind i mit soveværelse. Det er en ganske fin milepæl, hvor jeg nu bor i et mere eller mindre færdigt værelse. Samtidig er der sket en del i min stue, hvor jeg er kommet et godt stykke.

Læs hele min opdatering, hvor du kan blive klogere på, hvad der sker på investeringsfronten, og hvordan det skrider fremad med renoveringen af min lejlighed.

Opdatering: August 2023

Totalværdi

654.140 kr.

+7.422 kr.

Afkast

-0,1 %

-623 kr.

Delmål #1

907.143 kr.

72 %

Delmål #1

72 %

Porteføljens udvikling

I januar 2023 satte jeg et mål for 2023 på 680.000 kr. Det vil kræve en forøgelse af porteføljen på 5.000 kr. om måneden. Den stiplede blå streg på grafen indikerer, hvor jeg er i forhold til denne målsætning.

Målsætningen er justeret en del ned i forhold til 2022, da jeg prioriterer mine midler til renoveringen af min lejlighed. Jeg håber, at der bliver plads til investering senere på året, men det vil tiden vise.

Aktivfordeling

Udviklingen de sidste 5 måneder

september 2023august 2023juli 2023juni 2023maj 2023
Kontanter 10.000 kr. 10.000 kr. 10.000 kr.10.000 kr.10.000 kr.
Bolig 136.271 kr. 145.078 kr. 137.033 kr. 131.110 kr.138.855 kr.
Nordnet 167.692 kr. 169.274 kr. 168.472 kr. 159.558 kr. 158.321 kr.
Aktiesparekonto 132.985 kr. 134.247 kr. 135.318 kr. 135.611 kr. 134.011 kr.
Saxo Bank 185.101 kr. 187.757 kr. 188.301 kr. 186.768 kr. 183.546 kr.
Mintos 5.618 kr. 5.640 kr. 5.432 kr. 5.296 kr. 5.292 kr.
Kameo 2.189 kr. 2.144 kr. 2.162 kr. 2.133 kr. 2.150 kr.
Samlet 639.856 kr. 654.140 kr. 646.718 kr. 630.476 kr. 632.175 kr.

Afkast de sidste 5 måneder

august 2023juli 2023juni 2023maj 2023april 2023
Aktier-0,2 %1,3%1,3 %3,4%-1,0%
Alt. investeringer2,5 %2,2%-0,2 %0,3%-24,6%
Samlet0,1 %1,3%1,2 %2,3%-1,4%

Indbetalinger

Jeg indbetaler hver måned penge til min portefølje, som investerer i aktier, crowdlending eller andet. Pt. gemmer jeg mine midler til den igangværende renovering af min lejlighed, som ikke fremgår af opgørelsen. Min primære indtægt kommer fra mit fuldtidsjob som bygningskonstruktør.

Kontantbehovet spidser til i den igangværende renovering, og derfor var sidste måned også blot et engangstilfælde. Jeg havde håbet, at jeg kunne finde plads til at sætte lidt småbeløb af hist og pist, men det må jeg nok konkludere ikke bliver en mulighed de næste par måneder.

Heldigvis sker der små løbende indbetalinger gennem afbetaling af mit lån, selvom det dog ikke fremgår af nedenstående opgørelse. Det er i stedet placeret under boligposten.

Tilføjede midler de sidste 12 måneder

Den orange linje indikerer de løbende indbetalinger til mine investeringer, mens den blå linje viser 12 måneders glidende gennemsnit af mine indbetalinger.

  • Nordens største børsmægler
  • Nordnets Månedsopsparing
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er

Aktier

Størstedelen af min portefølje består af aktier. Jeg investerer primært i solide udbytteaktier med fokus på at ramme en fordeling, der matcher verdensindekset MSCI ACWI. I dette afsnit kan du læse om mit afkast, mine aktiebeholdninger, mine handler og mine generelle overvejelser.

Landefordeling

Valutafordeling

Afkast

Efter et par måneder med positivt afkast, så vender det desværre i august. I denne måned falder min aktieportefølje med 0,2 procent, og det bliver dermed til et mindre negativt afkast.

I samme periode falder verdensindesket MSCI ACWI med 2,6 procent. Jeg overperformer dermed verdensindekset en del i denne måned.

En del af forskellen kan isoleres til en stigende dollarkurs, der påvirker min portefølje positivt med 1,0 procentpoint.

Relevante artikler: Aktier for begyndere

Dermed overperformer jeg med 1,4 procentpoint for perioden. Det skal dog også ses i lyset af, at jeg i sidste måned underperformede med stort set samme forskel, så i det store billede er udviklingen ens set over de sidste to måneder.

Det vidner dog om, at selvom mine udsving er anderledes end MSCI ACWI, så er udviklingen i store træk den samme. Det er dog ikke data, som jeg konkludere på.

Mine aktiebeholdninger

SelskabTickerSektorLandValuta1 md.Værdi Vægt
3MMMMIndustriUSAUSD-3,27%kr 3.6980,76%
AbbVieABBVSundhedsplejeUSAUSD-0,23%kr 21.5254,40%
Altria GroupMOKonsumentvarerUSAUSD-2,37%kr 6.7121,37%
Apple IncAAPLITUSAUSD-3,14%kr 15.7243,21%
ASML HoldingAMS:ASMLITHollandEUR-5,10%kr 9.1181,86%
ASSA Abloy ABASSA-BIndustriSverigeSEK-2,01%kr 7.9311,62%
AT&TTKommunikationUSAUSD2,45%kr 2.4320,50%
Caterpillar IncCATIndustriUSAUSD-0,83%kr 15.8383,24%
Coca-Cola CoKOKonsumentvarerUSAUSD-3,98%kr 5.3331,09%
Consol EdisonEDForsyningUSAUSD-5,35%kr 6.7221,37%
Danske BankDANSKEFinansDanmarkDKK-3,56%kr 8.1731,67%
Dow IncDOWMaterialerUSAUSD-0,88%kr 9.5601,95%
EPR PropertiesEPREjendommeUSAUSD-0,44%kr 9.2981,90%
Exxon Mobil CorporationXOMEnergiUSAUSD6,47%kr 5.4961,12%
IBM Common StockIBMITUSAUSD3,22%kr 15.3483,14%
Intel CorpINTCITUSAUSD2,26%kr 5.3171,09%
iShares Core MSCI Emerging Markets IMI UCITS ETFIS3NIndeksfondEURN/Akr 16.4513,36%
iShares Core MSCI World UCITS ETFEUNLIndeksfondEURN/Akr 12.9362,64%
Johnson & JohnsonJNJSundhedsplejeUSAUSD-3,43%kr 15.7933,23%
JP MorganETR:CMCFinansUSAUSD-4,14%kr 13.2442,71%
Leggett PlattLEGForbrugsgoderUSAUSD-7,40%kr 5.4781,12%
Linde plcFRA:LINMaterialerIrlandEUR1,99%kr 10.7742,20%
LVMHEPA:MCForbrugsgoderFrankrigEUR-6,42%kr 11.5642,36%
McDonaldsMCDForbrugsgoderUSAUSD-3,48%kr 9.7151,98%
MicrosoftMSFTITUSAUSD-2,28%kr 18.1853,72%
Nokian TyresTYRESForbrugsgoderFinlandEUR-7,48%kr 4.0140,82%
NordeaNDA-DKFinansSverigeDKK-0,98%kr 15.9353,26%
Novo NordiskCPH:NOVO-BSundhedsplejeDanmarkDKK18,27%kr 10.4102,13%
Pepsi CoPEPKonsumentvarerUSAUSD-6,16%kr 7.2751,49%
SampoSAMPOFinansFinlandEUR1,34%kr 5.4611,12%
SamsungLON:BC94ITSydkoreaKRW-3,47%kr 9.2261,88%
SAP SEETR:SAPITTysklandEUR3,34%kr 13.3762,73%
Shell plcLON:SHELEnergiStorbritannienGBP4,07%kr 10.2262,09%
Siemens AGETR:SIEIndustriTysklandEUR-8,61%kr 11.2722,30%
Sparindex Emerging MarketsSPIEMIKLIndeksfondDKKN/Akr 29.9096,11%
Sparindex GlobaleSPVIGAKLIndeksfondDKKN/Akr 26.5705,43%
Sparindex Globale Min. RiskSPIGLAMRIKLIndeksfondDKKN/Akr 18.3143,74%
Taiwan SemiconductorNYSE:TSMITTaiwanUSD-5,29%kr 6.4451,32%
Texas InstrumentsTXNITUSAUSD-4,79%kr 5.8731,20%
TotalEnergies SEEPA:TTEEnergiFrankrigEUR7,84%kr 10.5332,15%
ToyotaTMForbrugsgoderJapanJPY0,41%kr 9.5471,95%
TrygTRYGFinansDanmarkDKK-2,28%kr 00,00%
UnileverUNAKonsumentvarerStorbritannienEUR-3,73%kr 11.5672,36%
VerizonVZKommunikationUSAUSD4,28%kr 10.8502,22%
VisaVFinansUSAUSD3,47%kr 10.2962,10%

Værdierne er opdateret d. 1. september 2023. Aktieporteføljen omfatter på nuværende tidspunkt 45 forskellige værdipapirer.

Tabere i denne måned

I denne måde er der selvsagt en del tabere i porteføljen, der trækker ned i porteføljen. Der er dog ikke de helt store udsving, som der ellers har været i nogle af de andre måneder.

Den største taber i august er Siemens, der falder med lige knap 9 procent. Lidt efter kommer Nokian Tyres og Leggett Platt, der begge falder med 7,5 procent. De næste kommer ind med fald på 6 procent i form af LVMH og Pepsi.

Vindere i denne måned

I den modsatte ende af skalaen er der dog en enkelt aktie, der stikker af fra de andre. Det er tilmed også en aktie, der har været den oppe i de danske medier det seneste stykke tid.

I toppen af listen med stor afstand til nummer to finder vi danske Novo Nordisk, der stiger med hele 18 procent for måneden. Det er den nyeste aktie i porteføljen, der selvsagt har fået en fremragende start.

Nummer to på listen er TotalEnergies, der stiger med 8 procent, hvorefter Exxon kommer ind på tredjepladsen med en stigning på 6,5 procent.

Handler

I denne måned er der ikke foretaget nogle handler.

OBS: Mine køb skal ikke anses som en anbefaling til at købe disse aktier. Det er blot til inspiration.

Fordeling sammenlignet med MSCI ACWI

Trods der ikke er foretaget nogle handler, så sker der alligevel en mindre forskydning i porteføljen grundet udviklingen på aktiemarkedet for perioden.

Fra juli 2023 til august 2023 er standardafvigelsen i forhold til MSCI ACWI steget fra 19,3 procent til 21,0 procent.

Min fordeling i forhold til MSCI ACWI.

Sektorfordeling

Selvom man skulle tro, at den positive udvikling i sundhedssektoren ødelægger spredningen, så er billedet generelt det samme. Generelt set så stiger mine positioner med overeksponering, mens mine positioner med undereksponering falder.

Det gør desværre, at udviklingen ikke helt går i den retning, som jeg havde ønsket, men det overlever jeg nok. Jeg ser frem til, at jeg igen kan begynde at tilføje midler til porteføljen, så jeg kan komme tilbage på sporet.

Der er stadig et stykke vej til den korrekte fordeling, men pt. er min store udfordring, at aktiemarkederne ikke helt vil den samme vej som jeg gerne vil. Det er desværre sådan for tiden, at sektorer med overeksponering stiger, mens sektorer med undereksponering falder.

Se eventuelt mere om mine investeringer hos Nordnet på min Shareville-konto. Du kan også se mine udbytte aktier her.

Saxo Bank er en investeringsplatform til aktier, investeringsforeninger og meget andet.
  • Lav kurtage
  • Invester i aktier, fonde og ETF'er
  • Jeg anbefaler

Udbytter

I august 2023 har jeg modtaget udbytte fra 11 forskellige selskaber. Sammenligner jeg med august 2022, så er det samme antal.

Siden sidste år er Cocego Communations og PRO Real Estate solgt fra, mens Novo Nordisk og Unilever er kommet til.

Det er ganske positivt, at det er samme antal selskaber som sidste år, da porteføljen var en del større på dette tidspunkt. Samtidig ser det glidende gennemsnit for 12 måneders udbytte en lille stigning på 3 DKK om måneden.

De sidste 12 måneders udbytte udgør i alt 14.210 DKK efter skat, hvilket er et gennemsnit på 1.184 DKK om måneden. Det betyder, at jeg, med en timeløn på 150 DKK efter skat i, reelt set kan arbejde 7,89 timer mindre om måneden.

Min aktieportefølje har pt. en samlet udbytte procent efter skat på 2,90 procent set over de sidste 12 måneder.

I denne måned har jeg modtaget udbytte fra følgende selskaber. Markeret med fed er de selskaber, hvor jeg har modtaget udbytte for første gang.

  • AbbVie: 189 DKK
  • Apple Inc: 17 DKK
  • ASML Holding: 18 DKK
  • AT&T: 38 DKK
  • Caterpillar Inc: 61 DKK
  • EPR Properties: 48 DKK
  • Novo Nordisk: 35 DKK
  • Samsung: 36 DKK
  • Texas Instruments: 36 DKK
  • Unilever: 105 DKK
  • Verizon: 170 DKK

Samlet: 1.184 DKK

De sidste måneders udbytte ser således ud:

Udbytte de sidste 12 måneder

Udbyttet er efter skat. Den blå streg på grafen indikerer 12 måneders glidende gennemsnit.

  • Gratis investeringsplan
  • Frie midler, pension og virksomhed
  • Automatisk investering

Bolig

I januar 2023 overtog jeg min første ejerbolig i form af en 4-værelses lejlighed i det centrale Odense. Lejligheden får en totalrenovering, mens jeg af økonomiske hensyn bor i lejligheden.

Efter endt renovering er mulighederne mange, og der er både salg og delvis udlejning i tankerne. Hvad jeg kommer til at gøre afhænger i høj grad af, hvor jeg er henne i min livssituation til den tid.

Tidsplanen for afslutning af renoveringen er ultimo 2023.

Efter en begivenhedsrig juli måned, så er det gået en smule mere stille for sig i august. Det betyder dog ikke, at der ikke er sket fremskridt.

Jeg er kommet på plads i mit soveværelse, hvor det nye el er taget i brug. Det er enormt tilfredsstillende at bruge almindelige stikkontakter fremfor de stikdåser, som jeg har været vant til.

Jeg har dog valgt at vente med at slibe mit gulv, da jeg stadig kommer til at rykke en del frem og tilbage, hvorfor det gav mere mening for mig.

På renoveringsfronten har jeg fået sat nyt loft op i min stue. Her har også lavet et lydloft som i de resterende rum, men her er det i form af et lydbøjleloft. Det er ikke helt så effektivt, men det var den bedste løsning grundet størrelsen af rummet.

I stuen er der ligeledes gået en del tid med at få pudset vindueskarme og de gamle dørkarme op, så der er klar til spartling. Der mangler dog fortsat lidt tapet hist og pist som starten af september kommer til at fokusere på.

Jeg har også haft gang i en del tilbud fra henholdsvis VVS, murer og isolatør. VVS har jeg fået tilbud fra, men her var jeg ikke helt tilfreds med dialogen, så jeg har engageret mig med en anden. Her venter jeg på et tilbud som forhåbentlig ser fornuftigt ud, så jeg har styr på det.

Her får jeg tilbud fra en VVS’er, der også selv har en murer ansat, så det bliver en samlet pakke. Det forventer jeg bliver et projekt til oktober eller november, såfremt det ser fornuftigt ud. Jeg sigter efter at kunne holde badeværelset under 100.000 kr., men det er også optimistisk, da jeg flytter alle installationer.

Med henblik på energioptimering afventer jeg en pris på isolering af min etageadskillelse mod opvarmet kælder, som jeg også forventer bliver fornuftigt. Foruden minimering af min varmeregning, så begrænser det også fodkulde og træk, så det glæder jeg mig til.

Jeg har ikke haft den mængde tid til rådighed, som jeg havde håbet på, men renoveringen er heller ikke min øverste prioritet. Min situation fungerer rigtig godt trods jeg blot bor i et enkelt værelse, hvilket også har sat en del tanker i gang om fremtiden.

En ekstra positiv ting for denne måned er, at jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg har et større loftrum til rådighed, som jeg ikke var klar over. Her skal jeg skal have gjort mig nogle tanker omkring, hvad det skal bruges til.

Alternative investeringer

En mindre del af min portefølje er investeret i alternative investeringsklasser. Til dels risikospreder jeg mine investeringer yderligere, og så vil jeg også gerne udforske og blive klogere på andre typer af investering.

Crowdlending

Min portefølje rummer to forskellige platforme inden for crowdlending.

I tabellen herunder kan du se mit afkast på crowdlending i min portefølje for de sidste fem måneder.

august 2023juli 2023juni 2023maj 2023april 2023
Mintos3,8 %2,6 %0,1 %0,6 %-31,6 %
Kameo-0,8 %1,4 %-0,8 %-0,6 %0,3 %
Samlet2,5 %2,2 %-0,2 %0,3 %-24,6 %

Mintos

For anden måned i streg er der en enormt positiv udvikling hos Mintos. Jeg kan endnu engang ikke isolere årsagen, og det giver ikke meget mening for mig.

Umiddelbart fik jeg i sidste måned “bonus”, mens der i denne måned er blevet tilbagebetalt en del lån.

Kameo

Tre ud af de sidste fire måneder på Kameo har været negativt. Det skyldes, at jeg primært er investeret i svenske projekter, og at den svenske krone fortsætter med at falde.

Det kan jeg ikke gøre meget ved, da jeg forsøger at komme med på de danske projekter, når det er muligt. Det lykkedes dog desværre ikke for mig i øjeblikket.

  • Dansk crowdlending-platform
  • God track-record
  • Populær platform

Kryptovaluta

Jeg har tidligere investeret i kryptovaluta, men det er pt. sat på pause, og alle mine midler er trukket ud.

  • Stort udvalg af kryptovaluta
  • Nem og simpel platform
  • Jeg anbefaler

Nyt på bloggen

Alt min tilgængelige fritid bliver prioriteret på renovering af lejligheden, så derfor er der heller ikke noget nyt på bloggen i denne måned.

Har du idéer eller forslag til nyt indhold, så skal du være meget velkommen til at skrive det i en kommentar herunder eller fange mig igennem kontaktformularen her.

Personlig udvikling

Denne del af opdateringen fokuserer ikke på økonomi, men nærmere investering i personlig udvikling samt hvad jeg gør i min dagligdag for at fordre selvudvikling.

Bøger

Læsning er en af de vaner, som jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har et mål om at læse minimum 30 minutter om dagen, som jeg stille og roligt bygger mine vaner henimod.

I denne del af opdateringen deler jeg de bøger, som jeg har læst i den forløbende måned, samt et kort resumé af, hvad bogen handler om, og hvad jeg synes om den.

Jeg har gennemført min første bog i meget lang tid, så jeg kan med glæde bringe det første resumé i meget lang tid.

Flow

“Flow: The Psychology of Optimal Experience” af Mihaly Csikszentmihalyi (link) er en bog, der omhandler begrebet flow. Flow er en tilstand, der opstår, når en person er dybt fokuseret på en opgave eller aktivitet.

Det sker i en balance mellem udfordring og færdighed, hvor man mister følelsen af tid og selvbevidsthed. I sig selv er tilstanden ganske tilfredsstillende.

Det interessante ved bogen er, at der også bliver diskuteret en række måder at arbejde med at bringe mere flow i sit liv. Det handler blandt andet om at finde opgaver, der passer med ens færdighed kombineret med udfordrende mål. Ved at skabe mere flow, så vil det også bidrage til øget tilfredshed og glæde.

Jeg kendte godt konceptet før, at jeg læste bogen, men jeg er bestemt blevet en del klogere på, hvad flow er, og hvordan jeg skal udnytte det mere. Her må jeg konstatere, at fokuseret opmærksomhed er nøglen.

Afrunding

Forhåbentlig bliver de næste par måneder spændende, da en del af arbejdet i lejligheden skal udføres af håndværkere. Det vil gøre, at der sker lidt større fremskridt, end jeg er vant til. Her ser jeg enormt meget frem til færdiggørelsen af mit badeværelse, der er næste store projekt på renoveringsfronten.

Jeg håber, at jeg for næste måned kan blive klar til maling i mit soveværelse samtidig med, at jeg gerne skulle få isoleret min etageadskillelse. Det vil betyde, at jeg kan få gjort mit separate toilet færdigt, så jeg kan få skudt gang i mit soveværelse.


2 kommentarer til “Opdatering af porteføljen – August 2023
  • Hej
    Det er meget interessent at læse dit blog. Jeg håber mange ung kan få inspirationer her fra. Jeg selv uddannet bygningskonstruktør, arbejde jeg mange forskelig områder og virksomheder. Jeg er også bruge min fritid til at kigge på investering. For mig det er lidt for sent fordi snart jeg vil gå på pension.
    Men, men jeg vil anbefale at ung generation til læse dit blog og at få inspiration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *