I Danmark er Saxo Bank, der står bag SaxoInvestor, en af de mest populære platforme til aktiehandel. Hvordan måler de sig op mod en af de hurtigst voksende platforme i form af eToro?
I denne artikel finder du en sammenligning af eToro vs Saxo Bank, hvor du kan blive klogere på, hvilken platform der er den rette for dig.
Oversigt over de to platforme
For at gøre det mere overskueligt, så har jeg lavet en opsummering herunder af de væsentligste punkter, der spiller ind, når du skal vælge din nye investeringsplatform.
Generelt om Saxo Bank
- ➖ Skandinavisk platform
- ✅ Lav minimumskurtage
- ✅ Adgang til aktier, EFT’er m.v.
- ➖ Adgang til kryptovaluta gennem ETF’er
- ✅ Mulighed for demokonto
- ✅ Kæmpe udvalg af aktier
- ✅ Aktiesparekonto
- ✅ Intet hævningsgebyr
- ✅ Automatisk indberetning til SKAT
- ✅ Ingen inaktivitetsgebyr
- ❌ Ingen pension
- ❌ Ikke mulighed for depot til mindreårige
Generelt om eToro
- ➖ Udenlandsk platform
- ✅ Ingen kurtage på aktiehandel
- ✅ Adgang til aktier, ETF’er m.v
- ✅ Adgang til kryptovaluta
- ✅ Mulighed for demokonto
- ❌ Mindre udvalg af aktier
- ❌ Ingen aktiesparekonto
- ❌ Hævningsgebyr på 5 USD
- ❌ Indberetter ikke til SKAT
- ❌ Inaktivitetsgebyr efter 1 år
- ❌ Ingen pension
- ❌ Ikke mulighed for depot til mindreårige
Ønsker du at gå mere i dybden med den enkelt platform, så kan du vælge at læse min anmeldelse af Saxo Bank og min anmeldelse af eToro.
Fordele og ulemper ved eToro
Den udenlandske platform, eToro, har over den seneste årrække fået en enorm brugerbase efter en intensiv markedsføringsstrategi. Platformen tilbyder mulighed for at handle forskellige aktiver som kryptovaluta, forex, indeksfonde, aktier og ETF’er.
Den primære fordel ved platformen er, at du ikke betaler kurtage, når du handler aktier og ETF’er. Kurtage er en omkostning, som du betaler til platformen, når du køber eller sælger.
Du betaler dog stadig omkostninger, såfremt du handler råvarer, valuta eller andre CFD’er. Herudover skal du være opmærksom på, at du ikke kan handle i DKK på platformen. Du kommer derfor til at betale for at veksle din valuta til USD.
Den største ulempe ved eToro er, at platformen ikke indberetter automatisk til SKAT. Selvom det er forholdvist simpelt at indberette sine handler til SKAT manuelt, så er der et stort arbejde i det, hvis du har mange handler.
En anden væsentlig ulempe er, at platformen tager et gebyr for at trække penge ud af platformen. Har du et større beløb, så betyder det ikke så meget, men handler du for mindre beløb, så kan det godt være en omkostning, der fylder en stor del. Samtidig skal du være opmærksom på, at der er et inaktivitetsgebyr på platformen efter 1 år uden aktivitet.
Fordele og ulemper ved Saxo Bank
Saxo Bank, der har investeringsplatformen SaxoInvestor, er en af de mest populære platforme i Danmark. Det er ikke uden grund. Saxo Bank tilbyder mulighed for at investering i et stort udvalg af aktier, ETF’er og indeksfonde. Gennem deres avancerede investeringsplatform har du også mulighed for at handle råvarer, valuta, CFD’er og kryptovaluta.
Platformen tilbyder en lav minimumskurtage på handel med aktier, indeksfonde og ETF’er samtidig med, at de også tilbyder mulighed for at oprette en aktiesparekonto. Modsat eToro betaler du dermed kurtage hver gang, du handler.
Til gengæld indberetter Saxo Bank automatisk dine beholdninger samt tab og gevinster til SKAT. Det er en enorm fordel, da du sparer besværet med at lave en manuel indberetning. I sidste ende er det dig selv, der er ansvarlig for, at det er korrekt, men det er væsentlig nemmere at krydstjekke handler fremfor at stå med det fulde manuelle arbejde.
Hos Saxo Bank har du også mulighed for at oprette valutakonti, hvilket gør, at du kan veksle, inden du handler. Det er billigere end at handle direkte, og derfor kan du spare en del på dine omkostninger. Samtidig har platformen heller ikke samme “skjulte” gebyrer som f.eks. inaktivitetsgebyr og hævningsgebyr.
Hvilken platform bør du vælge?
Efter du har læst artiklen, så tænker du formentlig: Hvilken platform bør jeg vælge? Som du kan læse længere oppe, så er der både fordele og ulemper ved begge platforme. Hvilken platform du bør vælge afhænger af dit behov og dine præferencer.
Hvis du gerne vil handle kryptovaluta, så vil eToro formentlig være den bedste platform for dig. Er du til mere avancerede aktiver som råvarer, valuta og CFD’er, så bør du dykke mere ned i de enkelte platforme, da det er et komplekst emne.
Hvis du gerne vil handle aktier og indeksfonde, så vil du opleve, at udvalget er større hos Saxo Bank. Dog betaler du kurtage for hver handel, hvor eToro vil være billigere. Saxo Bank har dog trods alt forholdsvise lave omkostninger.
Den store deal-breaker er den automatiske indberetning til SKAT. Her bør du overveje hvor vigtigt det er for dig, at du slipper for at indberette dine handler manuelt. Der vil være et stort tidsforbrug med at indberette manuelt – specielt hvis du har mange handler. Saxo Bank vil være en smule dyrere i længden, men til gengæld slipper du for besværet.
For mig så er Saxo Bank den bedste af de to platforme til aktier, indeksfonde og ETF’er, da jeg ikke ønsker at bruge tid på at indberette mine handler på SKAT.